Atuagagdliutit - 11.04.1984, Blaðsíða 21

1 ukak-teatret kiinappalerlutik isigirmaartitsillammaat.
TutaK-teatret er blevet mestre i maskespil.
Inuk kiinarpallu
ukax-teaterini Fjaltringimiittumi
allimanngorpat takuteqqaarne-
•lassaaq isiginnaartitsissut »Men-
nesket og masken« isiginnaartitsi-
sarfiup isiginnaartitsissutigisarta-
Satoqaa »Inuit« tunngavigalugu
suliarineqarsimasoq. Nutaartaraa
ukaK isiginnaartitsissutiliorsi-
Jnan,mat silarsuarmut tamarmut
Unngasumik tamannalu ersersin-
njarlugu silarsuarmit tamarmeersu-
m* inuttalersuisimalluni.
Tamanattaaq isiginnaartitsissu-
'P °qaasertaasigut malunnarpoq
assami kalaallit, samit, irokeserit
uluillu oqaasii atorneqarmata. Im-
mikkoor,tut ilaat nutaarluinnaap-
Put i'aalli pisoqqat tunngavigalugit
^'Haajullutik. Ingerlatseriaaseqnu-
aajuvoq, kiinarpaat nutaajullutik,
'Pilersuutit nutaajullutik, oqariar-
autaali taannaalluni, TukaK-tea-
ret ’aama nalunaarpoq.
Isiginnaartitsissut Fjaltringimi
akutinneqassaaq arlaleriarluni
Pnlip majillu ingerlaneranni ta-
atunialu kingorna takutinneqas-
alluni Gøteborg Stadsteaterimi,
. fankfurtimi, Lausannemi, Køln-
mi intmaqalu Parisimi akunnin-
nermilu saqqummersitsisarfimmi
Charlottenborgimi København-
imiittumi. Tassani ukiaanerani saq-
qummersitsinermut atatillugu ta-
kutinneqassaaq tamatumalu ki-
ngorna Boliviamut ingerlaqqissap-
put. Akunniliullugulo Danmarkimi
assigiinngitsuni isiginnaartitsissuti-
gineqartassalluni.
»Mennesket og masken« isigin-
naartitsissutigineqareerniariarpat
TukaK Teaterip sungiusaqqilissa-
vaa isiginnaartitsissutissaq »Sin-
nattoq — Drømmen«. Tamakku
Danmarkip Radioatigut tusarnaa-
gassiarineqassapput TV-kullu aal-
lakaatitassiassat siulliit majimius-
sagunartoq immiunneqarumaar-
put.
Isiginnaagassiattaaq »Maske-
spil«-ip ingerlanneqarnera unitsin-
neqassanngilaq. Taannalu takuteq-
qaarneqassaaq majip aappaanni
Husets Teaterimi Københavnimiit-
tumi.
Isiginnaartitsisarfimmiilli ilisi-
matitsissutigineqarpoq Dronning
Margrethe Prins Henrillu isigin-
naartitsisarfimmut Fjaltringimiit-
tumut pulaassamaartut ukiorman-
na julip 31-ianni.
Mennesket
jj* fredag har TukaK-teatret i Fjal-
'ng premiere på »Mennesket og
as*<en<<, der er bygget over teat-
s klassiker »Inuit«. Det nye be-
ar *>at TukaK har lavet forestillin-
s®n til en international forestilling
ed en international besætning,
(e r at undersøge det universielle i
Proget i forestillingen bærer
la c*ette’ 'det der tales grøn-
gel i?*’ samisk, irokesisk og en-
n | • Nogle af scenerne er helt nye,
no e *0'ger det gamle spor. Sce-
m,8rffien er ny, maskerne er nye,
de Sl^*cen er ny, nten ånden bliver
n samme, oplyser TukaK-teatret.
trj 0restillingen bliver vist i Fjal-
a n.® Ved en række forestillinger i
Gr!, u ® 111 ai hvorefter turen går til
fUr eh°rg Stadsteater, til Frank-
> Lausanne, Koln og muligvis
og Masken
Paris, dog med en mellemlanding
på udstillingsbygningen Charlot-
tenborg i København. Her vil den
blive vist i anledning af efterårsud-
stillingen, før turen går til Bolivia.
Ind imellem spilles forestillingen
rund omkring i Danmark.
Straks efter premieren på »Men-
nesket og Masken«, vil arbejdet
med TukaK-teatrets nye forestilling
»Sinnattoq — drømmen« blive
genoptaget. Dette arbejde vil blive
fulgt af Danmarks Radio, og de
første TV-indspilninger vil sand-
synligvis finde sted i maj.
Ligeledes går arbejdet med »Ma-
skespil« videre. Denne forestilling
vil få premiere i Husets Teater i Kø-
benhavn den 2. maj.
Teatret oplyser iøvrigt, at dron-
ning Margrethe og prins Henrik vil
besøge teatret i Fjaltring den 31. juli
i år. lod-
Atomvåbenfrit
Arktis og Norden
Den grønlandske fredsbevægelse
»Sorsunnata« er irriteret over, at
Grønland ikke er kommet med i det
geografiske område, som fredsbe-
vægelserne i Norden ønsker skal
være atomvåbenfrit. Grænsen for
det atomvåbenfrie Norden går et
sted mellem Island og Grønland.
Man kan med rette undre sig over,
hvorfor Grønland ikke er med net-
op nu, hvor Grønland er blevet
medlem af Nordisk Råd.
Det har imidlertid nu resulteret i,
at den grønlandske fredsbevægelse
har startet en kampagne for, at der
udarbejdes en traktat om en atom-
våbenfri zone i Arktis og i Norden.
