Atuagagdliutit - 17.12.1986, Blaðsíða 20

20
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 51 1986
*** SORLAK ***
Meeqqat Inuusuttullu Siunnersuisoqatigiiffiat
Grønlands Ungdoms Fællesråd
Box 505.3900 Nuuk . Tlf. 2 48 80
Sinerissami ilisarisimasagut
suleqatigisartakkagullu
JUULLIMI UKIORTAASSAMILU
PILLUAQQUAVUT
# # # # #
Vi ønsker alle vore venner
og samarbejdsforbindelser
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
Siulersuisut sulisullu.
Bestyrelsen og medarbejderne.
SANAARTORNERMITAARSIGASSARSISARFIK
GRØNLANDS KREDITFORENING
Advokat Henrik Hey
Skibshavnsvej 32
Box 419
3900 Nuuk
Telefon 2 12 52
- Vi skaffer penge tii huse.
VRINNERS: Vr. Bygade 11
NYGAARD
EJENDOMSKONTOR '/s
VIBÆK STRANDVEJ 28
8400 EBELTOFT
På det dejlige Mols nær Ebeltoft sælges en meget charmerende og
velplejet lystejendom med 4360 kvm. grund. Parklignende have med
stedsegrønt og frugttræer. Flot græsplæne, skønne træer, buske og.
m.a. Præsentabel indkørsel. Ejendommen er tre-længet, stuehuset
hvidmalet m/sort eternittag og indeholder: Fyrrum og bryggers med
nyere fyr. Spisekøkken m/elkomfur m/ovn, opvaskemaskine, køle-
skab. Soveværelse og spisestue samt stor opholdsstue med udgang
til veranda med trappe til haven. Hall, stort soveværelse med påklæd-
ningsværelse og toilet. Huset har synlige bjælker, faste tæpper, hvide
vægge og lofter. Uudnyttet overetage, isoleret med fremført central-
varme. Store vinduerpartier. Ca. 105 kvm. garage. Vinkel med 65 kvm.
gildestue/salgslokale m/bar. + 22 kvm. velisoleret værksted.
Kr. 1.090.000. Udb. 150.000. Brt. 9.845. Frd. 6.836.
DJURSLAND - ATTRUP
Nedlagt landbrug med 2 boliger og masser af udnyttelsesmuligheder
i ca. 300 kvm. udebygninger.
Kr. 875.000. Udb. 58.000. Brt. 9.897. Frd. 6.661.
DJURSLAND - EBDRUP v/KOLIND
Ca. 40 tdr. land eng, skov, mose, sø, åløb. Kan anvendes som land-
brug, erhverv og bolig. Ca. 750 kvm. bebygget heraf nyt stuehus på
ca. 210 kvm.
Kr. 1.398.000. Udb. 250.000. Brt. 12.152. Frd. 9.101.
BESTIL - GRATIS - VORT SALGSKATALOG
MED 150 SOMMERHUSE TIL PRISER
SÅ BILLIGE SOM ALDRIG FØR.
■TELF. 06 34 22 00
Grønlandske fangere hjalp amerikanerne med oprydningen efter flystyrtet. Her er to af dem siddende på slæden
ved siden af en snehytte, de har bygget, omkring 1 kilometer fra nedstyrtningsstedet. (Foto: Jørgen Fleischer)
Brintbombestyrtet ved Thule:
Det brænder på isen!
Ulykken ved Thule i 1968 er stadig aktuel nu 19 år efter. Her fortæller grønlandske
øjenvidner om det skæbnesvangre styrt, der rystede hele verden
Søndag den 21. januar 1968 opleve-
de Thule en tildragelse, som frem-
kaldte fede overskrifter i alverdens
aviser. En af luftens kæmper — et
B-52 fly — faldt ned på isen med
fire brintbomber om bord, kun 11
kilometer fra den amerikanske
base. Det brændende fly lavede et
500 meter langt og 70 meter bredt
hul i den næsten tre meter tykke is
og forsvandt i dybet med sin farlige
last. De seks af flyets syv besæt-
ningsmedlemmer reddede sig ved
hjælp af deres katapultsæder. Men
deres kammerat, der sprang ud med
en almindelig faldskærm, omkom.
Nogle dage efter flystyrtet an-
kom jeg til Thulebasen, hvor 50
journalister fra Europa og USA var
smalet for at dække begivenheden.
Thule summede af alverdens tunge-
mål. Alle ville sende deres nyheder
så hurtigt som muligt. Men de ame-
rikanske linier kunne ikke frigives
til pressen, og den lille telegrafstati-
on i Dundas var ude af stand til at
klare den pludseligt opståede vold-
somme trafik. Men da man langt
om længe frigav en linie, ville alle
reportere benytte den samtidigt. Så
måtte man trække lod. En journa-
list fra Frankrig trak nummer 41 og
gav sig til at græde. Hans kollega og
værste konkurrent havde nemlig
trukket nummer to!
