Atuagagdliutit - 01.10.1986, Blaðsíða 18

18
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 40 1986
Avanersuarmi piniartut immik-
kut ittumik ikiorserneqarput
Savissivimmiut Namminersornerullutik Oqartussat immikkut ikiorsiisarfinnit
aningaasassinneqareerput, nunaqarfiillu a/lat taamatut pineqarnissaat
qinnuteqaataavoq
Aasaq manna Avanersuarmi sila
aasarpalaanngilluinnarpoq, laa-
maammallu piniarlul aningaasarsi-
ornerat iluatsinngitsuuilluni. Silar-
luttuaannangajavissimavoq, qiia-
narluni ilaannikkullu nittaallertar-
niannguarluni. Kangerluil ima-
runngitsoorput.
Tamanna piniartunut kipiluttu-
narluinnarpoq. Periarfissarsinngit-
soorpummi qimminut nerukkaatis-
saminnik ukiornissaanut katersi-
nissaminnut. Aningaasarsiorneral-
lu siornatigumut naleqqiullugu
suunngivippoq.
Maannali Namminersornerullu-
tik Oqartussat ikiorsiipput inuussu-
tissarsiortunut immikkut ikiorsii-
sarnermut aningaasaateqarfitsik a-
torlugu. Avanersuup kommuneata
qinnuteqaassinera naapertorlugu
kommunemi nunaqarfiit kujaller-
saanni Savissivimmi piniartut a-
taatsimut koruunit 200.000-it mis-
saannik tapiiffigineqarput. Aam-
malu aalisarnermut suliffissuaqar-
nermullu naalakkersuisoq Moses
Olsen sapaatip-akunnerani qaangi-
uttumik AG-mut oqarpoq kommu-
nep qinnuteqaqqinnissaa piareersi-
maffigalugu.
Suami tassa isertitaqarput
Sapaatip-akunnerani matumani A-
vanersuup kommunea qinnuteqaq-
qittussaavoq. 3-400.000 koruunit
pisariaqartinneqassapput piniartut
kommunep avannarpasissuani na-
jugaqartut (oqartarput »Oqqua’tu-
ngaaniittut”) ikiorserneqarnis-
saannut.
— Aasapiluk maani savissivim-
miutuulli misigisaqapiluffigaar-
put, borgmester Qaaqqutsiaq Niel-
sen AG-mut oqarpoq. — Maanimi
piniartut aasaanerani qilalukkat i-
sumalluutiginerpaasarpaat mat-
tannillu tunisisarnertik aningaasa-
tigut isertitaqaatiginerpaasarlugu.
Aasaq mannali piniarnerliorner-
mikkut ikuttuaraannarnik isertita-
qarput.
Qaanaami KNI-p nalunaarsugai
naapertorlugit siorna juunimi, juu-
limi augustimilu mattaat tunisat
katillugit 479.302 koruuninik nale-
qarsimappuput. Aasaq manna
qaammatini taakkunani mattaaru-
tit ataatsimut taamaallaat 103.180
koruunisisssutaasimapput.
Katastrofe-hjælp til
fangerbefolkningen
i Avanersuaq
Savissivik har modtaget penge fra hjemmestyrets
»katastrofefond«, og en ansøgning er på vej fra de
øvrige bygder i A vanersuaq kommune
I Avanersuaq har den værste som-
mer i mands minde fået fangernes
økonomi til at bryde sammen. Som-
meren bød ikke på stort andet end
dårligt vejr. Det var køligt, og der
var snefald ind imellem. Således er
fjordene nu frosset til igen, uden at
den gamle is har nået at bryde op.
Dette har betydet, at fangsten har
svigtet næsten totalt. For fangerne
har det simpelt hen været umuligt at
samle et tilstrækkeligt kødforråd til
hundefoder i den kommende vin-
ter. Og pengeindtjeningen har også
været ude for et styrtdyk i forhold
til tidligere.
Men nu er hjemmestyret kommet
til undsætning med midler fra fon-
den for særlige hjælpeforanstalt-
ninger til frierhververe. Efter an-
modning fra Avanersuaq kommu-
ne er der allerede givet støtte på om-
kring 200.000 kroner til fangerne i
kommunens sydligste bygd, Savis-
sivik. Og landsstyremedlemmet for
fiskeri og industri, Moses Olsen,
sagde til AG i slutningen af sidste
uge, at han er rede til at tage imod
yderligere anmodninger fra kom-
munen.
Styrtdyk i indtægterne
Avanersuaq kommune venter i den-
ne uge at være klar med en yderlige-
re ansøgning til fonden. Der erbrug
for 300.000 til 400.000 kroner til
støtte for fangerne i den nordlige
del af kommunen.
— Qaanaaq og de omkringlig-
gende bygder er mindst lige så hårdt
ramt af sommerens klimatiske si-
tuation, siger borgmester Qaaqqut-
siaq Nielsen til AG.
— Her plejer narhvals- og hvid-
hvalsfangsten at være den største
indtægtskilde om sommeren. Men
denne gang gik fangsten så dårligt,
at der kun kom meget lidt penge ud
af indhandlingen af mattak.
Ifølge KNI’s opgørelse var der
sidste år indhandling af mattak for
ialt 479.302 kroner i månederne
juni, juli og august. Samme periode
i år er indhandlingsbeløbet kun
103.180 kroner.
Sorsunnata nersor-
naasiivoq eqqissinissa-
mik suliniuteqartunut
Sverigemi naalakkersuisut siulittaasuat telegrammerluni
qujassuteqarpoq Olof Palmeugaluup
ataqqiniarneqarneranut
Qasigiannguani sapaatip-akunnera
qaangiuttoq ataasinngornermi iku-
matitalisaarluni ingerlaaqatigiitto-
qareerneratigut eqqissinissamik
nunatsinni suliniaqatigiiffiup ner-
sornaasiussaa siulleq borgmesteri-
mit Thimothæus Frederiksenimit
tunniunneqarpoq. Taamatut ataq-
qiniarneqartut tassaapput ICC-mi
præsidentiusimasoq maanna nu-
natsinni aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisoq Hans-Pavia Rosing
Sverigemilu statsministeriusima-
soq Olof Palmeugaiuaq.
Nersornaasiinerup tamatuma
Qasigiannguani pineranut patsisaa-
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
voq eqqissinissamik suliniaqatigiif-
fiup »Sorsunnata«-p tassani aqut-
sisoqarfeqarnera. Aammami suli-
niaqatigiiffik illoqarfimmi tassa-
nerpiaq pilersinneqarami ukiut pi-
ngasut matuma siornatigut.
Borgmester Thimothæus Frede-
riksenip aammalu Sorsunnatami
suleqataasup Tittus Grønvoldip o-
qaaseqarnerminni taakkartorpaat
inuit taakkua marluk eqqissinissaq
pillugu pingaaruteqartunik sulia-
qarsimanerat — Hans-Pavia Ro-
sing soorlu nunat issittut atomimik
sakkoqarfiunnginnissaannik sulis-
suteqarsimasutut, Olof Palmeuga-
luarlu nunarsuatsinni eqqisseqati-
giinnissamik ilungersuuteqarsima-
sutut.
Telegram Ingvar Karlssonimit
Olof Palmeugaluamut tunngatillu-
gu borgmester Thimothæus Frede-
riksen ilaatigut ima oqarpoq: »...a-
joqaarmi nunarsuarmi inuit ator-
fissaqartitavut qimagutiaartarma-
ta«.
Hans-Pavia Rosing Qasigian-
nguanukarsimavoq nersornaasi-
gaanini ilassiartorlugu. Qujassute-
qarluni oqalugiarnermini ilaatigut
oqarpoq nunat issittut atomimik
sakkoqarfiunnginnissaannik ICC-
ip piumasaqarsimanera angusaqar-
fiujartorsimasoq, tassami aamma
nunatsinni inatsisartut tamarmiul-
lutik tamanna piumasarimmassuk.
— Tassa imaappoq suliniut taman-
na kisimiillunga ingerlassimanngi-
lara, taamaattumillu ullumikkut
nersornaasiineq tutsikkusuppara
inunnut suleqatigisimasannut,
Hans-Pavia Rosing oqarpoq.
Sverigep statsministerertaava so-
cialdemokratiusoq Ingvar Karlsson
telegrammerpoq kingoraakkami
nersorniarneqarnera qujassutiga-
lugu, ajuusaarutigalugulu Qasigi-
annguani najuutsitaqarsinnaan-
nginnertik. Eqqaavaalu Olof Pal-
meugaluup oqaaserisimasai, tassa:
nunarsuaq tamatta ataatsimut nu-
nagigipput, siunissarpullu ataatsi-
mut akisussaaffigigipput. Siunis-
saq tamanna atominik sakkussiar-
suartigut pissaaneqarniunnerup
navianartorsiortippaa, suleqatigiit-
tariaqarpugullu ineriartorneq ta-
manna ilorraap tungaanut saatin-
niarlugu.
