Atuagagdliutit - 17.06.1987, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 25 1987
GRØN LANDSPOSTEN
Sukkassuseq aki-
leraaruserneqarli
oqimaassuseq
pinnagu
P.M.P. Biileqarnermut akileraarutit qaffanneqarnissaat Inatsisartut aa-
lajangiuppaat, biilit oqimaannerusut akileraarutaanerusussanngorlugit
oqinnerusullu akileraarutaanikinnerusussanngorlugit.
Biilinik akileraarusiisarneq tunngaviatigut isornartoqartinngilarput, i-
sumaqarpugulli tunngavissat allat — naleqqunnerusut — tunngaviga-
lugit akileraarutit annertussusilerneqartariaqaraluartut.
Isumaqarpugut oqimaassuseq tunngaviginagu sukkassuserli tun-
ngavigalugu akileraarusiisoqartariaqaraluartoq.
Aqqusinivummi atugassiaanngillat biilinut — soorlu taamatut piso-
qartuartartoq — nalunaaquttap akunneranut 200 kilometerit pallillugit
sukkasseqartartunut. Pissusissamisoorluinnarpoq nunatsinni illoqarfiit
amerlanerpaartaannisukkassusissaq nalunaaquttap akunneranut 40 ki-
lometerinut killilerneqarsimammat. Taamaakkaluartorli akuttunngit-
sumik takunartarput, pingaartumik unnukkut unnuarorneranilu, Nu-
ummi — pingaartumillu immaqa — Nuussuup timmisartullu mittarfiata
akornanni sukkaniuttaqattaartorpassuit.
Politiit amerlavallaannginnamik sukkaliisaapiloortaqattaartut tamak-
kua nakkutigiuaannarsinnaangilaat, immaqalu tamanna killilersimaar-
neqarsinnaagaluarpoq biilit sukkasuut sukkaannerusunit annerungaar-
tumik akileraaruserneqartartuugaluarpata.
Biilinik akileraarusiisarneq Inatsisartut allanngortittussanngoramikku
allanngortivissuinnarsimasariaqaraluarpaat biilit sukkasuut ima akisuti-
gilersillugit, allaat inuit sukkasoorsuarnik pisinialeraangamik eqqarsar-
luaqqaartartussanngorlugit.
Motorip sakkortussusia imaluunniit ingerlasinnaassusia tungavigalu-
gu akileraarusiisoqassappat tamakkuninnga ilisimasaqarluartut siun-
nersuisinnaalluaraluarput.
Pissusissamisoorluinnarsorinarpoq bussit akileraartaataasus-
saajunnaarsinneqarmata. Taxalli aamma angallassinermi pinngit-
soorneqarsinnaajunnaarsimammata taakkuattaaq saammisaarfi-
gineqarnerusimasariaqaraluarsorinarput. Nalunngilarpummi aki-
leraarutit qaffaataat akiliutit qaffannerisigut atuisartut akilerumaa-
raat.
Skat på fart —
ikke på kilo
P.M.P. Landstinget har forhøjet motorafgiften og samtidig besluttet, at
det skal være dyrere at køre en tung bil, end det skal være at køre en lille
og let.
Vi har intet at indvende mod motorafgiften som princip, men mener
nok, at man kunne have fundet andre — og mere relevante — kriterier
end netop vægten til fastsættelse af afgiftens størrelse.
Vi havde således hellere set en afgift på fart end den afgift på kilo, der
nu er resultatet.
Vort vejnet er ikke til biler, der kan køre — og som jævnligt kører op
mod de 200 kilometer i timen. Der er en god og uangribelig grund til, at
hastighedsgrænsen med en enkelt undtagelse i hele landet er sat til 40
kilometer i timen.
Ikke desto mindre ser man jævnligt, og især i en sen aften- eller natte-
time, de rene racerløb gennem Nuuk og — nok især — på vej mod
Nuussuaq og lufthavnen.
Politiet har ikke mandskab og tid til at tage sig af disse bilismens selv-
mordspiloter, men man kunne måske begrænse aktiviteterne lidt, hvis
hurtige biler blev belagt med en væsentligt højere afgift end langsom-
me.
Når nu Landstinget alligevel var i gang med hele motorafgiftsproble-
matikken, kunne man lige så godt have taget skridtet fuldt ud og gjort
det så dyrt at køre i hurtige biler, at folk ville have tænkt sig om en ekstra
gang, inden de investerede i disse fartdjævle.
Om afgiften skulle have ligget på motorens slagvolumen eller antallet
af hestekræfter er et teknisk spørgsmål, som fagfolk kunne have rådgi-
vet om.
I øvrigt er det et rigtigt skridt, at busserne nu er fritaget for afgift.
Men taxa'er er lige så godt et element i det offentlige trafikmøn-
ster, og måske havde det ikke været af vejen at sende hyrevogn-
mændene en venlig tanke også. Vi ved jo, at det i sidste ende bliver
forbrugeren, der via højere priser kommer til at betale.
Nutserisut nutaat. Ukiut marluk ilinniareersimallutik ataasinngormat junip 15,-anni nutserisutut immin-
nut laasinnaanngorlutik soraarummeerput assimi takuneqarsinnaapput, ukuuppullu (saamimmiit): Svend
Erik Thomassen, Nuuk, Inge Marie Svendsen, Qasigiannguit, Dorrit Schmidt, Qaqortoq, Mona Albrecht-
senilu, Paamiut. Assimipeqataanngillat soraarummeeqataat marluk, Tobias Sanimuinnaq, Tasiilaq aam-
ma Eva Kristensen, Upernavik. Taamaalillutik inuiaqatigiinni nutserisartut amigaataasaqisut aamma
amerliallapput. Nutserisunngornianut ilinniarnermut ingerlatsisup, Ado Egedep A/G-mut oqaatigaa au-
gustimi nutserisussatut ilinniarneq aallarteqqippat ilinniarneq allanngortinneqarsimassasoq, tamannalu
A /G-mi itinerusumik sammineqarumaarpoq.
