Atuagagdliutit - 01.10.1986, Síða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 40 1986
De synger hymner
til DANIDA
AG bringer hermed Ivars Silis’ tredie reportage om
dansk bistandshjælp i Afrika set fra Grønland
Tekst og fotos: Ivars Silis
Iringa, midt i Tanzania AG.
Anført af hidsige trommerytmer
vuggede en snes skolepiger i gule
kangaer, skørter, bort fra lands-
byens festplads. En solsveden
græsplæne mellem lerhytter, sol-
sikker og majsmarker. En højtide-
lig tavshed sænkede sig over til-
skuerne. Alle som kunne krybe og
gå var til stede. 1.800 mænd, kvin-
der og børn dannede hver for sig tre
fløje i en åben firkant. — Så mar-
cherede et blandet kor i rensvaskede
skoleuniformer, i hvidt og blåt, ind
på pladsen og tog opstilling ud for
centrum af midterfløjen. Dirigen-
ten, Juma på 12, hævede sine slan-
ke hænder hvorpå bløde stemmer
intonerede en flerstemmig hymne
til DANIDA.
Mens sangen steg op mod den
gloende middagssol begyndte store
dokumenter og projektkompendier
at vandre mellem hvide og sorte
hænder. Danske ingeniører med bl.
a. repræsentanter for DANIDAs
styringsenhed i Da Es Salaam og
tanzanianere fra vandministeriets
regionskontor signerede og stem-
plede. Og da landsbyformanden,
som samtidig er partiformand, til
sidst kvitterede for modtagelsen af
vandanlægget og beseglede aftalen
med håndtryk brød tilskuerne ud i
spontan jubel, i klapsalver og rul-
lende tungehyl.
Landsbyens vandkomité
Hermed havde enhver ikke kun be-
vidnet et ejerskifte, men også, at
landsbyens egen vandkomité på 6
mand og 6 kvinder og 3 særlig ud-
dannede reservedelslager og ansva-
ret for drift og vedligeholdelse. Det
MA forpligte.
Fra denne dag vil enhver hus-
stand i landsbyen, Kilula Kidera
højst have 400 meter til nærmeste
tapsted med frisk drikkevand.
Mindst 25 liter pr. person i døgnet.
Vandet kommer oppe fra de blå
bjerge syd for landsbyen. Her har
landsbyens mænd arbejdet gratis
under ledelse af DANIDAs for-
Officielt
Under 13. august 1986 er der i
Aktieselskabs-Registeret, optaget følgen-
de ændringer vedrørende »AKTIESEL-
SKABET EM. Z. SVITZERS BJERG-
NINGS-ENTREPRISE, GRØNLAND«
af Godthåb:
Bestyrelsens næstformand Bjarne Fogh
er afgået ved døden. Skibsreder Leif Vil-
helm Arnesen, Kratvænget 11,2920 Char-
lottenlund er indtrådt i bestyrelsen og valgt
til dennes næstformand. Under 8. april
1986 er selskabets vedtægter ændret. Sel-
skabets navn er: »A/S EM. Z. SVITZER,
GRØNLAND«.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 22. september 1986.
mænd og ingeniører, rejst feltlejre,
bygget en lille dæmning med vand-
indtag tværs over en elv og ført pla-
strør i dybe grøfter 8 km. ned til
landsbyen.
Et smukt og lovende eksempel på
princippet: Hjælp til selvhjælp!
Her har beboerne ikke bare fået et
projekt forærende fiks og færdigt.
Tværtimod. Medvirket aktivt fra
først til sidst. Fra de indledende,
famlende folkemøder med pojek-
tets sociologer, indtil forståelsem
var blevet til en brændende ønske
om at smøge ærmene op og komme
i gang, til udførelsen og helt frem til
den afgørende vedligeholdelsesfa-
se.
Simpel teknologi
Anlægget bygger på simpel tekno-
logi. Sofistikerede pumper, der kø-
rer på el eller dyr, importeret olie
var udelukket på forhånd. Hoved-
ledningens indtag er anbragt i en så-
dan højde, at vandet løber af sig
selv ned til en stribe landsbyer og
fylder hvert sted en selvmurt tank
op, således at tapstederne kan klare
spidsbelastninger.
Monica, en rynket kone, smilte
som kun den kan, der har brugt 3 ti-
mer hver eneste dag af sit lange liv
på et hente en enkelt spand vand fra
et mudret vandhul, og lige pludse-
ligt bare kan dreje rundt om hytte-
hjørnet, åbne for en blank messing-
hane og ud poster vand, vand!
