Atuagagdliutit - 17.06.1987, Blaðsíða 19

NR. 25 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
GTO-p aasaq manna misissuisitsinissaani totalmålestation-inik taaneqar-
tartut ilaatigut atorneqassapput. Tamakku isumaminniingajattumik uut-
tortaasarput, taamalu nunap assiliornermi pisariillisaataasaqalutik.
G TO anvender fem såkaldte totalmålestationer under sommerens forun-
dersøgelser. Stationerne måler næsten automatisk og forenkler optegnin-
gen af de kort, som forundersøgerne laver. (Foto: GTO)
Nunap assingi
imeqarnerlu
pitsaanerusut
GTO misissuisitsilereerpoq ilaatigut kalaallit
ilinniagaqartut arlallit sulisoralugit
Illoqarfiittaaq mikinerusut pitsaa-
nerusunik nunap assiliorneqartus-
sanngorput. GTO-p 1987-imi mi-
sissuisitsinissaani illoqarfiit miki-
nerusut pitsaanerusunik assiliorne-
qarnissaat illutaasalu nalunaarsor-
neqarnissaat ilanngunneqarsimap-
put. Tamakku siornali suliarine-
qartussaasimagaiuarput, aningaa-
sassakilliornerli pissutaalluni unit-
sinneqarsimallutik.
Ukiormanna misissueqatigiit ar-
finiliupput, tassa siornarnit amer-
lanerulaarlutik. Misissuissat inuit
80-iussapput, GTO-llu sulissutigi-
niarpaa kalaallittaaq ilinniagaqar-
tut arlallit suleqataanissaat.
— Pissusissamisoorsorinarpoq
kalaallit ilinniagaqartut peqataa-
tinneqarnissaat. Kalaallisummi
qallunaatullu oqalussinnaanerat
GTO-p iluaqutigisassava innuttaa-
sunut atassuteqarniarnermini mi-
sissuiffigineqartunilu innuttaasu-
nut paasissutissiiniartarnermini,
ingeniør Gunnar B. Høst oqarpoq.
Inuusuttuttaaq misissuiffigine-
qartuni najugaqartut soqutiginnil-
lutik peqataajumallernissaat GTO-
p neriuutigaa. Tassanilu eqqarsaa-
tigineqarput atuartut sivikikkalua-
mik misissueqataasinnaasut. Taa-
maaliornikkummi nutaanik ilikka-
gaqarlutillu soqutiginnilersassaga-
luarput.
Imeqarfeqarneq erngullu nukinga
Ukiormanna misissuinerit junip
aallartinnerani aallartinneqarsi-
mapput, ilaatigullu umiarsualiviit
illuliortiternerlu sammineqassap-
put.
Ukiormanna ingerlatassat allaas-
sutaasa ilagaat nunaqarfiittaaq pi-
sarnermit amerlanerusut sammine-
qassammata. Nunaqarfiit tamak-
kua — kommunalbestyrelsit saaffi-
ginninnerisigut misissuiffigineqar-
tussat — pingaartumik imeqarfiit
eqqarsaatigalugit misissuiffigine-
qassapput.
Tamatumani pissutaaqataasut i-
laginngitsuunngilaat namminer-
sornerullutik oqartussat tunisas-
siorfeqarfiata KTU-p nunaqarfinni
tunisassiorfiliortiterlunilu qeritit-
siviliortitsinerulersimanera.
Ukiormanna ingerlatassanut i-
laapputtaaq erngup nukinganik
misissuinissat. Ukiunili siuliinisut
annertutigissanngitsoq. Tamatu-
munnga pissutaavoq ukiuni kingul-
lerni arfinilinni misissueruloor-
simanerup kingunerisaanik misis-
sugassat annertuallaarunnaarsima-
nerat.
Bedre kort og
vandforsyning
GTO har startet forundersøgelserne, og beskæftiger
blandt andet en halv snes grønlandske studerende på
holdene
Nu får også de mindre byer et bedre
kortmateriale at arbejde med. Med
i GTO’s forundersøgelsesprogram
for 1987 er nemlig også en opdate-
ring af de kort og bygningsforteg-
nelser, som de mindre byer har at
arbejde med. Dette arbejde måtte
sidste år — hvor det oprindeligt var
planlagt — udskydes på grund af
manglende bevillinger.
