Atuagagdliutit - 11.09.1985, Blaðsíða 5

NR. 37 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Greenpeace indrømmer:
— Ja, vi har skadet
jeres fanger-erhverv
Niaqornarmiut 82-iusut amerlanersaat peqataapput atuarfimmi ataatsi-
miinnermi. Tassanisiullerpaamik takut inneqarpoq uuttorniartarneq pillu-
gu Tusarliiviup filmiliaa siorna Niaqornani immiunneqartoq. Filmi tulut-
tut nassuiaasersugaavoq nunani allani takutinneqassagami nunatsinnipui-
sinniartarneq pillugu paasisitsiniutit ilaattut.
De fleste af Niaqornats 82 indbyggere deltog i mødet på skolen, hvor også
Tusarliivik-filmen om uuttoq-fangst havde verdenspremiere. Filmen, som
sidste år blev optaget i Niaqornat, er engelsk-versioneret, da den skal vises
i den store verden som led i oplysningskampagnen om den grønlandske sæl-
fangst.
Niaqornani innuttaasut ataatsimeeqatigineqarnerannit. Saamerlermiit:
Matthewlya (Alaska), Cindy Gilday (Canada), Tommy Dybroe (Verdens-
naturfonden) kiisalu Lorraine Thorne aamma Alan Pickaver (Greenpea-
ce).
Fra mødet med bygdebefolkningen i Niaqornat. Fra venstre ses Matthew
Iya (Alaska), Cindy Gilday (Canada), Tommy Dybroe (Verdensnaturfon-
den) samt Lorraine Thorne og Alan Pickaver fra Greenpeace.
Efterdønningerne af bombeatten-
tatet mod det gode miljøskib
»Rainbow Warrior« havde endnu
ikke lagt sig, da Grønlandsfly’s
S-61-hdikopter landede i Uum-
mannaq med passagerer som re-
præsentanter for Greenpeace og
Verdensnaturfonden.
Over 200 mennesker var samlet
ved heliporten for at tage imod de
specielle gæster. Skilte med på-
skrifter som »GREENSHIT« rage-
de iøjnefaldende op fra menneske-
mængden. Alvorlige ansigter stirre-
de undersøgende mod hver enkel
passager, der kom ud af helikopte-
ren. Hvordan ser dissehersens »dy-
rebeskyttere« ud?
Demonstrationen blev dog gan-
ske fredelig. Skiltene og landstings-
medlem Pavia Nielsens »vel-
komsttale var nok til at udtrykke
demonstranternes holdning over-
for miljøfolkenes aktiviteter og
indflydelse.
I har tændt lunten
Men dramatikken omkring bombe-
attentatet ovre på den anden side af
jordkloden var ikke glemt.
Om aftenen, hvor borgmester
Ulloriaq Løvstrøm var vært ved en
middag, sagde Pavia Nielsen med
direkte adresse til Greenpeace-
folkene:
— I har været ude for modstand
i Jeres arbejde for at værne om dy-
relivet. Jeg har hørt, at nogle af
modstanderne har bombet Jeres
skib. Det er ikke godt, og vi kan hel-
ler ikke acceptere den handling.
Men er I klar over, at I arbejder på
at ødelægge fangernes livsgrund-
lag? Er I klar over, at 1 allerede har
tændt lunten?
Sådan set var Greenpeace-folke-
ne klar over denne situation.
— Det er sandt, at vi har ødelagt
markedet for de grønlandske sæl-
fangere, indrømmede englænderen
dr. Alan Pickaver under mødet med
borgerne i bygden Niaqornat dagen
efter. Men det var utilsigtet, for
Greenpeace er ikke imod den så-
kaldte »oprindelige« sælfangst,
som den, I driver. Vi er imod kom-
merciel massefangst, som den, der
blev drevet ved New Foundland. Vi
forstår Jeres vrede, men kendsger-
ningen er, at markedet for sælskind
i Europa er ødelagt. I må finde nye
markeder.
Vi har ingen hvinende grise
Den grønlandske fangerbefolk-
nings første møde med europæiske
miljøaktivister fandt sted i skolen i
Niaqornat. De fleste af den typiske
fangerbygds 82 indbyggere var med
til mødet, hvor også Tusarliivik-
filmen om uuttoq-fangst havde ver-
denspremiere. Filmen var optaget i
Niaqornat sidste år.
Bygderådsformand Johannes
Tobiassen, der selv er fanger, bød
gæsterne velkommen og berettede i
korte men klare træk om livet i fan-
gerbygden, ligesom han anskuelig-
gjorde, hvilken katastrofal indfly-
delse, miljøorganisationerne har
gjort i de lille samfund ved deres
anti-sælskindskampagner.
— Da I ankom her til bygden, har
I sikkert lagt mærke til, at der hver-
ken findes hvinende grise, brølende
køer, får, der siger mæh eller bon-
degårde, hvoromkring kaglende
høns løber. Kort sagt: Vi har ikke
andet end fangst at leve af, sagde
Johannes Tobiassen blandt andet.
20.000 dronninger
Den første nærdebat mellem fange-
re og miljøfolk var i gang. Fangerne
udtrykte gang på gang deres bitter-
hed over, at pengestærke miljøor-
ganisationer har bragt de små sam-
fund, der hverken har tid eller pen-
ge til at komme med det helt store
modspil, i en slem knibe.
