Atuagagdliutit - 06.07.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUT1T/GRØNLANDSP0STEN
NR. 76 1992
agsgaag^msmwmmmmsmsmsissm

Ny spændende udstilling:
Landsmuseet viser
fangst og fiskeri
Udstillingen i det røde pakhus stort set færdig —
Også betonpakhuset skrider godt frem
Opstillingen af en permanent sæ-
rudstilling om landets hoveder-
hverv — fangst og fiskeri — nær-
mer sig i denne tid sin færdiggø-
relse på Grønlands Landsmu-
seum i Nuuk. Det er det røde pak-
hus. altsi huset nærmest Koloni-
havnen, der i stueetagen kommer
til at rumme denne udstilling.
Der kommer mange spændende
ting på den nye udstilling, og den
vil oven i købet få mere åben ka-
rakter, end de øvrige samlinger
på l-andsmuseet.
Det betyder blandt andet, at
man ikke skal betale entre for at
få lov til at se udstillingen. I mu-
seets åbningstid vil dørene være
åbne. og man kan frit gå ud og
ind.
Oprindeligt havde man beslut-
tet, at udstillingen helt skulle stil-
les under publikums beskyttelse,
men da den kommer til at rumme
den del kostbare ting, har man
dog til slut bestemt sig for at in-
stallere TV-overvågning i bygnin-
gen.
Sejldugsjollen
Blandt de ting, som udstillingen
kommer til at rumme, kan næv-
nes to konebåde og nær ved en
halv snes kajakker. Blandt både-
ne kommer der også et lokalt is-
læt. idet sej ldugsj olien også er re-
præsenteret.
Denne overgangsform mellem
kajak og jolle er lokal, idet den er
opstået i Nuuk distrikt. Det var
fangere i Kangeq, der første gang
fandt på at bygge et skelet af tyn-
de lister i en mere rummelig form
end kajakken og derefter betræk-
ke skelettet med sejldug.
Hundeslæden får også sin na-
turlige plads i udstillingen, og det
samme er tilfældet med de for-
skellige redskaber, der i tidens løb
er blevet udviklet og har fundet
anvendelse inden for fangst og fi-
skeri.
Dyr, fugle og skind
For at komplettere billedet af
fisker- og fangertilværelsen bliver
der også udstillet de fleste traditi-
onelle fangstdyr.
En meget fin samling fugle pry-
der den ene langvæg i pakhuset,
og fra Grønlandsgarveriet i Qa-
qortoq venter man at modtage en
samling skind fra de forskellige
sælarter.
En montre med et enkelt sæl-
skelet — det er den spraglede sæl
— er ligeledes med i udstillingen,
og centreret omkring den kone-
båd, der får sin plads midt i loka-
let, vil publikum kunne se et antal
legemsstore dukker iført den be-
klædning, der traditionelt anven-
des til fangst og fiskeri.
Betonpakhuset
Også indretningen af betonpak-
huset nærmer sig afslutningen.
Faktisk skal den officielle afleve-
ring fra håndværkernes side finde
sted 1. juli, men endnu ved man
ikke med sikkerhed, om denne da-
to kan overholdes.
Kort kan det nævnes, at beton-
pakhuset i stueetagen kommer til
at rumme det allerede indrettede
konservatorværksted. Derudover
skal Arons og Jens Kreutzmanns
akvareller samt dragterne fra mu-
miefundet udstilles i stueetagen.
Førstesalen kommer til at rum-
me resten af mumiefundet, og
derudover indrettes der på denne
etage et avanceret fotografisk la-
boratorium. Endeligt bliver der
også plads til magasiner.
Helt oppe under tagryggen ind-
rettes der yderligere magasin-
plads, ligesom en del af arealet
bliver reserveret til studierum.
