Atuagagdliutit - 20.09.1994, Qupperneq 5

Nr. 72 • 1994
5
INUlAQATlGimUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit alanngilsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
NaqiterlBltsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4,
Postbox 39,3900 Nuuk,
TIL: 210 83 Fax: 2 54 83
Fax: 2 31 47 ______________
Slulérsuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allrittoqdrflk
Administration
llanngutassiortortaaviit
Korrespondenter
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sisimiut: Magdaline Fontain,
Sivdlex
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavik: Knud II Kristiansen
Uummannaq: Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Qaanaaq: Hans Karlsen
Tasiilaq: Simon Jørgensen,
tttoqqormiit: Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussifflssaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Pissrtagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Jan H. Nielsen (forretningsfører), f Sullarinnfttut
Jørgen Olsen Produktion
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid: David Petersen (Tekn. Dir.),
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16. Miki Larsen (Grafik),
Naqiterneqarfia
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik
Reklame
Kurt Kristensen Silvana Maqe Nielsen
John Jakobsen Lis Stender
Pouline Møller Box 929.3900 Nuuk
Frederik Lund Fax 2 31 47
Jens Brønden
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Aaqqissuisuuneqarfik:
Chefredaktion:
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.
Martha Labansen (adm.)

GRØNLANDSPOSTEN
Annersaasameq
akiomiarneqarsinnaavoq
All.: Ane Hansen, Aasiaat
Ulluinnaralugu annersaasarneq ilaqutariit iluanni kingu-
aariippassuit ajornartorsiutigalugu atortarpaat, isumaga
malillugu nunatsinni ilaqutariit amerlavallaat.
Tamanna uppernarsarsinnaasoraara aasaq Nordisk Fo-
rum ’94-imi annersaasarneq pillugu oqalugiaqattaartuni
malinnaaninni. Saqqummiunneqartut tunngavigalugit nu-
nani avannarlerni arnanut qimarnguinnik saafliginnittar-
finnillu atuisut eqqarsaatigalugit inuttussikkut nunatsinni
qimarnguiit saafliginnittarfliUu atorneqarneri annertune-
roqimmat.
Oqarsinnaanngikkaluarpunga annersaattarnerup sak-
kortussusaa eqqarsaatigalugu nunanut avannarlernut sa-
nilliullugu ingasannerusuoq, kisianni inuit allat takusin-
naanngisaannik ilaqutariit iluanni tarnikkut timikkullu
naalliutsitsisarneq uanga isumaga malillugu annertoqaaq.
Minnerunngitsumik eqqarsaatigalugu ilaqutariinni
meeqqat allanut oqaluttuaqquneqannginnerup, kanngu-
sunnerup nalornineruUu pianik naalliuuteqalersarnerat.
Meeqqammi nalunngittuaannarmassuk sanilimik, ikinngu-
timik allallu takusinnaagaat tusaasinnaallugulu illuminni
su soqartarnersoq.
Saaffiginnittarflnni qimamguinnilu sulisuulluni arnat
oqaluttuaat imatut nipillit nalinginnaaqaat:
»Inuit allat isigineranni ajunnginnerpaamik pisarpaanga.
Kisimiilerlutalu ullup ingerlanerani naapissimasatsinnut
ilagisimasatsinnulluunniit pasillunga aallartittarpoq, ullor-
lu naasinnaasarlugu imminut kamassarusaartuarluni, pa-
silliutini piviusuusaartillugit. Kiisa massakkut annersarta-
lerpaanga allaat meeqqagut isigitillugit, tatamiiaarterujus-
suartarlugillu. Tujormiserujussuariarluta kingorna ajuu-
saangaalersarpoq neriorsuuterpassuaqalersarporlu kingor-
na taamaaliorumanani, ajornerujartuinnarmallu kiisa ua-
nga misigissusaarutivippunga, meeqqagulli nalligiinnarlu-
git inooqatigalugu, maannakkulli sapilivippunga, ersigeqaa-
ra, qanoriliussaanga???«
Oqaatsit tamakkua qimarnguinni sulinitsinni naapittak-
katta nalinginnaanerpaat ilagaat.
Tusarflginngisaannangqjappagulli an gu tit taamak pissu-
silersortartut suna pillugu taamaaliortarnersut. Pinngit-
sooratimmi peqquteqartassammata.
Nordisk Forum ’94-imi peqataaninni oqalugiartut soquti-
ginartut ilagaat palasi Finland-imioq misiliilluni an gutit
nuliaminnik aappaminnillu anners aas artut, annersaasa-
runnaarnissaat siunertaralugu imminnut ikioqatigiisillugit
oqaloqatigiisittarsimagai iluaqutaasumik. Aammalu taas-
suma saniatigut angutinut annersaasarnermik ajornartor-
siuteqartunut telefon-ikkut oqaloqatiginnittarfeqarlutik
atorluarneqaqisumik.
Isumaqarpunga tamakkua allat misilittagaat iliuusaasin-
naasut qiviallattaarlugit piffissanngortoq annersaasarner-
mut aallaaviunerusartut oqallinnitsigut paasiniassaUutigit,
perorsaariaatsimut tunngappata, inuiaqatigiittut atugarli-
uutitsinnut tunngappata imaluunniit kulturitsinnut attuu-
massuteqarpata qallorlugit oqallisigisariaqarigut, iluarsiivi-
gineqarnissaat siunertaralugu.
