Atuagagdliutit - 24.06.1987, Qupperneq 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 26 1987
GRØNLANDSPOSTEN
Pingaj ussaanninngooq
ajorneq ajorpoq
P.M.P. Kiisami ilikkalerparput. Kalaallit inuiattut ullorsior-
fiat illoqarfiit pingaarnersaanni kiisami nalliuttorsiornarlu-
innarpoq. Oqaasitoqqat eeqquutsiinnarpagut »pingajus-
saanninngooq ajorneq ajorpoq«, tassami junip 21-ianni
pingajussaanneeriuta inuiattut ullorsiorpugut.
Unnialu aamma Qaqortumi isumassarsiullaqqingaarlu-
tik torrallavillugu nalliutorsiorsimasut, Kujataata Qiterisaa
nersortariaqarparput. Nalliuttorsiullaqqivissusimagamik!
Nuannersorpassuarnik pisoqarsimagaluartoq taamaat-
toq oqartariaqarpugut suli inuiattut ullorsiullaqqissivissi-
manngitsugut.
inuiaalli allat inuiattut ullorsiortarnerattut misilittagaqa-
lersimatiginngikkaluarluta taamaattoq nuannaarsaqatigiil-
laqqilluinnartuugaluarpugut.
Oqartariaqarpugut peqatigiiffiit allallu aaqqissuusseqa-
taasartut suli ikippallaartut. Kommuni aaqqissuussisima-
gaangat peqataajumasoqarluartaraluarpoq, inuilli nam-
minneerlutik isumassarsiornissaat isumassarsiaminnillu
piviusunngortitsinissaat suli amigaataapput.
Nuummi Siumup Inuusuttai kisimik isumassarsiullaq-
qissuupput, taamalu ulloq inuiattut ullorfik nalliuttorsior-
nartunngortittarlugu.
Illoqarfittut Nuuttut angitigisumi arlalialussuarnilluun-
niit iliuuseqartoqartaraluaruni pitsaaginnassagaluarpoq,
ullormi inuiattut ullorsiorfik naliuttorsiornartuutissagaanni
amerlavallaartunik iliuuseqartoqarnavianngilaq.
Qangatut unammiuaartaleqisa. Aqqusinerni isigin-
naartitsisoqartalerli. Timersoqatigiiffiit eqeersimaane-
rulerlit. Grønlandsfly timmisartuataartitsisarli. Allar-
passuillu qanoq iliuuseqartarniarlit. Aatsaat pingajus-
saannik inuiattut ullorsiorpugut, isumassarsiullaqqiin-
naruttalu piumassuseqarluarlutalu suli annerujussuar-
mik nalliuttorsiortarsinnaagaluarpugut.
Alle Gode Gange Tre
P.M.P. Vi er ved at komme efter det. Grønlands tredje Na-
tionaldag kom i hovedstaden til at forme sig som noget,
der i hvert fald lignede en fest. Så der er nok noget om den
gamle snak »Alle Gode GangeTre«, for det er faktisk tredje
gang, vi fejrer den 21. juni som en national festdag.
At en by som Qaqortoq så med hensyn til opfindsomhed
og festglæde lægger stor distance mellem sig selv og det
næstbedste, skal her nævnes som en velfortjent ros til
Sydgrønlands Centrum. De har virkeligt forstået at lave en
fest ud af det!
Men når alt dette positive er sagt, er der grund til atter at
gentage, at Nationaldagen stadig slet ikke har nået det for-
mat, den har fortjent.
Vi har ganske vist ikke det samme historiske bagland for
denne fest, som andre nationer har for deres nationaldage,
men vi plejer nok at vide, hvordan en fest skal fejres.
Men der er stadig alt for få organisationer og foreninger,
der har taget bolden op. Nok medvirker man, når for ek-
sempel kommunen skaber en ramme, men det kniber med
selv at få ideerne og føre dem ud i livet i et selvstændigt ar-
rangement.
I Nuuk er det kun Siumuts Ungdom, der helt har fattet
ideen bag den mangfoldighed, som fører en helt perfekt
Nationaldag med sig.
En halv snes forskellige arrangementer i en by af Nuuks
størrelse ville være passende — og i hvert fald ikke for me-
get — ved en så festlig anledning som Grønlands National-
dag.
Lad os få genoplivet nogle af de gamle konkurren-
cer. Lad os få gadeteater. Lad sportsforeningerne
komme op på dupperne. Lad Grønlandsfly lave rund-
flyvning. Og så videre, og så videre. De tre første gan-
ge, vi har fejret Nationaldag, har kun vist en svag af-
glans af, hvad denne tradition kan udvikle sig til med
lidt god vilje og en stor portion hittepåsomhed.
Oqallinneq
Aningaasaate-
qarfiliuinnaritsi
Tussiusiortup, ajoqiunerup Rasmus Berthelsenip,
Kikiup ujarattalerniarneqarnera pillugu
Allattoq Lars Bert helsen, Aqqalaa, Nuuk
Ajorinngilara aningaasanik kater- Nuup oqaluffitoqaata, Annaassi-
siniartoqarnera. Mannali eqqa- sup Oqaluffiata tunuani, iliveqar-
maqquinnarpar, Rasmus Berthel- fitoqqami ilivermini ujarattaqa-
sen, »Kikik« ujarattaqareermat. reerpoq.
Rasmus Berthelsenip, »Kikiup«ilerrata ujarattaa, Nuummi Annaassisutta
Oqaluffiata eqqaani iliveqarfimmiittoq.
Partiet i
centrum — midten?
