Atuagagdliutit - 24.06.1987, Blaðsíða 19

NR. 26 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
Inuutissarsiutitigut ataatsimiitsitaliaq piviusunngulerpoq:
Inuutissarsiutitigut
N amminersornerusut
unammillernerusariaqarput
Inatsisartuni saamerliit nukittunerulernerata pisariaqartinneruliinnarpaa
inuutissarsiutitigut ataatsimiititaliornissaq, oqarput aallarniiniartut
Kalaallit Nunaanni inuutissarsiutitigut siunnersuisoqatigeeqalernissaq
anguniarlugu suleqatigiissitami Thorkild Wilhelm allattaasimavoq.
Thorkild Wilhelm har været sekretær for den arbejdsgruppe, der nu kon-
kret lægger op til dannelsen af Grønlands Erhvervsråd. (Foto: Lil)
»Kalaallit Nunaanni Inuutissarsiu-
titigut ataatsimiititaliornissaq« pi-
moorunniarneqalerpoq. Sulisitsi-
sut Peqatigiiffiata martsimi ataatsi-
meersuarneranni piareersaatissat
aallarnerneqarput. Namminersor-
nerullutik Oqartussat KANUKO-
KA-lu soqutiginneqaat. Massak-
kullu kattuffiit arfinillit piareersaa-
sussatut pilersinneqarput, tunnga-
viusussamik ilusiliisussamik.
— Qanittukkut inatsisartunik qi-
nersinerup kinguneraa, nunatsinni
saamerliit nukittunerulernerat.
Taamaammallu Inuutissarsiutiti-
gut Ataatsimiititaliornissap piler-
sinneqarnissaa pisariaqarneruliin-
narpoq, oqarpoq Sulisitsisut Peqa-
tigiiffianni vicedirektøre Thorkild
Wilhelm, piareersaasussanut allat-
situttaaq sulisuusoq.
— Namminersorlutik inuutissar-
siuteqartut ajattorneqartutut misi-
gisimaqaat, pisariaqalerporlu aal-
larniinissaq illersuisussamik, oqar-
poq Wilhelm
Inuutissarsiutitigut ataatsimiiti-
taliornissamut malittarisassatut si-
unnersuutiliat imaapput:
— siunnersuisuussaaq nunamilu
aqutsisuusut siunnersuuteqarfigi-
sarlugit, tamatumani pineqarput,
Namminersornerullutik Oqartus-
sat kommune-llu kiisalu pigisat na-
lillit pisortanit pigineqartut immi-
nut akilersinnaanerat qanorlu nale-
qarnersut misissussalugit.
— Aningaasarsiornissamut tun-
ngasutigut suliniarnerit tapersissal-
lugit, inuillu Inuutissarsiornermut
ataatsimiititaliamiit taperserneqar-
tariaqartutut pissallugit, nunami
inuutissarsiornerup siorsarnissaa
pillugu.
— Inuutissarsiornertigut atuga-
rititaasut pisortatigoortumik eq-
qartorneqarnerulernissaat sulissu-
tigissallugu.
kiisalu
— Nunap iluani avataaniillu at-
taveqaatissanik pilersitsinissaq
namminersorlutik ingerlatsisut siu-
arsaaffiginiarlugit.
— Naatsumik oqaatigalugu i-
nuutissarsiutitigut ataatsimiititali-
ap anguniassavaa pitsanngorsaa-
neq — pitsaasumillu Namminer-
sornerusunut illuatungiliinissaq, i-
laatigut oqarput aallarniiniartut.
Kattuffiit
Nunatsinni Sulisitsisut Peqatigiif-
fiata ukioq martsimi ataatsimeer-
suarneq aaqqissorsimavaat. Sulisit-
sisullu kattuffittut sulianiaqatigiif-
finnut arfinilliusunut ilaavortaaq,
taakkualu sinniisaannut arfiniliu-
sunut periareersaasunut ilaatita-
qarlunittaaq, tassa Inuutissarsiuti-
tigut ataatsimiititaliassamut.
Ilaapputtaaq Kalaallit Nunaanni
Aalisartut Piniartullu Kattuffiat,
KNAPK Namminersorlutik Inuu-
tissarsiutillit peqatigiiffiat FANG,
Nunatsinni imerniartarfiutillit a-
kunnittarfiutillillu peqatigiiffiat,
Avataasiutinik Aalisariutillit Kat-
tuffiat, AAK kiisalu Brugsen-it.
Pisortaqassapput
August-ip qiteqqunnerani ilaasor-
taatitallit tamarmik marlunnik pe-
qataatitaqarlutik katersuutissap-
put. Taakkualu akunnerminni talli-
manik qinersissapput ataatsimiitsi-
taliamut — tassa Inuutissarsiutiti-
gut ataatsimiititaliassaq.
Siunnerfigineqarpoq pisortamik
atorfinitsitsinissaq, pisariaqartital-
lu naapertorlugit inatsisilerituumik
aningaasatigullu aqutsisumik suli-
soqartariaqarpoq.
Aningaasartuutissat missinger-
sorneqarneranni ilimagineqarpoq
millionit appai ukiumi siullermi a-
ningaasartuutigineqassasut — im-
maqa 600.000 koruunit.
