Atuagagdliutit - 07.06.1994, Page 18

Nr. 42 • 1994
/!3

GRØNLANDSPOSTEN
Om forskningsfriheden
Af Robert Petersen
Landstingets behandling
den 27. mqj af naturinstitut-
tet kom nødvendigvis ind på
styringen af instituttet. De-
batten gik naturligvis også
ind på forskningens frihed,
og vi måtte i forbindelse med
en række udtalelser og uni-
versitetets styring følge de-
batten med interesse. Der
var en nødvendig og god un-
derstregning af forsknin-
gens valg af emne og resul-
tater ikke skulle styres poli-
tisk. Det er sundt hoved-
princip, hvis forskningen
meget gerne skulle være kri-
tisk for lovmæssigheder og
systemer, for kun derigen-
nem kan man ikke bare
komme med fornyelser, men
fornuftige fornyelser får en
bedre chance for at dukke
op.
Da forskningen også beta-
les af samfundet, er det na-
turligvis nødvendigt med en
sikring af, at ikke alle og en-
hver kan bruge det bare for
at dyrke sine egne interes-
ser, men at der på en eller
anden måde skulle kunne
have en nyttevirkning, hvad
enten den nyttevirkning
umiddelbart kan have til
virkning for samfundet, el-
ler indirekte gør forsknin-
gens metoder og teorier bed-
re, så at man med større sik-
kerhed kan nå frem til sine
resultater. Der vil være brug
for regulativer af forskellige
Namminersornerullutk Oqartussat pissarsiorput
ILINNIARTITSISUMIK
Nunniornermik beton-irinermillu sulisunik
ilinniartitsinerit pisariaqartikkiartorneqar-1
neri pissutigalugit, sulianut tamakkuninfec
ga ilinniartitsisussarsiorpugut.
Suliassat:
- ilinniartitsisujissanuk allaaserinninnerit,
tamakkualu il'uini ilinniartitsineq
Naatsorsuutigaarput:
- Aqqusinniornermut, kussiornermut
taakkualu kitsiviliornermut, saviminerta-
lersuinermut, makittarissaarnermut,
kuuffilerinermut aammalu saviminerta-
lersulnermut sulianut ilisimasaqassasu-
tit. Asfaitilerinermuttaaq misilittagaqar-
nissat kissaatiginarpoq, piumasaqaa-
taananili.
- Ilinniarfimmi ilinniartitaanerit pikkoris-
sartitsisarnerilly, ineriartortinneqarneri-
nut peqataanissamut kajumissuseqar-
lutillu piginnaanlpassasutit.
- Sivikinnerpaamik ukiuni tallimani sulia-
nut pineqartunut misilittagaqassasutit
- Suleqatiginnikkusussuseqassasutit
Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq, ator-
finitsitsinerlu pissaaq Kalaallit Nunaanni
ik Oqartussani kom-
pillugit inatsi-
Namminersorneru
muninilu
sartut inatsisaat nr. 5 14. maj 1990-ime-
ersoq naapertorlugu.
Akissarsiaqartitsisoqassaaq atorfinitsits-
isoqassallunilu Naalakkersuisut aamma
Centralorganisationernes Fællesudvalg-
ip isumaqatigiissutaat naapertorlugit,
taakkununnga ilanngunneqarput sulin-
ngiffeqarnermi akiliunneqarluni angala-
nerit aamma pequtinik assartuinerit.
Faglæreritut atorfik Kalaallit Nunaanni
akissaatit lønramme 16/24/26-imi inissisi-
mavoq, tassunga ilaalluni faglæreritut
tapisiassaritinneqartartoq ukiumut kr.
6.970,- aamma immikkut tapisisaq ukiu-
mut kr. 6.970,- (1.4.1991 tunngavigalu-
gu).
Atorfimmut atatillugu inissaqartitsisoqar-
sinnaavoq maleruagassat atuuttut naa-
pertorlugit akilersorneqartussamik/qular-
naveerusiiffigineqartussamiki
Atorfik pillugu annertunerusumik paasis-
aqarusukkuit ilinniarfiup ittua jokum Møl-
ler saaffigineqarsinnaavoq tlf.1 4488.
Atorfimmut qinnuteqaat ilinniarsimaner-
mut uppernarsaat sulisitsisuusTmasunillu
oqaaseqaatit ilanngullugituunga nassi-
unneqassapput:
Grønlands Hjemmestyre søger
FAGLÆRER
På baggrund af stigende behov for kur-
ser i jord og beton, søges en faglærer
inden for området.
