Atuagagdliutit - 11.04.1984, Blaðsíða 33

!§umaliutersuut- Kronik
Inuutissarsiornikkut
politikkip killiffia
Suleqatigiiffiup nutaap »Sammenslutningen af
grønlandske Fødevareproducenter og Eksportører«-ip
Q'rektøria S. C. Voigt, Nuummi suliffissuarmeersoq
nunatsinni inuutissarsiutit pingaarnersaata
lneriartornissaanut kiissaatigisani pillugit imatut
lSUfnaliutersuuteqarsimavoq
Ukiut tallimat qaangiuppata isu-
aqatigiissut nutarterneqassaaq.
unatsinni ukiut tallimat tulliuttut
umiit atussavavut? Ineriartornit-
sinnut suna anguniagassatut siun-
mtissavarput aammalu pisuusutit
j’Uut oqaasissaqarfigaavut? — Uki-
ni arlaqalersuni aalisartunit, nioq-
qusiortunit politikerinillu anersaa-
uluutit tusartuaratsigit sungiussi-
^u'erpavut, tamakkulu suliniutiti-
° 1 ataasiakkaatigut iluarsiniarne-
Wtarput aalisarnermilli inuutis-
rsiutillit ajornartorsiutaat suku-
JJJllsumik iluarsineqassanatik. Taa-
aattumik apeqqutip ajornartorsi-
asup akissutissarissavaa unga-
Slnnerusoq eqqarsaatigalugu aali-
j'ar.nikkut politikeqalernikkut aar-
ennaatsumik aningaasarsiornik-
ut kalaallit aalisartui atugassaqar-
.ltlariaqartut, aamma EF-imik
mmqatigiissmip iluani. Suliassarli
atsinnit iluarsineqariaqarpoq su-
^^tigiinnikkiit, tamatumani naa-
akkersuinermik suliaqartut akisus-
aassutsip annersaanik nammatta-
’aqarlutik suliassap naammagi-
nartumik naammassineqarnissaa-
nut.
Aningaasarsiornikkut ineriar-
tortitsinissaq assortorneqarsin-
naanngitsumik pisariaqarluinnar-
poq. Nunatsinni inuutissarsiorne-
rup ineriartornerata taamaallaat
isumaqatigiinniartitavut tunngavi-
lersuinerminni kalaallit inuiaqatigi-
it pissaaneqassusiat (nukittussusi-
at) pitsaalluinnartumillu ingerlatsi-
sinnaassususiat nukittorsaatigalu-
gu paasisitsiniutigissavaat.
Ullumikkut kalaallit aalisarnik-
kut inuutissarsiornerata ineriartor-
nissaanut missingissersuusiornias-
sagaanni tunngavigisariaqarpoq
aalisakkat pissamaatigineqartut,
EF-imilli aalisarnikkut isumaqati-
giissut taariigara tunngavigalugu
qularnaappoq kalaallit aalisartuisa
ukiuni tulliuttuni tallimani ukiu-
mut aalisakkat 130.000 tons-it
tunngavissarissagaat. 130.000 ton-
sit tassaapput saarulliit 60.000 ton-
sit, kinguppaat 40.000 tonsit, qale-
rallit 20.000 tonsit aalisakkallu al-
lat 10.000 tonsit.
Kalaallilli aalisarnerat allarpas-
suarnik »naliliuteqarpoq«, nalillit
ullumikkut inuiaqatigiinnitta ava-
taani akissarsiorfigineqarlutillu su-
liffinnik pilersitsisut. Pisinnaavu-
gut piumassuseqarlutalu nalunn-
gissat tamakku imminiiginnassallu-
git?
Naleqartuutigisaraluavut ilua-
qutigisanngisavulli, aammalu ka-
laallit aningaasarsiornerannut
akornutaasut naatsumik eqqartuif-
figilaassavakka. Nioqqutissiat titu-
sindilukkuutaanik oqimaassusillit
pitsaalluinnartut suliareqqinneqar-
nerusinnaagaluartut ukiut tamaasa
Kalaallit Nunaannit aallarunneqar-
tarput. Sooq? Nunani allani, ilami
aamma Danmarkimi, oqartarput:
»Teknikikkut pisinnaasarsi killis-
saqaqimmat taamaaliorsinnaann-
gilasi«. Taamatutoqalunneq, ukiut
pingasut Kalaallit Nunaanni sulere-
erninni, eqqunngilluinnartutut
oqaatigerusuppara. Silarsuarmio-
qatitta upperinngippagut upper-
narsartariaqarparput pisinnaasu-
gut, taamaaliorumasugut taamaali-
ussasugullu.