Danskeren Tommy Dybroe fra
Verdensnaturfonden har en mere
afbalanceret holdning overfor sæl-
skind end Greenpeace har.
Han konstaterede, at den grøn-
landske sælfangst ikke udgør no-
gen trussel mod sælbestanden. —
Derfor har vi ikke noget imod den
grønlandske sælfangst. Jeg bekla-
ger, at fejl og misforståelser har
gjort en så stor skade for jer. Vi vil
støtte jer i jeres bestræbelser for at
komme ud af den knibe, sagde
Tommy Dybroe.
— Hvordan?, blev der spurgt. —
Vil Verdensnaturfonden beklæde
sine mange medlemmer med sæl-
skindsfrakker?
Tommy Dybroe kunne ikke love,
at Verdensnaturfondens 20.000
medlemmer i Danmark allesammen
får sælskindsfrakker. Men han
gjorde opmærksom på, at Verdens-
naturfondens formand i Danmark,
prins Henrik, en gang er blevet fo-
tograferet sammen med dronning
Margrethe i deres grønlandske sæl-
skindsfrakker, og derved har gjort
reklame for fangerne.
— Kedeligt, at Danmark ikke har
20.000 dronninger!, lød en spas be-
mærkning fra en mødedeltager.
Løfte om oplysning
Mødet i Niaqornat forløb uden sto-
re armbevægelser.
Een af mødedeltagerne, Jørgen
Petersen, udtrykte tilfredshed med,
at repræsentanterne for miljøorga-
nisationerne havde indset, at grøn-
lænderne ikke driver rovfangst på
sæler.
— Denne forståelse afværger
konfrontation, sagde Jørgen Peter-
sen.
Men fangerne efterlyste konkrete
udtryk for forståelsen konkrete
svar til spørgsmålet om, hvad mil-
jøorganisationerne vil gøre for at
råde bod på de skader, de har gjort.
Tommy Dybroe fra Verdensna-
turfonden så sig ikke i stand til at
love mere end at lave oplysning om
det grønlandske fangererhvervs si-
tuation gennem organisationens
blad.
Alan Pickaver fra Greenpeace
kunne ikke love noget konkret.
Han henviste til, at han ikke var be-
myndiget til at beslutte noget på
vegne af Greenpeace International.
Men han luftede en tanke om even-
tuel oprettelse af en arbejdsgruppe
mellem Greenpeace og 1SI, som er
en organisation for at modarbejde
kampagner, der truer oprindelige
folkeslags kulturer og levevis.
Repræsentanter for miljøfolkene
rejste fra Uummannaq umiddel-
bart efter endnu et offentligt møde i
Uummannaq Sportshal, hvor hold-
ningerne blev gentaget og præcise-
ret.
Efterlader dette besøg et vist håb
for fangerne?
— Det er svært at sige, sagde
landstingsmedlem, fanger Pavia
Nielsen, da gæsterne gik fra hallen.
— Det er for tidligt at blive optimis-
tisk. Så længe miljøorganisationer-
ne tordner imod sælunge-fangst, og
så længe hverken Greenpeace og
lignende organisationer eller for-
brugerne i Europa kan kende for-
skellen mellem spæde og voksne
sæler, er jeg bange for, at tingenes
nuværende tilstand fortsætter.
Men det gælder nu om at holde fast
ved miljøorganisationernes forstå-
ende ytringer, og det er oplagt at
følge Greenpeace’s generalforsam-
ling på nært hold, sagde Pavia Niel-
sen.
Greenpeace International afhol-
der generalforsamling i næste må-
ned. Det sker i England.
Europas mest solgte personbil i 1984.
En god bil
fra en god
familie!
Over 7 millioner bilkøbere i hete
verden kører en ny Golf. Sidste år
blev den nye, større Golf, Europas
mest solgte personbil.
Inuinnaat biiliat 1984-imi Europami
tunineqarnerpaasoq
Biili pitsaasoq
ilaqutariinnit
pitsaasuneersoq
Silarsuarmi tamarmi biilisisartut 7 milliuuninit amer-
lanerusut maanna Golf-inik nutaanik pisisimalerput.
Siornalu Golf nutaaq sulilu anginerusoq inuinnaat
biilinit tamanit Europami tunineqarnerpaajuvoq.
Nord-Auto
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 - 18 67 33 - Telex 69759 Nordau
Greenpeacemeersut Alan Pickaver Lorraine Thorne-lu Niaqornani ikaat
qaleralinnik nivinngaatiterivigineqarsimasut sioraanni. Eqqannguannisis-
sami puisi pilanneqarpoq. Kisiannili Lorraine Thorne taakku assiliseqati-
gerusunngilai, uumasup pilanneqartup saniani assilisinnissani isumaliori-
artaatsiminut akerliummat.
Alan Pickaver og Lorraine Thorne fra Greenpeace fotograferet foran et
stillads med hellefisk i Niaqornat. Ved strandkanten i nærheden var der på
det tidspunkt flænsning af en sæl. Men her ville Lorraine Thorne ikke blive
fotograferet. Det strider nemlig imod hendes principielle holdning, såfremt
hun er med i et billede, hvor der slagtes et dyr.