Atuagagdliutit - 17.12.1986, Blaðsíða 11

NR. 51 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
Imigassaq pillugu Nakkutilliisoqatigiinni siulittaasutut tunuartoq Asii
Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, som er trådt af som formand for Alkoholrådet.
tilliisoqatigiit sulinerminni anguni-
agassaattut takorluugaat qanoq
qaffasitsiginersoq, naak Nakkutil-
Iiisoqatigiinnut innersuuterpassu-
artigut, minnerunngitsumik politi-
kerinit, inuiaqatigiit akornanni
Nakkutilliisoqatigiit isumalluarfi-
gineqarnerat annertoorujussuuga-
luartoq.
Imigassaq pillugu Nakkutilliiso-
qatigiinnut suliassaritinneqartut in-
atsimmi nr. 13-imi 29. oktober
1985-imeersumi allassimapput,
imigassamik aalakoornartulinni ni-
oqquteqarnermut sassaallertarner-
mullu inatsimmi. Suliassat assigi-
inngeqaat. Sumiiffinni assigiin-
ngitsuni, qitiusumillu naalakkersu-
inikkut oqartussaasut peqatigiif-
fiillu assigiinngitsut siunnersorne-
qartussaapput imigassamik ikia-
roornartunillu pinngitsoortitsiniar-
luni suliniutissanik, ajornartorsiu-
tillu imigassamik atornerluinikkut
pilersimasuni katsorsaanermut iliu-
usissanik. Aammattaaq Nakkutilli-
isoqatigiit qaammarsaanermut su-
liniutissat tunngavissaannik aalaj-
angersaasuussapput ilisimatuus-
sutsikkullu paasiniaanernik aallar-
nersaasartussaallutik.
Suliassiissutit annertuut pisariaqa-
vissullu, suleqatigiinnikkut aatsaat
naammassineqarsinnaasut.
Tunngaviusumik isumaqarpu-
nga suliniaqatigiiffinni suugaluar-
tuniluunniit atorfillit politikerillu
imminnut qanittumik ataavartu-
millu suleqatiginnittariaqartut at-
taveqartuartariaqartullu, minne-
runngitsumik suliniaqatigiiffim-
mut Nakkutilliisoqatigiittut ittu-
mut tamanna pisariaqarpoq nutaa-
jullunilu piorsaruttulersumut. (Po-
litikerinik oqarama pivakka inuit
suliassat qanoq ingerlanneqarnis-
saannik tunngavilersuisut).
Allatseqarfiup Nakkutilliisoqa-
tigiillu siulittaasuata imminnut ata-
qatigiittuarnissaannut isumaqarne-
ra aalajangiusimajuarakku arlalin-
nik pissuteqarpunga, ataqatigiin-
nerullu/suleqatigiinnerup nassata-
risariaqarpaa siulittaasup akissarsi-
aqartinneqalernera.
Killilersuineq — inuup
akisussaassuseqarneranik
arsaarinninneruvoq
Oqaluttuarisanermut kingumut
qiviarutta, Nakkutilliisoqatigiit su-
liffigisassaasa iluanut, taava arla-
linnik aalajangiisoqartarsimavoq
ullumikkut pissusiusunut tunngavi-
liisunik, taakkuuppullu siunissami
sulinissatsinnut aallaavissagut:
— Imigassaq killilersorneqaler-
poq 1979-imi taasisitsinerup ki-
ngornagut. Tamannali allanngor-
tinneqarpoq, tassa 1982-imi taasi-
nertaqanngitsumik killilersuineq
taamaatinneqarmat.
Piffissami tassani immikkut ili-
uuseqartoqanngilaq imigassaq pil-
lugu ingerlatsinissamut siunertalin-
nik »pointilersuinermut« tapertaa-
sinnaasunik, qaammarsaaneq eq-
qaassanngikkaanni.
— 1985 ukiakkut Inatsisartut nu-
taanik inatsisiliorput imigassat ki-
mittuut tuniniarneqartarnerat sas-
saalliutigineqartarnerallu pillugit.
