Atuagagdliutit - 31.07.1991, Blaðsíða 17

250 år
Ukiut 250-it 17
Glimt fra Knud Rasmussens
eventyrlige liv og virke
Det frie liv og de store vidder var ligeså meget hans hjem som hans arbejdsplads.
Efter et oplæg af Brit Alberg Mortensen, Ilulissat.
Den 7. juni 1879 var der
ikke jubilæum i Ilulissat.
Men det var en festdag
alligevel. Præsten og
hans kone havde fået en
søn, der senere skulle
blive verdensberømt po-
larforsker. Hans resulta-
ter har været eneståen-
de, af mange grunde na-
turligvis, men bl.a. også
fordi hans arbejder og
ekspeditioner mere var
en livsform end egentli-
ge rejser. Han var ligeså
meget hjemme, når han
var på farten sammen
med polareskimoerne i
Grønland og Canada,
som når han i sit hjem i
Hundested bearbejdede
alt det materiale, han
havde indsamlet under
sine helt utrolige even-
tyr.
Der har været sået tvivl
om, hvor grønlandsk Knud
Rasmussen egentlig var, for
når det kom til stykket, var
hans far jo dansk og hans
mors familie gennem flere
generationer halvt dansk og
Knud Rasmussen således
»kun« 1/16 grønlændere.
Men det er jo en foriykt dis-
kussion, for det handler jo
hverken om blod eller gener,
men om kultur og sprog og
hjerte. Og hvad det angår
var Knud Rasmussen
mindst ligeså meget grøn-
lænder som dansker.
Kunuunnguaq - som han
kaldtes - var hele koloniens
kæledægge og det på trods
af, at han var noget af en
spilopmager. Der skulle al-
tid ske noget. Han var en fri
fugl og havde det ikke godt
med trivielle pligter som f.
eks. skolegang og lektielæs-
ning.
Han var ikke ret gammel,
før han fik sine første hun-
de. Selv fortæller han: - De
første hunde, jeg havde som
dreng, var tobenede, thi før
min far betroede mig at køre
med rigtige hunde, havde
jeg et helt spand, der bestod
af grønlandske legekamme-
rater, og deres iver var stor,
fordi jeg havde noget læk-
kert »hundefoder« beståen-
de af rugbrød, skibskiks el-
ler figner og svedsker.
Da Knud Rasmussen var
ni år, foretog Fridtjof Nan-
sen sin fantastiske færd
over indlandsisen på ski.
Han blev Knuds ubestridte
helt og har været med til at
motivere ham til sit senere
virke.
Måtte ikke ro kajak
Som 10 årig fik han et kuld
hvalpe af sin far. Dem skulle
han selv opdrage til at blive
gode slædehunde, og selv
mente han, at de var de hur-
tigste i distriktet. Kajakro-
ning blev han derimod al-
drig god til, for faderen hav-
de så ofte skrevet »druknet
under kajakroning« i kirke-
bogen, at han havde beslut-
tet, at ingen af hans egne
børn skulle ro kajak.
Til gengæld var han ofte
med sin far på embedsrejser
rundt i Diskobugten. Rejser-
ne foregik i storbåd, og man
overnattede i telte. Det er
fra disse besøg rundt om hos
mennesker i distriktet, at
Knud Rasmussen de første
gange fik plejet sin interesse
for at lytte til sagn og fortæl-
linger. En af de sagnfortæl-
lersker, han dengang mødte
fortalte om et folk, der boede
langt nordpå ved jordens en-
Fortsættes næste side
de, og som klædte sig i bjør-
neskind og levede at råt kød.
- Endnu før jeg vidste,
hvad rejser var, besluttede
Knud Rasmussen-ip angajoqqaavi, Sofie aamma Christian Rasmussen.
Knud Rasmussens forældre, Sofie og Christian Rasmussen.
KONTAKT VENLIGST FOR UFORBINDENDE TILBUD
SALGAF ZIBRO PETROLEUMSOVNE OG REFLEX OLIEOVNE
.ULISSAT
V.V.S. aps
Box 142 • 3952 Ilulissat
Telefon værksted 4 38 39
Privat 4 38 20 • 4 43 99
Telefax 4 42 29