Atuagagdliutit - 11.04.1984, Blaðsíða 12

Forsøg med at
udnytte ammassat
som spisefisk
AAK starter spændende forsøg sammen med norsk
rederi og med erhvervsdirektoratet som observatør
Der er et næsten ubegrænset mar-
ked for ammassat-rogn i Japan.
Hele hun-ammassatter kan ligele-
des afsættes i betragtelige mæng-
der. Disse kendsgerninger er bag-
grunden for et spændende forsøgs-
fiskeri, som havfiskeriforeningen
AAK i år sætter i gang sammen med
et norsk rederi. Erhvervsdirektora-
tet, Konsulentformidlingen og
Grønlands Fiskeri- og Miljøunder-
søgelser er observatører på projek-
tet.
Både i Rusland, Norge og Cana-
da finder der hvert år et omfattende
fiskeri sted efter ammassat eller
lodde, som den lille fisk også kal-
des.
Hvis lodden her i landet viser sig
at kunne fiskes med lige så stor løn-
somhed, som tilfældet er i andre
lande, kan der blive tale om et vær-
difuldt supplement til for eksempel
rejefiskeriet.
Biologer anslår, at man ved
Grønland uden risiko kan fiske om-
Saviminilertnermik Xlinniartlup Tusaataa
Nr. t W5
At
Ilinniartut tussataat nutaaq. Nunatsinni ilinniagaqartut ukiuni ki-
gullerni pisariaqartitsinertik tunngavigalugu illinniarfeqarfimmin-
ni tusaatinik pilersitsisalersimapput. Isummamillu taassuminnga
piviusunngortitsisut kingultiit tassaapput Nuummi Saviminileriner-
mik Ilinniarfimmi Ilinniartut. Tusaat Saviminilerinermik Ilinniar-
fimmi naqiterneqarsimasoq 25-inngorlugu naqinneqaqqaarsima-
voq qaammammuliu ataasiarluni saqqummertartussatut naatsorsu-
utigineqarpoq. Tusaat Saviminilerinermik ilinniartut sulisuisalu
kattullugu tusaatigissavaat. Ilinniartut Markus Olsen Johannes Ro-
singilu aaqqissuisussapput. Savaminilerinermik Ilinniarfiup Tussa-
taa atserneqarsimavoq »Study Times«, imannalu nutserneqarsin-
naalluni: Tusaat misissuisoq.
Nyt elevblad. I de sidste år har uddannelsessøgende på forskellige in-
stitutionerskabt deres egne aviser. De sidste, der har udgivet et blad,
er elever fra Saviminilerinermik Ilinniarfik i Nuuk. Bladet, som
tænkes at blive udgivet hver måned, bliver trykt i selve skolen og er
trykt i 25 eksemplarer ved udgivelsen af det første nummer. Bladet,
som har navnet »Study Times«, vil være hele skolens blad, af elever-
ne såvel som lærerne.
kring 150.000 tons lodde pr. år.
Men det er blandt andet disse vur-
deringer og en generel kvalitetsvur-
dering i øvrigt, man håber at kunne
skyde sig nærmere ind på i kraft af
det forestående forsøgsfiskeri.
To skibe
Lodden fiskes — når der er tale om
fiskeri i stor stil — med et såkaldt
ringnot. Og der kommer et af disse
ringnot-fartøjer til Grønland.
Det er voldsomme mængder, dis-
se ringnot fisker, når der er gode
forekomster. I et enkelt dræt er det
således ikke ualmindeligt, at der er
op mod 100 tons ammassat.
Rederiet, som AAK samarbejder
med omkring forsøgsfiskeriet, er
Trygve Olsen i Havøysund i Fin-
mark. Der kommer ialt to skibe.
Det er fiskeskibet »Nordervon« på
740 bruttoregistertons og produlti-
onsskibet »Sveitun« på 463 brutto-
registertons.
Ingen tjener på forsøgsfiskeriet
Forsøgsfiskeriet er det første stør-
re, konkrete projekt, som den nord-
atlantiske fiskeriorganisation
»NAFCO« får stablet på benene.
Det var AAK, der tog initiativ til
dannelsen af »NAFCO«, og det er
altså også AAK, der står som initia-
tivtager til dette projekt.
