Atuagagdliutit - 31.07.1991, Blaðsíða 10

10 Ukiut 250-it 2 1,
m
Ilulissats gamle ting i
meget gamle omgivelser
Nordgrønlands Seminarium, Knud Rasmussens fødehjem, præstebolig,
skolekøkken, menighedsal, magasin, m.m. - et 144 år gammelt hus med mange
anvendelser. Efter artikel af Brit Alberg Mortensen.
Historien om Ilulissat
Museum er ligeså meget
en historie om selve byg-
ningen. Og den er næ-
sten 150 år gammel.
11846-47 blev der sendt to
stokværkshuse fra Dan-
mark til Grønland - et til
Nuuk og et til Ilulissat. Det
nuværende museum i Ilulis-
sat skulle først være semi-
narium. Det var udført i
pommersk fyr med not og
fjer og lige til at samle.
Huset indeholdt to klasse-
værelser med plads til otte
elever. I stueetagen var ind-
rettet en mindre lejlighed til
missionæren, og på første
sal en til seminarieforstan-
deren. Bygningen var spån-
tækket og havde bislag og
karnap - alt i alt 11 meter
lang og 9 meter bred.
Seminariet blev indviet
15. august med i alt 4 elever.
Med skiftende forstandere,
missionærer og lærere fik
mange grønlændere her en
god og solid baggrund for de-
res fortsatte virke blandt be-
folkningen, men som følge
af svigtende elevtal blev det
nordgrønlandske semina-
rium nedlagt i 1875. De få
elever, der var tilbage blev
sendt til seminariet i Nuuk.
I en periode var blev huset
kun brugt til beboelse, og
store og små begivenheder
fulgte de mennesker, der
her havde en del af deres til-
værelse. Bl.a. blev Knud
Rasmussen født her i huset
7. juni 1879. Faderen var
den mangeårige jakobshav-
nerpræst og sprogforsker,
Chr. Vilhelm Rasmussen.
Moderen hed Sofie Louise.
Genoplivning
Nordgrønlands Seminarium
blev genoplivet i 1900, og
undervisningen kom i gang
med 5 elever. Efter seks år
besluttede så rigsdagen at
lukke det for derefter alene
at bruge seminariet i Nuuk.
Indtil 1960’erne blev byg-
ningen derefter bolig for
præster og kateketer, og da
den davøærende skole i byen
blev for lille, indrettede man
igen undervisningslokaler
og skolekøkken i den gamle
seminariebygning.
Da Mathias Storch skolen
senere blev udvidet, blev
kun skolekøkkenet tilbage i
det nu mere end 100 år gam-
le stokværkshus fra Dan-
mark, og siden har forskelli-
ge dele af bygningen haft ad-
skillige formål. Der har væ-
ret menighedssal, spejderlo-
kale, arkiv, magasin, m.m.
Besøgende til
spøgelser
Forfaldet havde på det tids-
punkt godt tag i huset, men
i 1971 søgte Mogens Voigt
Andersen kommunalbesty-
relsen om oprettelse af et
museum og en museumsfor-
ening. Svaret var positivt, og
i 1972 blev foreningen dan-
net med et kommunalt til-
skud på 10.000 kr. og tilla-
delse til at benytte førstesa-
len af provsteboligen.
Foreningen foretog en del
reparationer og indkøb, og
22. april 1973 blev museet
åbnet med en lille reception.
Samlingerne var ikke store
dengang, men ved at låne sig
frem blev det alligevel en
pæn udstilling.
Alt arbejde med museet
var frivilligt og foregik
udenfor normal arbejdstid,
så byens hoteller fik udleve-
ret nøgler, så de kunne vise
deres gæster rundt. Der var
sågar mennesker, der kom
til museet ved midnatstid i
håb om at se de spørgelser,
der taltes om folk og folk
imellem.
I begyndelsen var det i øv-
rigt så som så med hyggen i
huset. Specielt i mørketiden
kunne der være koldt og
mørkt og nærmest uhygge-
ligt.
Fra 1975 var formanden
bortrejst, og foreningen gik i
sig selv, men efter n omfat-
tende restaurering, som der
blev bevilget penge til i 1977,
stod museumsbygningen
klar i april 1979, og museet
kunne flytte ind i nye og lyse
lokaler.
Staten, der stod for den
økonomiske side af sagen,
overdrog huset til Grøn-
lands Hjemmestyre, som vi-
deregav det til Ilulissat
Kommune.
Efter et par hektiske må-
neder med indretning var
museet klar til genindvielse
7. juni 1979 på Knud Ras-
mussens 100-års dag, hvor
bl.a. hans tre børn var æres-
gæster ved festlighederne.
Kilde:
Mogens V. Andersen:
Ilulissat Katersugaasisiat
Jakobshavn Museum.
250 år
Niuertoqarfiup illuutai, Emilie Rudolph-imit, (1939-51) illo-
qarfimmi nakorsaasup Chr. Nicolai Rudolph-ip nulianit ti-
tartarneqarsimasut.
Handelens bygninger, tegnet af Emilie Rudolph, der var gift
med byens læge (1939-51), Chr. Nicolai Rudolph.
Orsumik siatsivik 1927-mi isikkumisut isikkoqarluni (Ass.:
Arktisk Institut).
Trankogeriet, som det så ud i 1927 (Foto: Arktisk Institut).