Atuagagdliutit - 24.06.1987, Qupperneq 20

20
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 26 1987
Nuummioq eqqumiitsu-
liortoq julemærke 1987-
imik titartaassasoq
Aqqalisuli Julemærkekomite-p isertuukkallarpaa
tunisaqarfiunerpaapput
Qaqortoq Qaanaarlu
Eqqumiitsuliortut 30-it 1987-imi
julemærkissap qanoq isikkoqarnis-
saa pillugu isummaminnik saq-
qummiussaqarsimapput. Taa-
maattumik Julemærkekomite eq-
qarsarujussuartariaqarpoq titar-
taasussamik tikkuaanialerami. I-
maattarpormi komite taanna juul-
lernissaa pillugu isumaliortorujus-
suanngoreertarluni uagut aasaane-
rani sulinngiffeqarnissarput eqqar-
saatigeruttuleraangatsigu.
Suliarlumi naammassereerpoq,
komite-p ulluinnarni ingerlatsisua
Dorte Hertling nalunaarpoq. Oqa-
luttuarpoq 1987-imi julemærkissaq
eqqumiitsuliortumit Nuummeersu-
mit titartarneqassasoq. Taanna ar-
naanersoq angutaanersorluunniit,
aammalumi qanoq ateqarnersoq —
suli oqaatigiumaneqanngikkallar-
put, kommite-mi ilaasortat kisimik
ilisimavaat.
Taamaattuarallassaarlu UL-
LOQ nallerserlugu. Julemærke-
mullu tunngatillugu tassa oktobe-
rip 16-iat, pisarnertut ullormi tassa-
ni Nuummi Københavnimilu ilisa-
rititsisoqartarpoq.
Ukiormannali ilisarititsineq
aamma allatut malunnaateqartus-
saavoq, tassa aamma Hafnia-87-
imi peqataassagami. Tassalu silar-
Genopslag
grundet for få ansøgere
Grønlands Hjemmestyre.
Fiskeindustriskolen i Qaqortoq
søger
dobbeltsprogede
faglærere

Skolen gennemfører en 2-årig fiskeindustriuddannelse i samar-
bejde med fiskefabrikken Avataq, der retter sig mod de grønland-
ske produktionsanlæg. Uddannelsen gennemføres som en 1-årig
basisuddannelse ved skolen efter fulgt af 1 års praktik.
Skolen har kapacitet til 15 elever med tilhørende skolehjem.
Undervisningsområde
Grunduddannelsen består af praktisk og teoretisk undervisning
med projekter inden for produktion, forarbejdning og produktud-
vikling og fag som erhvervsteori, fiskebiologi, samfundsfag, reg-
ning og arbejdsmiljø.
En stor del af undervisningen foregår produktionrettet på fiske-
fabrikken.
En ændring og udbygning af fiskeindustriuddannelsen planlæg-
ges gennemført fra august 1988 ligesom den øvrige erhvervsud-
dannelse. Lærerne vil derforfå rig mulighed for et spændende ud-
viklingsarbejde indenfor denne nye og vigtige uddannelsesret-
ning i Grønland.
Som ansvarsområder indgår endvidere rådgivning og vejledning
af eleverne samt skolehjemsopgaver.
Kvalifikationer
Der stilles ikke krav om en bestemt uddannelsesmæssig bag-
grund, men vi søger:
- enten dobbeltsprogede lærere fra seminariet, gerne med erfa-
ring i den grønlandske fiskeindustri.
- eller dobbeltsprogede med uddannelse og/eller bred praktisk
kendskab til fiskeindustriområdet, evt. indenfor levnedsmiddel-
området.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker på tjenestemandslignende vilkår og aflønnes
med et beløb svarende til den grønlandske tjenestemandslov løn-
ramme 16/24.
Der er mulighed for pensionsordning.
Personer med ikke-hjemmehørende status optjener fratrædelses-
godtgørelsesesgodtgørelse ifølge gældende regler.
Til ikke-hjemmehørende ydes der fri tiltrædelsesrejse og - efter
mindst 2 års tjeneste - fri fratrædelsesrejse, endvidere ydes der fe-
riefrirejse for hver 12 måneders tjeneste. Til hjemmehørende af-
holdes udgifter til rejse og flytning.
Ansøgning
Yderligere oplysninger vil kunne fåes ved henvendelse til bran-
cheudvalgsformand Knud Albrechtsen tlf. 3 11 00 og områdele-
der Else Severinsen tlf. 3 70 62 eller 3 89 99.
Skriftlig ansøgning med oplysninger omtidligere beskæftigelse
og uddannelses, bilagt kopier af eksamensbeviser og relevante
arbejdsgiverudtalelser sendes inden den 12. august 1987 til:
Fiskeindustriskolen
Boks 162.3920 Qaqortoq
suarmi tamarmi frimærkinik kater-
sisartut saqqummersitsinerat, Bella
Centerimi ingerlanneqartussaq.
— Aaqqissuussisut naatsorsuuti-
gaat sapaatip akunnerata ammaf-
fiusup ingerlanerani inuit 60.000-it
70.000-illu akornanniittut taku-
niaajumaartut, tunisaqarluarnis-
sarlu neriuutigineqarpoq, Dorte
Hertling oqarpoq. Tassami jule-
mærke tuniniarneqartussaavoq
Kalaallit Nunaanni Allakkeriso-
qarfiup Hafnia-87-imi saqqum-
mersitsivianinngaanniit ammaffis-
sat tamakkerlugit.
Tunisaqarfiunerpaasut
Dorte Hertling julemærkip tuni-
saasarneranut tunngatillugu aner-
saaruluutissaqalaarpoq. Julemær-
kekomite-mi suliassarpassuaqar-
poq, Tunisallu suli amerlanerunis-
saat kissaatiginarpoq. Suliassammi
ilarpassuit komite-p utaqqinnagit
erngiinnaq aallartikkusukkaluar-
pai.
