Atuagagdliutit - 31.07.1991, Blaðsíða 19

250 år
Ukiut 250-it 19
Katersugaasiviup pisortaa Mogens Voigt Andersen qiperukkap Knud Rånmussen-imik
kiataanngorlugu takutitsisup - Pipaluk Freuchen-mit tunissutip - saani.
Museumsleder Mogens Voigt Andersen ved en buste af Knud Rasmussen - en gave fra
Pipaluk Freuchen.
Fortsat fra forrige side
I 1928-30 blev der bygget
kirke, skole, større butik og
hospital med fast læge og sy-
geplejerske, og en del af
overskuddet fra handelssta-
tionen gik til gratis læge-
hjælp og til socialunderstøt-
telse til de dårligst stillede i
samfundet.
Knud Rasmussen oprette-
de et råd af lokale folk, Fan-
gerrådet for Kap York Di-
striktet, hvis vedtægter blev
offentliggjort 27. juni 1927.
Thuleloven blev stadfæstet
af den danske stat i 1931, og
fangerrådet og loven funge-
rede frem til 1. januar 1963,
da den vestgrønlandske
kommunalordning blev ud-
videt til også at gælde Thule
distriktet.
Rejserne
Som ovenfor beskrevet be-
gyndte Knud Rasmussen sit
rejseliv allerede som stu-
dent, og han brugte resten
af livet på sine ekspeditio-
ner, afbrudt af ophold i Dan-
mark, hvor han nedskrev si-
ne beretninger og øvrige re-
sultater fra ekspeditioner-
ne.
Han gennemførte Den Et-
nografiske Ekspedition til
Nordvestgrønland i 1906-
1908. Ledsagere på rejsen
var to kammerater fra Thu-
le. De hed begge Ulloriaq, og
han måtte derfor kalde dem
Den Yngre og Den Gamle.
Han havde altid ønsket sig
at køre ad den vej, som de
forhistoriske eskimoer hav-
de vandret ad til Grønland.
På ekspeditionen undersøg-
te han Ellesmere Land på
den canadiske side af Smith
Sund - særligt med henblik
på fangstmulighederne.
1. Thuleekspedition
1. Thuleekspedition udgik
fra den nyoprettede han-
delsstation Thule med pola-
reskimoisk udrustning. Hol-
det bestod af Knud Rasmus-
sen, Peter Freuchen, Inukit-
soq og Ulloriaq. De havde 4
slæder og 53 hunde.
Rejsens formål var at
kortlægge den formodede
Peary-kanal, der skulle ad-
skille Pearyland og Grøn-
land samt holde udkig efter
Ejnar Mikkelsen og Ivar
Iversen, der var strandet i
Nordøs tgrønland.
Udturen gik 1230 kilome-
ter over indlandsisen med
en gennemsnitsfart på 62 ki-
lometer om dagen. Ekspedi-
tionen opholdt sig i ca. en
måned i Peaiyland, hvor de
levede af jagten på stedet.
De opdagede, at Pearykana-
len ikke eksisterede, og Mik-
kelsen og Iversen så de ikke
noget til.
2. Thuleekspedition
2. Thuleekspedition fra 1916
til 1918 havde som formål at
kortlægge de store stræk-
ninger af Nordgrønlands
kyst, som kun var delvis
kendt. Under ledelse af
Knud Rasmussen og med
deltagelse af Lauge Koch og
Tobias Gabrielsen blev Mel-
villebugten kortlagt med
hundeslæde. Om sommeren
blev der foretaget arkæolo-
giske udgravninger ved
Thulestationen, som også
blev udgangspunkt for den
egentlige slæderjse langs
kysten nordpå til De Long
fjorden. Foruden Knud Ras-
mussen deltog her Ajako,
Inukitsoq, Nasaittorluar-
suk, Lauge Koch, Thotild
Wulff og Hendrik Olsen,
seks hundeslæder og 72
hunde. Strækningen blev
kortlagt, og der blev foreta-
get geologiske, botaniske og
arkæologiske undersøgel-
ser.
3. Thuleekspedition
Knud Rasmussen deltog ik-
ke selv i denne ekspedition,
der blev gennemført i 1919-
1920, men havde planlagt
den. Formålet var at udlæg-
ge et stort depot på Ellesme-
re Lands nordkyst til støtte
for nordmanden Roald
Amundsens nordpolsfærd.
4. Thuleekspedition
Den 4. Thuleekspedition i
1919 startede med alminde-
lig sommerbesejling til Am-
massalik for at foretage et-
nografisk/folkloristiske stu-
dier, hvoraf en del blev of-
fentliggjort i Knud Rasmus-
sens bog Myter og Sagn.
5. Thuleekspedition
I 1921-1925 opfyldte Knud
Rasmussens sin livsdrøm
om at besøge alle eskimoiske
folkeslag i Canada og Alaska
samt de asiatiske eskimoer -
det sidste blev dog forbudt af
russerne.
Formålet var af arkæolo-
gisk/etnografisk art, men
dertil kom en række opgaver
af geografisk og naturhisto-
risk karakter.
Deltagerne - 6 grønlænde-
re og 5 danskere - etablerede
sig i hovedkvarteret, Blæse-
bælgen, på Danske Øen i
Arktisk Canada. Derfra ud-
gik talrige rejser de næste to
år. I marts 1923 startede
Knud Rasmussen på Den
store slæderejse, som han
har beskrevet i Fra Grøn-
land til Stillehavet. Blandt
de konkrete resultater af
ekspeditionen kan nævnes
20.000 museumsgenstande
og 5.500 sider samlet i 32
videnskabelige afhandlin-
ger.
6. og 7.
Thuleekspedition
Knud Rasmussen havde i
mange år ønsket at udforske
Østkysten, og i 1931 tog han
afsted på en rekognosce-
ringsrejse (6. Thuleekspedi-
tion) som forberedelse til 7.
Thuleekspedition.
I 1932 blev hundeslæden
så skiftet ud med skibet
»Th. Stauning«, syv motor-
både og et fly, og antallet af
medarbejdere blev mange-
doblet. 1 1932 blev det til 37
danske videnskabsmænd og
25 grønlændere, og i 1933 45
danske, 5 udlændinge og 50
grønlændere.
Begge år bestod arbejdet i
kortlægning og luftfoto af
Østkysten, geologiske, gla-
ciologiske, zoologiske, bota-
niske og arkæologiske un-
dersøgelser af landet og et-
nografiske studier af øst-
grønlændernes folklore.
Som et led i ekspeditionen
blev der optaget en hand-
lingsfilm, Paalos Brude-
færd, instrueret under
Knud Rasmussens ledelse.
Knud Rasmussen blev syg
under ekspeditionen, formo-
dentlig af madforgiftning og
blev sendt til Danmark,
hvor han 21. september døde
på Gentofte Sygehus, kun
54 år gammel.
Grønlandsbankip llulis-
sallu kommuniata ukiut
250-it tulliit aallarteri-
aannanngorpaat.
Ukiut 250-it siulliit pillu-
git pilluaritsi.
Grønlandsbanken og
llulissat kommune
er klar til at tage fat
på de næste 250 år.
Hjertelig tilykke med
de første 250 år.
Grønlandsbanken
Aktieselskab
Postboks 1033.3900 Godthåb