Atuagagdliutit - 05.05.1994, Page 12

.4 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Hjemmestyre gennem 15 år
Nikolaj Heinrich, Landstingsmedlem
Vi i det grønlandske sam-
fund gik høj tidsfuldt til
stemmeurnerne den 17. ja-
nuar 1994 for ved en afstem-
ning at afgøre, hvilken vej vi
i samfundet skal gå videre
fremover, om vi skal have
hjemmestyre eller om vi
fortsat skal styres fra det
danske samfund. Ved vores
afstemning bestemte vi os
for en ny, meget attraktiv og
meget vigtig vej og beseglede
klart, at vi ønskede at få et
hjemmestyre.
Indtil nu er der gået 15 år,
begivenhedsrige år for alle
os, der bor i Grønland.
Vort udtrykte ønske om
at lå hjemmestyre, er en me-
ningstilkendegivelse med et
formål, og uanset hvilket
standpunkt der tages, tages
det for at opnå bedre kår, og
jeg tvivler ikke om, at vi nok
har haft det mål, da vi gik
hen for at stemme om Grøn-
lands kommende hjemme-
styre.
Nu er adskellige år gået,
men vi er vidende om vore
vilkår, og derved har vi mu-
lighed for at se et billede ved
sammenligning af vore vil-
kår, før vi fik hjemmestyre.
Inden hjemmestyrets ind-
førelse var det almindeligt
med private og velfunderede
både hav- og landbaserede
virksomheder, og netop på
baggrund af dette forhold,
var der økonomisk gode for-
hold i vort land. Det er netop
dette forhold, der er den vig-
tigste forudsætning for
spørgsmålet om et lands go-
de økonomiske forhold. Det
er netop dette forhold, der er
den vigtigste mulighed til ik-
ke bare at skabe arbejds-
pladser, men også til at bi-
bringe landets offentlige
kasser pengemidler. Des-
værre blev det sådan gen-
nem mange år hævdvunden
politik ved opstarten af vort
hjemmestyre hurtigt æn-
dret af den herskende poli-
tik, og derved blev det al-
mindeligt i årene derefter,
at mange arbejdspladser
måtte standse, og endda tid-
ligere velfungerende ar-
bejdspladser.
Det vil være forkert at si-
ge, at de politiske ændringer
har givet gode resultater i
dag, da talrige virksomheder
har måttet standse på grund
af den mere mærkbare kon-
kurrence fra det offentliges
side. Disse har til følge, at
talrige arbejdspladser for-
svinder, og at det bliver van-
skeligere at få skaffet de
mistede mulige skatteind-
tægter til veje igen. Men på
samme måde er det også i
forbindelse med, at drifts-
formen på de handelsmæssi-
ge vilkår, i princippet ikke er
lykkedes.
Vi har overtaget forskelli-
ge virksomheder, vi har
overtaget KGH, der var en
integreret virksomhed, et
foretagende uden at for
mange chefer, men som hav-
de en samlet men sikker le-
delse. Ved overtagelsen blev
den delt i 2 virksomheder og
divisionerede den i eksport-
og importvirksomheder.
Det kan siges, at vi er be-
gyndt at drive vor import-
virksomhed med held, men i
modsætning hertil vil det
være forkert at sige, at vor
eksportvirksomhed går
godt. Denne blev politisk be-
stemt til at skulle drives på
almindelige handelsmæssi-
ge vilkår, med det formål at
det skulle blive billigere for
samfundet; men desværre
blev, hvis vi lige ser bort fra
de arbejdspladser, der der-
ved mistedes, de fleste deraf
følgende økonomiske byrder
lagt over på at skulle bæres
af fiskerne, og dette har ikke
underligt givet fiskerne sto-
re vanskeligheder at slås
med. Og disses virkning for
det offentlige er også store.
Boligområdet har vi også
overtaget med en bemærk-
ning, at såfremt man skal
Nuup Kommunea pissarsiorpoq
PlSORTAMIK
Vuggestuen "Amaut"-mut
Vuggestuen "Amaut" pisortassarsiorpoq, piaartu-
mik imaluunniit isumaqatigiissuteqamikkut suliler-
sussamik.
Paaqqinnittarfik meeqqanut 35-nut inissaqarpoq, u-
kioqanngitsuniit marlunnik ukiullit ilanngullugit.
Sulisut katillugit aqqaneq-marluusussaapput: Pisor-
taq, stedfortræderi, pædagogit marluk, barnehjæl-
perit/socialmedhjælperit pingasut ikiortillu talli-
mat.
Atorfinitsitsilernermi uku pingaartinneqassapput:
- Qiimasuusariaqaravit.
- ammasuusariaqaravit, suleqatikkuminartuullutil-
lu.
- isumassarsiullaqqissuullutit eqeersimaartuullutil-
lu.
- marluinnik oqaaseqartuunissaat pingaartinneqar-
poq.
