Atuagagdliutit - 17.12.1986, Blaðsíða 13

NR. 51 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
13
Oqallinneq • Debat
Finanslovsdebatten blev
præget af for meget FUT
Af Jan Streit Christophersen, finanspolitisk ordfører for At assut
Svar på landsstyremand Hans-Pavia Rosings kritiske kronik om finanslovens
behandling
I Atuagagdliutit nr. 49 forsøger
Hans-Pavia Rosing at forklare,
hvorfor der ikke blev en debat om
finansloven.
Typisk for landsstyrets holdning,
er det ikke Hans-Pavia Rosings el-
ler hans partis skyld, at der ikke
blev nogen større finanspolitisk de-
bat.
Nej, det er oppositionens, pres-
sens og alle andres.
Jeg kan da godt forstå, at Hans-
Pavia Rosing har behov for at ret-
færdiggøre sig selv over for befolk-
ningen. Måske også over for sine
kolleger i Landsstyret, fordi Siu-
mut og IA glimrede ved deres
manglende indsats i finanslovsde-
batten.
For meget F.U.T i finansloven
Finanslovsdebatten var præget af
for meget F.U.T fra landsstyrets
side. FORVIRRING, USIKKER-
HED og TVIVL.
Finansloven var op til landstings-
samlingen omgærdet af det største
hemmelighedskræmmeri.
Ikke fordi man havde noget spe-
cielt at skjule, men fordi man var i
TVIVL om, hvad man skulle gøre.
Landsstyret havde tilsyneladen-
de opgivet at komme med forslag til
de nødvendige besparelser. I man-
gel på egne ideer satte man embeds-
mænd til at komme med »politi-
ske« forslag. Det var blandt andet
det sparekatalog, som dygtige jour-
nalister offentliggjorde i radioavi-
sen. Samtidig gik klapjagten på
synderen i administrationen ind.
Dårlig argumentation
Det virker lidt omvendt, når Hans-
Pavia Rosing sætter det store appa-
rat i gang for at forhindre informa-
tioner i at komme ud, og så bagefter
siger, at han egentlig havde ønsket
sig en offentlig debat.
Det virker også mærkeligt, når
Hans-Pavia Rosing nærmest får
det til at lyde, som om sparekatalo-
get er noget embedsmændene har
lavet i deres fritid.
Vi må altså slå fast, at det var
Hans-Pavia Rosing selv, der for-
hindrede debatten i at komme i
gang.
I FORVIRRINGEN efter offent-
liggørelsen kunne han ikke gøre an-
det end at dementere og bortforkla-
re dette sparekatalog. Man havde
nemlig endnu ikke på dette frem-
skredne tidspunkt fundet ud af,
hvad man ville gøre for at nå det
vigtigste mål i den økonomiske po-
litik. Nemlig at udgifterne ikke
måtte overstige indtægterne.
Dette var et gammelt Atassut-
krav, som landsstyret nu var tvun-
get til at skulle opfylde, da landssty-
rets forbrug var løbet løbsk.
At Atassut fik opfyldt en del af
partiets overordnede politik, kan
naturligvis ikke give anledning til
megen debat.
Politikerne under administration
USIKKERHEDEN og manglende
direktiver i Hans-Pavia Rosings ø-
konomiske direktorat fik embeds-
mændene til at barsle med et langt
internt notat, for dog at få lidt sty-
ring på økonomien. Ifølge dette no-
tat, som også blev offentliggjort i
radioen, skulle politikerne spørge
embedsmændene først, om de kun-
ne anvende landskassens midler.
Det var kort sagt et forslag om, af
sætte politikerne under administra-
tion.
Der er kun en rimelig forklaring
på dette notat, og det er, at politi-
kerne enten ikke kunne overskue ø-
konomien, eller havde opgivet det.
Men dette forsøg på at sætte lands-
styret under administration, fik
dog gang i de politiske vurderinger
og har måske været den oprindelige
grund til denne provokation fra em-
bedsmændene.
De omtalte overordnede princip-
per har vi stort set selv kæmpet for
i flere år, og vi kunne i Atassut glæ-
de os over, at landsstyret gradvist
havde overtaget mange af disse for-
nuftige forslag, der var heller ikke
meget debat i dette.
Landsstyret havde ingen planer
Nu er det imidlertid ikke den over-
ordnede politik, der er interessant,
idet de generelle bemærkninger til
finansloven stort set har indarbej-
det vores ønsker.