Tamatuma kingunerisaanik nuna
tamakkerlugu assigiimmik tunini-
aanerup sassaallertarnerullu am-
masarfii/matoqqasarfii atuutsin-
neqalerput, Illoqqortoormiut Ava-
nersuullu kommunii eqqaassann-
gikkaanni. Aammattaaq kommu-
net ataasiakkaat ammasarfiit pillu-
git aalajangiisinnaanerigaluat ato-
runnaarsinneqarpoq, taamaasior-
nikkut kommunet ataasiakkaat im-
miaaqqat imigassallu atorneqartar-
nerinik aqutsiniarnerminni periar-
fissaasut ilaannik piiaaffigineqar-
lutik.
— Imigassaq pillugu ingerlatsi-
nerup qitiusumik akisussaaffigine-
qalernissaa KANUKOKA-p kissaa-
tiginartillugu tusagassiutinut nalu-
naarutigaa 1985-imi ukiakkut, taa-
matullu isumaqarnerarluni kom-
munet sinnerlugit. Ukiulli inger-
lanerani paasinarsivoq kommuner-
paalussuit allarluinnarmik isuma-
qartut, pingaartumik Avannaata
Radioatigut tusarsaaqimmata
avannaani kommunet isumaqa-
taanngitsut, ammasarfiit/matoq-
qasarfiit pillugit apeqqut oqallissi-
gineqarnerpaalluni. Arfininngor-
nikkut imigassanik pisiniarsinnaa-
titaalerneq qatsunnarsiinnarluni
utikulunneqarpoq, soorluli imigas-
samik atornerluinerup millilerniar-
nissaanut tamanna periarfissatuaa-
soq.
Uanga naliliinera tassaavoq imi-
gassamik atuinerup millilerniarnis-
saanut atornerluinerullu nassatari-
saanik ajornartorsiuterpassuit aaq-
qiiffiginiarnissaannut (timikkut,
tarnikkut, inooqatigiinnikkut) mil-
li liiniarluni misiliinissaq manna
tunngavissaqanngitsoq arlaatigut
killilersuineq imaluunniit sumiif-
finni assigiinngitsuni ammasarfi-
it/matoqqasarfiit kisiisa aqqutigi-
niassagaanni.
Kisiannili amerlavallaat — min-
nerunngitsumillu kommunet — pe-
riarfissat taakkuinnaviit isiginiar-
tuarpaat, soorlu taakku kisimik
aaqqiisinnaasut. Piffissami sivikin-
nerusumi sunniuteqarsinnaassap-
put, kisianni inuit namminneer-
lutik inuunermik akisussaaffiginis-
saannut periuseq tamanna arsaa-
rinnittuuvoq, inuup nammineq
toqqananissaanut periarfissiinani,
tamaattumillu inuup nammineerlu-
ni qanoq iliornissaminik eqqarsar-
nissaanuttaaq periarfissaqartitsi-
nani. Tamannalu inuit namminne-
erlutik aalajangeeqataasinnaane-
rannut — demokratimut — peqqin-
nartuunngilaq.
Tassalu pissusitoqqat, qangali
iiiuusaasarsimasut tunngaviginagit
suliniarnissamut periarfissaqan-
ngilaq. Suut tamaasa ataatsimut
isigalugit naliliissagaanni taava
Nakkutilliisoqatigiit suleriaasitoq-
qat uteqqillugit sulisinniarneqar-
put. Taamaattumik tunuarpunga.
— Der er lagt op til, at vi
skal arbejde traditionelt
Det er en afgrundene til, at Alkoholrådets formand, Asii Narup Chemnitz går af
som formand. For at begrunde det nærmere, skriver hun således:
»Alkoholrådet skal tage nye initia-
tiver til bekæmpelse af alkohol- og
narkotikamisbrug«. Sådan står der
i loven om dannelse af Alkoholrå-
det, og her 10 måneder efter rådets
start må jeg konstatere, at det ikke
har været muligt på grund af de ar-
bejdsbetingelser, lovgiverne har
givet rådet. Derfor er jeg trådt tilba-
ge som formand.
