Atuagagdliutit - 24.06.1987, Page 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 26 1987
A tupiluullaqqaarlugu
Kalaallit Nunaata
1987-imi naatsorsuutai
milliartit affaannik
amigartoorfiupput
Naalakkersuisul/i naatsorsuutigaat aningaasat ilarpassui uterumaartut
amerlanerpassuanngorlutik namminersornerullutik oqartussat suliffiutaat
aqqutigalugit
Landskassi amigartooruteqartoru-
jussuanngorpoq. 1987 naappat al-
laat milliartit affaannik — tassa 500
millioner kr-inik — amigartoorute-
qarsimassalluni. Aningaasanut in-
atsisissaq siorna akuersissutigine-
qarmat Inatsisartut ilanngullugu a-
kuersissutigaat ukioq 1987 200 mil-
lioner kr-ingajannik amigartoorfi-
ussasoq. Ilassutitulli akuersissutis-
sanut inatsissaq maanna akuersis-
sutigineqareerpoq, taamalu 371
millioner kr-it amigartoorutissaa-
reersunut ilanngunneqassapput.
Tamanna illuatungiliuttut nuan-
narinngeqaat. Pingaartumillu A-
tassummi Issittullu Partiiani KNI-
mut aningaasaliissuteqarnissaq nu-
annaarutigineqanngilaq. KTU
KNI-lu ilassutissatut inatsisissaq
tunngavigalugit katillugit 171 milli-
oner kr-inik aningaasaliiffigineqar-
tussaapput.
Atassutip Issittullu Partiiata piu-
manerugaluarpaat inuutissarsiutit
ilarpassui namminersortunut tun-
niunneqassasut. lluarinngilluinna-
raluarpaat KNI Nuummi Paamiu-
nilu pisiniarfittaassammat aamma-
lu Maniitsumi Sisimiunilu niuertar-
fiit namminersortunit pigineqara-
luartut tigussammagit.
— Ilassutissatut inatsissaq atuar-
lugu paasigaluttuinnarnarpoq an-
ingaasatigut qanoq ajornartorsior-
tigilersimasugut, ilassutissamut
tunngatillugu Atassut sinnerlugu o-
qaaseqarnermini Lars Chemnitz i-
laatigut taama oqarpoq.
Naalakkersuisuni ilaasortap
Hans-Pavia Rosingip ilassutissatut
saqqummiussai 366 millioner kr-
inik aningaasartaqaqqaaraluarput.
Aningaasanulli Pilersaarusiortar-
tunit oqaluuserineqareerlutik Inat-
sisartunut saqqummiuteqqinneqa-
ramik ilangaatsiarlutik 371,06 mil-
lioner kr-inngorsimapput.
Annilaangassutissaqanngilaq
Namminersornerusut suliffiutaan-
nut aningaasaliissutissat taarsigas-
sarsinikkut aningaasalersorneqas-
sapput, Atassutillu oqaatigai taa-
maaliorneq tassaasoq »kingulissat-
Lars Chemnitz. (Foto: Lil)
sinnik nammagassiineq«.
Lars Emil Johansenili Siumullu
taamatut isumaqanngillat.
— Taarsigassarsisalereerpugut,
inernerisigullu takuneqarsinnaa-
voq aningaasaliissuteqarneq immi-
nut akilerluarsinnaasoq, Lars Emil
Johansen oqarpoq.
Erseqqisaarpaa tunisassiorner-
mut nioqquteqarnermullu immik-
koortoqarfik 1986-imi ukiumut si-
ulianut naleqqiullutik 67 millioner
kr-inik pitsanngoriarfiusimasut.
Kilisaatit 5 millioner kr-inik pit-
sanngoriarfiusimallutik, suliffissu-
it 5 millioner kr-inik, nunaqarfiillu
6 millioner kr-inik pitsanngoriarfi-
usimallutik.
Lars Emil Johansenip erseqqis-
sarpaa KNI eqqarsaatigalugu nu-
naqarfiit isorliunerusullu tunulliu-
tinneqannginnissaat pingaaartin-
neqartoq.
— Taakkunani niuertarfiliorti-
ternissaq akuersaarparput pissuti-
galugu isumaqaratta aningaasaliis-
sutit tamakkua KNl-p aningaasa-
qarniarneranuttaaq iluaqutaaju-
maartut. Tamatumuunalu aamma
KNl-p nunaqarfinni isorliunerusu-
nilu sulissinera pitsaanerulissaaq.
Kisitsiserpassuit
Ilassutissatullu inatsisissaq akuer-
sissutigineqarpoq. Oqaluuserine-
qareermallumi inatsisartuni ilaa-
sortat najuuttut 24-it tamarmik
taaseqa-’ taapput.
Inatsit 371.062.000 kr-inik anin-
gaasartaqarpoq. Tassani pinerqar-
put sipaarutissat aningaasartuutis-
sallu. Amerlanersaat — 5 millioner
kr-init amerlanerusut — illuliorti-
ternermut aningaasaliissutissanut
katillugit 91 millioner kr-iusunut i-
lassutissaapput: KNI: 90,17 millio-
ner, 49,6 milliuunit suliffissuarnut
tunisassiorfinnullu illoqarfinni
nunqarfinnilu. 36,7 milliuunit umi-
arsualivinnut, 31,2 milliuunit Suli-
sut illussaannut, 29,2 milliuunit in-
gerlatsinermi sillimmatissatut, 25,9
milliuunnit inuutissarsiutitigut ta-
piisarnermut, 13,5 milliuunit Q-
data inaarsarneranut kiisalu 6,6
milliuunit nunaqarfinnut isorliune-
rusunullu tapiissutit ilassaattut.
