Atuagagdliutit - 31.07.1991, Blaðsíða 26

I handel var han
dreven dygtig
Købmanden Jacob Severin, Ilulissats eller Jakobshavns
grundlægger, satte aldrig sine ben i Grønland, men
anlagde en grønlandshavn i Hals ved Limfjordens
munding.
Af museumsdirektør Erik Kjersgaard, Den Gamle By,
Århus.
Hollemd-imiut umiarsuaat qjornartorsiulersinnaasarput, - qallunaanit qamutilittarne
qanngikkaluarlutittaaq.
De hollandske skibe kunne godt have problemer, selv når danskerne ikke skød på dem.
At Hans Egede grundlag-
de de dansk-grønlandske
kolonier vil ingen drøm-
me om at benægte, men
at de overlevede ham er
Jacob Severins fortjene-
ste. Da Egede - udslidt og
deprimeret - holdt sin
sidste prædiken i Grøn-
land, talte han over bi-
belordet Min møje er
spildt, på tomhed og vind
sled jeg mig op. Hans han-
delskompagni var en fiasko,
missionen så det ud til, at
herrnhutterne ville overta-
ge, menigheden var affolket
af koppeepidemien.
Da var det, Jacob Severin
trådte ind i billedet - femog-
fyrre år gammel, kun få ar
yngre end Egede og trods
manglende eksamen teolog
lige som han. Hvis alt var
gået, som det plejede, ville
Severin have giftet sig med
en præsteenke for at arve
kaldet, men det gjorde han
ikke. Han fik en købmands-
enke - fyrre år ældre end
han selv - og med hende en
blomstrende forretning,
herunder hvalfangst ved
Spitsbergen og handel på
det nordlige Norge.
Var det hans erfaring med
de arktiske farvande eller
bekymringen for kristen-
dommens videre skæbne i
Grønland, der overbeviste
Severin om, at han skulle ta-
ge over, hvor Hans Egede
slap? Det var i hvert fald ik-
ke grønlandshandelen, som
den så i ud, for regnskaber-
ne var kun egnet til at jage
seriøse investorer langt
væk Alene en optimist - og
Severins optimisme synes at
have været grænseløs - ville
indlade sig på noget sådant,
selvom han også kunne reg-
ne med tilskud fra regerin-
gens side.
Smed hollænderne ud
Den grønlandske handel vil-
le kun svare sig, hvis mæng-
den af hjemførte varer -
først og fremmest spæk og
pelsværk - blev stærkt forø-
get, og det kunne kun ske,
hvis fremmede, først og
fremmest hollandske han-
delsmænd, blev trængt ud af
markedet. Om grønlænder-
ne selv var interesseret i det,
spurgte man ikke om. For
selvfølgelig handlede ind-
byggerne da med alle - ikke
mindst hollænderne, der
gerne solgte dem ildvåben,
hvad den danske regering
nødigt ville. Og i princippet
skulle man formode, at en
rask dansk-hollandsk kon-
kurrence ville stimulere så-
vel efterspørgsel som pris-
dannelse til glæde for grøn-
lænderne.
Men så enkelt var det ik-
ke. Grønland lå langt af led -
var i egentlig forstand wild
west, hvor de ti bud ikke
gjaldt, hvor skippere, som
ikke behøvede at vise sig to
gange på samme sted, ofte
foretrak en éngangsforret-
ning uden at betale - røveri
rent ud sagt - og ind imellem
måtte fortryde, at de var
kommet for skade at sprede
så mange bøsser langs kys-
ten.
Hans Egede grundlagde
handelsstationen Godthåb,
men Severin grundlagde fle-
re med det simple formål at
hævde danske suverænitet
over så lange strækninger
og så store havområder som
overhovedet muligt. Den
første var Christianshåb, si-
den kom Frederikshåb, for i
enevældens dage strøede
man gavmildt om sig med
kongelige navne, når flaget
skulle vises - det være sig i
Nordatlanten, i det Caribi-
ske Hav eller det Indiske
Ocean, men ind imellem fik
den borgerlige Jacob Seve-
rin også listet sig selv ind
med Jakobshavn.