Pædagogitut ilinniarsimasunik atorfinitsitsinissaq a-
kissarsiaqartitsinerlu pisarpoq Kalaallit Nunaanni
ulluunerani aamma ullukkut unnuakkullu paaqqin-
nittarfinni pædagogit piliugit Kalaallit Nunaanni
Naalakkersuisut aamma P.I.P.-p imaluunniit S.I.K.-
p akornanni isumaqatigiissutit atuuttut naapertor-
lugit.
Nuup Kommunea søger
Leder
Til vuggestuen "Amaut"
Vuggestuen "Amaut" søger en leder til tiltrædelse
snarest muligt eller efter aftale.
Institutionen er normeret til 35 børn i alderen 0-2
arige.
Personalenormeringen er på 12 medarbejdere: 1
leder, 1 stedfortræder, 2 pædagoger, 3 bamehjælpe-
re/socialmedhjælpere og 5 medhjælpere.
Ved besættelse af stillingen vil der blive lagt vægt
på følgende:
- at du har god humør.
- at du er åben og samarbejdsvillig.
- at du er initiativrig og aktiv.
- at der lægges vægt på dobbeltsprogethed.
Ansættelse og aflønning af pædagoguddannede
sker i henhold til den gældende overenskomst mel-
lem Grønlands Landsstyre og P.I.P. eller S.I.K. for
pædagoger ved dag- og døgninstitutioner i Grøn-
land.
Der vil kunne stilles bolig til rådighed, for hvilken
der betales depositum/husleje m.v. efter de til en-
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq maleruagassat qaqu-
gumulluunniit atuuttut malillugit siumut akilium-
mut/ineqamermut akiliummut il.il. akiliiffigineqar-
tartussamik. Inissiamik tunineqamissamut utaqqi-
nissaq naatsorsuutigineqassaaq Nuup Kommuneani
inissaaleqineq pissutigalugu.
Pequttat assartorneqarnerat atorfinitsinneqamer-
mullu atasumik angalaneq akilerneqassapput, sivi-
kinngerpaamillu ukiuni pingasuni atorfeqareerner-
mi angerlamut angalaneq pequttallu assartorneqar-
nerat akilemeqassallutissaaq. Tamatuma saniatigut
sivikinnerpaamik ukiuni pingasuni ataavartumik
sulereersimanermi feriarnermi angalaneq akiliun-
neqassaaq.
Paasissutissat sukumiinerusut pissarsiarineqarsin-
naapput pædagogiskkonsulent-imut Emilia Ros-
bach, tlf. 2 33 77, lok. 207.
Qinnuteqaat inuttassariukkap normuanik ilisarnaa-
serlugu soraarummeersimanermut uppemarsaati-
nik oqaaseqaataasinnaasunillu imalik Nuup Kom-
muneani Akissarsianut Sulisoqarnermullu Immik-
koortoqarfimmut anngutereersimassaaq kingusin-
ner-paamik 18. maj 1994.
INUTTASSARSIUGAQ NR. 206/94.
hver tid på stedet gældende regler. Der må påreg-
nes en ventetid på anvisning af bolig på grund af
boligsituationen i Nuup Kommunea.
Der ydes fri bohavetransport samt fri tiltrædelses-
rejse, og efter mindst 3 års ansættelse fri hjemrejse
og returtransport af bohave. Herudover ydes efter
mindst 3 år kontinuerlig ansættelse en feriefrirejse.
Næremre oplysning kan fås ved henvendelse til
pædagogiskkonsulent Emilia Rosbach, tlf. 2 33 77,
lok. 207.
Ansøgning mærket stillingsopslagsnr. bilagt eksa-
mensbeviser samt evt. udtalelser bedes fremsendt til
Løn- og Personaleafdelingen senest 18. maj 1994.
STILLINGSOPSLAGSNR. 206/94.
Nuup Kommunea
Akissarsianut Sulisoqarnermullu Immikkoortoqarfik
Løn- og Personaleafdelingen
Postbox 1005.3900 Nuuk
løse den store boligmangel,
må vi selv styre boligområ-
det. Men desværre har vi ef-
ter overtagelsen ikke for-
bedret boligsituationen,
men har derimod gjort man-
gelen større, da der efter vo-
res overtagelse er sket ned-
skæringer i de pengemidler,
der ellers anvendes til bolig-
området.
I overtagelsen af forskelli-
ge forvaltningsområdet er
en af de mest vitale sund-
hedsområdet. Efter min me-
ning er sundhedsområdet
det mest ømfindtlige af de
forvaltningsområder, vi har
overtaget. Efter overtagel-
sen af området var der stør-
re begivenheder, en af disse
var de voksende ventelister
med længere ventetid for
dem, der har behov for be-
handling, og endda med det
til følge, at man ikke længe-
re har kunnet behandle nog-
le, der ellers skulle behand-
les. Disse forhold blev til sto-
re vanskeligheder, især for
dem, der er ramt.
Men overtagelsen af
sundhedsområdet har også
gode sider, især når man ser
på de forskellige tiltag, og
især må det som vigtigt an-
føres, at man nu i større og
større omfang realiserer be-
handligsmuligheder for pa-
tienter, uden at de behøver
at forlade vort land. Det er
et sådant forhold, der stem-
mer overens med samfun-
dets ønske om at have hjem-
mestyre.
