Atuagagdliutit - 11.04.1984, Blaðsíða 34

(Kup. suj. nangitaK)
oqqutissiorfiit taamaaliornissamut
naammattumik piginnaassuseqar-
nersut, maanilu akissutissaq tas-
saavoq aap.
Ullumikkut Kalaallit Nunaat aa-
lisakkanik suliffissuaqarpoq illo-
qarfinni Nanortalimmiit Ilulissat
ilanngullugit, suliffissuarnilu taak-
kunani ataatsiakkaani aningaasali-
issutissat naammattut aningaasali-
issutigineqarpata aalisakkat pisari-
neqarsinnaasut tamakkerlugit suli-
arisinnaalissavaat, aalisakkalluun-
niit taakkunannga amerlanerusut.
Oqarsinnaavungalu aalisakkat pi-
sarineqarsinnaasulluunniit 35-ii su-
liarereerlugit, inivinnagilli, sulia-
reqqitassanngorlugit tulaanneqar-
tassagaluarpata ukiuni tulliuttuni
tallimani suliffissuit killeqaraluar-
tumik suli allanik suliaqarsinnaas-
sagaluartut.
Ukiuni taakkunani tallimani nu-
nami suliffissuit nioqqutissiortaria-
qarput sapinngisamik igamut ikeri-
aannarnik, tassanili tassa aamma
tunngavigisariaqarparput PI-
TSAASSUSEQ ajunnginnerpaaq
anguniartariaqarmat. Aningaasali-
issutilli pisariaqarput.
Suliarinneqqiisarfiit
Nioqqutissiaq pitsaasoq ineriigaq
periarfissaqartilluarusukkanni aa-
lisartut suliffissuillu suleqatigiillu-
innartariaqarput. Tamanna ajunn-
ginnerpaamik periarfissinneqas-
saaq aalisariutut nioqqutissiorfiillu
aningaasaqarnerup tunngaa eqqar-
saatigalugu ataatsimut akulerunne-
qartuuppata. Taamaaliornikkut
qularnaarneqassagaluarpoq aali-
sarnerup imminut akilersinnaane-
(Fortsat fra forrige side)
serne må nøje tilpasses udviklingen
i verdensmarkedspriserne på fisken
og vil derfor også skulle justeres
med forholdsvis jævne mellemrum
i forhandling mellem fiskerne og
producenterne.
Det næste spørgsmål, som natur-
ligt rejser sig, er hvorvidt der i
Grønland er landkapacitet nok, og
her må svaret være et klart ja.
Grønland har i dag fiskefabrik-
ker i samtlige byer fra Nanortalik i
syd til Ilulissat i nord, og med de
nødvendige investeringer i de enkel-
te fabriksanlæg vil der være rigelig
kapacitet til at behandle den samle-
de fiskemængde. Jeg vil endda vove
den påstand, at der med tanken om
at cirka 2A af fisken landes som
halvfabrikata, vil der i et vist om-
fang være tale om overkapacitet i
fabriksanlæggene i den næste 5-års
periode.
Landanlæggene må i denne 5-års
periode sætte alle kræfter ind på at
fremstille et så højt forædlet pro-
dukt som muligt, og også i dette led
vil KVALITET være nøgleordet.
Det vil kræve investeringer.
For at sikre den højtforædlede
kvalitetsvare de bedste betingelser,
må der etableres et nært samarbej-
de mellem fiskerne og fabriksan-
læggene. Dette vil have de bedste
betingelser, såfremt skibene og fa-
brikkerne gøres til integrerende
rusup imminut akilersinnaanngin-
nerit matusissutissaqartittassagai.
Siullermik: Nioqqutissiornermi
periaasissat inerisalissavavut pisi-
sartunit suliareqqinnagit atoriaan-
naat nioqqutissiarisalernissaannut,
kinguppaat saarulliillu siatassiat,
aalisartut nassiussuisartullu suleqa-
tigiilluinnarlutik .
Aappassaanik: Taamatut sulia-
qareersimasut misilittakkatik ilisi-
matitsissutigissavaat.
Pingajussaanik: Kinguppannik
saarullinnillu pisat tamarmik
50%-ii nunami suliffissuarnut tu-
laanneqartalissapput suliareqqitas-
satut poortugassatullu.
Sisamassaanik: Kalaallit pisaasa
75%-ii suliareqqinneqassapput ka-
laallit nioqqutissiorfiini ineriivillu-
git nioqqutissatut.
Anguiagaq: Pisat tamarluinnar-
mik pisanik suliarinneqqiisarfinnut
tunineqartalernissaat.