Ligesom et fyrværkeri
Det første, jeg gjorde, var at opsøge
fangeren Jes Qujaakitsoq, der var
et af de få øjenvidner til ulykken.
Og han fortalte om sin dramatiske
oplevelse:
»Jeg var på hundeslæde på vej til
Dundans (Knud Rasmussens Thu-
le) nordfra sammen med min kone
og søn. Pludseligt så vi et kraftigt
lysglimt oppe i luften. En stor
brændende genstand var på vej ned
i den retning, vi kørte.
Genstanden faldt på isen med et
voldsomt brag, der rystede slæden
og alt omkring os. Den spyede ild-
tunger i alle regnbuens farver. Det
så grangiveligt ud som det fyrvær-
keri, vi ser i bladene fra de hvides
lande.
Vi var nok to eller tre kilometer
borte, da ulykken skete. Men bran-
den var voldsom, og den lugtede
forfærdeligt. Min søn Maassan-
nguaq og jeg prøvede nu på at kom-
me så tæt på nedstyrtningsstedet,
som det var muligt. Og nu blev vi
klar over, at det drejede sig om en
flyveulykke. Vi ville forsøge at red-
de de eventuelle overlevende. Men
det det var umuligt at komme helt
hen til vraget på grund af heden.
Derfor begyndte vi at råbe »hal-
lo« i håb om, at nogen villehøre os.
Men der var ingen, der svarede. Og
jeg var bange. Hvad kunne vi jo
gøre, hvis vi fandt stærkt lemlæste-
de mennesker?
Vi så en masse brudstykker af
den knuste maskine, og vi passede
på ikke at røre ved dem. Man kunne
jo ikke vide sig sikker, hvad det
kunne være for noget.
Vi opholdt os ikke længe ved den
nedstyrtede maskine. Røgen be-
gyndte at dreje i den retning, vi be-
fandt os. Nu var vi klar over, at vi
ikke kunne udrette noget. Og der-
for begav vi os på vej hjem.
Vraget brændte endnu stærkt, da
vi tog af sted, men ilden var ved at
død hen, da vi nåede frem til vor
boplads Narsaarsuk.«
Arrutaq Kristiansen, der boede i
Dundas, nogle få kilometer fra den
amerikanske base, var med i efter-
søgningen. Og han fortalte til mig:
»Min kone og jeg var netop kom-
met hjem fra en søndagsslædetur,
da vi hørte et dumpt drøn. Hele hu-
set rystedes, og vi troede, at der var
sket en eksplosion i oliefyret ude i
køkkenet. Min kone styrtede der-
ud, men der var heldigvis ikke sket
noget.
Fem minutter efter kom der liv
ovre på basen. Der måtte være sket
et eller andet. Jeg kiggede ud af vin-
duet i retning af Wolstenholme 0
og udbrød forfærdet:
»Det brænder på isen!«
Senderen frøs i kulden
Fra nu af ventede jeg på, at man
skulle underrette mig. Men der kom
ingen besked. Først en time senere
kom speditør Jens Zinglersen i sin
bil. Han skulle spørge fra aijierika-
nerne, om jeg ville være med i efter-
søgningen, da jeg var den eneste på
stedet, som havde slædehunde.
Ved 18-tiden mødtes jeg med
Jens Zinglersen på basens strand.
Han havde en transportabel sender
med, og gennem den underrettede
vi den grønlandske befolkning om
ulykken. Så kørte vi til Narsaarsuk
for at spørge fangerne der, om de
ville hjælpe os med eftersøgningen.
På vejen dertil mødte vi fem slæ-
der fra Moriusaq. De fortalte, at
stedets børn, som legede ude, havde
set flyet, lige før det styrtede ned og
overværede selve eksplosionen.
Fangerne havde set et brudstykke,
der var faldet ned på isen i Baylot
Sund mellem Saunders 0 Dundas.
Zinglersen underrettede basen
herom, om man bad os om at kigge
på stedet. Det gjorde vi. Og netop
som vi fandt brudstykket, frøs sen-
deren til i den stærke kulde og fun-
gerede ikke mere. Derfor hørte vi
ikke meddelelsen fra amerikanerne
om, at vi skulle standse omkring en
kilometer fra vraget, fordi det drej-
ede sig som en B-52 maskine med
brintbomber om bord.
En fanger, vi mødte, fortalte, at
han havde set nedstyrtede propeller
på isen. Vi vidste i forvejen, at man
ikke brugte propelfly til transport