Atuagagdliutit - 31.07.1991, Blaðsíða 12

12 ukiut 250-it
:■
Ilulissat 1885-imi. Titartagaq Lars MøUer-imit 1926-mi toqusumit suliaasimaratarsinn aa -
voq.
Ilulissat i 1885. Tegningen kan være udført af Lars Møller, der døde i 1926.
Illu issunik qarmagaq Ilulissani Katersugaasivimmut ilaalersimavoq (Ass.: William Kristi-
ansen).
Jordhytten er blevet en del af Ilulissat Museum (Foto: William Kristiansen).
Itsamitsanit paasisat nutaat katersugaasivimmi
Ilulissat Katersugaasiviata pigai illoqarfik tunngavilerneqaqqajanngikkallarmalli piusimasut
Sunaluunnit ukiunik
akunnaatsuliigaangat
piusimanerani pisima-
sut qaqilerlugit eqqaani-
arneqartarput. Illoqar-
fik ukiunik 250-iliippat
soorunalissaarmi arajut-
sitsaalineqartarput
ukiut taakku ingerlasi-
maneranni suut aallar-
niutaasimanersut qa-
norlu piuttorsariartorsi-
manersut.
Ilulissat 1979-imi kater-
sugaasivivimmik pisaarput.
Katersugaasivik ukiunik
akunnaatsuleereeraluarlu-
ni kisianni akunnaatsuliif-
fiinik taggissisinnaaneq iso-
qanngitsuusaamiippoq. Ka-
tersugaatigineqartullit so-
qutiginartorpassuupput,
ilaat Ilulissat illoqarfinn-
goqqajanngikkallarmatali
piusimasut allallu ullumik-
kut elektronikimik atuiler-
nitsinninneersut. IUoqarfil-
lumi nalliuttorsiortoq paasi-
saqarfigilluassagutsigu Ilu-
lissat Katersugaasiviat pu-
laanngitsoortariaqanngisat-
ta ilagaat.
Katersugaatit piusimap-
put ukiut 1000-it ingerlane-
ranni atortuutigisimasagut,
nalinginnartut eriaginartu-
tullu. Qajaani assaanerni
ujaqqanik sakkuliaasimasut
nassaat oqaluttuuppaatigut
itsarsuaq Saqqarmiut Dor-
setillu inuttaasa atugarisi-
masaannik. Kiisalu katersu-
gaatit ilagaattaaq ukiuni
nutaalerusuni teknikkikkut
atortuutit piuleriartorsima-
sut, soorlu skrivemaskiinat,
kasseapparatit, regnema-
skiinat, raadiut, TV’it allar-
passuillu.
Immaqali aamma avataa-
niit takkuttartunut soquti-
ginaateqamerpaat Ilulissa-
nissaaq katersaataapput:
Init illoqarfiup tusaama-
saassutaasa ilaannut eqqaa-
niutitut aaqqissukkat,
Knud Rasmussenimut Jør-
gen Brøndlundimullu.
Taakkunaniipput angutit
taakku inuunneranut sulia-
risimasaannullu uppemar-
saatissat assilissat piliallu.
Inimi allami katersaatigi-
neqarput timmiarpassuit
kivikkat, Saqqami niuerto-
rusiusimasup naluneqann-
gilluartup Hannibal Fenc-
kerip tunissutigisimasai.
Inimi tassaniipputtaaq aal-
laasitoqqat assigiinngitsut,
paassaasiviillu, aqerlulior-
fiit, qaannap saaqqutai, qul-
liit iginnittortut il.il.
Eqqumiitsuliat atisallu
Katersugaasiviup eqqumiit-
suliaasiviani katersaatigine-
qarput qalipakkat titartak-
kallu illoqarfimmut attuu-
massuteqartut; kiisalu saa-
nernik qiperukkat, tupilaa-
siat kiinarpaliallu.
Inimi aUamiikkipputtaaq
atisaliat assigiinngitsut,
amernik qaatiguuliat ati-
saannaliallu, assuusiat kii-
salu amminik mersukkat
avittakkallu.
Aamaruutissarsiorfikoq
Qullissattaaq mininneqarsi-
manngillat. Qullissat inue-
runnerat Ilulissat malugisi-
maqaat, inuisami amerla-
nersaat Ilulissanut nutser-
simammata. Tikeqqumi
saqqummersinneqarput as-
sit Qullissat peruttulerne-
ranneersut kiisalu aam ar -
suarsiornermi atortuutaasi-
masut ilaat.
Piniutinik saqqummersi-
tat soqutiginaateqarnerit
ilagaat. Piniutit suugaluit
pigineqarput - qajaq, qaan-
nap taalutai, tuukkat, aali-
sarnermut atortut assi-
giinngitsut, kiisalu arfanni-
at sakkui assilisat il.il.
Ilulissattaaq nunaqarfiini
sisamani, Qeqertami,
Oqaatsuni, Saqqami Ilima-
namilu assitoqqat nutaane-
rillu nivingasuutigineqar-
puttaaq.
Ilulissat Katersugaasiviat
aamma paarlaattakkanik
saqqummersitsiortorpoq -
pingaartumik qalipallugit
assilialianik, kigartortugit
naqitanik assilialianik alla-
nillu taamaaqqataannik.
Silataa-
niittut
quersua-
korlu
Katersugaasiviup sioraani
issumik qarmakkamik illu-
liortoqarsimavoq maanna il-
lilerneqarlunilu, oqoruser-
someqarlunilu, kissarsuu-
serneqarlunilu, iteruusivi-
lerneqarlunilu immiorfilior-
neqarlunilu allanittaaq
atortulersugaalersumik.
