Atuagagdliutit - 13.07.1993, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 71 1993
Fravær og
forsømmelser
Af: Lærer ved GU i Nuuk Peter
Colding-Jørgensen

Er en lærer så meget væk, skal skolen skaffe vikar, hvis det overhovedet er muligt. (Foto: Knud Josefsen).
Iluareqqunermik inuiaqatigiit
salluliuuttariaqanngilagut
All.: Josef Motzfeldt, inatsisartuni ilaasortaq
AG-mi allaaserisainut
»PisAitsit sajukullan-
nartut«-nik qulequtser-
neqarsimasumut oqaati-
giumaaat.
Allaaserisarli allaaserin-
nittuata pissutsinut inuia-
qatigiit ullumikkut atukkat-
sinnut malinnaanngippal-
laarsimaneranik imaqarne-
rummat takisuuliuutigini-
anngilara. Allaaserinnittoq
tullianik tamanut ammasu-
mik ataatsimiititsinermi na-
juutissaguni isummani ta-
makku itisilersinnaaju-
maarpai.
Inuit qinigaata kialuun-
niit inuiaqatini nunanilu sa-
pinngisani atorlugic ajunn-
ginnerpaamik sullinniarta-
riaqarai isumaqarpunga.
Aammali qinikkat ilaqartar-
pugut innuttaasunut ilua-
reqqunermik nunatta anin-
gaasaqarnerata ullumikkor-
piaq artugaannik, tusarner-
sunilli, oqaluinnarumasar-
tunik.
Aamma innuttaasup kia-
luunniit, minnerunnngitsu-
mik aalisartortatta aalisak-
kerinermilu sulisorisatta,
arajutsisimanngilaat aali-
sarnermi aalisakkanillu tu-
nisassiomermi pissutsit ul-
lumikkorpiaq aatsaat taa-
mak ilungersunartigimma-
ta.
Tunisassiaqarsinnaaneq
pingaarnerpaamik pinngor-
titap pissusaata aqutaraa,
tunisassiallu nioqqutigini-
arneri pisisartut aqajarui
akiliisinnaassusiallu naala-
gaapput. Sumummi iluaqu-
taassava tunisassioralualla-
rutta pisisartut mamarinn-
gisaannik imaluunniit akis-
saqartinngisaannik. Asser-
suutigalugu tunisassiassap
pisiarinerani, suliarineqar-
nerani, qerititsivimmi
uninngatinnerani, nassiun-
nerani takoqqusaarutigine-
ranilu kiilumut aningaasar-
tuutit 50 koruunniusimap-
pata nunarsuarmili unam-
millernerup pisisartullu aki-
liisinnaassusiata tunisassi-
arput 28 koruuniinnaqassa-
soq aalajangersimappassuk
kiilumut qjunaarutissarput
22 koruuniuvoq. Tunisassi-
aasimasullu 100 tonsiusi-
mappata ajunaarutissaq 2,2
millioner koruuniussaaq al-
latigut matussutissaqartin-
niagassaq.
Pissutsinut
naleqqussar-
tuartussaavugut
Ingerlassivik Royal Green-
land 1991 aallar nerfigalu gu
aktieselskabetut ingerlalis-
sasoq inatsisartut aalian-
gerpaat, taamaasilluni
landskarsimik isumalluute-
qarsinnaajunnaarpoq. Tas-
sunga tunngatillugu eq-
qaanngitsoorneqarsin-
naanngilaq ingerlassivik
PROEKS-iullunilu KTU-ju-
gallarani 1987-88-ikkunni
ukiumut milliardit qeqqi
angullugit landskarsimit ta-
piiffigineqartarsimammat.
Ullumikkut 1993-imiip-
pugut allaaserinnittorlu
1987-ikkunnik piumasami-
nik eqqaaqulussinnaavoq.
Silar pulli unigani ingerlam-
mat inuttut pisussaavugut
atugassarititaasunut naleq-
qussartuassalluta. Tam an -
nalumi qangarsuaaniilli
kinguaariit nersortariaqar-
tumik ingerlattuarsima-
vaat.
Nunatsinni aalisakkanik
suliffissuit namminneq an-
ingaasarsiornikkut napatin-
niartussat 16-iupput. Taak-
kulu saniatigut tunisassior-
fiit inuiaqatigiit pisariaqar-
titaat inatsisartut aningaa-
salersugaat 43-put. Kingul-
liillu eqqarsaatigalugit ta-
piissutaasartut ukioq man-
na 40 millioner koruuniup-
put. Naatsorsuilaaraannilu
takuneqarsinnaavoq taakk-
kunani ingerlatsineq aam-
ma annertuumik naammat-
tusaariviusariaqassasoq. Al-
laaserinnittup tam akku qa-
noq isumaqarnersumik »po-
litikkiunnginnerarpai«.