Siullerpaamik aalisariutit pigisa-
riaqarput qularnaatsumik pisassa-
rititanik nungutsisinnaasut. Ullu-
mikkut taamatut pisinnaasunik aa-
lisariutaateqarpugut?
Silap pissusia sumiinnerpullu eq-
qarsaatigalugit ajoraluartumik aki-
sariaqarpugut naaggamik.
Kalaallit aalisariutaat avataasiu-
tit aalisakkanik nutaanik kilisaa-
taasut kilisaatinik qerititsiviuutigi-
sunik taasersorneqartariaqarput.
Misilittakkat paasitereerpaatigut
kaMtit aalisakkanik nitaanik tulaas-
suisut imminut akilersinnaanngit-
sut aalisarfiit nunamilu suliffissuit
aalisarfiit imminnut ungasippal-
laarnerat pissutigalugu.
Suliareqqiinerusalernissaq aal-
lartisarneqartariaqarpoq. Tamatu-
ma tamatta piumaffigissavaatigut.
Pilersaaruteqarpunga qanoq ilior-
sinnaasugut iliorsinnaasariaqarlu-
talu ukiut tulliit tallimat ingerlane-
ranni, matumalu kingorna qanoq
iliornissamut pilersaarut naatsu-
mik oqaluttuarissavara, isumaqa-
rama ingerlanneqarsinnalluartoq.
Ineriartortitsinissamut anguniavi-
gassatut pilersaarut.
Kalaallit Nunaata anguniartaria-
qarpaa aalisariutaateqarnissani aa-
lisarsinnaasatsinnik nungutsisin-
naasunik, taakku 2/3-iisa missaat
nunami suliffissuarnut tunineqar-
tassapput qerititanngorlugit aam-
malu aalisariutini suliarineqareer-
tassapput piariikannereerlugit. Sin-
neruttut Vi-it kutterinit angallate-
eqqanillu nunami suliffissuarnut
ullumikkutut aalisarneqarlutiliu
tunineqartassapput.
Taamatut tunisisalernissap aam-
ma nassatarisussaavaa akinik aala-
jangersaasarnerup maannamut
atuuttup allanngornissaa. Allann-
gortitsinissaq pingaartumik pit-
saassuseq tunngavigalugu aalajan-
gerneqartartussaq, tamatuma kin-
guneranik nunami suliffissuit pit-
saassuseq tunngavigalugu aamma-
lu qanoq suliarineqareersimatigine-
rat tunngavigalugu pisiatik akiler-
tassallugit. Tunisinermi akigitinne-
qartut silarsuarmi aalisakkanut
akigititanut naleqquttunngorsa-
gaassapput, taamaattumillu aali-
sartut nioqqutissiortullu akinik ilu-
arsiiniarlutik akuttunngitsunik
ataatsimiittariaqartassapput.
Apeqqut tullinnguuttoq tassaa-
voq Kalaallit Nunaanni nunami ni-
(Kup. tugdl. nangisaon)
Erhvervspolitisk
korsvej
formanden for den nystiftede organisation
''Sammenslutningen af Grønlandske
odevamproducenter og Eksportører«, direktør S.C.
olgt, Godthåb Fiskeindustri, har gjort sig de
jterfø/gende tanker om en ønskværdig udvikling i
Qndets bærende erhverv
fønland befinder sig ved en er-
hvervspolitisk korsvej. Nogle vil
*,rmentlig mene at nu, hvor aftalen
ed EF er bragt i hus og tiltrådt af
stort flertal i Landstinget, kan vi
le ånde lettede op. Arbejdet ved
°thandlingsbordet er afsluttet. Jeg
^ekender mig til den opfattelse, at
n kompliceret opgave er løst på en
0r Grønland tilfredsstillende måde
Ud fra givne forudsætninger!
Om 5 år skal aftalen genforhand-
es- Hvad skal vi i Grønland bruge
kommende 5 år til? Hvilke mål-
Vctninger har vi for udvikling, og
v*lke ressourcer råder vi over?