Avataaniit uparuarneqarnissaq utaqqiinnarnagu isuma-
qarpunga inuiaqatigiit uagut namminneq nalunngikkigut
suut annersaasamermut pissutaanersut aammalu qanoq
anigorniarneqarsinnaanersut. Tamannalu angussagutsigu
ilaqutariit akornanni ammasumik oqaloqatigiissinnaaneq
sakkussat pingaarnerpaat ilagaat, taamaattoqareernerati-
gummi aatsaat eqqoriaaqattaaginnarata pissutsit piviusut
tunngavigalugit oqallissinnaalissagatta.
Eqqaamasariaqarparpummi angqjoqqaat aaqqiagiinngin-
neranni annersaannerannilu meeqqat annerpaamik eqqor-
neqartarmata, aammalu eqqaamassavarput pisimasut pe-
reeraangata utertillugit iluarsaanneqarsinnaanngimmata.
Vold kan forebygges
Af Ane Hansen, Aasiaat
Vold har gennem årene været dagligdag for flere generatio-
ner, og efter min mening er der for mange familier i Grøn-
land, som oplever vold i deres dagligdag.
Det mener jeg at have fået ud af min deltagelse i drøftel-
serne omkring vold i familien ved Nordisk Forum ’94. På
grundlag af de tal, som kom frem ved drøftelserne, viser det
sig, at Grønland har rekord i brug af krisecentre og døgn-
kontakter i forhold til befolkningsantal.
Jeg kan ikke sige, om volden er hårdere her end i de
nordiske lande, men den skjulte fysiske og psykiske vold er
efter min mening meget høj her i landet.
Her tænker jeg ikke mindst på børnene, som betaler en
høj pris. Det er dem, som forbydes at fortælle andre om
forholdene derhjemme, og som derfor bliver skamfulde og
tvivlende. Børnene ved jo i forvejen, at naboerne, vennerne
og andre kan se og høre, hvad der foregår hjemme hos dem.
Det mest almindelige, kvinderne fortæller, når de henven-
der sig til krisecentret og døgnkontakten, lyder således:
»Når der er andre folk til stede, får jeg den bedste behand-
ling af ham. Men når vi er alene, begynder han at mistænke
mig for at have seksuelle forhold med netop de mennesker
vi lige har været sammen med. Han kan få hele dagen til at
gå med at oparbejde den vrede, han har inde i sig. Han er
nået så langt, at han er begyndt at slå mig, også når børnene
ser på det, så de bliver helt rædselsslagne. Når han endelig
er færdig med at gøre os bange, kommer han med en hel
masse undskyldninger, og lover os, at han aldrig mere vil
gøre det mod os, men han bliver efterhånden værre, så jeg
ikke længere føler noget for ham. Det er udelukkende på
grund af børnene, jeg bliver hos ham. Men nu kan jeg ikke
mere, jeg er bange for ham. Hvad skal jeg gøre???«
Det er disse ord, som vi som arbejder i krisecentrene
støder på gang på gang.
Vi hører dog aldrig om, hvorfor mændene opfører sig som
de gør. Der må jo være en grund til, at de opfører sig sådan.
En af de mest interessante taler, som jeg hørte ved Nor-
disk Forum ’94, kom fra en finsk præst, som havde samlet
en flok mandfolk, der udøvede vold mod deres samlevere og
hustruer. Han havde kørt projektet på forsøgsbasis, og det
gik ud på at føre samtaleterapier og lave samarbejde, således
at mændene kunne komme ud af den onde cirkel. Resultatet
af præstens arbejde havde været positivt. Der var desuden
oprettet en telefonisk døgnkontakt til mænd, som slår deres
samlevere, således at de kan ringe til den velbenyttede døgn-
kontakt, når de støder ind i problemer, som får dem til at slå
kvinderne.
Jeg mener, at det er på tide, at vi kikker på de erfaringer,
som andre har høstet gennem tiden, og starter en debat for
at finde ud af, hvad grunden kan være til volden i familierne.
Vi må snakke om, hvorvidt det har noget med opdragelse at
gøre, om det har noget med samfundets sammensætning at
gøre, eller om det har noget at gøre med vort lands kultur.
Derefter kan vi arbejde hen mod løsningen af problemerne.
Vi behøver ikke at vente på, at nogen skal blande sig
udefra, og jeg mener, at vi i samfundet er klar over grunden
til den vold, der udøves her i landet, ligesom vi ved, hvordan
vi kan løse problemet. Men hvis vi skal nå så vidt, vil det
allerbedste være, at familierne kan tale åbent sammen ind-
byrdes, fordi vi på den måde kan opnå en god og sund debat
i stedet for at komme med en hel masse gisninger.
Vi må jo huske, at det er børnene, der rammes hårdest,
når forældrene ikke kan blive enige eller er oppe at slås,
ligesom vi må huske, at vi ikke kan ændre det, der allerede
er sket.