Suli aalajangerneqarikuunngilaq
Nunatsinni Inuutissarsiutitigut a-
taatsimiititaliaq sumi inissinneqas-
sanersoq. Ilimagineqarporlu Kat-
tuffiit illuutaanni, sulisitsisut inis-
sinneqareerfianni isertersinnaassa-
soq. Eqqarsaatigineqarporlu Suli-
sitsisut Inuutissarsiutitigullu ataat-
simiititaliaq ataatsimoortinneqar-
sinnaasut, sulisut tungaatigut.
Det er ved at være alvor med dan-
nelsen af »Grønlands Erhvervs-
råd«. På Arvejdsgiverforeningens
erhvervskonference i marts blev der
givet grønt lys for forarbejdet.
Hjemmestyret og KANUKOKA vi-
ste stor interesse for tanken. Og nu
har en arbejdsgruppe, nedsat af
seks organisationer, barslet med et
oplæg, der skal være den platform,
hvorpå erhvervsrådet grundlægges.
— Det netop overståede lands-
tingsvalg betød en styrkelse af ven-
strefløjen i grønlandsk politik. Og
det har faktisk gjort oprettelsen af
Grønlands Erhvervsråd endnu
mere aktuel, siger Arbejdsgiverfor-
eningens vicedirektør Thorkild
Wilhelm, der har fungeret som se-
kretær for arbejdsgruppen.
— Det private erhvervsliv kan
med rette føle sig temmeligt trængt,
og det savner et organ, der kan tale
dets sag, siger Wilhelm.
I udkastet til vedtægter for Grøn-
lands Erhvervsråd hedder det, at rå-
det skal:
— rådgive og komme med ind-
stillinger til landets styrende orga-
ner, herunder hjemmestyret og
kommunerne samt undersøge og
vurdere rentabiliteten i investerin-
ger, som foretages i den offentlige
sektor.
— støtte økonomiske tiltag og
personer, som efter Grønlands Er-
hvervsråds mening vil fremme er-
hervslivets interesser.
— fremme debatten i offentlig-
heden om erhvervslivets forhold,
samt
— tilskynde til oprettelse af for-
bindelser i ind- og udland til frem-
me af det private erhvervsliv.
— Kort sagt skal erhvervsrådet
være et kvalificeret — og positivt
modspil til hjemmestyrets erhvervs-
politik, hedder det fra initiativta-
gerne.
Organisationerne
Det var Grønlands Arbejdsgiver-
forening, der arrangerede erhvervs-
konferencen i marts. Og Grønlands
Arbejdsgiverforening er også med
blandt de seks organisationer, hvis
repræsentanter har forberedt
grundlæggelsen af erhvervsrådet.
De øvrige seks organisationer er
Fiskeri og Fangerforeningernes
sammenslutning KNAPK, For-
eningen af Næringsdrivende i
Grønland FANG, Hotelog Restau-
rationssammenslutningen i Grøn-
land, Grønlands Havfiskerifore-
ning AAK samt Brugserne.
Ansætter direktør
Det er nu meningen, at man midt i
august vil samle et repræsentant-
skab med to medlemmer fra hver af
de involverede organisationer. Det-
te repræsentantskab skal så — hvis
den nuværende plan følges — væl-
ge et råd på fem medlemmer, der
bliver det egentlige erhvervsråd.
Oplægget går ud på, at der skal
ansættes en direktør, ligesom den
nødvendige ekspertise — for ek-
sempel juridisk og økonomisk —
skal tilknyttes erhvervsrådet.
Budgettet for det første år er
skønnet til at blive på en halv milli-
on — måske 600.000 kroner.
Endnu er der ikke truffet beslut-
ning om, hvor det nye Grønlands
Erhvervsråd skal have til huse. Men
det er en mulighed, at man finder
plads i Organisationernes Hus,
hvor i forvejen Grønlands Arbejds-
giverforening har til huse. Ligele-
des kan der blive tale om en vis per-
sonaledeling mellem Grønlands Er-
hvervsråd og arbejdsgiverforenin-
gen.
Grønlands Erhvervsråd snart en kendsgerning:
— Hjemmestyret savner
kvalificeret modspil
i erhvervspolitikken
Styrkelsen af venstrefløjen ved landstingsvalget har blot gjort dannelsen af et
erhvervsråd endnu mere aktuel, mener initiativtagerne
\ SANAARTORNERMITAARSIGASSARSISARFIK ^ GRØNLANDS KREDITFORENING
Advokat Henrik Hey
Skibshavnsvej 32
Box 419
3900 Nuuk
Telefon 2 12 52
- Vi skaffer penge til huse.
KVALITET TIL ”CLUB-PRIS”
Kr. 2995,-
+ forsendelse
Exportpris
excl. danske afgifter
0pj4MAR Ks

Fabriksny VHS videomaskine
m/trådløs fjernbetjening
Danmarks Video-Musik Club
3751 Østermarie • 03 97 06 03
Giro 6 98 83 50
Kontortid: Alle hverdage kl. 9.00- 16.00
Telex 48183 handel dk