En formindskelse af alkohol-
forbruget og dets skadevirkninger
stiller krav om fantasi til nye ideer,
og de kommer ikke dalende ned fra
himlen, ligesom det grønlandske
flag heller ikke gjorde det. Fantasi
og nye ideer får man ved at opsøge
vide og få inspiration af bøger,
samtaler, møder, diskussioner med
folk i lokalsamfundene, løbende at
opfange signaler ud fra folks egne
ønsker og gøremål. Det tager tid, og
det koster penge.
Der må satset på en bred vifte af
mange forskelligartede aktiviteter,
varierende i.h.t. lokale behov/øn-
sker, som endvidere skal involvere
aktivt og medansvarliggøre de, der
måtte være implicerede og berørte
af den konkrete aktivitet, sådan at
hele alkoholarbejdet bygger på et
gensidigt opdragelsesproces. Mobi-
liseringen er vigtig — ikke mindst
for demokratiet. Alt det tager også
tid, og det koster penge.
Et andet hovedsynspunkt, som
har vejet tungt i min endelige be-
slutning om at trække mig tilbage
er, at jeg har defineret min »sam-
fundsmæssige rolle«, for nu at bru-
ge et højtideligt udtryk, som »afslø-
rende« for hele alkohol-problema-
tikken. Jeg ville få en tilslørende
funktion, hvis jeg blev siddende på
de nuværende dårlige betingelser.
Tilslørende, fordi jeg dermed ville
være med til at fastholde det for-
ventningsniveau oprettelsen af Rå-
det har skabt, men ikke kan leve op
til, når det skal ledes af en formand,
der forventes at have andet civilt
fuldtidserhverv.
Et »bijob«
Rådet er netop i gang med at etable-
re samarbejde og kontakter på
mange niveauer, både i Grønland
og senere, håber jeg, også i udlan-
det (de nordiske lande, Alaska og
Canada via ICC).
Det første par år skulle efter min
mening benyttes til opbygning af
samarbejdskanaler og arbejdsgang
for Alkoholrådet, sideløbende med
planlægningen og udførelsen af
konkrete, prioriterede alkoholpoli-
tiske aktiviteter. Ikke mindst som
ansvarlig for denne vigtige fase, har
jeg syntes det rimeligt, at der blev en
aflønningsordning, så vi fik et ar-
bejdende Råd.
Det, der formelt forhindrede, at
det ønske/krav kan opfyldes, er
landstingslov nr. 1 af 27. februar
1986 om vederlag til medlemmer af
Grønlands Landsstyre, Landsting
m.v. Konsekvensen af lovens ord-
lyd er altså, at der ikke kan ydes no-
gen honorering til sådanne nogle
som os i Alkoholrådet, udover mø-
dediæter på mødedage.
Det er interessant at bemærke
sig, at ingen landstingsmedlemmer
stemte imod lovforslaget. Et par
undlod at stemme, men det havde
intet med os ikke-folkevalgte at
gøre.
På landstingets efterårssamling
d.å. ønskede landstingsmedlem E-
milie Lennert ved en fredagsfore-
spørgsel oplyst, hvordan forkvin-
derne for henholdsvis Ligestillings-
udvalget og Alkoholrådet blev ho-
noreret. Det var landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt, der svarede,
og han gjorde det helt klart, at der
var tale om borgerligt ombud, hvor
det forventedes, at de personer, der
sad på disse poster, havde deres ci-
vile lønnede arbejde og at råds- og
udvalgsarbejdet således var et »bi-
job«.
Dermed er politikernes ambiti-
onsniveau for Alkoholrådets arbej-
de lagt, for mig at se, men de henvi-
ser alle ofte til Rådet, og er på den
måde med til at skabe store forvent-
ninger til dets arbejde blandt be-
folkningen.
