Atuagagdliutit - 17.06.1987, Blaðsíða 15

NR. 25 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
Ilinniartitsisunngorlaat angusinermut uppernarsaatitik tallimanngorner-
mijunip 12. -anni tigusinnaanngorpaat. Ukioq manna eqiasuissutsipillugu
nersornaaserneqarpoq Maalia Olsen, aammattaaq HF-ernermini taamatut
nersornaatisisimasoq. Kajumissaatissatut tapiissutit ukioq manna tun-
niunneqanngillat, taarsiullugilli Ilinniarfissuup nammineq akilikkaminik
nersornaaserpaa Peter Grønvold Samuelsen, sulilluarsimanera pillugu.
De nybagte lærere modtog deres eksamensbeviser fra Ilinniarfissuaq fre-
dag den 12. juli. Maalia Olsen fik flidspræmie. Hun modtog i øvrigt også
flidspræmie da hun blev færdig med HF. Der var ingen humørlegat dette
år, men for egne midler havde Ilinniarfissuaq købt en slags erstatning, som
Peter Grønvold Samuelsen fik.
De nye lærere:
Forlæng
uddannelsen
De nyuddannede lærere fra Grønlands Seminarium
mener, at uddannelsen på tre år er for kort
Kaaleeraq Nielsenip kissaatigaa i-
linniartitsisunngorniarluni ilinniar-
nerup sivitsoqqinnissaa.
Kaaleeraq Nielsen ønskede, at læ-
reruddannelsen føres tilbage til de
oprindelige fire år.
De nyuddannede lærere fra Grøn-
lands Seminarium, Ilinniarfissuaq
er i år 21,15 kvinder og 6 mænd. Ef-
ter rektors tale til de nye lærere, fre-
dag den 12. juni sagde lærernes tals-
mand, Kaaleeraq Nielsen, at for-
kortelsen af uddannelsen er kritisa-
bel.
Kaaleeraq Nielsen sagde bl.a., at
formålet med selve forkortelsen af
læreruddannelsen, før fire år — nu
tre, ikke er blevet indfriet. Formålet
var, at få flere uddannelsessøgende
ind til læreruddannelsen. Dette er,
ifølge Kaaleeraq Nielsen ikke blevet
indfriet. Derfor ønsker han, på veg-
ne åf sine meddemissionister, at læ-
reruddannelsen føres tilbage til de
oprindelige fire år.
Dette synspunkt er seminariets
rektor Ingmar Egede enig i. Han si-
ger, at den fire-årige læreruddan-
nelse er den eneste rigtige vej.
»I dag er der ingen interesse for at
blive uddannet som lærer. Det er
derfor bedst at forlænge uddannel-
sen igen,« sagde Ingmar Egede.
Men til et andet synspunkt, som
Kaaleeraq Nielsen kom frem med,
er han ikke enig. Kaaleeraq Nielsen
foreslog nemlig, at den Social-
pædagogiske Seminarium og
Grønlands Seminarium skulle slås
sammen. På den måde, mente han,
kunne samarbejdet allerede begyn-
des i uddannelsessammenhæng.
Også i denne sammenhæng sagde
han, at HF-uddannelsen burde fjer-
nes fra Seminariets domæne.
Som sagt var rektor Ingmar Ege-
de ikke enig i forslaget. Han mener,
at der er flere forskelle mellem de to
uddannelser, end der er ligheds-
punkter. I øvrigt mente han, at HF-
og læreruddannelsen supplerer hin-
anden impulsmæssigt.
Gode vælgere
Under sin tale formanede semina-
rierektoren de nye lærere, at de skal
følge med tiden. Eleverne skal have
en så grundig viden, at de kan blive
gode vælgere.
»Det er vælgerne, der bestemmer
hvilke politikere, der skal styre lan-
det, og det er vælgerne, der skal
holde politikerne i ørerne, så de
ikke glemmer, at de er samfundets
tjenere, at de som vore repræsen-
tanter skal virkeliggøre de politiske
ideer, som de har ført frem i valg-
kampen,« sagde Ingmar Egede
blandt andet.
Han påpegede endvidere det vig-
tige i, at holde øje med Udvalget
fior for skole og uddannelses første
rapport. Han vidste ikke, hvad der
ville stå i den, men understregede
det vigtigste betydning, at det er
første gang, »at noget så naturligt
som at spørge forældre og lærere til
råds om skolen, er blevet brugt som
et redskab til nytænkning.« Ingmar
Egede mente, at arbejdet i udvalget
kan komme til at danne grundlag
for en ny, betydningsfuld udvikling
i skolen.
Tusagassiortunngukaseqaat. Ukiut pingasut affarlu qallunaatuinnangajak ilinniartitaareerlutik ataasin-
ngornermi junip 15.-anni tusagassiortutut imminnut taasinnaanngorlutik assimi takuneqarsinnaasut so-
raarummeernerminnik uppernarsaatitik tigusinnaanngorpaat, saamimmiit: Katsi Hansen, Naja Karlsen,
Pauline Møller-Nielsen Ivalu Duelundilu, tamarmik Nuummeersut. Talerperlerpaajuvoq Tusagassior-
tunngorniarluni Ilinniartitaanermipisortaq Henning Skar. Ukiuni pingasuni affarmilu atuarnerminni Niu-
ernermut Ilinniarfimmipiffissap ilaani atuarsimapput, ilaatigut inissakilliortarlutik. Misilittartussaasima-
vaat TV-kut, radiokkut avisinilumisungiusartarnissaq, tamannalu ineeqqami ataatsimipisarpoqi tupigine-
qarnavianngilaq ilaatigut inikilliortassappata. Henning Skarilli oqalugiarnermini oqaatigaa sapinngisartik
tamaat ilinniarnertik ingerlalluarniarsimagaat, maannakkullu aatsaat sulilerunik ilinniarnertik aallartinni-
alissagaat. Ilanngullugu oqaatigissavarput tusagassiortunngortoq Ivalu Duelund qiimmassassaatinik ani-
ngaasanik tunineqarmat, kronenik 1.000-inik, ilinniarnermi nalaani ilungersorluni nikallujuillunilu inger-
latsisimanini pillugu.
Endelig journalist! Efter tre et halvt års læretid som journalist-elever kunne ovenstående mandag den 15.
juni endelig kalde sig journalister. Det er set fra venstre, Katsi Hansen, Naja Karlsen, Pauline Møller-Niel-
sen og Ivalu Duelund. Til højre ses journalist-uddannelsens leder, Henning Skar. Tre et halvt års elevtid i
trange vilkår i den i forvejen overbelagte handelsskole, hvor bl.a. TV-, radio- og avisjournalistik stod på
programmeti det er ikke så underligt at uddannelsen fattes lokaler. Men Henning Skar sagde ved sin tale,
at eleverne havde været helt fantastiske, og at det først er nu deres læretid begynder, når de får nye jobs.
Ivalu Duelund fik som den eneste blandt handelsskolens elever et humørlegat på kr. 1.000,-, da hun trods
vanskelige kår, men med et ukueligt sind havde gennemført sin uddannelse.