TEKNOFLEX
CONTROL
SYSTEM Ar

Piniakkat saqqummersitat ilagaat timmiarpassuit Aajuku Flora Heil-
mann aamma Bendt Pedersen timmissat igalaalinnut ilineqannginneri-
ni saliisuL
Udstillingen af fangstdyr omfatter en stor samling fugle. Her er Florr
Heilmann og Bendt Pedersen i gang med en sidste rengoring af fugler
inden de sættes i montrer.
med»Bib-Bib« lydsignal for
over-eller underbelysning.og
*n'e kompakte, letvæ«’*
^ikon kv-'
fmåE »-*•**«*’
É ff ti m% Mi* - l'.A 1 Hf
1 år H m * ' ’ffP*
Nunatta Katersugaasiviata allineqarnissaa saqqummersitsinissarlu AG-p 1982-imi allaase-
raa. Assilineqarami Flora Heilmann qaammatit qassissunnguaannat katersugaasivimmi
sulisimavoq.
11982 skrev AG om udvidelsen og udstillingen på Landsmuseet i Nuuk. Flora Heilmann
havde arbejdet nogle få måneder på museet, da billedet blev taget.
Nuuk aasarpalaaleriarmat Flora anaananilu Inspektørbakkimi illup anerasaartarfiani se-
qinnisaarput. (Ass.: Louise-Inger Lyberth)
Nu, h vor det gode vejr er kommet til Nu uk, nyder Flora solen sammen med sin mor i gården
bag forældrenes hus på Inspektørbakken. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
Nysgerrighed driver værket
Flora Heilmann har arbejdet på Landsmuseet i ti år
NUUK(KR) - For ti år siden
skrev AG om Grønlands
Landsmuseum i Nuuk, som
var i gang med at tilrette-
lægge en udstilling om
fangst og fiskeri. På et af bil-
lederne ses Flora Heilmann.
Hvad er der sket siden den-
gang?
Flora Heilmann begyndte
på landsmuseet i Nuuk i
april 1982. Museet søgte en
restaureringselev, og Flora
søgte stillingen. Hun var 24
år gammel og havde i et års
tid arbejdet på lægeklinik-
ken som tolk. Men Flora
syntes alle muligheder lå åb-
ne.
- Først tænkte jeg, at det
kunne jeg nok ikke klare,
men de påtog sig opgaven at
oplære mig. På det tids-
punkt var man startet med
grønlandiseringen, hvor
flest mulige stillinger skulle
besættes med grønlandsk
arbejdskraft. På museerne i
Danmark er museumsfolk
fagfolk og specialister, men
her var vi et lille team, som
skulle kunne klare lidt af
hvert. Cirka hvert andet år
kom en ny konservator op
fra Nationalmuseet i Køben-
havn.
Lidt på glat is
- Det første år var meget
spændende, for alt var helt
nyt. Og så var det spænden-
de at arbejde sammen med
folk fra Nationalmuseet. De
er jo specialister, så nogen
gange var de faktisk også
lidt på glat is. Der har altid
været et fantastisk sam-
menhold mellem kollegerne.
Det er måske gået lidt i styk-
ker nu, hvor museet og land-
sarkivet er blevet lagt sam-
men. Det er blevet for stort,
siger Flora Heilmann.
- Det er ikke et alminde-
ligt kontorjob, og der skal ik-
ke produceres en bestemt
mængde som på en fabrik.
Arbejdet var meget selv-
stændigt. Mange gange måt-
te jeg prøve mig frem. Det
var også meget kreativt, for
eksempel, når der skulle
bygges en udstilling op. Til
de grønlandske dragter byg-
gede vi selv ginerne, for
dragterne skulle ikke bare
hænge på nogle mannequin-
dukker, fortæller Flora
Heilmann.
-1 midten af 80’erne var
jeg to gange på studieophold
på Nationalmuseet i Køben-
havn. Så har jeg været på
tjenesterejser fra syd til
nord. Det nordligste er Qaa-
naaq, hvor jeg også var på en
slædetur i forbindelse med
restaureringen af Knud
Rasmussens hus ved Pittu-
fik. Det er nu blevet flyttet
og lavet om til museum. Jeg
skulle sammen med mu-
seumslederen herfra over-
våge flytningen og se på de
få ting, der var blevet samlet
ind. For et par år siden var
jeg i Canada i forbindelse
med hjemmestyrets kultur-
aftale med North West Ter-
ritories, siger Flora Heil-
mann.
