Atuagagdliutit - 06.07.1992, Blaðsíða 2

2 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 76 1992
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
Naqiteriait».l‘>oq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39 , X3900 Nuuk,
Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Telex 9 06 31 agagag gd
Slulersulsut
Bestyrelse
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/f ormand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Karln Rojkjær
Egon Sørensen
Allattoqarflk
Administration
Aaqqlssulsuuneqarflk;
Chefredaktion:
Philip Lauritzen (akisuss./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen
Kurt Kristensen (Red.sek.)
Stina Skifte (Nyhedsred.)
John Jakobsen
Karin Rojkjær
Torben Østergaard Moller
Jørgen Hansen (nuts./tolk)
Apollo Josenius (nuts.Aolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Atuagaasilvlk
Eskimo Presa
Eva Højrup
llanngutasalortortaavut
Korrespondenter
Nanortallk: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut Karl M. Josefsen
Manlltsoq: Søren Møller,
Slslmlub Wilhelm Olsen,
Markus Olsen,
Kangaatslaq: Jensigne Jeremiassen
Aaslaab Oluf Ostemann,
Anda Poulsen,
Qaslglanngult Søren Lange,
llullssat Kaja Mørup,
QoqertarsuaqrHans Peter Grønvold
Uummannaq: Matheæs Fleischer,
Upernavlk: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Taslllaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormllt: Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Nuuk:
Karina Kleist
Svend Aage Svalberg
Fax: 231 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
København:
NISSIK, Grønlands reklame
c/o Politikens Serviceselskab A/S
Vestergade 24,1.1456 Kbh. K.
Telefon 33 33 96 51
Telefax 33 32 86 74
Merete Ramløv (telefontid: Kl.09-12)
Annoncet ullunik qulinik sioqqut-
silluni tunninneqartassapput
Annonceindlevering
senest 10 dage før udgivelsen
Kasten Jensen (forretningsfører),
Laila Bagge Hansen
Vivi Lynge Petrussen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngomeq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Plsartagaqarneq
Abonnement
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Ane Bohmert (Ilioq./Typo.),
Kunuk Holm (llusilers./Graf.),
Naqiterneqarfla
Kujataata naqiterlvia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Jette Brandt
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
m-
NUUK-
naallagiaaruppoq. Nal. 19.15-ip missaaniit nal.
akunnerata ataatsip ingerlanerani Nuuk ta-
joorfeqarfimmut atasoq aserorsimasoq. Pujo
snpput.
Pumpi taartinsiiq aallartikkiuniaassinavoq,
aallartituarmallu oliap naqitsincra appcrccr-
aiiualluni, taamnammaUu aallarami iluaqu-
taaasinnaaaimanani.
freertut suliartortinncqartariaqaraimapput,
NUUK - Lørdag aften »-døde« vaskemaskiner,
kogeplader, musikanlæg og alle andre elektri-
lerne, brød flammen. Når udstødningsventiler-
ne ikke fungerer, stopper hovedmotoren.
Reservepumpen startede også som den skul-
le, men da var olietrykket faldet, så reserven
Agnethe Davidsen -
den tabte fangerkone
Forældre bliver frataget ansvaret for deres børn af pædagoger og det sociale
system, mener Agnethe Davidsen, 1. viceborgmester i Nuuk
NUUK(LRH) - Det meste af
Agnethe Davidsens barn-
dom var præget af kvinder.
Hun og hendes kusine Pou-
line voksede op hos deres
bedstemor Kistat Lund. De-
res bedstefar, Henrik, døede
da Agnethe var fem år.
Det var en barndom fyldt
med kærlighed, men også
med strenge regler og faste
opgaver.
- Vi havde ikke rindende
vand eller et el-komfur. Der-
for skulle vi, inden vi gik i
skole, hente vand, kul og
brænde, så bedstemor havde
de ting, hun skulle brug,
mens vi var i skole.
- Vores bedstemor syede
meget i skind. Og selvom vi
kun var kvinder i huset, så
havde bedstemor mange be-
kendte, som forsynede os
med skind. Derfor lærte vi
også meget tidligt at sy i
skind. Var der ikke husar-
bejde til os, blev vi sat til at
sy i skind, skrabe det eller
plukke fugle.
