Atuagagdliutit - 11.09.1985, Síða 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 37 1985
Inuit-samarbejde i økonomiske vanskeligheder:
ICC af skediger to medarbejdere og
vil finde billigere kontorer i Nuuk
Generalforsamlingen i Frobisher Bay i 1983 var for dyr,
og i Alaska flyder tilskuddene ikke så rigeligt efter
økonomisk skandale om borgmesteren i North Slope
BorrSugh — Håb om at smertensbarnet Canada snart
vil opfylde sine økonomiske forpligtelser over for
organisationen
Inuit Circumpolar Conference er i
ganske alvorlige økonomiske van-
skeligheder. Generalforsamlingen i
1983 i Frobisher Bay blev en så dyr
historie, at det knækkede organisa-
tionens økonomi. Som en øjeblik-
kelig hestekur er der afskediget to
af de fem medarbejdere på ICC-se-
kretariatet i Nuuk, og man ser sig i
øjeblikket om efter billigere kon-
torlokaler end dem, der nu belaster
økonomien med omkring 15.000
kroner pr. måned. Ganske vist er
der antydning af det berømte »sølv-
strejf i horisonten«, men i lang tid
fremover må organisationen køre
på lavt blus for at få økonomien ret-
tet op.
Det er mange faktorer, der har
ført til, at ICC i øjeblikket slet ikke
er den velhavende organisation,
som de første leveår ellers gav ind-
tryk af.
— Lønningerne til de ansatte og
ikke mindst til præsidenten har gi-
vet folk det indtryk, at der var tale
om en velhavende organisation, si-
ger præsident Hans Pavia Rosing,
hvis månedsløn på omkring 30.000
kroner forlængst hører til i katego-
rien »almindelig almenviden«.
Proppen i
Først var der generalforsamlingen i
Frobisher Bay i Canada i 1983. Det
blev et arrangement, som kostede
omkring fem millioner kroner, og
en stor del af disse penge har man
ikke kunnet få ind igen.
En tildragelse omkring borgme-
sterposten i North Slope Borrough i
Alaska, som meget stærkt mindede
om en økonomisk skandale, fik nye
folk til at sætte grænser for det el-
lers rundelige tilskud fra netop
North Slope Borrough.
Ikke alene faldt tilskuddet fra
omkring tre millioner kroner i 1984
til under halvanden million i år.
Men North Slope Borroughs rolle
som den kilde, der altid sprang, når
der var lavvande i ICCs kasse, synes
også at være udspillet. 1 øjeblikket
kan man næppe regne med ekstra-
bevillinger fra denne side.
Fra Grønlands Landstings side
har der altid været tale om en hel-
hjertet og regelmæssig slutten op
omkring ICC. Fra 1,2 millioner er
tilskuddet i år vokset til 1,5 millio-
ner.
Canada med
Hvordan man end vender og drejer
tallene, ser situationen for i år me-
get sort ud.
ICC har et budget på 660.000
amerikanske dollars, hvilket meget
nøje svarer til 6,6 millioner kroner.
Af disse penge er der imidlertid kun
dækning for knap 3 millioner kro-
ner i kraft af tilskuddene fra Grøn-
land og Alaska.
For Canadas vedkommende gør
der sig den situation gældende, at
der endnu ikke er ydet penge fra
landet til det fælles arbejde. Samti-
dig kan netop Canada imidlertid gå
hen og blive redningsplanken.
Inuit-organisationen Inuit Tapi-
risat of Canada råder ganske vist
over betydelige midler fra de så-
kaldte land-claims, men disse penge
er øremærkede til bestemte geogra-
fiske områder og kan altså ikke bru-
ges som støtte til ICC.
Men den canadiske minister for
nordlige og indianske anliggender,
David Crombie, har netop været i
Grønland, og det er ikke så helt
umuligt, at den canadiske stat nu
vælger at lukke op for kassen.
— Vi har ikke fået noget fast til-
sagn, men vi håber og regner med,
at Canada allerede i år vil bidrage
med omkring 200.000 canadiske
dollars, cirka halvanden million
kroner, siger Hans Pavia Rosing.
Nedskæringer
Der skal være ny generalforsamling
i ICC i 1986, og denne gang finder
generalforsamlingen sted i Alaska.
— Det er den gamle bestyrelse
meget magtpåliggende, at vi afleve-
rer et velfungerende ICC med en
sund økonomi, og derfor har vi
måttet starte på hestekuren, siger
Hans Pavia Rosing til AG.
Afskedigelserne i Nuuk er uden
tvivl den afgørelse, man i ledelsen er
mindst glad for, men på for eksem-
pel komite-arbejdet er der allerede
skåret drastisk ned.
De faste komiteer i ICC — ialt ot-
te styk — er normalt besat med seks
medlemmer hver, men her er nu
skåret ned til tre. Komiteerne skal
helst mødes en gang årligt, og rej-
seudgifterne er selvsagt meget høje.
