Atuagagdliutit - 24.06.1987, Page 23

NR. 26 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
23
Pimoorussamik immersugassat nalunaarsorneqarsimaneri pingaaruteqa-
qaaq — ingammik Nunarsuaq tamakkerlugu arfanniarnermut kommissio-
nimut atorneqarsinnaagamik.
Det er vigtigt — ikke mindst som argumentationsmateriale i Den internati-
onale Hvalfangstkommission — at indberetningerne omkring hvalfang-
sten er korrekt.
Arferit pisaat
nalunaarutigineri
pimooruttariaqarput
Massakkut illoqarfinni aalisartut peqatigiiffiisa
akisussaaffigaat, tigaagullittarisimasat
nalunaarutigisarnissaat — Ilisimatuussutsikkut
sulinermut IWC-mi pingaaruteqaqimmata
Arfattarisimasat ilumoortumik na-
lunaarutigisarnissaat pingaarute-
qaqaaq. Tikaagulliugaluarpata
tunnuliugaluarpataluunniit assi-
giimmik Taakkumi ullumikkut ki-
simik nunatsinni pisarineqarsin-
naatitaapput Taamaattumik nalu-
naarsuutit pingaaruteqaqaat. Na-
lunaaruteqarpoq Nuummi Inuutis-
sarsiutitigut Pisortaqarfik, ukior-
manna immersugassanik kommu-
neqarfinni aalisartut piniartullu pe-
qatigiiffiannut nassiussuisimasoq.
Kommunet qaammatikkaartu-
mik pisussaapput pisarisimasat, ti-
kaagulliit arferillu annerusut nalu-
naarutigisassallugit. Immersugas-
sat suliarineqarnikuupput, pisap
suuneranik nalunaarsuiffigilluin-
nagassatut.
Pisarisap angissusaa, suunera —
arnaviaappat naartunersoq — a-
qajaruisa imarisaat, sumi pisarine-
qarsimanera aammalu sumi pilan-
neqarsimanera kiisalu pisarisat su-
mut atorneqarnissaa nalunaarutigi-
neqartariaqarput.
Immersugassaq piniartup aqqa-
nik atsiortariaqarpoq. Aammalu
pisariaqarpoq — immersuinissaq
— arfanniarsimagaluaraanni, tassa
ikiliiginnarsimagaanniluunniit.
Tamatumani taamaallaat — piniar-
tup atia, sumi eqqaassisimaneq, ar-
ferullu suunera, sumilu eqqaassisi-
magaluarneq nalunaarutigineqas-
sapput.
Pisaqaqatigiinneq
Angallateeqqanik tigaagullinniar-
toqarsimaguni, massakkut aalisar-
tut piniartullu peqatigiiffianniit na-
lunaarutigineqartalissapput.
Tamanna pisariinnerussammat
aalajangiiffigineqarnikuuvoq.
Pinngitsoortinniarlugit, ataatsik-
kut ataaseq pillugu arlalinnik nalu-
naarsuusiornissaq, imaluunniit na-
lunaarusiunngitsoornissaq pinngit-
soorniarlugu, arlaliutillutimmi ar-
lamik nalunaarnissaa utaqqiinnar-
sinnaagamikkut.
Arlaliulluni pisaqarsimagaanni
kisimiilluni malersuisimasutulli im-
mersugassat suliarineqartussaap-
put. Taamaallaallu arlaliugaanni
immersuifsat tunuani aamma suli
immersuisussaapput. Atit tamaasa
allallugit.
Ataatsikkut arlaliulluni tikaagul-
linniartarnermut malittarisassat su-
kannernerulerputtaaq: Ikinnerpaa-
mik angallateeqqat tallimaasaria-
qarput, aallaasillu kaliber 7,62 mi-
limeterinik minnerusut atorneqaq-
qusaanngillat. Qorortuuaqqat, a-
merlasuullit aallaasillu automati-
skiusut atorneqaqqusaanngillat.
Tunulinnut malittarisassaapput,
minnerpaamik qamutiliit 50 kalibe-
riusut atorneqarsinnaammata.