Nu har vi overstået landstingsval-
get, og mange borgere spørger sik-
ker sig selv: Hvorfor skulle vi egent-
lig have dette valg?
Jeg forstår godt spørgsmålet,
men mener samtidig, at valgets re-
sultat har trukket nogle linier mere
skarpt op. Her tænker jeg først og
fremmest Siumuts landspolitiske li-
nie.
Nok har partiet formået at place-
re sig i centrumi men ikke i betyd-
ningen — midten af det politiske
spektrum.
Siumut-partiet har ved flere lej-
ligheder givet udtryk for, at det er et
midterparti med I.A. på venstre
side og Atassut på højre side.
Under valgkampen blev dette bil-
lede dog noget udvisket, idet Siu-
mut her nærmest optrådte som et
altfavnende parti, der spændte fra
det »yderste venstre« til det »yder-
ste højre«.
Nogle af Siumuts kandidater
gjorde det klart fra starten af valg-
kampen, at de fortsat ønskede at
samarbejde med I.A., og deres
program lignede på mange punkter
til forveksling et I.A.-program.
Andre af Siumuts kandidater ud-
sendte nok mere personligprægede
programmer, hvor man efter gen-
nemlæsningen måtte sikre sig en
ekstra gang, at det nu også var for
Siumut de stillede opi idet deres
program nærmest fremstod, som
en afskrift af Atassuts princippro-
gram.
Jeg vil her blot nævne nogle en-
kelte eksempler: »Decentralisering,
større selvbestemmelse til kommu-
nerne, privatisering af fiskerflåden,
genoprettelse af økonomien, fler-
strenget erhvervsliv o.s.v.«
Alle disse punkter er mærkesager
»Kikik« ataqqiniarlugu ujaratta-
lerneqarnissaanik kusanarnerutip-
para aningaasanik katersorneqar-
tunik aningaasaateqarfimmik pi-
lersitsisoqarnissaa, Rasmus Ber-
thelsenip, »Kikiup« aningaasaate-
qarfianik taaguuserlugu. Aningaa-
sallu taakkua erniaanik Kalaallit
Nunatsinni inuusuttut taalliorner-
mik soqutigisaqartut sammisaqar-
tullu kajumissaatissinneqarsinnaa-
sassallutik. Immaqalu aamma i-
nuusuttut atuakkiornermik aviisi-
liornermillu soqutigisaqarlutillu
sammisaqartut, taamatuttaaq ka-
jumissaatissinneqarsinnaassallu-
tik. Rasmus Berthelsenimi »Ki-
kik«, nammineq Atuagagdliutit
aallartinneqarmata 1861-imi aaq-
qissuisooqqaarsimammat.
Tussiusiaa nuannarineqarner-
paallunilu ataqqineqarnerpaasoq,
»Guterput Kutsingnermio« siuller-
mik naqinneqarpoq, tussiuteeran-
nguani nammineerluni »sinerigssap
kujatdliup inspektøriata« naqite-
rivitoqannguani (ullutsinni naala-
■gaaffiup sinnissaata naasuusiviata
inaaniittumi) naqitersimasaani, u-
kioq 1855-mi. Taamanikkullu
»Guterput Kutsingnermio« aallaq-
qaasiuteqanngilaq, aatsaallu ki-
ngusinnerusukkut immaqa 1864-mi
imaluunniit 1867-mi nammineerlu-
ni siulequtsersimavaa. Siuleqqiu-
teqqaava imatut taallaqarpoqi »l-
ngilerpagssuit katersat Kilangmiut,
jutdlime ima tugssiarput«. Ullut-
sinni aallaqqaasiutaasartoq »l'ngi-
lerpassuit savanik pårssissunut
jutdlime ima tugsiarput«, orga-
nistip Jonathan Peterseniugaluup
allannguutigitillugu sanaarivaa.
Rasmus Berthelsenimmi, »Kikiup«
takorluukkaminit tussiut taanna
sanaaraa, aammalu inngilerpassuit
savanik paarsisunut tussianngillat,
inngilerpassuinuku katersat juulli-
mi ima tussiartut.
Rasmus Berthelsenip »Kikiup«
eqqaassutissaata nuannernersara-
lugulu ataqqinarnersaraat, juullik-
kunni ilagiit kalaallit »Guterput
Kutsingnermio« tussiartillugu ni-
kuillutik tussiartarmassuk. Neriuu-
tigaaralu ileqqoq taanna taamaa-
tinneqanngisaannassasoq.
Ataqqinnillunga inuulluaqqusi-
vunga,
Lars Berthelsen,
Aqqalaa, Nuuk.
for Atassut!
Mig bekendt opnåede ingen af de
sidst nævnte Siumut-kandidater
valg til landstingeti men det kan
undre én, at Siumuts hovedbesty-
relse reagerer så skarpt og udemo-
kratisk på, at deres formand delta-
ger i et orienterende møde med for-
manden for landets største parti —
Atassut, når man samtidig accepte-
rer at kandidater for partiet stort set
går til valg på et »Atassutpro-
gram«?
Landspolitisk må højrefløjen i
Siumut med Jonathan Motzfeldt
som bannerfører i dag nok betegnes
som uden reel indflydelse. Lars
Emil Johansens venstrefløj har
klart sejret og overtaget roret!
Det store midterparti er derfor
stadig og har hele tiden været —
Atassut!
Kære læser, følg godt med i,
hvad de to venstrefløjs-partier ved-
tager landspolitisk i den følgende
tid.
Dommens dag kommer ved næ-
ste landstingsvalg!
K. Rohmann Hansen,
Sisimiut.