Atuagagdliutit - 02.11.1993, Side 5

Nr. 103 • 1993
5
7^fcctClg&Clg?<&?£<.É/lZr
GRØNLANDSPOSTEN
IlanngutasBiortortaaviJt
Korrespondenter
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaarmaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Nanortallk: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sisimlut Manasse Berthelsen,
Sivdlen
Kangaatslaq: Lone Madsen,
Aaslaat Oluf Ostemann,
Qaslglannguit Søren Lange,
QeqertarauaqrHans Peter Grønvold
Upemavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Taslllaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormilt Jens Napaattoq,
Annoncet
iiMiiiil
Naqiterieitslaoq
Udgiver__________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tit.: 210 83 Fax: 2 54 83
Slutareulsut
Bestyrelse
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunnlussifflssaq klngulloq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasln. nal. 10.
Sidate Indleverlngalriat fon
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Ar><alo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Maqe Nielsen
Piwrtagoqurneq
Abonnement
Allattoqarfik
Administration
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jacobine Oster
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Suliarlnnlttut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Miki Larsen (Grafik),
Aaqqi*8Uisuuneqar»lk:
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Aleqa Kleinschmidt (nuts.floik)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Ntasttc
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Aningaasakilliuleraanni
Egon Sørensen-imit
Savalimmiuni aningaasaqameq atuaraanni Ka-
laallit Nunaata aningaasaqamera assersuutinngit-
soorneq ajomartarpoq imatullu eqqarsalernartar-
luni - Uha, uha, qujanaqaarmi pifflssaq piffissaa-
gallartillugu pifflssaq kingullerpaajugaluartoq
unitsikkatsigu.
Aammattaaq qanoq ilillutik ajutooraluarlutik
taama ingerlaannarsimatigisinnaanersut pillugu
eqqarsaatit nangiinnaqajaannartarput. Savalim-
miunimi inuit ilinniarsimalluartuupput akisus-
saassuserlu sunaanersoq ilisimaarilluarlugu, aam-
malumi pikkorilluartuupput. Qanormitaavami ilil-
lutik taama ingasaassisimatigisinnaappat. Sava-
limmiut aningaasaqamerat pillugu nalunaarusiaq
kingulleq saqqummersinneqaqqammerpoq. Milli-
arderpassuarnik akiitsoqarput, tunisassiomeq
unittuungajavissimavoq, innuttaasut ikilingaatsi-
arsimapput, taamaammallu aningaasaqamermik
ajornartorsiuteqamerup siunissami ilorraap tun-
gaanut saatinneqarnissaannut neriuutissat qaa-
mavallaanngi vipput.
Pissutsit taamaattut isumatsannangaartorsuar-
mik aammalu isumassarsiorfiulluangaartorsuar-
millu taaneqartarmata tupinnanngilaq. Nalune-
qanngitsutut sussaqanngitsoq sumilluunniit us-
serneqarsinnaavoq. Aalisagaqanngippat uuliasior-
neq saaffigiinnaqisigu, England tapersersorlugu
killeqarfiit sumiinnersut akersuussutigeqisigu.
Aningaasanik isaatitsinerup aallartinnissaata tun-
gaanut aningaasartuutissanik sipaarnersuaq in-
gerlattariaqarpoq.
Når man falder i den økonomiske afgrund
Af Egon Sørensen
Når man læser om den økonomiske situation på Færøer-
ne, er det svært at lade være med at sammenligne med
den tilsvarende i Grønland og tænke - Uha, uha, det var
da godt, at vi fik bremset op i tide, selvom det var i sidste
øjeblik.
Og det er fristende at fortsætte tankerækken med en
let forarget filosoferen over, hvordan det dog kunne
komme så langt. Der er veluddannede, ansvarsbevidste
mennesker på Færøerne og dygtige er de også. Hvordan
i alverdenen kunne det komme så langt. Den seneste
økonomiske rapport om Færøerne er lige udkommet.
Gælden er mange milliarder, produktionen er næsten
gået i stå, befolkningsantallet er faldet markant, så ud-
sigten til at komme ud af det økonomiske morads inden-
for en overskuelig fremtid er alt andet end lys.
Det er klart, at en sådan situation både kalder på dyb
fortvivlelse og stor kreativitet. Det er som bekendt nø-
den, der lærer den nøgne kvinde at spinde. Er der ingen
fisk, så lad os kaste os over olien, tage kampen op med
England om, hvor territorialgrænserne går, og så ellers
komme igang. Indtil indtægterne begynder at rulle ind,
drejer det sig om at spare omkostningerne og spænde
livremmen ind.
Alt dette er øjeblikkets krav, men tilbage står det ube-
svarede spørgsmål om, hvordan det dog kunne komme så
langt. Det er nødvendigt at besvare spørgsmålet og tage
ved lære af svaret, hvis en lignende rutsjetur skal undgås
i fremtiden.
Ingen handler mod bedrevidende, ikke engang en ry-
ger, der påstår, at han gerne vil holde op, fordi det er
usundt, men ikke kan, fordi han er blevet afhængig af det
skidt. Først, når sygdommen melder sig, og der ikke er
langt igen holder han op, for nu har han forstået, nu har
han fået indsigt i årsag og virkning. Og så kan han
handle. Selvfølgelig har han hele tiden haft de fornødne
informationer, men de blev ikke til viden, før det gik galt.
Det er viden om Færøernes samlede økonomi, der teg-
ner det dystre billede, så den viden må åbenbart ikke
have været til stede. Havde der været viden til stede om,
at landet var gældsat til op over den højeste fjeldtop, og
at de enorme trawlere var ved at støvsuge havet for hver
eneste fisk, så havde diskussionen måske ikke drejet sig
om, hvilke tunneller, der nu skulle bygges, men hvordan
man skulle sætte tæring efter næring. Måske havde no-
gen den viden, men i så fald kan den næppe være kom-
munikeret ud til de pengeforbrugende organer.