Niuernikkulli naalakkersui-
nikkut isummersorneq qi-
nikkat aamma nunatsinni
suliaannut akuulluinnar-
poq. Tamanna nunarsuar-
mioqataasutut inuiannullu
allanut nallersuunniarnit-
sinnut ilaalluinnarmat.
Pissutsit
ilungersunartut
qimarratissaanngillat
»Pissutsit sajukullannar-
tut«-nik allaaserinnittutuut
innuttaasut isumallualus-
sinnaatissaannik sallu-
liuukkusunngilakka. Nu-
narpulli tamaat ataatsimut
isigalugu inuiaqatigiit Royal
Greenlandimik piginnittut
artukkivUluta nikinnaveer-
nissarput pinngitsoortinni-
arlugu ilungersoqataavun-
ga.
Inuiaqatigiinni pissutsit
oqilisarlutillu artornarne-
rulertarput. Ullumikkut aa-
lisarnermi aalisakkanillu
tunisassiornermi killiffik
najummassimanaqaaq. As-
savulli sarliussitiinnarlugit
pissutsit iluarsinissaat
utaqqiinnarsinnaanngilar-
put, suleqatigiilluta qaangii-
niarnitsinni nunap immik-
koortuini qinikkat akisus-
saasut paaseqatigalugit in-
gerlassinermut Royal Gre-
enland peqataarusuttuar-
poq. Ajornartorsiutit allaf-
fimmi ingilluni nimaaruti-
giinnarlugit tusarnersu-
Uuutigiinnarlugillu qaangi-
gassaanngillat. Qinikkatut
pisussaavugut pissutsit pi-
viusut miserratiginagit sor-
sulTigineranni siuttuussal-
luta.
Inuit assigiinngitsuugat-
ta aamma isummavut assi-
giinngittuaannanngillat,
aqqutissanilli nutaanik nas-
sarniarluni isummersoqati-
giinnermi kinaluunniit pe-
qataarusuttoq atorfissaqar-
tinneqarpoq. Inatsisartunili
ilaasortatut Nanortalimmi
tamanut ammasumik kuja-
taani qinikkat .allat peqati-
galugit ataatsimiisitsisarsi-
manitsinni nuannersuni, al-
laaserinnittoq ataasiarluni-
luunniit peqataasimanngi-
laq, kommunalbestyrelsi-
millu ataatsimeeqateqartar-
ninni ilaagaluaraangami
oqanngisaannarluni.
Nunaqarfiit sumlgln-
narneqassanngillat
Pissutsinik aaqqiiniarnermi
ilumoorullugu peqataania-
raanni kiinarsilluni isuma-
sioqatigiinnerni isummer-
sueqataanissaq allallu isu-
maannik nalilersueqataan-
nissaq periarfissat ilagaat.
Aammami sulifflit pioreer-
sut taama mianemartigitil-
lugit suliffinnik nutaanik,
ajornanngippat tamalikaar-
tunik, pilersitsiniarnermi
bygderådenut, kommunal-
bestyrelsinut inatsisartu-
nullu qinikkat pisussaaffe-
qarpugut.
Allaaserinnittup nuna-
qarfiit pillugit nikassaarpa-
luttumik isummertarnera
nutaarsiassaanngilaq, Al-
luitsup Paa Nanortallip
kommunianut atavoq. Nu-
naqarfissuarlu taanna ukiu-
ni kingullerni aalisamerup
ajornartoornerani eqqugaa-
sut ilagisimavaat.
Taamaattumik sapaat
majip 23-anni Nanortalim-
mi kommunalbestyrelsimi
ilaasortanik ataatsimeeqa-
teqarnitsinni kommunalbe-
styrelsi pilluaqquara kom-
munimi innuttaasut taama
amerlatigisut ataavartumik
sulliveqalernerat suliflis-
suullu inuiaqatigiinnut an-
ingaasarpassuarnik nale-
qartup ingerlaqqilernera
nuannaarutigissallugu pis-
sutissaqarluinnartugut
misigisimagama.
Nanortalimmi sulilllssu-
aq matuneqanngilaq, tuni-
sassiaqannginnerulli nalaa-
ni uninngagallarpoq. Akerli-
animmi ataatsimeeqatigiin-
nermi matumani eqqartor-
neqartumi isumaqatigiissu-
tigineqarpoq qaleralinnik
tunisassiulernissaq piler-
saarutaareersumiit siusin-
nerusukkut aallartinniar-
neqassasoq ajornanngippal-
lu tunisassiassat amerlini-
arneqassasut.
- En kommentar til lede-
ren i AG fra den 24. juni,
der handler om fravær
og forsømmelser ved GU.