Kampagnen er dels en oplysnings-
kampagne, dels en underskriftsind-
samling. Sorsunnata vil have så
mange til at skrive under på kravet
om at oprette en atomvåbenfri zone
i Norden og Arktis som overhove-
det muligt. Disse underskrifter vil
bevægelsen overrække den danske
udenrigsminister til sommer.
Underskriftsindsamlingen er
imidlertid mere end blot en kam-
pagne, den er samtidig en menings-
måling, der vil give et fingerpeg om,
hvor den grønlandske befolkning
står i hele fredssagen, og i spørgs-
målet om en afmilitarisering af hele
Arktis, som ICC jo ønsker. Derfor
understreger Sorsunnata da også
vigtigheden af, at de mennesker,
som mener, at det er vigtigt at gøre
en del af jorden til en atomvåbenfri
zone, at de skriver under.
Sorsunnata har tre fredsgrupper i
Grønland, nemlig i Aasiaat, Ilulis-
sat og i Qasigiannguit. Derudover
har bevægelsen en række fredsak-
tiviteter rundt om i byerne og i byg-
derne. Til samtlige byer og bygder
har bevægelsen sendt pjecer, hvor
man kan skrive under, og bevægel-
sen har bedt lokale partiforeninger
og SIP afdelinger om at hjælpe med
til at få folk til at skrive under. Der
er sendt oplysninger til alle lokale
tv-foreninger om kampagnen, lige-
som bevægelsen vil lave tv- og ra-
dioudsendelser om kampagnen.
Det er fredsgruppen i Qasigian-
nguit, der står bag kampagnen.
Gruppen består af: Ole Grønvold,
Baltser Andersen, Niels Olsvig,
Karno Reimer, Kerte Jeremiassen
og Manna Lange. De oplyser, at li-
ster er sendt til bygderådene, til en
række Siumut-afdelinger, til SIK-
afdelinger, til kontaktpersoner og
medlemmer, til tv-foreninger, til
KNR, lokalbladene, de landsdæk-
kende blade og til ICC. pk
Nunat avannarliit
atomimik sakkussia-
qarfiunngitsut
Sorsuttoqannginnissaa pillugu nu-
natsinni suliniaqatigiiffiup SOR-
SUNNATAp ajuusaarutigaa Nu-
nanut Avannarlermut atomitortu-
nik sakkussiaqarfiujumanngitsu-
nut Kalaallit Nunaat suli ilanngus-
simanngimmat. Avannaani atomi-
tortunik sakkussiaqarumanngiffik
Islandimut Kalaallit Nunaannullu
killeqarpoq. Tupigineqarsinnaa-
voq suna pillugu Kalaallit Nunaat
ilannginnersoq tassami Kalaallit
Nunaat Nordisk Rådimut ilanngu-
tereersimammat.
Kalaallilli sorsuttoqannginnissaa
pillugu suliniaqatigiiffiat Issittuni
Nunanilu avannarlerni atominik
sakkussiaqarfiunngitsussaq pillugu
allakkiornialersaalersimavoq. Paa-
sisitsiniaasoqarumaarlunilu atsior-
nernik katersisoqarumaarpoq.
SORSUNNATAllu kissaatigaa Nu-
nani avannarlerni Issittunilu atomi-
tortunik sakussiaqarfiunngitsoqar-
nissaa pillugu sapinngisamik amer-
lasuut atsiorumaartut. Atsiorneril-
lu tamakku suliniaqatigiiffiup qal-
lunaat nunanut allanut ministerian-
nut aasaru tunniukkumaarpai.
Atsiornernilli katersuineq paasi-
sitsiniaanerinnaassanngilaq aam-
mali kalaallit sorsuttoqannginnis-
saa pillugu isumaannik paasissu-
taaniartussaassalluni. Taamaattu-
mik SORSUNNATAp inuit atomi-
tortunik sakkussiaqartoqanngin-
nissaanik illersuisut atsioqqugalua-
qai.
SORSUNNATA Kalaallit Nu-
naanni pingasunik immikkoorto-
qarteqalereerpoq tassalu Aasianni,
Ilulissani Qasigiannguanilu. Nuna-
qarfinnilu arlalinni aamma suleqa-
titaartulereersimalluni. Illoqarfiit
nunaqarfiillu tamarmik naqitikka-
nik atsiorfigineqartussanik nassius-
suiffigineqassapput, illoqarfinnilu
SIP-ip allaffii qinnuvigineqarput
atsiortitsiortornissaq TV-utileqati-
giiffiit paasisitsiniutinik nassiussu-
iffigineqarsimapput taamalu aam-
ma tamanna pillugu TV-kut radi-
ukkullu allakaatitassiortoqaru-
maarluni.
Suliniaqatigiiffik Qasigianngua-
niittoq paasisitsiniutinik suliarin-
nittuuvoq. Suleqatigiillu tassaap-
put: Ole Grønvold, Baltser Ander-
sen, Niels Olsvig, Karno Reimer,
Kerte Jeremiassen aamma Manna
Lange. Oqaatigaat atsiorfissaq
bygderådinut kiisalu Siumup im-
mikkoortoqarfiini SIK-llu immik-
koortortaani inunnut atassuteqar-
figineqartartunut nassiussorneqa-
reersimasut taamalu aamma TV-
qarfinnut, KNR-imut, illoqarfinni
aviiseeqqanut, nuna tamakkerlugu
aviisinut ICC-mullu.
ATUAGAQDUUTIT
NR. 15 1984 21