Atuagagdliutit - 11.04.1984, Blaðsíða 30

Hansø i høje nord
— hvem tilhører den?
Striden om den lille ø mellem Grønland og Canada
blusser uden tvivl op, efter at canadierne har etableret en
videnskabelig station på øen
Grønlands Hesselø hedder Hansø
og ligger midt i den 35 km brede
Kennedy Kanal, der adskiller Grøn-
land og Canada. Hansø eller Tartu-
paluk, som den hedder hos Thule-
folket er kun på 1 km på hver led.
Den ligger 400 km nord for det
nuværende Thule på 81,5 nordlig
breddegrad, og vejen derop er me-
get besværlig. Man skal bl.a. over
den 100 km brede Humboldt Glet-
scher, der er et fantastisk skue fra
luften.
Canadas flag på øen
For 10 år siden var Hansø tit frem-
me i avisernes spalter, da grænse-
dragningen mellem Grønland og
Canada var på tale. Forhandlinger-
ne mundede ud i, at videnskabelige
undersøgelser fra begge sider skulle
intensiveres med sigte på at fastlæg-
ge øens tilhørsforhold. Dengang
sagde Canadas forhandlere, at lan-
det ville være parat til at anerkende
Hansø som dansk, hvis de sædvan-
lige folkeretslige principper om li-
gelinieafstand og placering i for-
hold til hovedløbet i strædet er op-
fyldt.
Men i Thuleavisens sidste num-
mer skriver den grønlandsk talende
canadiske forfatter og konsulent
Ken Harper, der er grønlandsk gift,
boende i Qaanaq, at canadierne
gennem de to sidste år har brugt øen
som en videnskabelig station med
henblik på olieudvinding.
Ken Harper skriver, at det cana-
diske flag har vejet over øen i de to
år.
Nærmere Grønland
Hansø ligger i Thulefolkets traditi-
onelle jagtområde. Da jeg var med
daværende chef for Grønlands
Kommando, kontreadmiral E.
Franch Petersen på en tur til det
nordligste Grønland i 1973, tog jeg
et billede af Hansø gennem C-54-
flyets meget rimede ruder.
Dengang fortalte gamle bjørne-
jægere mig, at øen lå nærmere
Grønland end Ellesmere Island i
Canada.
Opkaldt efter en grønlænder
Øen er opkaldt efter Hans Henrik.
Han var fra Fiskenæsset og hed Su-
erssaq blandt sine egne. Han var
slædekører på amerikaneren Kanes
ekspedition nordpå for at søge efter
den forsvundne Franklin. Det skete
i året 1853.
Ekspeditionens tolk var danske-
ren Carl Petersen, der var grøn-
landsk gift og havde lært sig ameri-
kansk hos hvalfangere, som den-
gang kom jævnligt til Upernavik di-
strikt, hvor han var udstedsbesty-
rer. Han var oprindelig bødker men
søgte efter et andet job efter at have
beskadiget hånden under kanonsa-
lut på kongens fødselsdag.
En dramatisk tur
Ekspeditionen blev meget drama-
tisk. Skibet »Avance« gik på grund
under 79,5 nordlig breddegrad,
men kom flot før det i begyndelsen
af september sad fast i isen.
Næste år i august drog Carl Pe-
tersen med nogle kammerater syd-
på slæbende en båd efter sig på isen.
Fire uger efter tvang kulden de rej-
sende til at bygge et overvintrings-
hus af sten. De stoppede hullerne i
væggene med mos, som de møj-
sommeligt skrabede i den frosne
jord. Men de fik et overvintrinssted
med årer som spær og sejldug som
tag.
I november besøgte Carl Peter-
sen nogle polareskimoer, men flyg-
tede, da han fik mistanke om, at
værtsfolkene havde ondt i sinde. De
var meget begærlige efter at få fat i
skydevåbnene. Men nogen tid efter
kom polareskimoerne på besøg for
at sælge spæk og kød.
Et par uger efter returnerede Carl
Petersen til skibet og amerikanerne
hentede resten af deres kammerater
på overvintringshuset.
Men lige før amerikanerne for-
lod huset blev de bange for polare-
skimoerne, som var på besøg. For
ikke at blive myrdet, kom lægen
Hayes sovemiddel i eskimoernes
drik. Da de faldt i søvn, tog de over-
tøjet af dem, svøbte dem i tæpper
og stjal deres hunde og slæder. Po-
lareskimoerne vågnede inden længe
og indhentede amerikanerne, men
truet med våben blev de tvunget til
at tage med til skibet som slædekø-
rere.
I maj 1855 forlod ekspeditionen
skibet og drog sydpå i robåd. Og en-
delig den 4. august mødte man f
spækbåden fra Upernavik og an-
kom til kolonien efter 84 dages sult
og strabadser. Julut
Manufaktur en gros
Strømper — tricotage — strik-
varer småting o.s.v.
Kontakt os når De er hernede i
Danmark.
Fa. VIGGO TRUSTRUP
Håndværkervænget 9,
3400 Hillerød,
Tlf. (02) 26 20 44.
Kanon ilivdluta
inuiaKatigit
torKigsisimassut
pilersisavagut?
inuiaKatigit torKigsisimassut pilersisavagut Ki-
tiussumik amtsineK Kimagdlugo oKausigssaKa-
KatauneK suniuteKarnerdlo tungavigalugit inger-
dlatsiguvta.
aulissartut, savautigdlit, piniartut, sulissartut i-
nugtåKataussutdlo avdlarpagssuit Kulånit aKuna-
git piumåssusiat pikorigssusiatdlo tungavigalu-
git periarfigsikit, tauva toragsisimaneK angne-
russoK pilersissavat.
HVORDAN
kan man skabe
et trygt samfund?
Det skaber man ved at gå bort fra
centralstyring, og indføre medbestemmelse og
indflydelse for alle samfundsborgere.
Fiskere, fareholdere, fangere, lønmodtagere, og
mange andre samfundsgrupper skal ikke styres
centralt og fra oven, men ved at give dem
chance til at være med i samfundets trivsel på
grundlag af deres vilje og evner, kan man skabe
tryghed for alle.
torKigsisimaneK
periarfigsiguk
— ATÅSSUT
atordlugo

Skab tryghed
— ved at stemme
på ATÅSSUT
30 NR.. 155 1984
ATUAGAGDLIUTIT