- Det mest irriterende for
os var, når det om vinteren
blæste op om natten, og vi
blev trukket ud af vores sen-
ge for at redde skindene ind
i huset. Det husker jeg sta-
dig som meget irriterende,
fortæller Agnethe Davidsen.
Speciel dame
Kistat Lund havde specielle
meninger om nogle ting. For
eksempel havde hun en idé
om, at vandet i Nuuk smag-
te bedre nogle steder end an-
dre.
- På et tidspunkt skulle vi
hente vand fra en kilde ved
Ilinniarfissuaq. Det var den-
gang, der ikke var noget
elektrisk lys i gaderne. Så i
buldermørke måtte vi gå for
at hente hendes drikkevand.
Brønden var som regel fros-
set til om vinteren, og vi
måtte bruge spanden til at
ødelægge isen, så hun kunne
få det drikkevand hun ville
have.
- Senere ville hun så have
vand fra vandsøen, og så
måtte vi tage derop. Senere
igen ændrede hun mening
og ville have vand fra en lille
elv ved Sarfaannguit. Det
var noget af en tur, vi skulle
gå for at opfylde hendes øn-
ske om at drikke vand.
- Vi måtte ikke strejfe om.
Vi måtte ikke engang være
spejdere, for som hun sagde
- de for bare rundt og lavede
ingenting. Piger skulle, ef-
ter hendes mening, arbejde.
- Efter jeg blev gift, har
hun også indrømmet over-
for mig, at hun havde opdra-
get os til at være fangerko-
ner, og hun havde da også
udset sig min og Poulines,
kommende fanger-mænd.
Uddannelse
Agnethe havde andre drøm-
me. Hun ville være børneha-
velærerinde. Men det var ik-
ke sådan lige til, dengang i
50-erne og 60-erne, at vælge
en uddannelse.
- Dengang skulle man selv
henvende sig på en arbejds-
Agnethe Davidsen 1. februar 1967-imiiili Landsrettimi suli-
simavoq. (Ass.: Knud Josefsen)
Agnethe Davidsen har siden 1. februar1967 været ansat ved
Landsretten. (Foto: Knud Josefsen)
plads og sige: Her er jeg, jeg
vil gerne uddannes. For at
blive børnehavelærerinde
skulle man være her i Grøn-
land i tre år. Et år i en bør-
nehave, et år i huset og et år
i en døgninstitution. Heref-
ter skulle jeg fire år til År-
hus for at gå på børnehave-
seminarium.
Agnethe gennemgik de tre
år her i landet, men blev i
mellemtiden mor til Søren.
- Jeg fik ikke lov til at tage
min søn med til Danmark.
Og selv om jeg kun var 18 år,
så følte jeg mig meget mo-
den. Jeg havde fået et an-
svar, og det var mit alene!
Altså måtte jeg sige fra og
lade være med at blive bør-
nehavepædagog. Selvom jeg
har haft en god og tryg barn-
dom, så ville jeg ikke udsæt-
te mit barn for det, jeg selv
havde været igennem. Han
skulle vokse op hos sin mor.
- Så stod jeg der.. Og der
var ingen muligheder.
Heldigvis var forstande-
ren for Red Barnets Børne-
have, Esther Mikkelsen,
glad for Agnethe og ville ger-
ne hjælpe hende. Ved hen-
des hjælp blev Agnethe an-
sat i byens kæmnerkontor.
Landsretten
- Jeg fik en plads som med-
hjælp på socialkontoret,
som var noget helt nyt den-
gang i 1966. Det bedste ved
arbejdet var de ældre. De fik
pension i slutningen af må-
neden og jeg elskede at dele
penge ud til dem. Der var
glæde fra morgenstunden,
når de skulle have penge.
- Men kun efter et halvt år
kom kæmneren og sagde, at
der ikke længere var brug
for mig. Tak for denne tid.
Og så var jeg fyret.
- Ogselvomjegpådet tids-
punkt var blevet gift med
Aqqaluartaa, og gravid med
Heidi, så ville jeg have arbej -
de. Og endnu mens jeg
tænkte på, hvad jeg nu skul-
le, kom der bud fra landsret-
ten. Om jeg var interesse-
ret... Dagen efter jeg blev fy-
ret fra kæmnerkontoret,
blev jeg ansat i landsretten.
Så siden 1. januar 1967 har
jeg været ansat her.