Først skal man så grusomt meget ondt igennem:
Forretningen Grønland
slutter 1987 med underskud
på en halv milliard
Men landsstyret regner med, at mange af pengene kommer igen med renter og
renters renter fra hjemmestyrets egne virksomheder
Vi er i gang med at opbygge et solidt
underskud i Landskassen. Faktisk
runder vi med udgangen af 1987 en
halv milliard — altså 500 millioner
kroner. Sidste år accepterede
Landstinget i forbindelse med ved-
tagelsen af den ordinære finanslov,
at året 1987 måtte slutte med knap
200 millioner kroner i underskud.
Nu er tillægsbevillingsloven en
kendsgerning, og den lægger yderli-
gere godt 371 millioner negative
kroner oven i dette i forvejen nega-
tive resultat.
Det er man ikke glade for i oppo-
sitionen. Og specielt er man hver-
ken i Atassut eller Issittup Partiia
glade for investeringerne i KNI.
Sammen med KTU tegner KNI sig
for 171 millioner kroner på tillægs-
bevillingsloven.
Atassut og Issittup Partiia så hel-
ler større dele af forretningsliven
overladt til private. Man går ikke
ind for nye KNl-butikker i Nuuk og
Paamiut og heller ikke for overta-
gelsen af hidtil privat drevne butik-
ker i Sisimiut og Maniitsoq.
— Jo længere man arbejder sig
ind i tillægsbevillingsloven, desto
klarere bliver det, hvor langt vi er
kommet ud i økonomisk uføre, sag-
de således Lars Chemnitz, da han
for Atassut tog stilling til tillægsbe-
villingsloven.
Oprindeligt havde landsstyre-
medlem Hans-Pavia Rosing frem-
lagt en tillægsbevillingslov med et
volumen på 366 millioner kroner.
Det blev så behandlet af Økono-
misk Planlægningsudvalg, og til
andenbehandlingen i Tinget var det
vokset med yderligere små fem mil-
lioner til ialt 371,06 millioner kro-
ner.
Ingen grund til frygt
Bevillingerne til hjemmestyrets
egne virksomheder skal lånefinan-
sieres, og fra Atassuts side blev det-
te kaldt »at skabe gæld til vore børn
og børnebørn.«
Lars Emil Johansen og Siumut er
slet ikke enige i denne betragtning.
— Vi har allerede lånepolitikken,
og resultaterne viser, at det kan be-
tale sig at investere, sagde Lars Emil
Johansen.
Han fremhævede, at produk-
tions- og eksportsektoren i 1986 fik
er regnskabsresultat, der er 67 milli-
oner bedre end det foregående år.
Trawlerne har gjort det seks millio-
ner kroner bedre, fabrikkerne har
gjort det 55 millioner kroner bedre,
og i bygderne er resultatet blevet
seks millioner bedre.
Lars Emil Johansen nævnte også
solidariteten med bygder og yderdi-
strikter, når det gælder KNI.
— Når vi støtter de foreslåede be-
villinger til nye butikker, gør vi det
ud fra en overbevisning om, at disse
investeringer vil forbedre KNI’s
omsætning og dermed også indtje-
ningen. Det vil igen betyde, at
KNI’s forudsætninger for at betje-
ne bygder og yderdistrikter bliver
bedre.
De tunge tal
Og tillægsbevillingsloven blev ved-
taget. Alle 24 tilstedeværende
landstingsmedlemmer stemte for,
da det var så vidt.
Lovens volumen er på
371.062.800 kroner. Den består af
både besparelser og merudgifter.
De tunge tal — over fem millioner
— er følgende med boligbyggeri på
en førsteplads med ialt 91 millioner
kroner: KNI: 90,17 millioner, 49,6
til fabrikker og produktionsanlæg i
byer og bygder, 36,7 millioner til
havneanlæg, 31,2 til personaleboli-
ger, 29,2 til driftsreserver, 25,9 mil-
lioner til erhvervsstøtten, 13,5 mil-
lioner til anlægsopgaver i forbin-
delse med Q-data og endeligt 6,6
millioner kroner som tilskud til
bygder og yderdistrikter.
MANIITSUP KOMMUNIA
InuttassarsiUuteqqitaq - Maniitsup kommuneata ujartorpaa
Ningiumut tullersorti
Ningiumut tulle'sorti ataaseq.
Piaarnerpaar.-iK isumaqatigiissuteqarnerluunniit naapertorlugu
sulilersussamik.
Børnehave »Angaju« meeqqanut 1 Vi - 3 ukiulinnut 12-inut meeq-
qanuliu 3-6 ukiulinnut 32-nut inissaqarpoq.
Atorfimmut paasissutissat sukumiinerusut børnehave »Angaju-
mi« ningiumit Ane Sofie Skifte-mit paasiniarneqarsinnaapput tlf.
1 30 73-imut.
Akissaasersuinermi atorfeqartitsinermilu atugassarititaasut pi-
sortat isumaqatiginninniartartuisa kiisalu meeqqanik inuusuttu-
nillu perorsaasut nuna tamakkerlugu kattuffiata akornanni isu-
maqatigiissutit naapertorlugit aalajangersarneqassapput.
Atorfinittussat maniitsumeersuunngitsut inissarsiornerini kom-
mune sapinngisaminik ikiuukkumaarpoq, taamatuttaaq atorfi-
nikkiartorluni angalanerit nutsernerillu kommunep akilerumaar-
pai, piumasaralugu ukiuni marlunni ataannartumik atorfimmik ti-
gummisaqarnissaq.
Qinnuteqaatit soraarummeerutit assilinerinik oqaaseqaataaju-
maartunillu taperlugit6. juli 1987 nallertinnagu uunga nassiuteq-
quneqarput: