Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.04.1984, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 11.04.1984, Blaðsíða 9
Komune Nordafarimi piginneqataassasoq ? Suleqatigiissitap siunnersuutaa kommunalbestyrelsep Junimi ataatsimiinnermi isummerfigissavaa UUP kommunea nioqqutissior- "nmi Nordafarimi Kangerluarso- j'itsimiittumi piginneqataalissaner- uni? Apeqqut taanna kommunal- estyrelsep junimi ataatsimiinner- m> isummerfigiumaarpaa. Siunner- SUut martsimili ataatsimiinnermi sa<iqummiunneqareersimagaluar- p°q pisassarititaasulli amerlassusii- nalorninartorsiutaanerat pissu- aalluni oqallisigineqarnissaa ki- nguartinneqarallarsimalluni. Nordafarip allanngortinneqarlu- n.' kalaallinit tiguneqarnissaanik ^■unnersuut Siumup inuusuttaasa Uummi »isummertitsineranni« aqqummiunneqarpoq. Kingorna suleqatigiissitaliorto- qarp°q »Nordafar pillugu suleqati- giiffiktf-mik atserneqartumik pi- ortanullu assigiinngitsunut suleqa- ■g'iffinnullu saaffiginnissuteqar- mik. Namminersornerullutik qartussat, Nuup kommunea, NAPK, KNAPK-p Nuummi im- ^'kkoortortaa, SIK, SIP Nuummi, ^AK, AAP, KANUKOKA kiisalu veqertarsuatsiaani aalisartut pi- n,artullu peqatigiiffiat saaffigine- qarsimapput. 51 procent Suleqatigiissitap tungaaniit kissaa- tigineqarpoq Nordafarimi piginne- qataassutit 51 procentii kalaallinit tigummineqalissasut. Eqqarsaati- gineqarpoq piginneqatigiiffiliorto- qassasoq Kalaallit Nunaata Amme- riviani Qaqortumiittumi atuuttu- mut eqqaanartumik. Imaappoq Namminersornerullutik Oqartus- sat, kommune, suleqatigiiffiit so- qutiginnittut inuillu ataasiakkaat nioqqutissiorfimmik piginneqataa- nissamut periarfissinneqassasut. Nordafarip taassumalluunniit annersaata kalaallinit tiguneqarsin- naanerannut tunngatillugu oqaati- gineqarpoq savalimmiormiut naa- lakkersuinermik suliaqartuisa nioqqutissiorfiullu siulersuisuini i- laasortat taamatut pisoqarnissaa a- taasiaratik kissaatiginerartareersi- magaat. Savalimmiormiuttaaq tungaan- niit nioqqutissiorfimmi piginneqa- taassutit amerlanersaasa kalaallinit tiguneqarnissaat kissaatigineqar- poq. Kommunen som medejer af Nordafar? juni-mødet skal kommunalbestyrelsen tage stilling til forslag fra arbejdsgruppen an man forestille sig Nuuk kom- une gå ind og blive medejer af Produktionsanlægget Nordafar i angerluarsoruseq? Dette spørgs- al skal kommunalbestyrelses- edlemmerne diskutere på det mø- e, der holdes i juni. Oprindeligt ()ar forslaget allerede sat på dagsor- enen til marts-mødet, men på krund af den uafklarede kvotesitu- i°n blev diskussionen udskudt. Ideen om en organisering af jpønlandsk overtagelse af Norda- ar kom frem i forbindelse med Siu- ut Ungdoms »Idekonference« i Nuuk. man fra en nedsat ar- under navnet »Nor- . —0j suleqatigiiffik« hen- endt sig til en række myndigheder I ^0r8anisationer. Det drejer sig så- edes om Hjemmestyret, Nuuk kommune, KNAPK, KNAPKs lo- ^alafdeling i Nuuk, SIK, SIP- INUuk, AAK, AAP, KANUKOKA Senere har eJdsgruppe darfar Dillncri samt Fisker- og Fangerforeningen i Qeqertarsuatsiaat. 