- Jeg er meget glad for mit
arbejde. Jeg har prøvet at
være affdelingsleder, væk
fra Landsretten, men det
brød jeg mig ikke om. Når
man ikke er jurist, er det el-
lers den højeste stilling, man
kan få indenfor retsvæsenet
her i landet. Men i den stil-
ling havde jeg ikke direte be-
røring med mennesker. Jeg
hørte ikke længere om,
hvordan man arbejdede for
mennesker med problemer.
Derfor bad jeg vores chef,
landsdommeren, om ved
først givne lejlighed, at få
mig tilbage til landsretten.
Så nu har jeg det godt igen.
Hjemmegående
bedstemor
- Vores bedstemor var hjem-
megående. Vi, der er vokset
op i 50-eme, havde vores
mødre, og vi vores bedste-
mor, hjemme. Jeg husker
det altid som noget rart, at
der var én, når vi kom hjem
fra skole. Vores mad stod pa-
rat til os.
- Vores børn var i vugge-
stue og børnehave. Aqqalu-
artaa og jeg gik på arbejde.
Jeg hentede børnene, købte
ind, lavede mad og lagde
børnene i seng. Tiden indtil
de begyndte at gå i skole gik
forfærdeligt hurtigt. De syv
år er ingenting i et livsfor-
løb, men har meget stor be-
tydning.
- Hvis jeg skal vurdere
børn og forældrenes liv, så
er de første syv år af et barns
liv, de vigtigste. Dem burde
man væren om. De har me-
get at sige for bønrnes sene-
re liv.
AG: - Fortryder du så, at
du ikke var hjemme hos
dem?
- Ja. Og havde vi haft råd,
ville jeg også have været
hjemme hos dem. Det er ik-
ke fordi jeg har noget imod,
at børn er i børnehaver, for
børn har brug for at lege
med andre børn, og i disse
tider, hvor de fleste kvinder
er udearbejdende, er der ik-
ke børn at lege med udenfor
børnehaverne.
- Men hvad jeg også kan
lide fra min egen barndom
er, at vi selv fandt på lege.
Fandt selv ting, vi kunne få
til at forestille alt muligt.
Der var ingen pædagoger til
at fortælle os, hvad vi skulle
foretage os. Det tror jeg er
sundt.
Nye tider
- Men tiderne er anderledes
i dag. Vi skal tjene penge.
Derfor er begge parter nødt
til at være udearbejdende.
Det er svært at vende tilbage
til gamle dage. Men i dag ser
man ikke sine børn i mange
timer om dagen.
- Problemet er, at man i
dag har så mange pligter.
Betaler man ikke husleje,
bliver man smidt ud. Der
kræves meget af forældre.
Jeg tror endda, man kan si-
ge, at de ikke længere har
hele ansvaret overfor deres
børn. Myndighederne klarer
det hele.
- Der er fordele, men også
ulemper, ved den måde vi le-
ver i dag.
- Når jeg ser dyreudsen-
delser i fjernsynet bliver jeg
gang på gang overrasket
over dyrenes beskyttelse af
deres unger, indtil de kan
klare sig selv. Sådan burde
vi også være. Og den periode
burde nok være de første syv
år.
- Hvis bare man havde
mulighed for at være hjem-
me halvdelen af dagen, er jeg
sikker på, at det også ville
gavne, økonomisk og socialt
- ja hele befolkningen ville
have gavn af det.
Ingen forældrekrav
- Og så mener jeg iøvrigt, at
der er alt for lidt krav fra
forældre til pædagogerne.
Det er i dag pædagogerne,
der bestemmer børnenes liv
om dagen. Og når børnene
kommer hjem, er de trætte.
Hvor er forældrerollen hen-
ne, spørger Agnethe David-
sen, som er meget socialt in-
teresseret og i den forbindel-
se var landsstyremedlem for
sociale anliggender i 1983
frem til 1984, hvor IA vælte-
de Siumut på grund af
landsstyrets indgåelse af fis-
keriaftale med EF.
Agnethe Davidsen er ak-
tivt medlem af Siumut og er
i dag 1. viceborgmester i
Nuuk.
Hun er meget spændt på
kommunalvalget i april
1993. Ved sidste valg fik
hun, efter afdøde borgme-
ster, Kunuk Lynge, flest
stemmer i Siumut.
- Hvis folk vil have mig
som borgmester, så vil jeg
gerne, siger hun til AG.