Seks nye tolke. Efter en to-årig elevtid fik ovenstående forhenværende elever på tolkeuddannelsen deres
eksamensbeviser mandag den 15. juni. Set fra venstre ses: Svend Erik Thomassen, Nuuk, Inge Marie Svend-
sen, Qasigiannguit, Dorrit Schmidt, Qaqortoq og Mona Albrechtsen fra Paamiut. To af deres nye kolleger,
som på det tidspunkt allerede var rejst til deres hjemby er Tobias Sanimuinnaq, Tasiilaq og Eva Kristensen
fra Upernavik. Et tiltrængt skud på stammen af de altid uundværlige tolke i dagens Grønland. Ado Egede,
der er tolkeuddannelsesleder, siger i øvrigt tilA/G, at tolkeuddannelsen revideres fra skoleårets begyndelse,
hvor den deles op i to fløje, tolke- og translatøruddannelse.
Oqallinneq • Debat
Sermitsiap
aaqqissuisuanut
Sermitsiami junip 12.-anni saq-
qummersumi Sermitsiap aaqqissui-
suata allagaa oqaaseqarfiginngit-
soorsinnaanngilara isumaqarama
inuttut uannut ilaquttannullu nu-
anniilluinnartumik naliliiniarto-
qarsimasoq, naak tamatumani naa-
lakkersuinermut tunngatillugu i-
summat piniarneqarsimagunaralu-
artut.
Sermitsiap aaqqissuisuata naat-
sorsuutigisinnaagunanngilaa inat-
sisartuni sulinermi pineqartarmata
inuiaqatigiit kissaatigisaasa tun-
ngaviginiarneqarnissaat.
Siumuminngaanniit oqaaseqar-
tutut paatsuungassaanngitsumik o-
qaatigisimavara qinersisartut siul-
lermik 1984-mi, kiisalu upernaaq
manna qinersinissamut atatillugu
oqallittarnerni kissaatigiartuinna-
raat pisortat suliffeqarfiutaaniit
aallarnersumik aamma takutitsin-
iartoqartariaqartoq suliffinni ta-
mani imigassartorsinnaanerup
peerluinnarneqarnissaanik, tama-
tumani apeqqutaatinnagu imigas-
sartalimmik ilassinnittoqartarsi-
manersoq ilassinnittoqartarsi-
mannginnersorluunniit. Uanili siu-
nertaralugu taamatut »inatsisaan-
ngikkaluamik« aalajangersagalior-
nikkut suliffeqarfinni tamani,
taakkualu killingini ilaatigut kom-
munet politeeqarnermut ileqqoreq-
qusaanut naapertuutinngilluinnar-
tumik imerniartarnersuit peerneqa-
riartorsinnaalissallutik suliffeqar-
finni pisortat, aamma illit, nammi-
neerlutik inuttut suleqataaneruler-
nerisigut. Taamaaliorneq ullumik-
kut sumiluunniit suliffeqarfimmi a-
migaataalluinnartutut tamani upa-
ruartorneqartualersimammat.
Soorunami aamma uagut Ser-
mitsiap aaqqissuisuatuulli nalunn-
gitsigaavut pissutsit suut Nunatsin-
ni imernerujussuarmut pissutaasu-
tut taagorneqartartut. Kisianni
aamma tamatta paasereersimavar-
put imernerujussuarmik oqalunneq
millisissinnaanatigu inuiqativut ul-
laamiit suut nerillugillu imissane-
raat naalakkersuinikkut aalaja-
ngersarnerisigut. Inuit tamatta suk-
kulluunniit takutitsinitsigut aam-
ma ikiuutaasinnaasorisatsinnik su-
liniaqataasinnaasarpugut, qanoq
pisoqaallattorlu putusaaruterpas-
suarnik uparuartuinata.
Aaqqissuisoq naggataatigut uan-
nut ilaquttannullu ammasumik u-
toqqatsertariaqarputit nunatsinni
tamanut saqqummertartumi aviisi-
mi imersimasutut oqaatigissagum-
ma. Nuannarivallaanngikkaluarlu-
gu oqaatigissavara ukiut 30-it sin-
nerlugit Blå Korsini ilaasortaasima-
gama ullumikkullu suli ilaasortaal-
lunga. Taamaattumik taamatut
»nipaatsumik« inuiaqatigiit iluanni
imigassartaqanngikkaluamik inuu-
soqarsinnaaneranik ingerlatsiner-
mut tikilluaqquatsigit.
Siumup gruppeani
siulittaasoq,
Bendt Frederiksen.

Nuna Bank a/s
I anledning af, at følgende bankbøger med Nuna Bank A/S
150-02-10679
166-02-09987
er bortkommen, indkaldes ihændehaverne til inden 1. oktober
1987 at fremkomme med bankbøgerne og bevisliggøre deres ret
hertil. Efter nævnte frist vil bankbøgerne blive mortificeret.
Konto-normut qulaani taaneqartut Nuna Bank-imi aningaasanik
aningaasanik toqqortallit pii tammarsimasut nalunarutigineqar-
sinnaapput piginnittullu qinnuvigineqarput 1. oktober 1987 tikit-
sinnagu bankboge takutikkiartoqqullugu tassannga piginnittuu-
nermik uppernarsaatitalerlugu, ullup taaneqartup kingorna
bankboge atortussaajunnaartutut nalunaarutigineqassaaq.