Nunat avannarliit killiit naalakkersuisutigut siunnersuisoqatigiiffiata uki-
ormanna Islandimi ataatsimeeqatigiinneranut atatillugu Islandimi erngup
nukinga iluaqutigalugu innaallagissiorfiit annersaat Biirfells-iiniittoq pu-
laarneqarsimavoq. Assimi takuneqarsinnaavoq kaavittorsuit illoqarfiit
pingaarnersaannik Reykjavikimik innaallagissersuisuusut ilaat.
Iforbindelse med møderne i Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd,
der i år fandt sted i Island, havde deltagerne bl.a. lejlighed til at besøge et
af Islands største vandkraftværker Burfells. På billedet ses toppen af de
mange turbiner, der bl.a. leverer strøm til hovedstaden Reykjavik.
' (Foto: lod-)
Øget sikkerhed for
elforsyningen i
Hulissat/Jakobshavn
Forberedelserne til det første grønlandske
vandkraftværk i Ilulissat er begyndt at tage form
Grønlands tekniske Organisation
havde i den første uge af september
inviteret de entreprenørfirmaer,
der skal konkurrere om at opføre
Grønlands første vandkraftværk i
Ilulissat, til byen. Dette skete for at
firmaerne ved selvsyn kunne danne
sig et indtryk af den kommende ar-
bejdsplads ved vandkraftværket og
det terræn, som højspændingslini-
en skal føres hen over på den lange
strækning mellem værket og byen.
Licitation til foråret
Efter de foreløbige planer skal der
holdes licitation på udførelsen af
vandkraftanlægget og højspæn-
dingslinien i foråret 1987, under
forudsætning af at finansieringen
af vandkraftanlægget er bragt på
plads. I øjeblikket synes hjemme-
styret bragt i en situation, hvor net-
op spørgsmålet om finansieringen
af energiomlægningen ikke ser for
godt ud, fordi Danmark tilsynela-
dende ikke har tillid til, at Grønland
vil kunne klare sine forpligtelser
ved en låntagning.
I forbindelse med entreprenørfir-
maernes besøg i Ilulissat oplyste
GTO’s direktør Gunnar P. Rosen-
dahl, at et af kriterierne for valget
af den kommende entreprenør er en
nøje beskrivelse af, hvordan den lo-
kale arbejdskraft skal inddrages i
arbejdet.
Udvidelser
For at imødekomme et stigende
energibehov i Ilulissat frem til 1991,
hvor GTO håber at kunne starte
turbinerne i det nye vandkraft-
værk, gennemføres for tiden en re-
lativ stor udvidelse af det nuværen-
de dieseldrevne elværk i Ilulissat.
— Vi regner med at starte elpro-
duktionen fra den nyinstallerede
generator allerede ved årsskiftet,
oplyste Gunnar P. Rosendahl. Her-
efter vil vi i løbet af foråret 1987
tage hul på en ombygning af det nu-
værende transmissionsnet i byen,
således at spændingsniveaet øges
fra 6 kV til 10 kV samme spæn-
dingsniveau, som vi får brug for,
når vi tager vandkraftværket i
brug.
— Reelt får vi således to elvær-
ker, der i de første år hver for sig
kan dække elforbruget i Ilulissat.
Forsyningssikkerheden vil derfor
være meget høj, tilføjer Gunnar P.
Rosendahl.
Naalakkersuisuni ilaasortat pingaartumik Savalimmiuneersut Kalaallit
Nunaanneersullu innaallagissiorfimmik Burfellsimiittumik soqutiginnii-
luinnarput. Pissutaasullu ilagaat aammattaaq Savalimmiuni — soorlu
aamma Kalaallit Nunaanni taama pisoqartoq — erngup nukingata iluaqu-
tigineqarnera annertusarniarneqarmat.
Det var specielt parlamentarikerne fra Færøerne og Grønland, der var inte-
resseret i besøget på Burfells kraftværk. Det skyldes bl.a., at man også på
Færøerne — som man gør det i Grønland — debatterer en forøget vand-
kraftudbygning. (Foto: lod-)