Hvad vil kvinderne så bruge de-
res frigjorte tid til?
DANIDAs sociolog i Iringa re-
gionen, Lars Dahl, 33 år og etno-
grafistuderende fra Århus Univer-
sitet, slår fra flydende swahili over
til dansk:
— Forhåbentlig til en social mer-
produktion. Temmelig nødvendigt
i en tid med trods alt store sam-
fundsmæssige forandringer. F.
eks. vil de kunne anvende mere tid
på børneopdragelse og måske også i
landbrugsproduktionen og derved
stige i social anseelse, blive man-
dens jævnbyrdige.
— Og derudover viser erfarin-
gen, at mængden af vand, knap så
meget kvaliteten, er afgørende for
den hygiejniske standard, som igen
i den sidste ende kan aflæses på gen-
nemsnitslevealderen. I Tanzania er
den-51.1 Danmark 72. (I Grønland:
67 for kvinder og 57 for mænd —
ulykker på havet, forf.anm). Be-
folkningen må simpelthen få et bed-
re liv.
1300 miil. uden rent drikkevand
Den egentlige kilde til projektet tog
dog sit udspring langt hinsides de
blå bjerge. I 76 i New York. FN
fremlagde dengang endnu et choke-
rende tal: 1300 mili. mennesker har
ikke adgang til rent drikkevand!
Man vedtog at 80’erne skulle være
et vand tiår.
Siden blev DANIDA inddraget i
adskillige vandprojekter i u-Iande
og gjorde sine erfaringer. Og da
Tanzania et par år senere bad DA-
NIDA om hjælp netop på dette om-
råde, gik bistandsorganisationen
radikalt til værks. Godt hjulpet på
vej af en opvågnet, kritisk dansk
presse var man blevet træt af kæden
af mislykkede projekter, de såkald-
te »hvide elefanter«. Gode viljer og
mange penge forvandlet til pompø-
se monumenter.
DANIDA henvendte sig til en
sammeslutning CCKK af fire dan-
ske ingeniørfirmaer, der hver for
sig er specialister indefor vandfor-
syning i tropelande, og lod den
foretage grundige forundersøgelser
i tre regioner med 2 mili. indbygge-
re. I 83 forelå 36 bind med tekniske
løsninger for 500 landsbyer og to
bind, omend lige så vægtige, med
socialøkonomiske undersøgelser
udført af Københavns Universitet i
samarbejde med Universitetet i Dar
Es Salaam. Konklusionen var klar:
Kun med simpel teknologi og be-
folkningens aktive og engagerede
medvirken var der håb.
Året efter tog arbejdet sin begyn-
delse. Det koster årligt 50 miil. kr.
og er DANIDAs største projekt i
Tanzania.
Festbanket med Cola
Efter overdragelsescerimonien kør-
te honoratiores til landsbyens sko-
Innunnik isumaginninnermik paasisimasalik Kapinga oqaloqateqartoq il-
loqarfeerarmiunik.
Sociolog Kapinga i samtale med landsbyfolk.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Majsinik naatitsineq ukioq manna ilaatigut iluatsippianngilaq Iringami.
Majshøsten slog fejl i år flere steder i Iringa regionen.
le, til festbanket med Cola, Safari-
lagerøl og kyllingelår med pommes-
frittes. Men næppe havde deltager-
ne tygget af munden før man skil-
tes, kravlede op i hver sin Land-
Rover og forsvandt i vejstøvet. An-
dre landsbyer ventede, DANIDA
arbejder i 30 på en gang i en gliden-
de arbejdsgang.
Sociologens vogn var hed som en
bageovn. I det øjeblik ønskede jeg
mig tilbage i den Nordgrønlandske
vinter, hvor vandforsyningen af
bygderne nu hellef ikke er så ligetil.
Mange steder må familierne køre
langt ud på fjorden med hundeslæ-
de for at hakke isbrokker af isfjelde
og siden smelte dem over komfuret
eller i vandtønden. Men længe fik
jeg ikke lov til at svale mig i drøm-
men om det høje Nord, Lars Dahl
bragte mig tilbage til nu’et:
—Fremtiden vil kunne vise om
vandprojektets mål vil gå i opfyl-
delse, Men hvis ikke det her lykkes,
så ved jeg virkelig ikke hvad.
Ilaqutariit salikkaat majsinik naatitat pitsaanerusinnaagaluartut.
Familie renser en majshøst, som kunne være bedre.
Imermik kuutsitsivik qaqqaniittoq. Iringami imeqarfiliaq.
Vandindtaget i bjergene. Fra vandprojektet i Iringa.