Hvad var det så, der fik Grønland til at bremse op i
tide. Det var vel en viden om, hvordan landets samlede
økonomi hang sammen, og nogen mennesker, der havde
det fornødne mod og den fornødne handlekraft til at sige
stop. Der skal både mod og handlekraft til, for det er
desværre ikke alle pengeforbrugende organer, der er i
stand til at omdanne informationer til viden, og handle
derefter. Når økonomien hænger ud over afgrunden, går
diskussionen jo ofte på, hvem der skal hænge nederst og
ikke på, hvordan man kommer op.
Processen består altså i indsamling af informationer
og sammenstilling af dem på en måde, der skaber viden
om sammenhænge. Jo mere indsigt, vi får om sammen-
hængene, jo sikrere kan vi handle for at nå det resultat,
vi ønsker.
Det er Grønlands Statistiske Kontor, der i første om-
gang står for indsamling af oplysninger til bedømmelse
af udviklingen i samfundet. Navnet lyder tørt, men dets
arbejde er af vital betydning for af allesammen. Og så er
det op til politikerne og alle andre at omdanne informa-
tionerne til viden og handle derefter. Ellers ender vi med
at leve op til det lidet flatterende ordsprog om, at kan
man ikke selv få succes, er andres fiasko jo ikke at forag-
te.
Piffissami matuma-
nerpiaq tamakku ta-
marmik piumasaqaa-
taapput, kisiannili suli
sooq taama ingasaassi-
simasinnaanermut
apeqqut akineqanngi-
laq. Akissutaata ujar-
nissaa pisariaqarpoq,
akissutaalu siunissami
taamatut nakkaqqin-
nissaq pinngitsoortinni-
arlugu iliunniutaasin-
naavoq.
Ilisimasaqareersoq akerlilerneqarneq ajorpoq,
soorlu pujortartartoq pujortameq peqqinnanngit-
suummat taamaatinniarsarigaluartoq, kisiannili
taamaatissinnaanngitsoq tu papal aarsuup pinngit-
soorsinnaajunnaarsimanera pissutigalugu. Aat-
saat nappaateqaleruni inuuninilu sivisujunnaar-
pat taamaatinnialissaaq, tassami peqqutaasoq
sunniutaasorlu sunaasoq aatsaat paasigamiuk.
Aatsaat tassani iliuuseqarnialersarpoq. Soorunami
ilisimasariakkani ilisimajuarsimagaluarpai, kisi-
annili aatsaat kingusinaareerluni paasinnilersi-
malluni.
Savalimmiut aningaasaqarnerata tamakkiisup
ilisimasaqarfigineqarnermini taartutut isikkoqar-
poq, taamaammallu ilimanarpoq ilisimasariaqak-
katik taamanikkut ilisimasimanngikkaat. Anner-
toorujussuarmik nunamminni akiitsoqarlutik,
aammalu kilisaatipatarnarsuit aalisagaatitik nun-
gulluinnaleraat nalusimanngikkaluarunikkit sumi
sullorsualiornissaq oqallisigisarsimassanngikkalu-
arpaat, kisiannili qanoq iliussanerlutik oqallisigi-
sarsimassagaluarpaat. Immaqa ilaasa tamanna ili-
simasimassagaluarpaat, kisiannnili aningaasanik
atuisunut isumartik apuunniarsimasinnaanaviar-
nagu.
Suulliuna Kalaallit Nunaat piffissaagallartillugu
unitsikkaa. Immaqa nunap tamakkiisumik anin-
gaasaqarnerata ataqatigiinnera ilisimaneqarsima-
voq, aammalu piffissaagallartillugu qunusuisaar-
nissaq iliuuseqarnissarlu pisariaqartinneqartoq
inuit ilaannit pigineqarsimavoq, tassami aningaa-
sanik atuisut ilaasa ilisimatitsissutaasut ilisimasa-
tut allanngortissinnaagunanngilaat, tamakkulu
malillugit ingerlasinnaagunaratik. Aningaasaqar-
neq ajutoorfiulivikkaagat kina allinngorluni inis-
sissanersoq qanoq ililluni qaqeqqinnissaminngar-
nit oqallisigineqarumanerusarpoq.
Qaqeqqinniarluni periusiusinnaasut tassaapput
ilisimatitsissutinik katersineq taakkuninngalu as-
sersuuteqarneq, taamaalilluni ataqatigiissumik ili-
simasaqalernissaq pilersinneqarsinnaalluni. Ata-
qatigiissitsinerit paasinerusinnaagutsigit ineme-
rusussatut kissaatigisagut malillugit iliuuseqar-
nissarput qulamaannerusussaavoq.
Aallaqqaammut Nunatsinni Naatsorsueqqis-
saartarfiup ilisimatitsissutissat kater so qqaartus-
saavai, inuiaqatigiinnilu ineriartorneq naliliiffigi-
sussaallugu. Taassuma aqqa soorpiarpasinngikka-
luarpoq, kisiannili suliai tamatsinnut isumaqar-
luinnartuupput. Tamatuma kingomatigut politi-
kerit allallu aalajangiiffigissavaat paasissutissat
ilisimasaqalernissamut saatinneqassanersut taak-
kulu malinneqassanersoq. Taamaanngippammi
oqariaasitoqaq una uniffigiinnassavarput: iluatsit-
sisinnaanngikkaanni allat ajutoorneri nuannaaru-
tigiinnartariaqarput.