Det interessante er, hvilke midler
landsstyret vil bruge for at opnå de
økonomiske mål. Disse mål er der
ikke store forskelle på mellem Atas-
sut og Siumut. Det, der adskiller
partierne fra hinanden, er med hvil-
ke midler disse mål skal nås.
Atassut klædte landsstyret af
politisk
Her kneb det dels med landsstyre-
samarbejdet med IA, og dels med
aktuelle forslag, som vi naturligvis
efterlyste til førstebehandlingen.
Landsstyrets forslag til at opnå de
ønskede mål i den overordnede po-
litik skulle være drøftet til finans-
lovens førstebehandling.
Dette kunne ikke lade sig gøre,
fordi man ikke havde noget forslag
færdig.
Derfor benyttede Atassut første-
behandling til at klæde landsstyret
af politisk, ved at kræve, at der blev
lagt en økonomisk politik frem.
Dette er sikkert grunden til, at
Hans-Pavia Rosing nu må ty til en
bortforklarende kronik.
Dette er forbløffende, at Hans-
Pavia Rosing anser et forsøg på at
få en diskussion i gang om midler til
at nå finanslovens mål, som væren-
de »en fuldstændig ligegyldig dis-
kussion«.
Denne finanslovs-behandling
drejede sig ikke om overordnet
snak, eller overordnede mål, som
stort set er identiske. Det var prakti-
ske spørgsmål om, hvordan proble-
merne skal løses, målene nås og pri-
oriteres. Disse ting kunne Atassut
ikke få svar på, fordi man i lands-
styret ikke vidste det endnu.
Mangelen på forslag og ideer fra
landsstyrets side forsinkede finans-
udvalgets arbejde i ca. 4 dage, hvil-
ket var unødvendigt og irriterende.
Det var altså ikke som Hans-Pa-
via Rosing fremstiller det, en kamp
for at få offentliggjort »hemmeli-
ge« dokumenter, men en rimelig
forventning til landsstyret om, at de
havde nogle ideer om de nødvendi-
ge tiltag for at føre en økonomisk
politik.
Man havde imidlertid ingen ideer
til en økonomisk politik til første-
behandlingen, og derfor blev der in-
gen debat, og det ønskede man klart
heller ikke, at der blev.
Den fremlagte
finanslov ikke færdig
De mange tusind sider i finanslo-
ven, som vi havde sat os ind i, var
derfor stort set værdiløse, når vi
ikke vidste, hvor de 131 millioner
skulle spares væk, eller hvilke byr-
der, der yderligere skulle lægges på
befolkningen.
Så den omtalte »panik« i medier-
ne skyldes kun tre ting:
FORVIRRING, USIKKER-
HED, TVIVL. Skylden er sikker
ikke kun Hans-Pavia Rosings, men
kritikken af finanslovens manglen-
de færdiggørelse har naturligvis
ramt ham. I finansudvalget blev
den gjort færdig, og Atassut fik sat
sit tydelige præg på resultatet.
Det er synd, at Hans-Pavia Ro-
sing på den baggrund må retfærdig-
gøre sig over for sine landsstyrekol-
leger og partifæller i en lang kronik.
I stedet burde han være stolt over
en finanslov, som Atassut kan til-
slutte sig.
Men det er måske det, der er galt?
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
V
Telefon 2 22 52
i
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
Jan Streit Christophersen, Atassut.
Forhandler søges
Forbindelse søges med virkeligt seriøst firma eller person for salg
af vores produkter i Grønland.
Salgsområde: Fiskesektoren.
Nærmere oplysninger fås på tlf.009 298 71103.
FR 100 Tvøroyri. Færøerne
Qaammariartulillarmanaasiit ikinngutivut, tapiisartugut,
tapersersuisugullu tamaasa ullukinnersiorluarnissaannik,
ukiortaamullu tamanik ajunngitsunik kissaallugit, ukiu-
mut pereersumut qutsavigerusuppagut.
PILLUARITSI
SILAMIUT
Da endnu engang Lyset er begyndt at komme tilbage, øn-
sker Vi, vore Venner, Tilskudsgivere og Støttere, en god Kor-
teste Dag’s fest og et lykkebringende nytår, samt tak for alt
i året der gik.
HELD OG LYKKE
SILAMIUT