Der indsættes i år seks hold for-
undersøgere, hvilket er et hold mere
end sidste år. Det er ialt 80 forun-
dersøgere, der er tale om, og GTO
satser på, at en halv snes af disse
pladser skal besættes med grøn-
landske studerende.
— Det forekommer naturligt, at
de grønlandske studerende deltager
i forundersøgelserne. GTO har des-
uden fordel af, at de som dobbelt-
sprogede vil kunne skabe en bedre
kontakt og give en mere fyldestgø-
rende information til lokalbefolk-
ningen i de områder, hvor forun-
dersøgelserne gennemføres, siger
afdelingsingeniør Gunnar B. Høst.
Herudover vil GTO også satse på
at interessere unge fra de enkelte lo-
kalområder i at deltage. Her tænkes
specielt på skoleelever, der vil blive
inviteret til kortvarigt at medvirke i
forundersøgelserne. Derved kan de
få viden om området på en ny og
spændende måde.
Vandforsyning og vandkraft
Forundersøgelserne i år er startet
op i begyndelsen af juni, og de bli-
ver præget af blandt andet havne og
boligbyggeri.
Men generelt for programmet er
også, at det i år vil omfatte flere
bygder end normalt. Der skal i disse
bygder — efter anmodning fra
kommunalbestyrelserne — især
forundersøges for vandforsynings-
anlæg.
Dette skal ses på baggrund af de
planer, hjemmestyrets produk-
tionsvirksomhed, KTU, har om at
opføre produktionsanlæg og fryse-
huse i bygderne.
Vandkraftundersøgelser indgår
også i årets forundersøgelsespro-
gram. Omfanget er dog for nedad-
gående i forhold til tidligere år. Det
skyldes, at behovet efter de seneste
års hektisk og omfattende under-
søgelser ikke er helt så stort mere.
Otto Steenholdt var glad
for det gode samarbejde
mellem Danmark og Grønland
KØBENHAVN: — Jeg vil gerne
udtrykke min påskønnelse for det
gode samarbejde, der fortsat fore-
går mellem Danmark og Grønland,
sagde folketingsmedlem Otto
Steenholdt (Atassut) under foike-
tingets afslutningsdebat, som fandt
sted den 3. juni, efter statsminister
Poul Schliiter havde givet en orien-
tering om den indenrigs- og uden-
rigspolitiske situation. En oriente-
ring hvor statsministeren helt und-
lod at komme ind på grønlandske
problemer og situationen i Grøn-
land efter landstingsvalget den 26.
maj.
— Selvfølgelig er der divergeren-
de meninger og opfattelser mellem
Grønland og Danmark i en række
spørgsmål, fortsatte Steenholdt,
men sådan skal det jo gerne være i et
demokratisk samfund. Vi er lige
gode venner af den grund.
Otto Steenholdt kom herefter ind
på den debat, der i vinterens løb
havde været om renoveringen af ra-
daranlægget på Pituffik-basen: —
For så vidt angår den yderste ven-
streflanke i grønlandspolitikken
var det nu ikke så meget debat som
agitation, men vi kender jo efter-
hånden holdningen fra den kant.
Lad det være som det er, selvom det
til tider kan være vanskeligt at tage
alvorligt.
Enig med udenrigsministeren
Om sit besøg på basen i april jeg
Steenholdt, at det havde været ham
en speciel glæde, at der efter dette
besøg sammen med udenrigsmini-
steren og landsstyreformanden
kunne udsendes en fælleserklæring
om, at merikanernes renovering af
radaranlægget ikke kunne være i
strid med ABM-traktaten. —
Udenrigsministeren og jeg kunne jo
nemt blive enige om sagen, men det
mest glædelige var, at landsstyre-
formanden, lederen af Siumut-par-
tiet var helt enig med os i vores op-
fattelse af sagen, tilføjede Steen-
holdt.
— Vi havde lejlighed til at drøfte
sagen med kommunalbestyrelsen i
Thule i en fordragelig og forstående
atmosfære.
Når dette er sagt vil jeg gerne
fortsætte med at sige, at jeg savner
mere åben kanalisering af udenrigs-
politiske spørgsmål mellem Dan-
mark og Grønland. Misforståelser
kunne bedre undgås og roden til
agitationer svækkes, såfremt det
blev talt mere åbent om problemer-
ne, fortsatte Steenholdt, som var
klar over, at der foregår konsulta-
tioner mellem udenrigsministeriet
og landsstyreformanden om fælles
udenrigspolitiske spørgsmål.
