Atuagagdliutit - 17.06.1987, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 25 1987
Canadapambassadøria tikeraartoq. Canadap Danmarkimiambassadøria, Dorothy J. Armstrong, Nuum-
meeqqammerpoq, ilaatigut Inatsisartut ataatsimiilernerat najuuffigisimallugu. Tikeraarpoq pappiarat pi-
sortatigoortut — akreditiv-inik taaneqartartut — Canadap Kalaallit Nunaanni konsulissaanut, direktør
Poul Brandt-imut tunniukkiartorlugit. Poul Brandt Canadap konsuliatut pisortatigoortumik ivertinneqar-
tussaavoq septemberip aallaqqaataani. Tamatumap saniatigut Dorothy Armstrongip pisortatigoortuun-
ngitsumik oqaloqatigai naalakkersuisuni ilaasortat naalagaffiiutlu sinniisoqarfia. Uani Inatsisartuni assili-
seqatigisimavai Dan Blanford naalagaaffiup sinniisoqarfianeersoq kiisalu direktør Poul Brandt.
Canadas ambassadør på besøg. Canadas ambassadør i Danmark, Dorothy J. Armstrong, har været på be-
søg i Nuuk, hvor hun blandt andet havde lejlighed til at overvære Landstingets åbning. Formålet med be-
søget var overrækkelsen af de officielle papirer — de såkaldte akreditiver — til Canadas nye konsul i Grøn-
land, direktør Poul Brandt, Nuuk. Den officielle indsættelse af Poul Brandt som Canadas konsul finder i
øvrigt sted I. september. Herudover havde Dorothy A rmstrong lejlighed til at føre uofficielle samtaler med
medlemmer af landsstyret samt rigsombudet. På billedet ses hun i Landstinget sammen med Dan Blandford
fra rigsombudet samt direktør Poul Brandt. (Foto: Erik Fleischer)
Utoqqalinersiutillit
akileraarnikinnerulissapput
Utoqqalinersiutillit inuutissarsiorsinnaajunnaarnersiuteqartullu
aalajangersimasumik ilanngaasiiffigineqartalernissaat Inatsisartut akuersissutigaat
Biilinut akileraarut
57 pct-inik
Inatsisartut biilinut akileraarutinik
allannguinerisa kingunerisaanik
biileqarneq akisunerulissaaq. Qaf-
faat agguaqatigiissillugu 57 pct-
iuvoq, naalakkersuisuni ilaasortap
Hans-Pavia Rosingip nassuiaanera
naapertorlugu akit qaffakkiartor-
nerannut nalinginnaasumut iluar-
siincrinnaasoq. Biileqarnermut a-
kileraarut 1. januar 1981-imiilli al-
lanngortinneqarsimanngilaq, taa-
manerniilli akit akitsuutillu 64,8
procentinik 64,4 procentinillu qaf-
fassimapput.
Nutaatullu atulersinneqartus-
sanngorpoq akileraarutit assigiin-
ngitsut pingasuulissammata, tassa
biilit pigineqartut oqimaassusaat
najoqqutaralugit.
Biilit 900 kilut inorlugit oqimaas-
suseqartut siunissami ukiumut
4.400 kr-inik akileraartaataasalis-
sapput. Biilit 901 aamma 1.500 ki-
lut akornannik oqimaassuseqartut
ukiumut 6.240 kr-inik akileraartaa-
taasalissapput. Biilillu 1.500 kilut
sinnerlugit oqimaassuseqartut uki-
umut 8.160 krinik akileraartaataa-
salissapput.
Motorcykelit, nunatsinni oqalut-
tuaannanngungajalersut, ukiumut
2.400 kr-inik akileraartaataasas-
sapput.
Manna tikillugu akileraarutit a-
kilerneqartartussaasimapput janu-
arip aallaqqaataani julillu aallaq-
qaataani, tamannali biileqartunut
allaffimmiunullu iluarinanngitsuu-
voq. Taamaattumik akiliffiusalis-
sapput aprilip aallaqqaataa okto-
berillu aallaqqaataa.
Akiliinissaq »puigorsimagaan-
qaffappoq
ni« saniatigut 500 kr-it akilerneqas-
sapput.
Kingunerisassai
Biileqarnermut akileraarutit lands-
kassimut nakkartarput, akileraaru-
tillu qaffaataasa isertitaqarneruler-
neq kingunerissavaat.
Naatsorsuutigineqarpoq akile-
raarutit qaffaataat Landskassip u-
kiormanna 8,4 millioner kr-inik i-
sertitaqarnerulissutigissagaa. Aki-
leraarutit qaffaataat katillugit uki-
umut 21,2 millioner kr-inik isertita-
qaataanerulissagamik.