51 procent Fra arbejdsgruppens side ser man gerne, at 51 procent af aktierne i Nordafar kommer over på grøn- landske hænder. Og man forestiller sig en selskabsform i stil med den, som gælder for Grønlandsgaveriet i Qaqortoq. Det vil sige, at Hjemme- styret, kommunen, interesserede organisationer og enkeltpersoner skal have lejlighed til at blive med- ejere af virksomheden. Om muligheden for at realisere en grønlandsk overtagelse af Nor- dafar eller hovedparten af virksom- heden kan det nævnes, at færøske politikere samt medlemmer af virk- somhedens bestyrelse gang på gang har udtrykt ønske herom. Også fra færøsk side synes man at være interesseret i en grønlandsk overtagelse af aktiemajoriteten i virksomheden. p. ------------------------------1 Atuagagdliutine neKeroruteKarit aaDasmaifo Nuummi suliffissaaleqineq akiorniarlugu isumasioqatigiinneq Nalunaarusiaq »Isummerit«. Januarip naalernerani Nuummi Siu- mup inuusuttortai ataatsimiisitsipput najugarisami nioqqutissior- nikkut suliffissaqarnikkullu periarfissanik piorsaanissamut isumas- sarsianik katersinissaq siunertaralugu, aammalu innuttaasut isu- massarsianik tamakkuninnga piviusunngortitsiniarnissamut kaju- missisinneqarnissaat siunertaralugu. Ataatsimiisitsinermi »Isummerit«-mik taaneqartumi oqaluuseri- neqarsimasut pillugit nalunaarusiaq ippassigami qaaqqusanut saq- qummiunneqarpoq. Nalunaarusiap imarai oqaluuserisat assigiin- ngitsut eqikkarlugit allaaserineqarneri, isumassarsiat allattorsimaf- fiat kiisalu ataatsimiinnermi oqalugiaatit eqimattakkuutaartillu su- lisimasut ilaasa nalunaarutaat. Nalunaarusiaq 600-ngorlugu naqitertinneqarsimavoq. Ataatsi- miinnermi Nuummi eqqaanilu pissutsit aallaavigineqarnerusimaga- luarput, kisiannili nalunaarusiaq aamma allanut naleqqulluinnar- poq, tassami nioqqutissiornermi periarfissat sinerissami tamarmi atorneqarsinnaasut annertuumik sammineqarmata. Taamaattumil- lu nunatsinni tamarmi bygderådinut kommunalbestyrelsenullu ilaa- sortat tamarmik nalunaarusiamik nassinneqarsimapput. Tamatu- malu saniatigut inatsisartunut ilaasortat tamaasa, ilinniarfiit anne- rit tamaasa, meeqqat atuarfii kommunellu allaffii tamaasa nassin- neqarlutik. Nalunaarusiaq suleqatigiinnut assigiinngitsunut Siumup inuusut- tortaasa Nuummi januarimi iliuuseqarsimanerattut ittunik iliuuse- qarususinnaasunut isumassarsiorfissatut naleqqutivippoq. Rapport fra idé-konference. I slutningen afjanuar tog Siumuts ung- dom i Nuuk initiativ til et weekendseminar under betegnelsen »Isummerit«, derfor det første tog sigte på at indsamle idéer til udvi- kling aflokal produktion og beskæftigelse og for det andet at anime- re den lokale befolkning til at gå aktivt ind for realiseringen af idéer- ne. Sidste uge kunne arrangørerne præsentere en rapport fra konfe- rencen til indbudte gæster. Rapporten indeholder sammendrag af forskellige emner, der er blevet behandlet i konferencen, den oprin- delige liste af registrerede idéer samt gengivelser af en række fore- drag og grupperapporter inder konferencen. Rapporten er trykt i 600 eksemplarer. Og selvom idékonferencen primært har taget udgangspunkt i de lokale forhold i Nuuk, er rap- porten særdeles velegnet til brug andre steder, fordi meget af indhol- det fokuserer på udnyttelse af ressourcer, der er tilgængelige overalt på kysten. Derfor har arrangørerne valgt at sende et eksemplar til hvert bygderådsmedlem og til hvert kommunalbestyrelsesmedlem i Grønland. Derudover får hvert landstingsmedlem tilsendt et ek- semplar, ligesom alle større uddannelsesinstitutioner, børneskoler og kommunekontorer får rapporten. Rapporten er i hvert fald en oplagt inspirator til initiativgrupper og lignende, der kunne være interesseret i at lave arrangementer af den art, som Siumuts ungdom tog initiativ til i Nuuk i januar. ATUAGAGDLXUTIT NR. 15 1984 9
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.