Der er tale om et ret specielt sam-
arbejde, hvor hverken AAK eller
Hjemmestyret kommer til at spinde
guld. Kommer der et overskud i
stand, skal disse penge sættes ind på
en konto, til de kan anvendes til et
nyt forsøgsprojekt.
Gennem sine bankforbindelser
har AAK måttet stille en brænd-
stofgaranti til det nordiske rederi.
Hvis der fiskes mere lodde, end
nødvendigt for at frigøre denne ga-
rantiforpligtelse, er det meningen,
at det norske rederi køber fisken af
AAK til en pris på 1 krone pr. kilo
færdigvare.
Et alternativ
Bliver forsøgsfiskeriet en succes,
kan der blive tale om, at netop am-
massatfiskeri får en fremtid inden
for det grønlandske fiskerierhverv.
Det er store fartøjer, der skal an-
vendes til ammassatfiskeriet, så
man kunne for eksempel forestille
sig, at en del rejekuttere rigger om
til ammassatfiskeri i de måneder af
året, hvor det er aktuelt.
— Vi ved, at der for så vidt angår
den havgående rejeflåde er tale om
en overkapacitet, siger direktør
Niels Fensbo fra AAK. — Viser der
sig at være økonomi i ammassatfi-
skeriet, kunne man tænke sig denne
overkapacitet udnyttet på denne fi-
skeart.
Lærer teknologi
Ud over de rent biologiske erfarin-
ger regner AAK også med at kunne
drage teknologiske erfaringer af
forsøgsfiskeriet.
— Vi har betinget os, at der kom-
mer minimum to grønlandske fi-
skere med på hvert af det norske
skibe, fortæller Niels Fensbo.
— Vi er interesseret i at få et ind-
blik i såvel den fiskeriteknologiske
som den produktionsteknologiske
side af lodde- eller ammassatfiske-
riet, siger han.
Fiskeriet skal finde sted dels om-
kring Nuuk og dels i Diskobugten.
Der kan blive tale om, at der også
skal startes forsøgsfiskeri efter vin-
terlodde. I foråret er det stort set
kun hunner, der anvendes, og her er
det særligt rognen, der er interes-
sant. Vinterfiskeriet drejer sig deri-
mod om både hunner og hanner, da
man her i særlig grad ser på fiskens
høje fedtindhold.
P■
Ny film om Grønland
skal optages i år
Hjemmestyret og Statens Filmcentral producerer ny
kortfilm, der skal øge kendskabet til Grønland i
udlandet.
Der eksisterer ingen film om det
grønlandske samfund, sådan som
det er indrettet idag. Derfor har
Hjemmestyrets Informationstjene-
ste Tusarliivik efter beslutning i
landsstyret for flere år siden indledt
forhandlinger med Statens Film-
central om produktion af en tids-
svarende film om Grønland.
Filmcentralen har været meget
positiv, og optagelserne til filmen
vil finde sted i år, siger fg. landssty-
reformand Moses Olsen.
Der er et stort behov for en nuti-
dig film om vores samfund. Dette er
både Statens Filmcentral og Uden-
rigsministeriet enige i, fortsætter
Moses Olsen. — Det er netop i disse
år vigtigt, at man via TV og danske
diplomatiske repræsentationer kan
give udlandet et tidssvarende bille-
de af vores samfund. Vi ved alle,
hvordan misforståelser kan føre til
uheldige konsekvenser for Grøn-
land.
Grønlandske filmfolk
De første forhandlinger mellem Tu-
sarliivik og Statens Filmcentral
fandt sted i 1981, og i 1983 fandt
man endelig frem til den egnede in-
struktør, den danske kortfilmvete-
ran Mørk Haxthausen, der har la-
vet en række film i udviklingslande
og i fem år været leder af en ny film-
skole i Tanzania.
I forbindelse med sammensæt-
ningen af filmholdet har landssty-
ret lagt vægt på, at der er så stor
grønlandsk beskæftigelse som mu-
ligt, og det har Tørk Haxthausen
været helt indforstået med.
To grønlændere er med i filmhol-
det, nemlig Mike Siegstad som in-
struktørassistent og Niels Petersen
som fotografassistent, oplyser in-
12 NR. 15 1984
AIUA.GMD UUTIT