Gennem flere år har vi vænnet os
1 at høre klagesuk på klagesuk fra
enholdsvis fiskere, produktions-
niceg 0g politikere, og hver gang er
Problemerne søgt løst gennem en-
estående initiativer, som ikke
ar løst fiskerierhvervets proble-
mer generelt.
Svaret på det rejste spørgsmål må
derfor være, at der med en langsig-
tet fiskeripolitik skabes en sund
økonomisk fremtid for det grøn-
landske fiskerierhverv, også inden
for rammerne af EF-aftalen.
Men opgaven må løses af os selv i
et samarbejde, hvor politikerne må
bære hovedparten af ansvaret for,
at opgaven løses tilfredsstillende.
Reel økonomisk vækst er en ube-
stridelig nødvendighed, kun vækst
inden for det grønlandske erhvervs-
liv kan sikre, at vore forhandlere,
når dagen kommer, kan virke over-
bevisende i deres argumentation for
det grønlandske samfunds styrke
og effektivitet.
Skal man i dag prøve at skitsere
en udviklingsmodel for det grøn-
landske fiskerierhverv, er udgangs-
punktet de til rådighed værende fi-
skeressourcer, og med den oven-
nævnte fiskeriaftale med EF ligger
det temmeligt fast, at det grønland-
ske fiskeri i den næste 5-års periode
vil have et totalt ressourcegrundlag
på cirka 130.000 tons fisk, fordelt
på 60.000 tons torsk, 40.000 tons
rejer, 20.000 tons hellefisk og
10.000 tons andre fisk.
Der ligger meget store »mervær-
dier« i det grønlandske fiskerier-
hverv, merværdier, der i dag indtje-
nes og skaber beskæftigelse uden
for vort samfund. Savner vi evne og
vilje til at se disse kendsgerninger i
øjnene?
Jeg vil kort omtale nogle eksem-
plarer på merværdien, der forlader
Grønland til skade for den grøn-
landske økonomi. Titusinder tons
råvarer af høj kvalitet forlader
hvert år Grønland med en foræd-
lingsgrad, der er yderst beskeden.
Hvorfor? Man siger i udlandet, ja,
enddog i Danmark: »I er ikke dygti-
ge nok til selv at tage kampen op på
grund af jeres manglende teknolo-
giske formåen«. Denne tale kalder
jeg, efter det jeg gennem 3 års arbej-
de har oplevet i Grønland, for det
rene nonsens. Tror omverdenen ik-
ke på os, bliver det vor opgave at
overbevise den. Vi kan, vi vil og vi
skal!
Der må først og fremmest etable-
res en fiskerflåde, som med sikker-
hed vil kunne opfiske ressource-
grundlaget. Har vi i dag en fisker-
flåde, som kan klare dette?
Svaret må, med kendskab til de
klimatiske forhold med videre, de-
sværre blive et nej.
De grønlandske havgående
ferskfisketrawlere må ombygges til
frysetrawlere. Erfaringerne viser,
at ferskfisketrawlerne ikke kan fi-
ske rentabelt grundet de forholds-
vist store afstande mellem fangst-
pladserne og landanlæggene.
Øget forædling kræver en op-
start. Alt forudsætter en medleven
fra os alle. Jeg har nogle visioner
om, hvad vi kan og bør bruge de
næste 5 år til, og i det følgende vil
jeg kort beskrive et handlingspro-
gram, som jeg anser for gennemfør-
ligt. Et konkret mål for udviklings-
plan.
Grønland bør tilstræbe at råde
over en fiskerflåde, som vil kunne
fiske de mængder, der er til rådig-
hed, hvoraf cirka Vi af fisken vil
blive leveret til landanlæggene i
frossen tilstand, efter at den er ble-
vet produceret til halvfabrikata
ombord i fiskerskibene. Den reste-
rende tredjedel vil kunne fiskes af
kuttere og joller og leveres til land-
anlæggene som hidtil.
Denne ændring i indhandlings-
mønstret vil samtidig indebære en
ændring af det nuværende prisfast-
sættelsessystem. En ændring, som
primært må focusere på ordet
KVALITET, således at landanlæg-
gen betaler fiske efter kvalitet og
forædlingsgrad. Indhandlingspri-
(fortscettes næste side)
AJUAGAGDUUTIT
NR. 15 1984 33