Atuagagdliutit - 11.04.1984, Blaðsíða 9
Komune Nordafarimi
piginneqataassasoq ?
Suleqatigiissitap siunnersuutaa kommunalbestyrelsep
Junimi ataatsimiinnermi isummerfigissavaa
UUP kommunea nioqqutissior-
"nmi Nordafarimi Kangerluarso-
j'itsimiittumi piginneqataalissaner-
uni? Apeqqut taanna kommunal-
estyrelsep junimi ataatsimiinner-
m> isummerfigiumaarpaa. Siunner-
SUut martsimili ataatsimiinnermi
sa<iqummiunneqareersimagaluar-
p°q pisassarititaasulli amerlassusii-
nalorninartorsiutaanerat pissu-
aalluni oqallisigineqarnissaa ki-
nguartinneqarallarsimalluni.
Nordafarip allanngortinneqarlu-
n.' kalaallinit tiguneqarnissaanik
^■unnersuut Siumup inuusuttaasa
Uummi »isummertitsineranni«
aqqummiunneqarpoq.
Kingorna suleqatigiissitaliorto-
qarp°q »Nordafar pillugu suleqati-
giiffiktf-mik atserneqartumik pi-
ortanullu assigiinngitsunut suleqa-
■g'iffinnullu saaffiginnissuteqar-
mik. Namminersornerullutik
qartussat, Nuup kommunea,
NAPK, KNAPK-p Nuummi im-
^'kkoortortaa, SIK, SIP Nuummi,
^AK, AAP, KANUKOKA kiisalu
veqertarsuatsiaani aalisartut pi-
n,artullu peqatigiiffiat saaffigine-
qarsimapput.
51 procent
Suleqatigiissitap tungaaniit kissaa-
tigineqarpoq Nordafarimi piginne-
qataassutit 51 procentii kalaallinit
tigummineqalissasut. Eqqarsaati-
gineqarpoq piginneqatigiiffiliorto-
qassasoq Kalaallit Nunaata Amme-
riviani Qaqortumiittumi atuuttu-
mut eqqaanartumik. Imaappoq
Namminersornerullutik Oqartus-
sat, kommune, suleqatigiiffiit so-
qutiginnittut inuillu ataasiakkaat
nioqqutissiorfimmik piginneqataa-
nissamut periarfissinneqassasut.
Nordafarip taassumalluunniit
annersaata kalaallinit tiguneqarsin-
naanerannut tunngatillugu oqaati-
gineqarpoq savalimmiormiut naa-
lakkersuinermik suliaqartuisa
nioqqutissiorfiullu siulersuisuini i-
laasortat taamatut pisoqarnissaa a-
taasiaratik kissaatiginerartareersi-
magaat.
Savalimmiormiuttaaq tungaan-
niit nioqqutissiorfimmi piginneqa-
taassutit amerlanersaasa kalaallinit
tiguneqarnissaat kissaatigineqar-
poq.
Kommunen som
medejer af Nordafar?
juni-mødet skal kommunalbestyrelsen tage stilling til
forslag fra arbejdsgruppen
an man forestille sig Nuuk kom-
une gå ind og blive medejer af
Produktionsanlægget Nordafar i
angerluarsoruseq? Dette spørgs-
al skal kommunalbestyrelses-
edlemmerne diskutere på det mø-
e, der holdes i juni. Oprindeligt
()ar forslaget allerede sat på dagsor-
enen til marts-mødet, men på
krund af den uafklarede kvotesitu-
i°n blev diskussionen udskudt.
Ideen om en organisering af
jpønlandsk overtagelse af Norda-
ar kom frem i forbindelse med Siu-
ut Ungdoms »Idekonference« i
Nuuk.
man fra en nedsat ar-
under navnet »Nor-
. —0j suleqatigiiffik« hen-
endt sig til en række myndigheder
I ^0r8anisationer. Det drejer sig så-
edes om Hjemmestyret, Nuuk
kommune, KNAPK, KNAPKs lo-
^alafdeling i Nuuk, SIK, SIP-
INUuk, AAK, AAP, KANUKOKA
Senere har
eJdsgruppe
darfar Dillncri
samt Fisker- og Fangerforeningen i
Qeqertarsuatsiaat.
51 procent
Fra arbejdsgruppens side ser man
gerne, at 51 procent af aktierne i
Nordafar kommer over på grøn-
landske hænder. Og man forestiller
sig en selskabsform i stil med den,
som gælder for Grønlandsgaveriet i
Qaqortoq. Det vil sige, at Hjemme-
styret, kommunen, interesserede
organisationer og enkeltpersoner
skal have lejlighed til at blive med-
ejere af virksomheden.