De arbejdsopgaver, som er på-
lagt Alkoholrådet, fremgår af
Landsting nr. 13 af 29. oktober
1985 om salg og servering af stærke
drikke, og spænder fra blandt an-
det at rådgive såvel lokale som cen-
trale politiske myndigheder og pri-
vate organisationer om forebyggel-
se og behandling af misbrug af al-
kohol og euforiserende stoffer, li-
gesom Rådet skal lægge de generel-
le retningslinier for oplysnings-
arbejdet og tilskynde til at igang-
sætte og udføre undersøgelser/for-
skning på området. Det er store,
tunge og meget nødvendige opga-
ver, som kun kan løses gennem et
koordineret, solidt samarbejde på
en bred front.
Jeg har det grundsynspunkt, at
der i enhver type organisation lø-
bende bør være en meget tæt kon-
takt og samarbejde mellem admini-
strationen og politikerne (her for-
stået som de, der lægger de over-
ordnede retningslinier), ikke
mindst for en helt ny instans som
Alkoholrådet, der tilmed befinder
sig i en opbygningsfase.
Der har været flere grunde til, at
jeg har fundet det nødvendigt, at
fastholde princippet om en »kob-
ling« mellem administrationen og
Rådsformanden med en aflønning
af sidstnævnte til følge.
Rationeringsordning fratager folk
ansvaret for deres liv
Et historisk tilbageblik på det om-
råde, Alkoholrådet er nedsat for at
forvalte, viser, at der er flere beslut-
ninger, som leder op til situationen
i dag, hvorfra den fremtidige insats
skal gøres:
— Rationeringsordningen, ind-
ført i sommeren 1979 efter en folke-
afstemning, hvis værdisystem ænd-
redes undervejs for — uden folke-
afstemning — i foråret 1982 at blive
ophævet.
I denne periode foregik der — ef-
ter min mening — ingen målrettede
alkoholpolitiske aktiviteter som
supplement til »pointsystemet« ud-
over alkoholoplysningen.
— I efteråret 1985 vedtages den
nye Landstingslov om salg og serve-
ring af stærke drikke, hvorefter der
indførtes ens åbnings/lukketider
for udhandling og udskænkning af
øl og spiritus i samtlige kommuner,
udtaget Illoqqortoormiut og Ava-
nersuaq kommuner. I modsætning
til tidligere meget forskellige ord-
ninger, hvor beslutningskompeten-
cen lå i de enkelte kommunalbesty-
relser, blev en af de lokalpolitiske
styringsmuligheder af forbruget af
øl og spiritus suspenderet.
— En centralisering af det alko-
holpolitiske område, som KANU-
KOKA ved en pressemeddelelse i ef-
teråret 1985 selv havde lagt op til på
kommunernes vegne. Det skulle så i
løbet af i år vise sig, at adskillige
kommuner har en anden opfattelse
end KANUKOKA, hvilket man
specielt har kunnet erfare ved at lyt-
te til Avannaata Radioa og de syn-
spunkter kommu nerne i den region
har bragt, ikke mindst i spørgsmå-
let om åbnings/lukketider. Særlig
har spørgsmålet om lørdagslukning
været gentaget til bevidstløshed.
Som om der her var tale om den ene-
ste mulighed for at nedbringe et for-
brug.
Min vurdering er, at der ikke på
nuværende tidspunkt er basis for at
forsøge at mindske forbruget og de
dermed forbundne skadevirkninger
(fysisk, psykisk, socialt) via hver-
ken en eller anden type rationering-
sordning eller regulering af åb-
nings/lukketiderne lokalt.
Men alt for mange — ikke mindst
kommunerne — har stirret sig blin-
de på disse muligheder, som de ene-
ste saliggørende. På kort sigt kan de
nok have en effekt, men de fratager
folk ansvaret for deres liv og mulig-
heden for at træffe nogle valg, og
de giver ikke folk mulighed til at
tænke selv. Det er usundt for et de-
mokrati.
Dermed er der heller ikke betin-
gelser for at arbejde utraditionelt.
Efter alt at dømme, lægges der op
til, at Alkoholrådet skal arbejde
helt traditionelt. Derfor måtte jeg
gå!