Atuagagdliutit - 17.06.1987, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 25 1987
Oqallinneq * Debat
Oqaaseqaat:
Kalaalinnguakkuluit
naarluutaat!
Steffen Petrussen, I/ulissat, ima allappoq:
Angajoqqaamaluunniif nuannaa-
rutigisimavaat Danmarkimi ilinni-
artussanngorama. Taamaaliunn-
gikkumani taakkunanngarnit an-
nerusumik angusaqarnavianngin-
nama. Angajoqqaama isumagi-
niarsimavaat piaartumik nammi-
neersinnaalernissara, tamannalu
pillugu kialluunniit assuarisassa-
rinngilai. Angajoqqaal allaattaaq
taamaaliortarsimappul, qujana-
vipporlu kisimiinnanga Danmarki-
mut pigama.
Naluneqanngilaq atuartut amer-
lanerpaartaat arlaatigut Danmarki-
liartartut — piumassutsiminnik pi-
umassuserinngisaminnilluunniit —
60-ikkut qiteqqunneranniit kalaa-
linngorsaanerup aallartinnissaata
tungaanut. Tamannaluunniimmi
aallartikkaluarmat Danmarkiliar-
tartut amerlaqaat.
Paasisinnaasakka malillugit ima-
luunniit paasinerluinerpunga,
namminersornerullutik oqartussat
kalaallit nunarput qimanngivillugu
ilinniartitaasalernissaat sulissutigi-
narpaat.
Ilinniartitaanerup tungaatigut
kalaalinngorsaaniarneq nammi-
nersornerullutik oqartussat isuma-
liutersuutaasa iluatsissinnaanngit-
sut ilaginerpaat? Aaiigooq ilinnia-
rusussutsimik siuarsaaniartut.
Immitsinnut Savalimmiunut Is-
landimullu sanilliussinnaavugut.
Savalimmiormiut uagutsinnit si-
ulliungaatsiaqalutik namminersor-
nerulerput uagutsitullu amerlassu-
seqangajallutik, taamaakkaluar-
torli ilinniagassanik qaffasinneru-
sunik nunaminni ilinniartitsineq a-
jorput. Meeqqalluunniit oqaatsi-
minnut ilanngullugit qallunaat o-
qaasii ilinniartarpaat. Innuttaasut
amerlasoorsuunnginnerat pissu-
taalluni inuusuttut qaffasinnerusu-
nik ilinniagaqarniartut nunanut al-
lanukartariaqartarput, aammami i-
linniartitsiviit taamaattut imaalial-
laannarluni pilersinneqarsinnaa-
sanngillat. Taamaaliorniaraannilu
takornartat oqaasiinik ilinniarlua-
reersimanissaq pisariaqartarpoq.
Islandimiulluunniit uagutsinnit
tallimariaammik amerlanerusut
qiviartigit, taakkualuunniit nuna-
minni qaffasinnerusunik ilinniaru-
suttut tamaasa ilinniarfissaqartis-
sinnaanngilaat. Islandip avataani i-
linniarfeqarunanngilaq islandimiut
oqaasii pingaarnerutillugit inger-
latsisunik, taamaattumillu islandi-
miut nunat allamiut oqaasiinik ilin-
niaqqissaartarput — Naak aamma
islandimiunngorsaagaluarlutik.
Kalaallit Nunaat — 43.000-it
missiliorlugit kalaaleqartoq, naa-
lungiarsunniit utoqqarsuarnut, a-
ningaasaqarpoq nunat Europamiit-
tut nunanut ajunaarnersuaqarfiu-
sunut tapiissutigisartagaasut amer-
latigisunik — taamaattumillu i-
nuussuttortaminut piumassuseqar-
tunut pilliutissaqarpallaanngilaq.
Taamaattumik qatanngutinut ta-
kornartaluarneq tunuarsimaarfigi-
neqartariaqarpoq. lluanngilaq uu-
ngatsiaannaq isigisut kisimik, alla-
nik ajoqusersuisut, nunartik pillu-
gu Danmarkimi ilinniagaqaruma-
sarmata — takornartanngunngik-
kaluarlutik.
Ilinniagaqarlutik sivisuumik Eu-
ropamiittatariaqarsimasut ilatik
nunanimmiittut asissortanngilaat
allaanerunerarlugit.