Ukiumi allanngortitsiviusumi —
tassalu ukiormanna 1987-imi —
Landskassimut isertussat 5,3 milio-
ner kr-inik amerlissapput, piffissat
akiliiffiusussat allanngornerisa
kingunerisaannik.
Naluneqanngilaq biilit Kalaallit
Nunaanniittut qassiunersut. Oqin-
nerpaat maannakkut 745-iupput,
oqimaannerit tullii 1.863-iullutik o-
qimaannerpaallu 741-iullutik.
Ilanngunneqanngitsut
Biililli ilaannaat akileraartaataa-
sussapput.
Inatsisissatut siunnersuummi
aallaavigineqaraluarpoq kommu-
nit qatserisarnermut annaassiniar-
tarnermullu biiliutaat napparsim-
maviillu napparsimasunik angal-
lassissutaat akileraartaataassan-
ngitsut.
Akileraartaataasussaanngitsulli
amerlineqarput toqusunittaaq ilisi-
artornermi angallassissutit, innar-
luutillit biilii kiisalu bussit akile-
raartaataasartussaajunnaarsillu-
git-
Motorafgiften
op med 57 pct.
Ambulancer, brandkøretøjer, rustvogne, invalidebiler
og busser fritages for afgift — Forskellige priser i tre
grupper, der regnes efter vægt
Akileraartarnermut (unngasut aap-
paagumiit iluarsartuunneqarpata
utoqqalinersiutillit inuutissarsior-
sinnaajunnaarnersiuteqartullu aki-
leraarnikinnerulissapput. Taman-
na iluarsaaqqinnerup kingunerisi-
manngilaa, taamaattumillu akile-
raarutitigut 1987-imi eqqugaaneru-
simasut Inatsisartunit iluarsiivigi-
neqaqqipput.
Inatsisartut isumaqatigiissuti-
gaat utoqqalinersiutillit inuutissar-
siorsinnaajunnaarnersiuteqartullu
qaammammut siulliit 1.000 kr-inik
arlaallu 1.300 kr-inik ilanngaasiif-
figineqartalissasut. llanngaatillu
allat ilannguteriaraanni taava utoq-
qalinersiuteqartut inuutissarsior-
sinnaajunnaarnersiuteqartullu aki-
leraartartussaajunnaassapput. U-
toqqalinersiuteqartuttaaq ukiumut
saniatigut 14.000 kr-inik isertita-
Modtagere af aldersrente og er-
hvervsudygtighedsrente kom i no-
gen grad i klemme i den nye skatte-
reform, der blev indført sidste år.
Det var ikke hensigten med refor-
men, og nu har Landstinget gjort
det godt igen, som i skatteåret 1987
har vendt den tunge ende nedad.
Der er tale om, at Landstinget
har indført faste fradrag på 1.000
og 1.300 kroner pr. måned for hen-
holdsvis aldersrentemodtagere og
modtagere af erhvervsudygtigheds-
rente. Sammen med de øvrige fra-
drag sikres der hermed, at alders-
qartarsinnaalerput inuutissarsior-
sinnaajunnaarnersiuteqartullu
12.000 kr-inik, akileraarusigas-
saanngitsunik.
Ilanngaatit Inatsisartuni aalaja-
ngersarneqartut ukiumi akileraar-
tarfiusumi 1988-imi atuuttussaap-
put, taamalu ukiortaareerpat aat-
saat malugineqarsinnaalissallutik.
llanngaatillu makkuupput:
Inummut ilanngaat: Allanngora-
ni 35.000 kr-iussaaq.
Nalinginnaasumik ilanngaat, na-
ligiissaarutitut ilanngaataasartoq,
ilanngaatit allat nalinginnaasumik
ilanngaatinit qaffasinnerusiman-
ngikkaangata atuutilersartoq, al-
lanngorani 4.000 kr-iussaaq.
Akissarsisartunut killilimmik a-
kileraartartunut ilanngaat aalajan-
gersimasoq allanngorani 1.000 kr-
iussaaq.
rente eller erhvervudygtighedsrente
er skattefri. Ligeledes sikres det, at
aldersrentemodtagere kan tjene
ekstra cirka 14.000 kroner årligt og
erhvervsudygtighedsrentemodta-
gere cirka 12.000 kroner ekstra pr.
år, uden at der skal betales skat af
disse penge.
Alle de fradrag, som Landstinget
har fastsat, er for skatteåret 1988,
så ingen af reglerne kommer altså til
at virke før efter årsskiftet. De fra-
drag, der kan gøres gældende, er
følgende:
Isertitanut B-nut akileraartaa-
taasussaanngitsut allanngoratik
4.000 kr-iussapput.