— Men dem har vi altså tilnær-
melsesvis halveret, selv om vi da ud-
mærket ved, at denne nedskæring
vil gå ud over arbejdet, siger Hans
Pavia Rosing videre.
Et tiltag, som gerne skulle blive
positivt i den forstand, at det brin-
ger penge i kassen, er også under-
vejs. Hans Pavia Rosing vil søge be-
styrelsens accept af, at man går til
de forskellige organisationer, der er
medlem af ICC og der beder om
penge. Her i landet er det for eks-
empel SIK og KNAPK for at nævne
et par store. Ligeledes har Hans Pa-
via Rosing en ide om individuelle
støttemedlemsskaber, der kan give
penge i kassen svarende til cirka en
hundredekroneseddel pr. medlem
det lykkes at hverve.
Ud over sekretariatet i Nuuk,
hvor medarbejderstaben altså nu
reduceres fra fem til tre, har ICC
regionskontorer i Ottawa i Canada
og i Anchorage i Alaska. Hvert af
disse kontorer fortsætter med de to
medarbejdere, de også hidtil har
været normeret med.
Der kan ske meget i politik. Ikke
mindst i kommunalpolitik. Det be-
viser i hvert fald situationen i Qe-
qertarsuaq kommunalbestyrelse,
hvor der i løbet af få måneder er
sket det, at en lokal Atassut-
førstemand skiftede parti og blev
Siumut-borgmester. Det er osse
sket, at det almindeligvis gældende
samarbejdsmønster blev totalt
brudt, idet IA vendte Siumut ryg-
gen og opstillede fælleskandidat
med Atassut i forbindelse med
borgmester-valget.
Det ekstraordinære borgmester-
valg fandt sted i begyndelsen af au-
gust, idet den hidtidige borgmester,
Lars Pele Berthelsen, havde søgt or-
lov fra kommunalbestyrelsen for at
starte sin præste-uddannelse.
Købmand Angutinnguaq Peter-
sen blev valgt med Siumuts fire
stemmer, mens modkandidaten,
IA’eren Isak Hansen, fik støtte fra
Atassuts to repræsentanter i kom-
munalbestyrelsen og fik således ialt
tre stemmer.
Ideologier eller personer
Den mærkværdige ommøblering i
Qeqertarsuaqs kommunalbestyrel-
se startede sidste vinter, da den da-
værende 1. viceborgmester, IA’er-
en Andreas Mølgård, trak sig tilba-
ge efter en hash-dom.
Han blev afløst af Angutinnguaq
Petersen, der i mellemtiden havde
forladt Atassut og havde søgt over
til Siumut. Samtidig meddelte IA,
at partiets samarbejde med Siumut
var nu forbi. IA kunne ikke accep-
tere, at partiet ikke fik lov til at be-
holde viceborgmester-posten.
IA’s brud med Siumut — i hvert
fald i Qeqertarsuaq kommune —
blev understreget i begyndelsen af
august, da der skulle vælges en aflø-
ser til den afgående borgmester
Canadamiut avannarliunerusunut
indianerinullu tunngasunut mini-
sterielt David Crombie qanittukkut
nunatsinni tikeraarpoq. Neriorsu-
inngilaq, neriuutiginerarpaali Ca-
nada qanittukkut ICC-mut ani-
ngaasaleeqataasalerumaartoq.
Den canadiske minister for nordli-
ge og indianske anliggender, David
Crombie, har for kort tid siden væ-
ret på besøg her i landet. Han efter-
lod ikke noget løfte, men en forhåb-
ning om, at Canada nu over for
ICC er indstillet på at lukke opfor
pengekassen. (Foto: Narsaq Foto)
Lars Pele Berthelsen: IA og Atassut
opstillede en fælles modkandidat til
Siumuts kandidat.
Spørgsmålet om, hvorvidt den
totale ændring af den politiske sam-
arbejdsmønster i den lille kommu-
ne skyldes snævre, personlige inte-
resser, er blevet afvist. På den an-
den side tvivler iagttagere på, om
dispositionerne har ret meget med
ideologier at gøre.
Der er jo også flere eksempler på,
at lokalpolitiske linier ikke nødven-
digvis er identiske med de landspo-
litiske!
Ingen ændringer
Angutinnguaq Petersen regner hel-
ler ikke selv med, at der efter æn-
dringerne i kommunalbestyrelsen
vil ske nævneværdige ændringer i
det daglige samarbejde, som han
betegner som udmærket.
— Vi arbejder trods alt godt sam-
men partigrupperne imellem. Og
jeg respekterer, at Inuit Ataqatigiit
og Atassut har fundet sammen i en
gruppe. Det er i deres gode demo-
kratiske ret, siger Angutinnguaq
Petersen.
Som nye viceborgmestre i Qeqer-
tarsuaq er valgt Hendrik Olsen som
den første og Sadorina Brandt som
den anden. Begge er fra Siumut.