Ilinniagaqartut ilaquttatik qani-
gisatillu qimallugit sivisuumik Eu-
ropamiittariaqarsimasut kalaali-
unnginnerulertanngillat, taamaat-
tumik eqqunngitsuliorneruvoq al-
lat allanit kalaaliunerusutut immin-
nut isigisarmata. Atorfiimmi qaf-
fasinnerusut tigujartuaarneqassap-
pata ilinniartoqartariaqarpoq. A-
torfiimmi tamakkua ullumikkut ti-
kisitanit tigummineqarput.
Kalaallit Nunaanniiginnarlutik i-
linniagaqarsimasunut oqarusup-
punga, uaguttaaq ajornanngippat
angerlarsimaannarsimarusukkalu-
aqaagut!
Kalaallit ilaatigut pilliuteqa-
ngaarlutik Europami ilinniartuusi-
masut tassaapput inuit piginnaan-
ngorsarluarsimasut, tikisitanullu u-
nammillertuusussat. Tamanna pil-
lugu pillarneqarumanngilagut!
Uagut europamiorpalaartuusu-
gut kisitta piumaffigineqarsin-
naanngilagut inuit salliutitaaneran-
nik paasinneqqulluta. Ilissi aamma
uummateqartariaqarpusi, soorlu
uagut taamaattugut. Angajoqqaat,
qatanngutit qanigisallu maqaasin-
gaartarsimallugillu angerlarsin-
gaartarsimavugut, allaqquttus-
saanngitsumilli aamma sunnigaasi-
mavugut kulturinit allanit, ilissi i-
nunnik toqutsisuusutut isigisassin-
nit.
Isumaqarsimagussi kalaaliu-
sannguakkuluit naakkinarluinnar-
tuusut, taava meeqqat, inuusuttut
utoqqaallu Kalaallit Nunaanniit
peersitaallutik Danmarkiliartitaa-
sarnerat inerteqqutigisariaqarpar-
si. Taamaaliornikkummi aatsaat
inuit minguilluinnartut Kalaallit
Nunaanni pilersissinnaavasi.
Akerlianilli pisoqarpat tamatta
inooqatigiinnissarput ilinniartaria-
qarparput peqatigiillutalu nammi-
nersornerulerneq siunertarineqar-
toq naapertorlugu sulissutigisaria-
qarparput — tassalu Kalaallit Nu-
naat nammineq tunngavissarisani
tunngavigalugit ingerlasoq. Aqun-
neqartoq, sulissutigineqartoq i-
ngerlanneqartorlu Kalaallit Nu-
naanni najugaqartut tamarmik su-
leqatigiinnerisigut.
Inussiarnersumik inuulluaqqu-
sillunga Steffen A. Petrussen,
Ilulissat.
En kommentar:
Plastic-grønlændernes
psykiske mavesår!
Fra Steffen Petrussen, Ilulissat, har vi modtaget følgende:
Selv mine forældre, der må anses
for at være de rette til at sørge for
min fremtid, påskønnede ideen
med, at min uddannelse skulle fore-
gå på dansk. For ellers blev jeg sik-
kert ikke til andet end det, de selv
havde formået at nå. At mine for-
ældre, i betragtning af den politiske
stemning på daværende tidspunkt,
gjorde deres til, at jeg kom hjem-
mefra i en tidlig alder, kan ingen i
dag bebrejde dem. Andre forældre
må have haft samme indstilling til
deres børns afrejse til Danmark, for
ellers var jeg nok kommet alene til
Danmark — men, Gud ske lov. Det
gjorde jeg ikke.
Det er ikke nemt at skjule, at ho-
vedparten af folkeskolesøgende på
et eller andet tidspunkt kom en tur
til Danmark — mere eller mindre
frivilligt — fra medio 60-erne, ind
til grønlandiseringen startede. Og
efter grønlandiseringens opkog har
der været mindst lige så mange, der
smuttede til Danmark.
Efter hvad jeg kan forstå eller
måske misforstå, vil hjemmestyre-
fortalerne holde os grønlændere
inden for øens geografiske grænser
i uddannelsesøjemed.
Er tankerne om en grønlandise-
ring på uddannelsesområdet endnu
een af hjemmestyrefortalernes
drømmeagtige tankespindsprojek-
ter? Det er unægteligt lidt svært at
få øje på den konto, der holdes
åben for udvikling af de hjemlige
uddannelser.