På orlov
I dag har Flora Heilmann
orlov fra sit job på Lands-
museet. Det skyldes, at hun
i efteråret blev syg og ind-
lagt og senere fik diagnosen
maniodepressiv. I dag er
Flora ved at være ovenpå
igen og regner med at kunne
begynde at arbejde inden
længe.
Gennem flere år boede
Flora sammen med en kære-
ste, som hun også fik et barn
sammen med for fire år si-
den. Selv om de to voksne
ikke længere bor sammen,
så tilbringer de alligevel me-
get tid sammen for datte-
rens skyld.
11984 tog Flora Heilmann
og hendes samlever på hen-
des livs tur. Rejsen gik til
Nairobi og videre til øgrup-
pen Seychellerne ved Afri-
kas østkyst. - Det var en
spændende rejse. Egentlig
ville vi have været på en sa-
fari, men der var for få til-
meldte til turen. Nu bliver
det til sejlture ind i fjorden
sammen med en kollega, der
har et sommersted derinde,
siger Flora Heilmann.
- Tre år i træk var jeg med
i Diskobugten til udgravnin-
gerne af Saqqaq-bopladser-
ne. Det var omkring en må-
ned ad gangen, og det var
bestemt ikke et 8 til 16 job.
Selv om det egentligt ikke
var mit job, var jeg også med
til nogle af udgravningerne.
Det var en fantastisk ople-
velse at stå med ting i hån-
den og så tænke på, at den
ting ikke er blevet rørt af et
menneskes hånd i 4.000 år.
Vi fandt skæftede knive,
stenredskaber, hele træskå-
le og rester af dragter. Man
går og tror, at folk dengang
var meget primitive, men
det ændrer sig, når man fin-
der ting og redskaber, der er
så flot forarbejdede, siger
Flora Heilmann.
Qilakitsoq
- Jeg har også været med til
at konservere dragterne fra
Qilakitsoq. Dragterne var
konserverede, da de efter tre
år kom tilbage til Grønland.
Men der var en stor kasse
med, hvor der var ting i, som
man ikke havde nået at gøre
noget ved i Danmark. Hen-
de, der i Danmark havde
konserveret dragterne, kom
herop og lærte mig, hvordan
dragterne skulle behandles.
Jeg må have været ret mo-
dig, at jeg turde. Men jeg
konserverede et stort telt-
skind og resterne af en
dragt, fotæller Flora Heil-
mann.
- Man får et begreb om sin
kultur og historie, når man
arbejder med de gamle ting.
De er med til at bekræfte ens
identitet som grønlænder.
Det er spændende at få ind-
blik i historien, og man får
en følelse af at værne om og
blive bevidst om vores histo-
riske baggrund. Jeg ser hi-
storien som en lang kæde,
hvor jeg kan se forløbet. Jeg
kan forestille mig, hvordan
udviklingen er gået fra en
kultur til en anden. Qilakit-
soq-dragterne beviser, hvor
dygtige eskimoerne har væ-
ret, men også, at de har haft
deres mode i beklædningen.
Det har givet utroligt meget,
at mumierne er blevet un-
dersøgt, og vi har fået en
stor viden. Uden den begyn-
der historieskrivningen jo
først med danskernes an-
komst hertil og kristningen
af grønlænderne. Man bør
være stolt af, at der er vid-
nesbyrd om en identitet før
kristendommen.
Nysgerrighed
Flora Heilmann har selv sy-
et en Qilakitsoq-dragt til sig
selv. Hun har brugt den,
men lige nu er den udlånt til
en skuespiller fra Silamiut.
- Jeg lavede den sammen
med en kollega, Johanne,
som nu er museumsleder i
Qeqertarsuaq. Jeg har også
syet kamikker, og forsøgt
mig lidt med at skære i ben.
Jeg vil gerne prøve tingene,
men jeg kunne ikke tænke
mig at lave ti stykker af hver
ting. Jeg prøver, fordi jeg
godt kan lide at få bekræf-
tet, at det kan jeg godt klare.
Mennesket skal være i gang
og nysgerrig, det er det, der
driver værket, siger Flora
Heilmann.
NUUK(KR) - Under overskriften »For 10 &r al-