Som i andre kommuner er øko-
nomiudvalget i Qeqertarsuaq kom-
mune i disse uger ved at forberede
budgetforslag for næste år. Skatte-
procenten i Qeqertarsuaq kommu-
ne er ialt på 26 i år, og den nye borg-
mester kan endnu på nuværende
tidspunkt ikke sige, hvorvidt der vil
blive tale om skatteforhøjelse. —
Hvis der bliver tale om forhøjelse,
så bliver der ikke ret meget, tilføjer
Angutinnguaq Petersen, der siden
1979 har været medlem af kommu-
nalbestyrelsen.
Sparer millioner ved
farvel til KGH-fragt
— Det kan vi gøre billigere selv! Så-
dan har man i rejeeksportør-kredse
sagt gennem flere år, når talen var
om at sende rejer fra Grønland til
Europa med KGH. Beviset for at
eksportørerne havde ret, findes nu:
Efter den første tur med eget char-
ter-arrangement, og efter at tur
nummer to er godt i gang kan traw-
leradministratorerne Egede og
Brøns i Nuuk oplyse, at deres rede-
rier sparer omkring en million kro-
ner i fragt og lageromkostninger pr.
chartertur.
Egede og Brøns har chartret sig
ind på tonnage fra rederiet Coopen-
hagen Reefers, der i øvrigt også sej-
ler i charter for KGH. Første tur
med rejer fra Grønland til Dan-
mark foregik med fryseskibet »Ice
Blink«, og i øjeblikket er »Ice Star«
på vej til Hirtshals med yderligere
omkring 750 tons rejer.
KGH tager i øjeblikket 2,79 kro-
ner for at fragte et kilo rejer over
Atlanten, og laver man en skriftlig
fragtaftale med KGH, reduceres
denne pris med 50 ører..
— Men det er stadig for dyrt, si-
ger Hans-Pavia Egede og Anders
Brøns, der i øvrigt oplyser, at deri
totale pris for KGH-fragt inclusive
handling og indlagring som regel
ligger mellem 3,20 og 3,30 kroner
pr. kilo.
— Vi kan selv fragte rejerne til
Danmark, få dem losset i dansk
havn, få dem indlagret, udsorteret
og udleveret fra fryselageret for en
pris, der i øjeblikket ligger på 1,89
kroner pr. kilo, siger de.
Det er denne prisforskel, der er
basis for de millionbesparelser,
som seks trawlerrederier i øjeblik-
ket nyder godt af.
Åben for alle
Virksomheden Egede og Brøns re-
præsenteret og administrerer nem-
lig seks søkogende rejetrawlere her i
landet, og det er i første række for
disse trawlere, man har arrangeret
indchartringen.
— Men principielt står vi åbne
over for alle, der vil have fiskepro-
dukter til Europa, siger de.
Der er planlagt i hvert fald yderli-
gere to charterture til Danmark,
nemlig i begyndelsen og i midten af
oktober. På dette tidspunkt regner
man med, at fiskeriet på de grøn-
landske rejekvoter er ved at være
overstået for i år.
De seks trawlere, Egede og Brøns
repræsenterer og administrerer, er
»Abel Egede«, »Killiit«, »Mika«,
»M. Rakel«, »Qipoqqaq« og »Vil-
helm Egede«.
Af den last af rejer, der nu er på
vej til Danmark, er cirka 30 procent
til det japanske marked, medens re-
sten fordeles i Europa med hoved-
vægten på det franske og det sven-
ske marked.
Nogen skal betale
Der er ikke den store begejstring for
det nye fragtarrangement inden for
KGH.
I første omgang reagerede man
med at sætte handelens fragtpriser
ned med 50 ører for de rederier, der
ønskede at lave en skriftlig fragtaf-
tale med handelen.
Det fik ikke nogen af de seks
nævnte trawlere til at springe fra
privatcharter-arrangementet.
KGH-befragter Henning Han-
sen, Nuuk, siger, at dette arrange-
ment meget vel kan komme til at be-
tyde højere fragtpriser over Atlan-
ten, hvis metoden griber om sig.
— Det dækningsbidrag, som
KGH sejler ind med fragt fra Grøn-
land til Danmark — altså for eks-
empel rejer — indgår jo naturligt i
totalberegningerne. Og der er en
politisk beslutning om, at atlant-
fragten skal hvile i sig selv. Forsvin-
der der derfor et væsentligt dæk-
ningsbidrag, må vi hente disse pen-
ge andre steder, og det betyder, at
forbrugerne kommer til at betale.
Qeqertarsuaqs nye borgmester:
Vi arbejder godt
sammen trods alt!
Tidligere Atassut-oppositionsleder, nu Siumut-
borgmester, mener ikke, at samarbejdet i Qeqertarsuaqs
kommunalbestyrelse tager skade af det radikalt
ændrede gruppe-mønster