Som eksempel kan vi sammenlig-
ne os med Færøerne og Island på
uddannelsesområdet.
Færingerne, der i selvstyrehense-
ende er et par årtier foran os og i be-
folkningsantal er af nogenlunde
samme størrelse som os, har trods
mange års erfaring ingen hjem-
meuddannelser på højere plan. Selv
børnene lærer det danske sprog si-
deløbende med deres modersmål.
At unge, der gerne vil videruddanne
sig, må rejse udenlands, skyldes vel
dels det lille befolkningsgrundlag
og dels, at højere uddannelser i reg-
len ikke er en ting, man bare lige
etablerer. Netop derfor er det meget
nødvendigt med en solid sproglig
grunduddannelse hvad angår frem-
mede sprog.
For ikke at tale om islændingene,
der mindst er fem gange flere end os
og ikke har højere læreanstalter
nok til at uddanne landets behov
for tilgang af veluddannede. Ud fra
den kendsgerning, at der ikke er
mange læreanstalter uden for Is-
land, der som hovedsprog undervi-
ser på islandsk, er det antageligt, at
islandske studerende må have et
godt og solidt sprogligt grundlag —
Trods det, at de også har islandise-
ring.
Grønland — med sine cirka
43.000 grønlandske indbyggere,
lige fra spæde til oldinge og med en
økonomi, der er på niveau med eu-
ropæiske landes nødhjælpstilskud
til katastroferamte lande — har i
sandhed ikke det helt store at byde
sine unge, der vil.
Derfor bør fremmedhadet til
egne brødre straks holde inde. Det
er ikke fair, og det kan kun være
snævertsynede, der generer andre,
der gerne vil videreuddanne sig i
Danmark for sit hjemlands skyld —
også uden absolut at blive en frem-
med.
De, der på grund af uddannelses-
ophold uundgåeligt er mere euro-
pæiske end dem, der til alle tider be-
finder sig i hjemlandet, håner ikke
andre for at være anderledes.
De, der ved fravær fra familie og
nære har gennemgået uddannelser i
Europa, er ikke mindre grønlænde-
re end andre, og derfor er det gru-
somt uretfærdigt, at nogen føler sig
mere grønlændere end andre. Nog-
le må og skal uddanne sig, for at vi
selv kan besætte stillingerne i vor
administration og i uddannelsessy-
stemet — især lederposterne. De
stillinger, der i dag varetages af til-
kaldt arbejdskraft og ikke af fast-
boende.
Til dem, der har kunnet gøre det
med en uddannelse på Grønland,
har jeg kun at sige, at vi gerne blev
hjemme, hvis mulighederne var
der!
De grønlændere, der råder over
en solid og god og mange gange
menneskeligt dyrt betalt uddannel-
se i Europa, er de mennesker, der på
kvalifikationer skal konkurrere
med tilkaldte. Det vil vi ikke straf-
fes for!
Det kan ved grød ikke kun være
os europæisk prægede, der skal vise
total forståelse for ren inuitfavori-
sering. I må også have hjerter, som
vi har det. Vi har lidt savn til for-
ældre, søskende og nære og haft
hjemve til op over begge ører, men
er uundgåeligt blevet påvirket af en
anden kultur, som I anser for at
være inuitdræbende.
Hvis I stadig synes, det er helt
galt med plasticgrønlændere, må
ophold i Danmark for børn, unge
og ældre forbydes og europæerne
deporteres fra Grønland. Kun på
den måde får I den rene inuit-vare
frem i Grønland.
Hvis det modsatte er tilfældet,
må vi alle lære at leve med hinanden
og i fællesskab arbejde for hensig-
ten med et hjemmestyre — nemlig
Grønland på egne betingelser. Sty-
re, bearbejdet, udført og ved sved
opbygget til passende Grønland for
alle fastboende.
Med venlig hilsen
Steffen A. Petrussen,
Ilulissat.
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersmauvoK
KVALITET TIL "CLUB-PRIS”
Kr. 2995,-
+ forsendelse
Exportpris
exel. danske afgifter
Ks

Fabriksny VHS videomaskine
m/trådløs fjernbetjening
Danmarks Video-Musik Club
3751 Østermarie ■ 03 97 06 03
Giro 6 98 83 50
Kontortid: Alle hverdage kl. 9.00 - 16.00
Telex 48183 handel dk