Atuagagdliutit - 13.07.1993, Blaðsíða 8

8 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR 71 1993
SUNBIRD TUNINIAGAQ
Sullissaq sinnerlugu angallat (aliikkutaralugu aa-
lisariartaat) type Sunbird 207 199limi sanaaq tu-
niniameqarpoq.
Angallat paarilluagaasoq atortoqaipoq OMC-Co-
bra motor 175 HK.
Annerpaamik sukkasuseqarpoq 40 knob.
Angallat teknikkikkut tamanik atortulik umiatsi-
aaralillu tunineqassaaq.
Angallat tuniniameqarpoq 150.000,00 kronilerlu-
gu-
Angallat takuniameqarsinnaavoq isumaqatigiin-
nikkut ataatigut atsiortoq saaffigalugu:
SUNBIRD SÆLGES
For klient sælges lystbåd (lystfiskerbåd) af typen
Sunbird 207, bygget i 1991.
Båden, der er velvedligeholdt, er udstyret med en
OMC-Cobra motor på 175 HK.
Bådens max. hastighed udgør 40 knob.
Båden sælges med diverse tekniske inventarer
samt jolle.
Båden udbydes til salg for kr. 150.000,00.
Aftale om besigtigelse af fartøjet kan træffes ved
henvendelse til undertegnede:
Advokat Niels Hansen Danun
Advokatfirmaet Wilhelm Malling
Aqqusinersuaq 27
Postbox 1046.3900 Nuuk
Tlf. 2 34 00 . Fax: 2 38 68
AALISARIUT TUNINIAGAQ
Sullissaq sinnerlugu aalisariut aalajangigaanngit-
sunik aalajangikkanillu ningittagarsorluni aalisar-
nermut atortulik tassungalu atasumik ningittak-
kanut saarullinniutinut spililik teknikkimullu ata-
sunik atortulik tuniniameqarpoq. Angallat aam-
ma Avannaani qaleralinniutigissallugu naleqqul-
luarpoq.
Angallat tamakkiisumik tonnageqarpoq 8,8.
Ilanngaateqarluni tonnage 2,6.
Angallat Gartnerimeersumik motoreqarpoq 129
HK diesel GLX Marine.
Angallat 1990imi sanaajuvoq, tuniniameqarpoq
1.500.000 kronilerlugu.
Angallatip takuniameqamissaa isumaqatigiissu-
tigineqarsinnaavoq ataatigut atsiortoq saaffigalu-
gu:
FISKEFARTØJ SÆLGES
For klient sælges fiskefartøj med løst og nagelfast
fiskeudstyr til linefiskeri med dertil hørende line-
spil til torskefiskeri samt alt fartøjet tilhørende
teknisk udstyr. Fartøjet er tillige egnet til helle-
fisk-fiskeri i Nordgrønland.
Fartøjets bmttotonnage er 8,8. Nettotonnage er
2,6.
Fartøjet er udstyret med en 129 HK diesel GLX
Marine motor fra Gardner.
Fartøjet, der er bygget i 1990, udbydes til salg for
kr. 1.500.000.
Nærmere aftale om besigtigelse af fartøjet kan
træffes ved henvendelse til undertegnede:
Advokat Niels Hansen Danun
Advokatfirmaet Wilhelm Malling
Aqqusinersuaq 27
Postbox 1046.3900 Nuuk
Tlf. 2 3400. Fax: 2 38 68
Una Aztekc-indianereq Wienimi inuit pisinnaatitaaffii pillu- Denne Aztekc-indianer varet af de mere farverige indslag i
git ataatsimeersuarmi peqataasunit qalipaatigissaarner- konferencen om menneskerrettigheder i Wien. (Ass/Foto:
paat ilagaat. Polfoto).
Fra kælderen
til de bonede gulve
Lobbyisme er vejen til indflydelse for inuitter og andre oprindelige folk, mener
Henriette Rasmussen
QASIGI ANN GUIT(KB) -
Da Henriette Rasmussen
gik på talerstolen ved FNs
konference om oprindelige
folks menneskerettigheder i
Wien og talte som repræsen-
tant for både Grønland og
Danmark, blev det mødt
med undren i korridorerne.
Var denne repræsentant
for inuitterne pot og pande
med »moderlandet« Dan-
mark og andre rige, indu-
strialiserede lande? Og
hvordan kunne hun tale på
vegne af »moderlandet« net-
op ved et stort internatio-
nalt møde, der skulle sætte
fokus på de rige landes un-
dertrykkelse af oprindelige
folkeslag over alt i verden,
spurgte tilhørere sig selv.
- Jeg er lidt ked af den kri-
tik og forundring, der er
kommet frem i forbindelse
med min tale til FN-konfe-
rencen, siger Henriette Ras-
mussen.
- Ved at være en del af den
danske delegation på mødet
i Wien fik jeg meget større
mulighed for at præge kon-
ferencen, end jeg på forhånd
havde forestillet mig. For
eksempel kunne jeg udnytte
Danmarks medlemsskab af
EF til med hjælp fra andre i
den danske delegation at ar-
rangere et møde mellem re-
præsentanter for oprindeli-
ge folk og en række EF-lan-
des delegationer.