Orsunut siatsivikortaaq
katersugaasiviup saani sa-
naqqinneqalersimavoq qan-
ga isikkuiatut isikkulerlu-
gu-
Katersugaasiviup, Knud
Rasmussenip inunngorfigi-
simasaata, saniagut Ilulis-
sat katersugaasiviatattaaq
ilagaa quersuakoq kiassa-
gaanngitsoq uninngatitsi-
viusoq nappajat atortuinik,
umiatsiamik ningittagar-
suutitut atortulersukka-
mik, KGH’p atortukuinik
U.U.
Ilulissat Katersugaasiviat
maannakkorpiaq aningaa-
sassarsiorpoq KNI’mit tu-
nissutisiarisimasani umiar-
tornermut tunngasut saq-
qummersitsivissarsiorniar-
lugit.
Ilulissani katersugaasiviup eqqaani illu issunik qarmagaq, 1986-imi Ib Spang Olsen-imit
titartarneqarsimasoq.
Jordhytten ved Ilulissat Museum, tegnet af Ib Spang Olsen i 1986.
1900-kut aallartinnerata missaani ukiuunerani asseq, tassani ilaapput nakorsap illua, oqa-
luffik kiisalu palasip illua. (Ass.: Regner Bentzen, Ilulissani 1899-1904 nakorsaasoq).
Gammelt vintermotiv med lægebolig, kirke og præstebolig omkring århundredeskiftet
(Foto: Regner Bentzen, læge i Ilulissat 1899-1904).
Gå på museum og se
Ilulissat Museum går tilbage fra længe før byen blev by
Ved fødselsdage, jubi-
læer og lignende er det
almindeligt at tænke til-
bage på fødselarens liv
eller på udviklingen på
den virksomhed, der hol-
der jubilæum. Når en by
bliver 250 år er det ligeså
naturligt at se tilbage i
tiden, prøve at finde ud
af, hvad det hele starte-
de med, og hvad der er
sket i mellemtiden.
I Ilulissat fik man i 1979
et rigtigt museum. Det er ik-
ke længe siden, og der går
mange år, inden museet selv
kan holde rundt fødselsdag.
Alligevel er det lykkedes at
skabe en række spændende
samlinger, der fortæller om
stedets fortid fra længe før
Ilulissat blev en by og helt
op til vore dages elektroni-
ske tidsalder. Ilulissat Mu-
seum er det helt rigtige sted
at lære noget om jubilaren.
Museet rummer samlin-
ger fra både hverdag og høj-
depunkter gennem 1000 år.
Fra udgravningerne ved Qa-
jaa er der stenredskaber, der
fortæller om livet i Saqqaq-
og Dorset- menneskenes da-
ge. Samtidig kan den besø-
gende studere den tekniske
udvikling i nyere tid, bl.a. en
samling af skrivemaskiner,
kasseapparater, regnema-
skiner, radioer, TV, o.s.v.
Men måske er det bedst
først at nævne det, de fleste
(udenbys) forbinder med
Ilulissat: Et rum er indret-
tet som mindestue for to af
byens berømte sønner,
Knud Rasmussen og Jørgen
Brøndlund. Samlingen rum-
mer billeder og effekter, som
belyser deres liv og gerning.
I et andet værelse er der
en stor samling udstoppede
fugle, indsamlet og opsat af
den navnkundige udsteds-
bestyrer, Hannibal Fencker
fra Saqqaq. Her er der også
forskellige geværtyper,
krudthorn fra gamle dage,
kuglestøbeforme, kajakred-
skåber, tranlamper, m.m.
Kunst og dragter
I museets såkaldte kunst-
rum, er der en samling ma-
lerier og tegninger med rela-
tion til byen. Der er også
nyt fra byens fortid
benskærerarbejder, tupilak-
ker og masker.
En anden afdeling rum-
mer dragter af forskellige
typer, helpels, skinddragter,
festdragter og lignende samt
eksempler på skindsyning
og -broderi.
Den nedlagte mineby,
Qullissat, har sit eget hjørne
af museet. Fraflytningen af
byen greb stærkt ind i dag-
ligdagen i Ilulissat, fordi
mange af Qullissats indbyg-
gere flyttede hertil. Afdelin-
gen viser billeder fra Qullis-
sats blomstringstid og en del
effekter fra minedriften.
Afdelingen for fangst er
spændende og alsidig. Der
vises fangstredskaber af en-
hver art - en kajak, skyde-
sejl, harpunspidser, forskel-
lige fiskeredskaber af, kopi-
er og hvalfangervåben, m.m.
Fra Ilulissats fire bygder,
Qeqertaq, Saqqaq, Oqaatsut
og Ilimanaq er der en del fo-
tomateriale af både ældre og
nyere dato.
Ilulissat Museum arran-
gerer i øvrigt en række skif-
tende udstillinger - især ma-
lerier, tryk og lignende.
Udenfor -
og i det
sorte pak-
hus
Foran museet er der bygget
en tørvehytte, som netop er
restaureret og indrettet med
briks, soveskind, komfur,
urinbalje, udstyr til immi-
aq-brygning, m.m.
Også det gamle trankoge-
ri er opbygget foran museet,
hvor det altså kan ses i sin
oprindelige skikkelse.
Udover Knud Rasmus-
sens fødehjem, den egentlige
museumsbygning, råder
Ilulissat Museum over det
sorte pakhus, der er indret-
tet til koldmuseum, hvor
man kan se et komplet bød-
kerværksted, en båd med
langliner, gammelt KGH-
udstyr, m.m.
Ilulissat Museum arbej-
der i øjeblikket med at skaffe
penge til et marinemuseum i
en bygning, der er overdra-
get fra KNI.