Ilinniarnerminni tapiissutisisar-
tunut ilanngaat allanngorani 1988-
imissaaq 0-iussaaq, naatsorsuutigi-
neqarmat taakkua ilanngaataasar-
tunit aalajangersimasunit amerla-
nerunavianngitsut.
Utoqqalinersianut ilanngaat
1988-imi qaammammut 1.000 kr-
iussaaq maannakkut 0-iusoq.
Inuutissarsiorsinnaajunnaarner-
siutinut ilanngaat 1988-imi qaam-
mammut 1.300 kr-iussaaq maan-
nakkut 0-iusoq.
Taaneqassaaq kommuninut ta-
manut akileraarutit procentiat 3-
iussanngorlugu aalajangiiffigine-
qarmat, tassa 1987-imut naleqqiul-
lugu allanngorani.
Personfradrag: Fastsættes u-
ændret til 35.000 kroner.
Standardfradrag, der er et lig-
ningsmæssigt fradrag, som træder i
stedet for faktiske fradrag, når dis-
se tilsammen ikke overstiger stan-
dardfradraget, fastsættes uændret
til 4.000 kroner.
Fast fradrag for begrænset skat-
tepligtige lønmodtagere fastsættes
uændret til 1.000 kroner.
Skattefrit beløb for B-indkom-
ster fastsættes uændret til 4.000
kroner.
Fast fradrag for modtagere af
uddannelsesstøtte fastsættes også i
1988 til 0, da man ikke forventer, at
støtten overstiger summen af de fa-
ste fradrag.
Fradrag for aldersrentemodtage-
re fastsættes for 1988 til 1.000 kro-
ner månedligt mod hidtil 0.
Fradrag for modtagere af er-
hvervsudygtighedsrente fastsættes i
1988 til 1.300 kroner månedligt
mod hidtil 0.
Endeligt kan det nævnes, at også
den fælleskommunale skattepro-
cent er fastsat til 3.
Det bliver dyrere at have en bil på
gaden, efter at Landstinget har ved-
taget nye afgifter på motorkøretø-
jer. Hele 57 procent er den gen-
nemsnitlige stigning, men det er i-
følge landsstyremedlem Hans-Pa-
via Rosing kun udtryk for en til-
lempning til den faktiske prisudvik-
ling. Motorafgiften har været u-
ændret siden 1. januar 1981, og i
det mellemliggende tidsrum er for-
bruger- og reguleringspristallet
steget med henholdsvis 64,8 og 64,4
procent.
Som noget nyt bliver der også tale
om forskelle i afgiften, alt efter
hvor tungt et køretøj man kører
rundt i.
Biler under 900 kilo kommer for
fremtiden til at koste 4.400 kroner
årligt i motorafgift. For biler mel-
lem 901 og 1.500 kilo er afgiften
6.240 kroner pr. år. For biler over
1.500 kilo skal der betales 8.160
kroner årligt.
Motorcykler, der jo snart er en
saga blott her i landet, kommer til
at koste 2.400 kroner årligt i afgift.
Hidtil har afgifterne skullet beta-
les pr. 1. januar og 1. juli, men det
har — både for bilejere og admini-
strationen — været uhensigtsmæs-
sige tidspunkter. Derfor ændres be-
talingsterminerne nu til 1. april og
1. oktober.
Hvis man »glemmer« at betale
sin afgift, koster det 500 kroner eks-
tra.
Konsekvenser
Det er Landskassen, der nyder godt
af motorafgifterne, og den forhø-
jelse, der er tale om, giver sig udslag
i større indtægter.
Fra de højere afgifter regner man
med, at der kommer ekstra 8,4 mil-
lioner kroner i Landskassen pr. år.
Det vil sige, at det samlede beløb fra
motorafgifter kommer op på 21,2
millioner kroner pr. år.
I omlægningsåret — altså i år,
1987 — kommer der yderligere 5,3
millioner kroner i kassen i forbin-
delse med, at betalingstidspunkter-
ne lægges om.
Man har tal for, hvor mange biler
der findes i Grønland. Det drejer sig
i øjeblikket om 745 af den letteste
kategori, 1.863 af den mellemtunge
og 741 af den tunge.
Undtagelser
Det er ikke alle biler, der er omfat-
tet af reglerne om motorafgift.
Oprindeligt gik man i det nye lov-
forslag ud fra, at kommunale
brand- og redningskøretøjer samt
sundhedsvæsnets ambulancer skul-
le være fritaget.
Gruppen af fritagelser er imidler-
tid blevet udvidet, så den nu også
omfatter rustvogne, invalidekøre-
tøjer samt busser.
Pensionister får det
lettere med skatten
Landstinget har vedtaget faste fradrag for modtagere af
både aldersrente og erhvervsudygtighedsrente