Værfterne, der også er af
stor vigtighed i vort land,
blev politisk pålagt at drive
deres virksomhed på han-
delsmæssige vilkår. De fik
styrelser, der også har be-
grænset kendskab til de for-
skellige opgaver. Det er ud-
mærket, at underskuddet
derved bliver nedbragt, men
til gengæld blev talrige fi-
skere sat til vægs af de nye
bestemmelser dikteret af, at
pengene skal skaffes. Der-
ved blev de almindelige op-
gaver færre, og dette koste-
de selvfølgelig mange ar-
bejdspladser. Da prisforhø-
jelserne stadigvæk pågår,
bliver det mere og mere
klart, at opgaverne for værf-
terne her i landet stadig vil
blive færre, for der er ingen
tvivl om, at dem der har mu-
lighed derfor, vil søge værf-
tophold uderfor landet. Der-
for vil de stadige prisforhø-
jelser slet ikke være til gavn
for værfterne, og prisforhø-
jelserne er slet ikke sam-
stemmnede med de tider,
hvor fragtpriserne er falden-
de.
Inden vor hjemmestyre
blev indført, blev de forskel-
lige virksomheder drevet
udfra befolkningens ønsker,
og af den grund har deres
følgevirkninger for samfun-
det ikke været særligt
mærkbart. Det var nemlig
sådan, at virksomhedsdrif-
tens vanskeligheder i de fle-
ste tilfælde lå hos politiker-
ne, og derved var der mulig-
hed for ret hurtigt at kunne
rette vanskelighederne op.
Men i dag drives de forskelli-
ge virksomheder på almin-
delige handelsmæssige vil-
kår, derved har politikerne
givet deres ansvar videre til
virksomhedernes bestyrel-
se, og disse videregiver van-
skelighederne til byrde for
brugerne, og derved bliver
politikernes mulige vanske-
ligheder brugernes byrder.
Sådan en videregivelse af
eget ansvar begrunder jeg
undertegnede med, at man
overlader opgaverne til an-
dre på grund en vis mangel
Nikolaj Heinrich
(Ass./Foto: Knud Josefsen)
på, selv at kunne bringe or-
den i tingene.
Sådan er nogle af forhol-
dene efter hjemmestyrets
indførelse. Der er ingen tvivl
om, at vi slet ikke tænker på
sådanne forhold, når vi be-
gynder at råbe hurra den 1.
maj 1994, og at vi råber hur-
ra alene fordi vi grønlænde-
re er så gode til at samles i et
festligt lag, og fordi vi i vare-
tagelse af opgaverne har
tendens til at kunne gå let
hen over vanskelighederne,
og ikke mindst fordi vi helst
tier om forhold, der ellers ik-
ke er så gode, som de ser ud
til at være.
Vores vedtagelse af at
skulle have hjemmestyre er i
sig selv et godt tiltag, det er
netop dette, der er det første
skridt til fuldt selvstændigt
styre, hvornår det end må
blive. Nu er de første 15 år
gået, vi har gennemlevet
dem til dels på en ikke særlig
vellykket måde, men det er
lærerige år på hvordan vi
skal komme videre i de kom-
mende år. Disse år har væ-
ret opvækstid for os ligesom
for børn, og de har vist os
rigtigheden af, hvor sande
forældrenes formaninger
har været. Især i begyndel-
sen af vort hjemmestyre har
vi gået ret let hen over udta-
lelser fra personer med rige
erfaringer og som kunne gi-
ve mange rigtige råd, tilli-
den til grønlandske medbor-
gere har været ret begræn-
set, selv om vi ind i mellem
gerne synger, at vi selv kan
magte tingene. Især med
hensyn til chefstillingerne
har vi gjort for megen brug
af udefra tilkaldte, og til dels
netop på grund af disse har
arbejdskraften været til-
kaldt udefra i langt højere
grad end der er behov der-
for. Alle disse forhold har
ind imellem givet os grøn-
lændere for lidt tiltro til os
selv. Derfor er det her i 15-
året til dels svært at accepte-
re at skulle sige tillykke til
hinanden. For indførelsen
af hjemmestyret har indtil
nu kun få haft nytten af,
især de mest fremtrædende
politikere og enkelte virk-
somhedschefer, i de fleste
tilfælde tilkaldt udefra Det
vil også være rigtigt at sige,
at det især har været dem,
der har styret os efter hjem-
mestyrets indførelse.
Undertegnede har, efter
at have fulgt hjemmestyret
fra starten af, vurderet kun
nogle få sider af hjemmesty-
rets første 15 år, og jeg skal
anføre, at jeg gik ud fra de
reelle forhold, for det vil væ-
re dem, der vil blive vægtet
med henblik på, hvordan
man skal arbejde videre
fremover.
Efter denne vurdering og i
håb om, at de kommende år
kommer til at gå mod en ly-
sere fremtid, ønsker jeg det
grønlandske samfund i vort
land en god fremtid.