Tunnulillu minnerpaamik 15,2 me-
teriusariaqarpoq.
Ilisimatuussutsikkut
atorluarsinnaasut
Nalunaarsuutit pingaaruteqarujus-
suarneranut patsisaavoq, inne-
runngitsumik Nunarsuaq tamak-
kerlugu arfanniarnermut kommis-
sionip atortussaammagit, tassanilu
nunatsinni arfattasarisat aalajangi-
unngeqartarput.
Inuutissarsiutitigut Pisortaqar-
fimmi pisortaasup Einar Lemche-p
erseqqissarpaa, pisarineqarsimasut
amerlassusaasa paasineqarnissaat
kisimi soqutigineqaannanngitsoq.
Paasissutissammi immersukkaniit-
tut tamarmik pingaaruteqarput, ar-
ferit qanoq amerlatigineri naliler-
neqassagunik.
Det er vigtigt med
korrekt indberetning
omkring hvalfangsten
Det er nu de lokale fiskeriforeninger, der har ansvaret
for indberetninger efter fællesjagter på sildepiskere —
Videnskabeligt holdbare data af vigtighed for arbejdet i
IWC
Det er af uhyre vigtighed med kor-
rekte indberetninger om hval-
fangst. Om det nu drejer sig om sil-
depiskere, eller der er tale om fin-
hvaler den eneste art af store hvaler,
som Grønland i øjeblikket har tilla-
delse til at fange — er indberetnin-
gerne vigtige. Det indskærper Er-
hvervsdirektoratet i Nuuk, der i år
har sendt nye indberetningsskema-
er ud til såvel kommunerne som lo-
kale fisker- og fangerafdelinger.
Det er kommunerne, der måned-
ligt skal sørge for indsendelse af
fangstlister for såvel sildepiskere
som større hvaler. De rapporte-
ringsskemaer, der er udarbejdet,
indeholder detaljerede oplysninger
om de nedlagte dyr.
Størrelse, køn — samt eventuel
drægtighed ved hunner — mave-
indhold, fangststed og flænsnings-
sted samt fangstens anvendelse skal
indrapporteres.
Skemaet skal endeligt forsynes
med fangerens navn. Det — altså
skemaet — skal i øvrigt også udfyl-
des, hvis der kun er tale om en an-
skydning. I dette tilfælde kan man
— ifølge sagens natur — kun oplyse
om fangerens navn, dato for an-
skydningen, hvalens art samt ste-
det, hvor anskydningen fandt sted.
Fællesfangster
I de tilfælde, hvor der er tale om
fangst af sildepiskere fra joller, skal
der nu afgives melding fra den loka-
le fisker- og fangerforening.
Dette er en praktisk forholdsre-
gel, man har truffet. Man ønsker
nemlig ikke at komme i en situati-
on, hvor der enten sker dobbelte og
flerdobbelte indberetninger, eller
hvos indberetningen helt udebliver,
fordi den ene fanger regner med, at
den anden foretager indberetnin-
gen.
Indberetningsskemaerne for fæl-
lesfangst af sildepiskere er i øvrigt i-
dentiske med de skemaer, der ud-
fyldes ved individuel fangst. Blot
skal man ved fællesfangster også
udfylde de kolonner på bagsiden af
skemaet, hvor der er plads til alle
deltagende fangeres navne.
Omkring fællesfangst af sildepi-
skere er det i øvrigt værd atter at
indskærpe reglerne: Der skal
mindst være fem både med i jagten,
og der må ikke benyttes rifler, som
er mindre end kaliber 7,62 milime-
ter (cal. .30).
Salonrifler, haglgeværer samt hel-
og halvautomatiske våben må ikke
anvendes.
Om fangst på finhvaler gælder,
at de kun må fanges med harpunka-
non af mindst 50 mm kaliber.
Mindstemålet for finhvaler er 15,2
meter.
Videnskabeligt holdbart
Når det er så vigtigt med disse ind-
beretninger, hænger det ikke
mindst sammen med arbejdet i Den
internationale Hvalfangstkommis-
sion, hvor kvoterne for blandt an-
det den grønlandske hvalfangst
fastlægges.