Julemærkillu tunineqarsimanera
pillugu Kalaallit Nunaanni Allak-
kerisoqarfik kisitsisitigut paasissu-
tissiorsimavoq.
Tassani takuneqarsinnaavoq Qa-
qortoq Qaanaarlu — tassa nunap i-
suiniittut— 1986-imi julemærkinik
tunisaqarfiunerpaasimasut.
Illoqarfiillu taakkua pilluaqqua-
gut.
Oqaasertai puigorpaat
Oqaatigineqareersutut ukiorman-
na julemærkissamut siunnersuutit
30-iusimapput, Dorte Hertlingilu
oqarpoq amerlanersaat pitsaalluin-
nartuusut. Taamaattumik qinersi-
niarneq ajornakusoortuusimavoq,
Julemærkekomite-mili ilaasortat i-
sumaqatigiilluinnarlutik piukkun-
neqartoq qinerpaat.
Siunnersuutinut tunngatillugu o-
qaatigineqarsinnaavoq, eqqumiit-
suliortut ilarpassuisa oqaasertalii-
nissartik puigortarsimammassuk.
Tamatumalu kinguneraa, ilaat
— pitsaalluinnartunut allaat — aat-
saat atorneqarsinnaassammata su-
liareqqingaatsiaqqaarlugit.
— Ukiormanna julemærkissa-
mik taasiniarneq pissanganarluin-
nartuusimavoq, Dorte Hertling o-
qarpoq, ilanngullugulu oqaatigaa
taamaaliorneq nipaatsuinnarmik
ingerlanneqarneq ajortoq. — Kis-
saammernikkaaginnaagatta ilaan-
ni oqalliserujussuarsinnaasarpu-
gut, Dorte Hertling oqarpoq.
På billedet ses tre medlemmer af Julemærkekomiteen i færd med udvælgelsen af årets julemærke 1987. Det er fra
venstre tidligere KGH-direktør Aage Chemnitz, tidligere skoleinspektør Christian aaju Olsen og forhenværende
forstander Poul Madsen.
Nuuk-kunstner
tegner årets
julemærke 1987
Men navnet på den pågældende er stadig en velbevaret
hemmelighed inden for Julemærkekomiteen —
Qaqortoq og Qaanaaq sælger bedst
Der var ikke færre end 30 kunstne-
re, der i år havde formuleret en me-
ning om, hvordan 1987-julemærket
burde se ud. Derfor kom Julemær-
kekomiteen på noget af et arbejde,
da man skulle vælge, hvem der skal
have æren. Men sagen er nu en gang
den, at netop denne komite skal
tænke alvorligt på jul, hvor vi andre
ikke en gang rigtigt er begyndt at
tænke i sommerbaner.
Og arbejdet er da også færdig,
melder komiteens forretningsfører,
Dorte Hertling. Hun kan fortælle,
at årets julemærkekunstner 1987
bor i Nuuk. Men om det er en kvin-
de eller en mand, endsige hvad ved-
kommende hedder — ja, det er ind
til videre en hemmelighed, som kun
komiteens medlemmer er delagtig-
gjort i.
Og sådan skulle det helst blive
ved med at være, ind til DAGEN
oprinder. Det er i julemærkesam-
menhæng den 16. oktober, hvor
mærket traditionelt præsenteres så-
vel i Nuuk som i København.
Denne gang er der en særlig
»krølle« på præsentationen, idet
den også kommer til at finde sted på
Hafnia-87. Det er en udstilling for
frimærkesamlere fra den hele jord-
klode, der mødes i Bella-Centret.
— I løbet af åbningsugen regner
arrangørerne med et besøgstal på
mellem 60.000 og 70.000 menne-
sker, og det giver optimisme om-
kring salget, siger Dorte Hertling.
Sagen er nemlig den, at julemærket
vil være til salg fra Grønlands Post-
væsens stand på Hafina-87 i hele
åbningsperioden.
Best-sælgere
Dorte Hertling har i øvrigt været ud
med et lille hjertesuk omkring net-
op salget af julemærket. Der er
mange store opgaver, som hviler på
Julemærkekomiteens skuldre, og
selv om salget går godt, kan man
sagtens ønske sig en endnu større
afsætning. Ikke mindst fordi der
ligger masser af nye opgaver, som
komiteen hellere tog fat på i dag end
i morgen.
Nu er der imidlertid udarbejdet
en salgsstatistik fra Grønlands
Postvæsen omkring netop salget af
julemærker.
Heraf fremgår det, at det er Qa-
qortoq og Qaanaaq — altså på det
nærmeste to yderpunkter, i hvert
fald i geografisk henseende — der
med julemærket 1986 scorede den
største fremgang i salget.
Og det kan man jo kun gratulere
de to byer med.
Glemmer teksten
Som nævnt var der 30 forslag til
årets julemærke, og Dorte Hertling
bemærker, at mange af dem var af
meget høj kvalitet. Derfor var det
heller ikke noget let arbejde, Jule-
mærkekomiteen kom på, men man
nåede dog til fuld enighed om det
mærke, der så blev valgt.
Om forslagene hedder det dog
også, at mange kunstnere glemmer,
at der skal tekst på mærkerne.
Det betyder, at en del — ellers ud-
mærke forslag — kun ville kunne
anvendes efter en omfattede omar-
bejdning.
— Det er et utroligt spændende
arbejde at finde frem til årets jule-
mærke siger Dorte Hertling, der til-
føjer, at netop denne proces faktisk
aldrig går stille for sig. — I en for-
samling med mange temperamenter
må kanontordenen selvfølgelig rul-
le, siger hun.