Arbejdsområde:
- beskrive indhold af relevante uddan-
nelser og efteruddannelseskurser ^
samt undervise indenfor området jr
Vi forestiller os:
- at du har .faglig viden omkring vejbyg-
ning, grøfter, glacis, forskalling, jern-
binding, afsætning og kloakering samt
gerne praktisk asfalteringsarbejde,
men ingen betingelse
- at du har lyst og evner for at deltage i
den fortsatte udvikling af skolens
uddannelser og efteruddannelseskur-
ser Æ
- at du har mindst 5 års%fatfng ved
arbejde inden for området
- at du har god samarbejdsvilje
Stillingen er en tjenestemandsstilling og
ansættelse vil ske efter under Grøn-
lands Hjemmestyre i henhold til lands-
tingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grøn-
lands Hjemmestyres og kommunernes
tjenestemænd i Grønland.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder fri-
rejser og bohaveflytning i henhold til
aftale mellem Grønlands Landsstyre og
Centralorganisationernes Fællesudvalg.
Stillingen som faglærer er for tiden klas-
sificeret i den grønlandske lønramme-
forløb 16/24/26 med et faglærertillæg
på kr. 6.970,00 i årligt grundbeløb samt
et særligt tillæg på kr. 6.970,00 i årligt
grundbeløb (niveau 1.4 1991).
For stillingen gælder, at der stilles bolig
til rådighed, for hvilken der betales efter
husleje/depositum efter gældende reg-
ler.
Nærmere oplysninger om stillingens
omfang og indhold kan fås ved henven-
delse til forstander Jokum Møller på tlf.
1 4488.
Ansøgning med oplysninger om tidlige-
re beskæftigelse - vedlagt eksamens-
beviser og arbejdsgiverudtalelser - sen-
des til:
SANAARTORNERMIK ILINNIARFIK
Box 1001 .3911 Slsimiut
Qinnuteqaat atuarfimmeeriissaaq klngusinnerpaamik 30. juni 1994.
Ansøgning skal være skolen i hænde senest 30. juni 1994.
slags, for at forhindre, at der
begås for mange fejltagelser,
men de skulle gerne dreje sig
meget om procedurer, som
tillader, at den nødvendige
forskning foregår og det
skulle være muligt, at insti-
tuttet i tilfælde aJf opståede
problemer kan forhandle sig
til rette med Hjemmestyret.
Imidlertid skelnede de-
batten ikke rigtigt imellem
friforskningsinstitutioner
og sektorforskningsinstitu-
tioner. Universiteter er fri-
forskningsinstitutioner,
mens naturinstituttet falder
ind under sektorforsknings-
institutioner. Mens univer-
siteter er selvstyrende, så
har man hyppigt en besty-
relse på sektorforskningsin-
stitutioner, fordi deres op-
rettelse ofte skyldes en
forskning, der er snævrere
defineret og defineret som
viden, som samfundet mere
umiddelbart skulle kunne
bruge.
En blanding af bestilt
forskning og fri forskning
behøver derfor ikke at være
en tilsidesættelse af forsk-
ningens frihed. Man omtalte
faren for, at man også kan
bestille et bestemt resultat
og det er naturligvis særde-
les uheldigt, selv om man
også skulle nå frem til det
metodisk rigtige resultat, så
kan det undergrave tilliden
til forskningens resultater.
En anden ting, som man
gerne skulle undgå er, at
man begynder at fortælle
forskerne om, hvad de ikke
skulle forske i. I nogle tilfæl-
de kan sådanne ønsker skyl-
des, at man ikke umiddel-
bart kan se nyttevirknin-
gen, men det, at man ikke
kan se denne virkning, kan
bare skyldes, at man ikke
kan relatere det til noget
kendt.
Forskningens frihed er
naturligvis et princip, som
er meget vigtigt i sig selv.
Forsøg på at styre forsknin-
gen for at fremme ens politi-
ske mål er et dårligt princip.
Men på den anden side må
en forsker som fagmand ik-
ke være blind for, at ved-
kommendes resultater kan
være meget nyttige i politisk
beslutningsproces, når poli-
tikkerne skal tage stilling til
noget nyt, hvor der er
ukendte elementer, så kan
det være væsentligt, at al
den viden man har, kan bru-
ges for at mindske faren ved
beslutningen om det ukend-
te.
Josef Motzfeldt bragte
spørgsmålet om, at lysten til
at forske kan mindskes ved
at få politisk styring. Jeg
tror, at han rører ved noget
rigtigt. De fleste af de for-
skerer, jeg kender, gør fak-
tisk en hel del mere, end de
er blevet bedt om, fordi de
arbejder med interesse, hvis
denne interesse skulle sæt-
tes ud, så kan man risikere,
at en forsker kun gør, hvad
han/hun er blevet bedt om
og ikke mere. Det ville være
synd for forskningen og
samfundet.