Og erhvervsdirektør Einar Lem-
che gør opmærksom på, at det ikke
kun er antallet af fangne hvaler,
man er interesseret i. Alle oplysnin-
ger i indberetningsskemaet er rele-
vante, når belastningen af bestan-
den skal fastlægges.
Maskinistinngortut qulit. Sapaatip akunnerani kingullermi, pingasunngornermi junip 17.-anni Nuummi
maskinistit ilinniarfianni ukiup affaa atuareerlutik maskinistissat qulit soraarummeerutitik tigusinnaan-
ngorpaat. Soraarummeertut assimi takuneqarsinnaasut ukuupput, siullermik tunorliit saamimmiit: Ole
Friis Laursen, Nuuk, Ole Lindenhann, Ilulissat, Johan Nielsen, Aasiaat, Mike Naamansen, Nuuk aamma
Harry Petersen, Qaqortoq. Saarliit, saamimmiit: Pavia A mossen, Nanortalik, Johan Hansen, Qaqortoq,
Andreas Jensen, Sisimiut, Jens Peter Johansen, Kangaatsiaq kiisalu Jens Lange, Aasiaat.
Aalisariutini maskinistinngortut amigaatigineqartaqaat. Kisiannili maskinistinngorsimasut allat atorfi-
ninnissaminnut periarfissartik atorneq ajortarsimavaat, ilinniartitsinermut pisortap Mugge Overgaardip
oqalugiarnermini ilaatigut oqaatigaa. Neriuutigaalu maannakkut ilinniarnerminnik naammassisaqartut a-
torfininniartarumaartut, atorfimmimi aamma suli atuarnerminni ilinniarsimanngisaminnik ilinniagassa-
qaramik.
Ukiup affaata ingerlanerani ilinniarnerminnik soqutiginnilluarlutik ingerlatsisimasut atuarfiup aningaa-
saateqarfianik nersornaatisipput, tunisillutik qillerummik kallerup innitortumik, tassaappullu Ole Friis
Laursen, Nuummioq Johan Nielsenilu Aasiammioq. Aammattaarlu ilinniartut tallimat qatserinermut tuk-
kaanermullu pikkorissarnerminni uppernarsaatitik tiguaat, ukuuppullu, Ole Lindenhann, Johan Nielsen,
Ole Friis Laursen, Pavia Amossen kiisalu Andreas Jensen.
Ti nye maskinister. Efter et halvt års skolegang i maskinistskolen i Nuuk, kunne ti elever, onsdag den 17.
juni modtage deres eksamensbeviser. De ti nye maskinistersom sespå billedet er, på bageste række fra ven-
stre: Ole Friis Laursen, Nuuk, Ole Lindenhann, Ilulissat, Johan Nielsen, Aasiaat, Mike Naamansen, Nuuk
og Harry Petersen, Qaqortoq. Forreste række fra venstre: Pavia Amossen, Nanortalik, Johan Hansen, Qa-
qortoq, Andreas Jensen, Sisimiut, Jens Peter Johansen, Kangaatsiaq og Jens Lange, Aasiaat.
Der er altid brug for maskinister i Grønlands fiskeriflåde. Men tidligere elever, der har fået maskinist-
eksamen bruger ikke deres muligheder, sagde Mugge Overgaard fra Jern- <6 Metalskolen i sin tale til eksami-
nanderne. Han håbede derfor, at de nye maskinister ville bruge uddannelsen, for den virkelige læretid først
begynder i skibet.
To af eleverne fik hver en gave fra skolens fond, p. gr. a. deres interesse for uddannelsen. Gaverne var
elektriske boremaskiner, der blev givet til Ole Friis Laursen og Johan Nielsen. Desuden var der overrækkel-
seat beviserfor brandbekæmpelses- og drejekursus tilfem af eleverne, Ole Lindenhann, Johan Nielsen, Ole
Friis Laursen, Pavia Amossen og Andreas Jensen.