Der er mange, der har
svært ved at forstår, at fra-
vær fra undervisningen på
GU tæller ens, hvadenten
det er sygdom, bortrejse el-
ler pjæk. Det er heller ikke
helt rigtigt. Pjæk vil tit blive
behandlet hårdere. Men der
er grund til at sygdom også
tæller som fravær. GU er en
eksamensskole, hvor man
normalt ikke skal til eksa-
men i hele stoffet og for
fremtiden heller ikke i alle
fag. Men får kun »rabat-
ten«, hvis man har deltaget i
mindst 80-85 procent af ti-
merne. Det er selvfølgelig
synd, hvis man har været
syg. Men selvom GU ikke
uddanner piloter, læger el-
ler andre med ansvar for liv
og død, så ville der nok blive
ballade, hvis vi lod folk be-
stå, uden at sikre os, at de
har lært det de skal. Sådan
er det også, hvis man skal
have kørekort. Hvis man ik-
ke kan sine ting, nytter det
ikke at sige, at man har væ-
ret syg. Det er altså ikke en
straf. Det hører med til ek-
samenssystemet, både ved
GU og de danske gymnasier.
Når en elev har for stor
fravær, skal han/hun til ek-
samen »på særlige vilkår«,
som løst sagt betyder hele
pensum i alle fag. Men ele-
ven kan søge om lov til at
følge undervisningen, og det
får de fleste lov til, hvis de
ellers passer deres arbejde.
For eksempel hvis fraværet
skyldes sygdom eller større
sportsarrangementer. De
går altså helt normalt i sko-
le, bare med særlig eksa-
men. Elever der pjækker el-
ler generer undervisningen
optræden, kan bortvises.
Men de kan stadig gå til ek-
I de senere år er der en helt
masse importerede varer,
man får her i landet, og det
viser, at vi forbruger mere
og mere madvarer fra andre
lande. Selv om der er nok af
grønlandske provianter
nede ved »Brættet« og i an-
dre butikker, og for den sags
skyld også andre private
som sælger direkte; så kan
man bare sige, at det er ufat-
teligt (?!?).
En af de væsentlige årsag
dertil må man nok sige, at vi
er begyndt at efterabe de
mere industrialiserede lan-
de, og det kan man vel ikke
sige, at det er mærkeligt. Li-
ge bort set fra de forskellige
sygdomme som kan være
smitsomme afhængig af
hvor i vort land man er og af
hensyn til vores lille sam-
samen på særlige vilkår.
Til sidst et par ord om læ-
rerforsømmelser: Jeg er ked
af, at lederen på den ene side
giver det indtryk, at lærerne
ved GU forsømmer meget,
og på den anden side er så
upræcis, at der alligevel ikke
står noget, man kan argu-
mentere imod. Hvis der er
konkrete problemer, skal
der klages, i første omgang
til rektor. Der er ikke rime-
ligt at mistænkeliggøre en
hel lærergruppe, som i al-
mindelighed er både flittig
og engageret.
I øvrigt har lærere samme
ret til løn under sygdom som
journalister og andre funk-
tionærer. Og tjenesterejser
og kursus er arbejde. (Læ-
rere kan ikke bevilge sig selv
rejser!) Men de offentlige ar-
bejdsgivere »glemmer« des-
værre tit at afsætte penge til
de vikarer, som eleverne har
krav på.
At nogle lærere skulle for-
sømme 30, 40 eller 50 pro-
cent af deres timer har jeg
svært ved at tro. Men hvis
der er skoler, hvor det sker,
er der noget galt. Ved syg-
dom kan man fyres for så
stort fravær, og hvis det
skyldes tjenesterejser, er det
ledelsen, der har dummet
sig. Til gengæld skal lærere
der pjækker selvfølgelig fy-
res, også selvom det kun er
tre procent. Ligesom på an-
dre arbejdspladser...
Men under alle omstæn-
digheder: Er en lærer så me-
get væk, skal skolen skaffe
vikar, hvis det overhovedet
er muligt. Hjemmestyre og
kommuner må sørge for, at
der er penge til det. Eleverne
har krav på at få deres timer
(også selvom de som regel
protestere, når man skaffer
vikar til fredag i sidste ti-
me).
fund; og man kan vel også
henvise de enorme brugte
emballage ude i naturen,
som bare flyder, og som øde-
lægger det dengang så
smukke natur. Og som man
tidligere har sagt, at »turi-
sterne« i nord har oplevet
om disse ting.
Hvis vi elskede og synes
godt om vort land så må vi
vel også værne om det, så
kan de meget omtalte turi-
ster ville gerne komme her-
til, kan vi regne med. På den
ene side som man ikke synes
om er, at det enorme for-
brug af spiritus i en løn-
ningsdag og på den anden
som om man forsvarer den
fordi det er indtægt for vort
land, hvad er meningen med
det.
Hvad er meningen
Af: Emil Petersen, Nuuk