Forskningsfriheden på
universiteter, hvor faglig vi-
den og erfaring er krævet af
ledelsen, skal også sikre
forskningens gode vilkår.
Det, som ledelsen som fag-
folk skal vurdere ved et
forskningsprojekt er, om det
er væsentlig bidrag til den
viden man har, med andre
ord, om der kommer noget
godt og væsentligt frem, om
de til projektet knyttede me-
toder er velegnede eller om
der mangler både væsentli-
ge temaer og/eller metoder,
om den beregnede tid er ri-
melig, om de eventuelle rej-
ser knyttet til projektet er
vigtige og passende og ikke
mindst om beregningerne
omkring pengeforbrug er ri-
melige, d.v.s. om den kunne
gøres billigere eller om man
kunne forvente en ikke for-
ud anmeldt meransøgning,
som kan være vanskelig at
afslå, hvis det dertil opnåede
resultat ikke skulle smuldre
væk.
Endelig kan man også
vurdere eventuelle tanker
om, hvordan resultaterne
offentliggøres. Dette spørgs-
mål har også betydning for
vurderingen af bestilt forsk-
ning, fordi opdraggiveren i
nogle tilfælde kunne være
interesseret i at holde visse
sider af resultaterne for sig
selv. Jeg har set, at forsk-
ningsprojekter med ureali-
stisk vurderet tidsforbrug
og ikke betryggende plan-
lægning blive anbefalet af
ikke-fagfolk, og jeg har set,
at gode projekter blev uøn-
sket med irrelevant begrun-
delse af ikke-fagfolk. Jeg har
fornylig set, at et spænden-
de projekt om tosprogethed
blev uønsket, fordi man
egentlig mente, at et par
spørgsmål kunne misfor-
stås. Sådanne interview-
spørgsmål kan altid rettes
og kan faktisk ikke bruges
til anbefaling af projektet el-
ler det modsatte. Det viser,
at det var blevet vurderet af
ikke-fagfolk. Man begynder
at overveje, om der simpelt-
hen kan være andre, usagli-
ge motiver bag den.
Den vigtigste grund til
universiteternes og forsk-
ningens frihed er dog den, at
de ikke skal reduceres til at
være loyale støtter til den
eksisterende magtstruktur.
Det har man set i totalitære
stater. Vi skulle nødig havne
der. Der ligger forskellen
mellem universiteter og sek-
torforskningsinstitutioner.
Qasigiannguit kommune-at
sulisussarsiorpoq
Utoqqaat illuanni pisortamik
aamma pisortap tullianik
Piaartumik imaluunniit isumaqatigiissuteqarneq naapertorlugu atorfinittoqarsinnaa-
voq.
Qasigiannguani utoqqaat illuat 15-inut inissaqarpoq. Suliffimmilu pisortaq tullersor-
taalu ilanngullugit atorfiit 12-upput.
Pisortaq pillugu:
Pisortaq peqqissaasutut, peqqissaasup ikiortaatut imaluunniit tamatumunnga assin-
gusumik ilinniarsinmasuulluniiluunniit misilittagaqartuussaaq.
Utoqqamik sullissinermik misilittagaqarlunilu nuannarisaqartuussaaq suleqatikkumi-
nartuussallunilu.
Alorfiup allaaserineqarnera kommunip allaffiani isumaginninnermi pisortamit pissar-
siarineqarsinnaavoq.
Pisortap tullia pillugu:
Utoqqaat illuanni pisortap tullia peqqissaasumut ikiortitut imaluunniit tamatumunnga
assingusumik ilinniarsimasuulluniluunniit misilittagaqartuussaaq, utoqqamillu sullis-
sinermik soqutigisaqartuusssalluni.
Alorfiup allaaserineqarnera kommunip allaffiani isumaginninnermi pisortamit pissar-
siarineqarsinnaavoq.
Aldssarsianut tunngasut:
Qinnuteqartup peqatigiifSmmut sumut ilaasortaanera tunngavigalugu isumaqatigiis-
sutit malillugit atorfiit taakku akissarsiaqartinneqarput.
Atorfinnut qinnuteqaatit ilinniarsimanermut misilittagaqamermullu uppemarsaatit
ilanngullugit 27. juni 1994 nallertinnagu uunga nassiunneqareersimassapput.
Qasigiannguit kommune
Postbox 113
3951 Qasigiannguit
Telefax: 4 53 77