Suliareqqiineq sunaana? Tas-
saassaaq kalaallit nioqqutissiaasa
suminngaaneernertik annaanagu
pisisartunut anngunnissaat. Eqqar-
saat tamanna nassuiarnerulaartari-
aqarpoq. Eqqarsaatigaara qitiusu-
mik nioqqutissiorfiit Kalaallit Nu-
naata kitaaniissasut aalisakkanik
peqarfiit ungasinngisaanni. Nioq-
qutissiorfiit taakku allilerneqassap-
put poortuutinillu nutaalianik pi-
lersorneqassallutik kiisalu qeritsi-
sarnissamut unin-
ngasuuteqartarnissaannullu
teknikikkut atortunik pisariaqartu-
nik pilersorneqassallutik.
Qitiusumik nioqqutissiorfiit ta-
makku aningaasaqarniarnikkut qi-
tiussapput nioqqutissiornermut,
tunisaanermut nioqqutissialiu pit-
saasuunissaannut akisussaavittus-
økonomiske enheder. Herigennem
vil det også sikres, at det mere løn-
somme fiskeri bidrager til det min-
dre lønsomme.
1. fast:
Vi indleder med en produktudvi-
kling med henblik på at fremstille
forbrugerfærdige produkter, såvel
af rejer som af torskefiletter i et
nært samarbejde med fiskere og di-
stributører.
2. fase:
Erfaringer stilles til rådighed for
tilsvarende projekter i andre områ-
der.
3. fase:
50 procent af samtlige reje- og
torskefangster landes til behand-
ling og pakketering på landanlæg.
4. fase:
75 procent af alle grønlandske
fangster videreforarbejdes til højt
forædlede færdigvarer på grøn-
landske anlæg.
Endemål:
100 procent af alle fangster tilfø-
res et forædlingsanlæg.
Hvad forstås ved begrebet for-
ædling? At vore grønlandske pro-
dukter kan bevare deres identitet
helt frem til forbrugerne. Tanken
kræver en nærmere belysning og
forklaring. Jeg forestiller mig pro-
duktionscentre på den grønlandske
vestkyst fordelt i de geografisk na-
turlige områder under hensyn til fi-
skeforekomsterne. Disse anlæg ud-
sat. Akisussaassuseq tamanna su-
liffeqarfiup pisortaaniissaaq inuia-
qatigiinnut avataangisigisaminut
akisussaasussaq. Aningaasaqarni-
arnermut piffimmi akisusaassuseq
tunngaviunerpaajusariaqarpoq.
Tamatuma saniatigut kalaallit ni-
oqqutissiaat tamarmik pitsaassutsi-
mikkut assigiimmik aalajangiifigi-
neqartariaqarput ingerlaannartu-
millu naalagaaffiup pitsaassusilii-
sartunit nakkutigineqartariaqarlu-
tik. Qitiusunik misissuisarfinnik
(laboratorier) ingerlalluartunik pi-
lersitsiortornikkut nakkutilliisoqa-
lertariaqarpoq nioqqutissiaq ataa-
siinnarluunniit pitsaassusissamik
aalajangeriikkamik ajornerusumik
suliaq nunanut allanut nioqqutigi-
neqassanngimmat. Ataatsimut aki-
sussaaffeqarpugut oqaaseq »Ka-
laallit Nunaannit« pitsaassutsimut
ersiutaassasoq ersersitsisussaq taa-
maattumik pisinikkut nioqqutissi-
aq pitsaanerpaaq pisiarallugu nalu-
neqassanani.
Ataqatigiinniliineq
Aalisarnerup nunamilu suliffissuit
suleqatigiissutigissavaat nioqqutis-
siaq pitsaanerpaajusussaq sivisu-
nerpaamillu paarineqarsinnaasoq.
Kinguppaat saarulliillu, ullumik-
kut tunineqartartut »bulk«-mik
»comodity«-millu taallugit, ukiut
tallimat ingerlaneranni inerlugit ni-
oqqutissianngoriartuaassapput si-
larsuarmi tamarmi nioqqutigine-
qarsinnnaalernissartik siunertara-
lugu. Taamaaliornikkut inuiaqati-
giit kalaallit naleqarnerusoq pisin-
naalissavaat, kisimiilluni siunissaq
pineqartillugu inuiaqatigiit anin-
gaasaqarniarnerannik suliffissa-
qarnerannillu qularnaarisussaq.
bygges og forsynes med moderne
pakkeudstyr og fornødne tekniske
faciliteter til indfrysning og oplag-
ring.