Om muligheden for at realisere
en grønlandsk overtagelse af Nor-
dafar eller hovedparten af virksom-
heden kan det nævnes, at færøske
politikere samt medlemmer af virk-
somhedens bestyrelse gang på gang
har udtrykt ønske herom.
Også fra færøsk side synes man
at være interesseret i en grønlandsk
overtagelse af aktiemajoriteten i
virksomheden. p.
------------------------------1
Atuagagdliutine neKeroruteKarit
aaDasmaifo
Nuummi suliffissaaleqineq
akiorniarlugu
isumasioqatigiinneq
Nalunaarusiaq »Isummerit«. Januarip naalernerani Nuummi Siu-
mup inuusuttortai ataatsimiisitsipput najugarisami nioqqutissior-
nikkut suliffissaqarnikkullu periarfissanik piorsaanissamut isumas-
sarsianik katersinissaq siunertaralugu, aammalu innuttaasut isu-
massarsianik tamakkuninnga piviusunngortitsiniarnissamut kaju-
missisinneqarnissaat siunertaralugu.
Ataatsimiisitsinermi »Isummerit«-mik taaneqartumi oqaluuseri-
neqarsimasut pillugit nalunaarusiaq ippassigami qaaqqusanut saq-
qummiunneqarpoq. Nalunaarusiap imarai oqaluuserisat assigiin-
ngitsut eqikkarlugit allaaserineqarneri, isumassarsiat allattorsimaf-
fiat kiisalu ataatsimiinnermi oqalugiaatit eqimattakkuutaartillu su-
lisimasut ilaasa nalunaarutaat.
Nalunaarusiaq 600-ngorlugu naqitertinneqarsimavoq. Ataatsi-
miinnermi Nuummi eqqaanilu pissutsit aallaavigineqarnerusimaga-
luarput, kisiannili nalunaarusiaq aamma allanut naleqqulluinnar-
poq, tassami nioqqutissiornermi periarfissat sinerissami tamarmi
atorneqarsinnaasut annertuumik sammineqarmata. Taamaattumil-
lu nunatsinni tamarmi bygderådinut kommunalbestyrelsenullu ilaa-
sortat tamarmik nalunaarusiamik nassinneqarsimapput. Tamatu-
malu saniatigut inatsisartunut ilaasortat tamaasa, ilinniarfiit anne-
rit tamaasa, meeqqat atuarfii kommunellu allaffii tamaasa nassin-
neqarlutik.
Nalunaarusiaq suleqatigiinnut assigiinngitsunut Siumup inuusut-
tortaasa Nuummi januarimi iliuuseqarsimanerattut ittunik iliuuse-
qarususinnaasunut isumassarsiorfissatut naleqqutivippoq.
Rapport fra idé-konference. I slutningen afjanuar tog Siumuts ung-
dom i Nuuk initiativ til et weekendseminar under betegnelsen
»Isummerit«, derfor det første tog sigte på at indsamle idéer til udvi-
kling aflokal produktion og beskæftigelse og for det andet at anime-
re den lokale befolkning til at gå aktivt ind for realiseringen af idéer-
ne.
Sidste uge kunne arrangørerne præsentere en rapport fra konfe-
rencen til indbudte gæster. Rapporten indeholder sammendrag af
forskellige emner, der er blevet behandlet i konferencen, den oprin-
delige liste af registrerede idéer samt gengivelser af en række fore-
drag og grupperapporter inder konferencen.
Rapporten er trykt i 600 eksemplarer. Og selvom idékonferencen
primært har taget udgangspunkt i de lokale forhold i Nuuk, er rap-
porten særdeles velegnet til brug andre steder, fordi meget af indhol-
det fokuserer på udnyttelse af ressourcer, der er tilgængelige overalt
på kysten. Derfor har arrangørerne valgt at sende et eksemplar til
hvert bygderådsmedlem og til hvert kommunalbestyrelsesmedlem i
Grønland. Derudover får hvert landstingsmedlem tilsendt et ek-
semplar, ligesom alle større uddannelsesinstitutioner, børneskoler
og kommunekontorer får rapporten.
Rapporten er i hvert fald en oplagt inspirator til initiativgrupper
og lignende, der kunne være interesseret i at lave arrangementer af
den art, som Siumuts ungdom tog initiativ til i Nuuk i januar.
ATUAGAGDLXUTIT
NR. 15 1984 9