Efter Otto Steenholdt opfattelse
var det ikke nok. Han gav derfor
udtryk for, at man i Atassut, »som
dog repræsenterer den største grup-
pe mennesker i Grønland« savner
en mere intensiv orientering om
udenrigspolitiske spørgsmål. Han
ville derfor overveje, om han i be-
gyndelsen af det nye folketingsår
bør rejse spørgsmålet om en eller
anden form for bedre kanalisering
af udenrigspolitiske spørgsmål til
alle politiske repræsentanter i
Grønland.
Ingen afklaring
Om valget til landstinget sagde Otto
Steenholdt, at det ikke skabte den
afklaring, som befolkningen havde
håbet på, og han tilføjede, at »de
tragikomiske interne stridigheder«
i Siumut ikke gjorde situationen
bedre.
Steenholdt vurderede herefter, at
den yderste venstreflanke har styr-
ket sin position meget væsentligt —
i hvert fald på kort sigt, tilføjede
han og fortsatte:
— På længere sigt er situationen
en ganske anden. Når man lever i
Grønland, er man nødt til at være
realistisk. Tilværelsen levner ikke
andet. Der er ikke plads til en mar-
xistisk drømmeverden. På denne
baggrund er det meget spændende
at fundere over, hvor længe Siumut
leder, Grønlands landsstyrefor-
mand, vil finde sig i at blive gjort til
gidsel.
Otto Steenholdt afsluttede sit
indlæg i folketingets afslutnings-
debat med at understrege, at det
fortsat står fast, at Atassut er åbne
for »en åben og fornuftig dialog
dialog med landsstyreformanden
og de siumutpolitikere, som lever
og tænker i samme baner som
ham.«
Fornuftigt og velmotiveret idé
Statsminister Poul Schliiter (K) ind-
ledte sine svar på de mange indlæg i
debatten med at henvende sig til de
to medlemmer fra henholdsvis
Grønland og Færøerne. Til Otto
Steenholdt sagde statsministeren:
— Da hr. Steenholdt nævnte, at
man i Grønland har overvejelser
om eventuelt at ville nedsætte et
særligt udvalg under landstinget
med henblik på at kunne følge den
udenrigspolitiske og den sikker-
hedspolitiske udvikling. Udenrigs-
ministeren har allerede på regerin-
gens vegne tilkendegivet, at det vil
vi finde var en ganske fornuftig og
velmitiveret idé. Nu afventer vi de-
batten derom i Grønland.
Udenrigsministeren har givet de
grønlandske myndigheder tilsagn
om, at vi fuldt ud hernede fra vil
holde vore grønlandske venner o-
rienteret om udenrigs- og sikker-
hedspolitiske spørgsmål, fortsatte
statsministeren. Skulle man i Grøn-
land beslutte sig for at nedsætte et
særligt udvalg, så kan det udemær-
ket ske, uden at vi i den forbindelse
behøver at ændre hjemmestyreord-
ningen. Og det vil naturligvis heller
ikke ændre i den omstændighed, at
udenrigs- og sikkerhedspolitik for-
tsat er et rigsanliggende, som vi er
fælles om, sluttede statsministeren.
Direkte kontakt
Efter afslutningsdebatten sagde
Otto Steenholdt til AG, at han var
glad for statsministerens udtalelser
om nedsættelse af et særligt udvalg.
— Nu er det så op til os at få nedsat
dette udvalg, som efter min mening
må have direkte kontakt til folke-
tingets udenrigspolitiske udvalg,
tilføjede Steenholdt. Ellers tror jeg
ikke, at hjemmestyrets udvalg får
de samme oplysninger, selv om jeg
håber det.
Otto Steenholdt mener endvide-
re, at Hjemmestyret bør tale med
udenrigsministeren om udvalgets
arbejde. Han går samtidig med en
idé om, at de to grønlandske folke-
tingsmedlemmer bør være faste
medlemmer af folketingets uden-
rigspolitiske udvalg. — Jeg er bare
en tilfældig oppositionsleder, som
via mit samarbejde i folketinget er
blevet medlem af dette udvalg, og
jeg underretter landsstyreforman-
den om alt, oplyste Otto Steen-
holdt, som også selv ønsker at drøf-
te sagen med udenrigsministeren,
inden det påtænkte landstingsud-
valg nedsættes.