Søkrig
Stedet bar dog ikke navnet
Jakobshavn endnu, da det
indskrev sig i søkrigshistori-
en - nemlig i 1739. Der lå fire
hollandske skibe i havnen,
bevæbnet og forberedt på
lidt af hvert, da Severins flå-
de - underlegen i antal, men
overlegen hvad artilleri an-
gik - lagde sig i passende af-
stand og indledte en kano-
nade. Den varede lidt over
en time og var ganske ublo-
dig, idet man nøjedes med at
skyde rigningen ned, men en
klar dansk sejr var det. Hol-
lænderne blev bugseret til
Christianshåb, hvor man
huggede skrogene op og byg-
gede huse af dem.
I modsætning til Hans
Egede satte Jacob Severin
aldrig sine ben i Grønland.
Han forblev i København -
det vil sige: i 1735 overraske-
de han ved at købe herregår-
den Dronninglund i Vend-
syssel. Det lignede en hon-
nét ambition, for det var ik-
ke ualmindeligt, at store for-
retningsmænd erhvervede
herregårde og dermed også
adgang til titler som baron
eller greve. Men det faldt
vist ikke Severin ind. Han
havde et praktisk formål
med købet - en base for sin
oversøiske handel, kaldet
Grønlands Lykke ved Hals
med skibsværft og tranko-
geri. Han har dermed også
æren af som den første at
udpege Limfjorden som det
sted, hvor den grønlandske
handel burde have hjemme.
Og så mente han, Dronning-
lund var stedet, hvor han
kunne finde pålidelige med-
arbejdere, for han gav ikke
meget for dem, der meldte
sig frivilligt. De var sjældent
Guds bedste børn. Næh,
bondekarle fra Vendsyssel,
håndplukket af godsejeren
selv, som slap for soldaterje-
neste og stavnsbånd, det var
sagen.
Gudfrygtige skulle de og-
så være, og så meget teolog
stak der stadig i Jacob Seve-
rin, at han personligt eksa-
minerede kommende kate-
keter, før han slap dem løs.
Skidt forretning
Det gik også godt nok med
missionen, ligesom det fak-
tisk lykkedes ham at jage
hollænderne væk fra kys-
ten. Men handelen - den var
stadig sløj. Man ville gerne
have set hans regnskaber,
men de findes ikke mere. Vi
kan kun gætte os til, at der
stadig blev drevet smughan-
del, og at hans egne udsend-
te folk næppe var så hæder-
lige, som de burde være.
Han fik aldrig sin forret-
ning til at løbe rundt. Han
red på veksler - også Dron-
ninglund var købt for lånte
penge - og i 1749 gav han op.
Han gik ikke konkurs. Det
forholdt sig bare således, at
engagementet i Grønland
spiste hans formue op. Han
kunne stadig svare enhver
sit, men heller ikke stort
mere.
Jacob Severin beklagede
sig ikke. Han havde ingen
arvinger og så vel sådan på
det, at han havde haft et rigt
liv, og det var godt nok.
Fire år senere døde han,
vellidt af sine bønder på
Dronninglund som en god
herremand, stor i linjerne og
uden smålighed. Ålborgbi-
spen, Peder Brorson skrevet
et mindedigt:
I Vandel var han kløgtig,
men blev dog aldrig ind-
bildt klog.
I handel var han dreven
dygtig,
endskønt han ofte skade
tog.
En fjernere eftertid vil må-
ske have et og andet at føje
til, som Brorson ikke havde
øje for - noget om hvide
mænds nævenyttige ind-
blanding i andre folks liv og
færden. Måske havde grøn-
lænderne været lykkeligere
uden mission, handel og
kopper. Men det var egentlig
ikke problemet i 1740’erne.
Grønland var for længst op-
daget, og europæerne var
der. Spørgsmålet var, om
det så skulle være danskere
eller hollændere. Kun i det
valg kunne Jacob Severin
træffe en afgørelse, og han
var ikke i tvivl.
250-inngortorsior-
nissinni pilluangaaritsi.
Illoqarfiup siunissamis-
saaq piorsartuarneqar-
nissaanut peqataaju-
maarpugut.
Hjertelig tilykke
med 250 års jubilæet.
Også i fremtiden vil vi
være med til at udbve-
ge byen.
P. VAGN MADSEN ApS
TØMRERMESTER
Box 300.3952 ILULISSAT . TLF. 43340 . TELEFAX 43183
llulissat Olietransport
v/Aage Middelfart
Box 16 • Tlf. 4 33 88 • 3952 llulissat
Levering af OLIE og SMØROLIE til fiskerne på havnen
Chauffør Knud Reimer tlf. 4 36 54