Kritikken misforstået
- Med den danske delegation
i ryggen kunne jeg arbejde
som lobbyist for de oprinde-
lige folk. Jeg føler, kritikken
af min optræden på konfe-
rencen er misforstået. Men
det hænger nok sammen
med, at jeg var en af de me-
get få repræsentanter for de
folk, konferencen faktisk
drejede sig om, der havde
mulighed for at komme til
orde på de officielle møder,
siger Henriette Rasmussen.
På vegne af hjemmestyret
havde Henriette Rasmussen
forud for FN-konferencen
haft møde med canadiske
inuit-organisationer, der ik-
ke havde repræsentanter
med ved den officielle del af
FN-konferencen, for også at
kunne repræsentere deres
synspunkter.
- Noget af det vigtigste for
os er, at FN ikke bare lægger
vægt på menneskets indivi-
duelle rettigheder, men at
der i højere grad bliver re-
spekt om folks kollektive
rettigheder. Det gælder for
eksempel et folks ret til selv-
bestemmelse og ret til at ud-
nytte naturens ressourcer
uden at drive rovdrift på
dem. Det er det, vi skal be-
nytte FN-året for de oprin-
delige folk til, mener Henri-
ette Rasmussen.
Indianere udryddes
Hun er rystet over, hvor lidt
respekt der er om forskellige
folkeslags rettigheder over
store dele af verden. I Wien
mødte hun indianere fra en
række lande i Sydamerika,
der fortalte om, hvordan de
var truet af udiyddelse.
- De har ingen rettigheder
overhovedet. De tvinges til
at arbejde for en sulteløn og
udsættes dagligt for over-
greb både fysisk og kultur-
elt. Lignende overgreb sker
mod andre folk overalt i ver-
den - de 35 millioner kurde-
res kamp for at overleve som
folk er et andet godt eksem-
pel.
- På en konference som
den i Wien hører man man-
ge smukke ord om velvilje og
forståelse. Og det er jo lidt
mærkeligt at opleve, at de
folk, konferencen egentlig
drejer sig om, ikke har ad-
gang til de store officielle
møder men må holde til i un-
deretagen. Der er en utroligt
stor afstand mellem de indu-
strialiserede lande og de op-
rindelige folk, ikke mindst
når det gælder de gamle eu-
ropæiske kolonilande. Der-
for er jeg meget glad for, at
vi fik plads i den officielle
danske delegation og på den
måde mulighed for at give de
oprindelige folk stemme, og-
så i medierne. Jeg synes, at
der var stor interesse for at
høre om den model for hjem-
mestyre, vi har fundet frem
til mellem Danmark og
Grønland.
Grønlands stilling
speciel
- Hvordan definerer du de
»oprindelige folk« i den me-
get industrialiserede ver-
den, vi lever i. Er det rime-
ligt at betragte grønlændere
som mere »oprindelige« end
danskere eller tyskere, når
man taler ud fra den nutidi-
ge levevis?
- Jeg mener, oprindelige
folk er folk, hvis eksistens er
truet. Enten fordi de ikke
har deres eget land og forføl-
ges. Eller fordi deres sprog,
kultur eller eksistensgrund-
lag er truet - og det gælder
blandt andet Grønland, sva-
rer Henriette Rasmussen og
fortsætter:
- Vores situation er på
nogle områder meget for-
skellig fra andre oprindelige
folks: Vi repræsenterer
langt størstedelen af befolk-
ningen i vores eget land og
har en stor grad af selvbe-
stemmelse gennem vores
Hjemmestyre. Men som an-
dre oprindelige folk oplever
vi, at vi ikke får lov at udvik-
le os på vores egne præmis-
ser. Vi kan ikke sælge vores
sælskind, og vi forhindres i
at drive hvalfangst, fordi der
i de industrialiserede lande
er skabt en opinion imod
den del af vores produktion.
- Hvis ikke vi får ændret
disse ting, når vi aldrig vores
mål om at kunne klare os
selv økonomisk. Men ved
mødet med andre folk, der
dagligt forfølges og slås med
meget alvorligere problemer
end os, slog det mig da også,
at vi i forhold til mange an-
dre oprindelige folk er bety-
deligt rigere og har mindre
at slås med.
Penge nødvendigt
Henriette Rasmussen me-
ner, der er kommet konkre-
te resultater ud af hendes og
andres lobbyvirksomhed i
Wien. Mødet sluttede med
vedtagelsen af et dokument,
der opfordrer FNs general-
forsamling til på mødet i ef-
teråret at oprette et perma-
nent sekretariat, hvor re-
præsentanter for oprindeli-
ge folk får sæde. Desuden
udtalte konferencen, at
FN-landene har pligt til at
respektere folks ret til selv-
bestemmelse og deres ret til
en bæredygtig udnyttelse af
naturens ressourcer.
- Det er positive signaler,
der svarer til, hvad vi i
Hjemmestyret havde sat os
som mål på forhånd. Et per-
manent sekretariat, der kan
give nogle af de oprindelige
folks organisationer stem-
me i FN-organisationerne,
tror jeg kan få stor betyd-
ning. Det afgørende er selv-
følgelig, at FNs generalfor-
samling bakker op - også
med økonomiske midler -
hvis initiativet skal være se-
riøst, siger Henriette Ras-
mussen.