Hver af disse centraler bliver et
økonomisk center med fuldt ansvar
for produktion, afsætning og pro-
duktkvalitet. Ansvaret er placeret
hos virksomhedsledelsen med an-
svar over for lokalsamfundet. Det
lokale ansvar for økonomien bør
være en grundforudsætning. Sam-
tidig bør alle grønlandske færdig-
varer underkastes ensartede kvali-
tetsbestemmelser og en løbende
kvalitetskontrol. Etableringen af
effektive centrallaboratorier for så-
vel kemisk som biokemisk kontrol
bør gennemføres og nøje overvåge,
at intet produkt, der ikke lever op til
fastsatte kvalitetsnormer, bliver
eksporteret. Vi har et fælles ansvar
for, at ordet »Grønlandsk« bliver et
kvalitetsbegreb, man kan købe med
sikkerhed for at få et ekstra prima
produkt.
Fiskeriet og landanlæggene skal
samarbejde om at sikre den optima-
le kvalitet og holdbarhed. Rejer og
torsk, der i dag sælges som »bulk«
eller »comodity« artikler, bør i lø-
bet af denne 5-års periode gradvist
udvikles til færdigforarbejdede
produkter med salg på verdensmar-
kedet for øje. Herved opnår det
grønlandske samfund den mervær-
di, der alene på det længere sigt kan
sikre samfundsøkonomien og be-
Piniartuunnerup aningaasaqaataa-
neraa taamaatissimavoq. Miserra-
tigisinnaaj unnaarparput inuiaqati-
giittut atuisartutut ingerlalersima-
nerput. Isumaga malillugu kiallu-
unniit taama ineriartorneq unitsis-
sinaaanngilaa.
Tamatumunnga taarsiullugu pi-
umasarineqartariaqarpoq inuutis-
sarsiornikkut politiki aningaasa-
qarsiarnermilu politiki aaqqissuun-
neqartariaqartoq ataqatigiissittari-
aqartorlu aningaasaqassuseq siu-
nertaralugu inuit atugarissaarneru-
lernissaat qulakkeerneqassalluni ■
Taamatut pisoqarsinnaavoq pisu-
ussutit kalaallit pigisaat, minne-
runngitsumik aalisarnermi pisuus-
sutit, naleqarnerulersitsineeq im-
minnut tutsissinnaalissagaat. Tassa
nukissat katersorneqassasut ineri-
artornerup pilersaarusiornissaa si-
unertaralugu. Suliassamik matu-
minnga naammassinniassagaanni
kutsittariaqanngilaq. Qitiusumik
anguniagaq tamanut erseqqittaria-
qarpoq. Tamatta peqatigiillutainu-
iaqatigiit nukingi katersortariaqar-
pavut suliassaq manna naammassi-
niarlugu.
Maana pingaarnersaliuinnarlu-
gu ineriartortitsinissamik ilusiliuut
Kalaallit Nunaanni »pissusitoqaa-
simasunik« arlalinnik qimatsineru-
voq, tamannali pisariaqassaaq in-
gerlaqqinnissatsinni, aammalu inu-
it tamarmik ineriartortitsinissamut
ikiuutissallutik piareersimanis-
saannut.
Kissaatigissagaluaqaara naalak-
kersuinermik suliaqartut, politike-
rit, uppernarsassagaat ineriartor-
nissamut periarfissaq kalaallit aali-
sarnikkut inuutissarsiorneranniim-
mat. S. C. Voigt
skæftigelsen. Der er brudt med de
økonomiske forhold i fangersam'
fundene. Vi er på godt og ondt ble-
vet et ganske avanceret forbruger-
samfund. Ingen kan efter min me-
ning standse denne udvikling. Dette
kræver til gengæld, at erhvervspoli-
tikken og den økonomiske politik
bliver tilrettelagt og koordineret på
en måde, så de økonomiske forud-
sætninger for en stadig højere leve-
standard i befolkningen sikres. Det
kan alene ske derved, at de naturli-
ge og rige grønlandske ressourcer,
ikke mindst i fiskerierhvervet, for-
mår at indbringe de merværdier,
der her omtales. At kræfterne sam-
les om at skabe den fornødne plan-
lægning af udviklingen. Ved løs-
ningen af denne store udfordring er
der ikke plads til smålighed. Det
overordnede mål må være klart for
alle. Vi skal samle dette samfunds
kræfter og løse en udfordrende op-
gave.
Den her meget groft skitserede
udviklingsmodel for det grønland-
ske fiskeri bryder med en lang ræk-
ke traditioner i Grønland, men det
må være afgørende for at komme
videre, at alle i befolkningen er pa-
rate til at yde deres bidrag til udvik-
lingen.
Specielt skal jeg udtrykke ønsket
om, at politikerne vil erkende de
udviklingsmuligheder, der ligger 1
det grønlandske fiskerierhverv.
S. C. Voigt
34 NR. 15 1984
A.TUAGAGDLIUT1T