Atuagagdliutit - 20.09.1994, Blaðsíða 16

Nr. 72 • 1994
76

GRØNLANDSPOSTEN
Sakkutuut imarsiortut
Nuummi inissaqarput
Borgmester Agnethe Davidsen-ip naatsorsuutigaa
Kangilinnguani najugaqartut 200-juusut
nuutinneqamerisigut innuttani amerliallatsissinnaallugit.
Taamaattoqassappat kommunimi akileraarutitigut
isertittakkat 11-13 millioner kroninik
amerlineqarsinnaapput
Borgmester Agnethe Davidsen suleqatini atorlilittanilu su-
leqatigalugit Grønlands Kommando-p illoqarfimmut nuu-
tinn eqarnissaan u t pilerisaarusiorsima voq.
Borgmester Agnethe Davidsen har sammen med kolleger og
embeds folk lagt sigi selen for at lokke Grønlands Komman-
do til byen. (Ass./foto: Knud Josefsen).
Qeqertakasiit quersuit tunuatungaanni ersittut qangaaniilli Grønlands Kommando-mut
piukkunneqartarsimapput. Kisiannili aamma Nuummi allanik periarfissaqarpoq.
Admiralitetsøeme, der ses lige bag pakhusene, har længe været regnet for et naturligt sted
til Grønlands Kommando. Men der er også andre m uligheder i Nu uk. (Assi toqqorsivimmit/
Arkivfoto).
Nuuk vil gøre plads til
Grønlands Kommando
Borgmester Agnethe Davidsen regner med at øge
befolkningstaflet med de 200, der bor i Grønnedal. Hermed
stiger skatteindtægten i kommunen med 11-13 miil. kr.
NUUK(JB) - Sunaluunniit
kissaatigisaq Nuummi pis-
sarsiarineqarsinnaavoq, ta-
matumalu saniatigut ator-
tulersuutit inuit 200-t
nuunnerminnut atatillugu
piumasarisinnaasaat pigi-
neqareerput. Illersornissa-
mik suliaqartut Nuummi ti-
keraarsimanerini borgme-
ster Agnethe Davidsen taa-
matut oqarpoq. Suleqatigiit
taakku Kangilinnguani Ku-
jataaniittumi sakkutuut
imarsiortut nuunneqassa-
nersut paasiniarlugu illo-
qarfinni tallimani paasissu-
tissanik katersisussaapput.
Nuup killingatigut Ilulissat,
Kangerlussuaq, Paamiut
Ivittuullu misissuiffigine-
qarput.
- Pigeriinngisagut pissar-
siarisinnaavagut, borgme-
steri oqarpoq, taassumalu
soorunami inunnik amerla-
nerusunik Nuummiittoqa-
lernissaa pilerigisorujus-
suuaa. - Akileraarutitigut
isertitassaqalissaagut, - tas-
sa nuussisoqassappat 11-13
millioner kronit missaannni
isertissinnaassavagut, - kii-
salu Kangilinnguani naju-
gaqartut akiliisinnaalluar-
put: aalqjangersimasumik
suliffeqarput, inunnik isu-
maginninnikkut aningaa-
sartuuteqarfiusariaqanngil-
lat, - iluanaarutigilluarsin-
naavagut.
- Nuummi najugaqartuu-
sutut Nuup immikkoorute-
qarnera takussallugu ajor-
nartinngeqaarput, kisianni-
li inuit avataaneersut, aal-
laaniarlutik aalisariarlutil-
luunniit kangerlummut pu-
latersimanngisaannartut,
pilerisaarinitsigut tikisis-
sinnaavagut.
Taam aakkaluartorli
Nuummut nuussisoqassap-
pat piumasaqqaatit m ar luk
naammassineqartariaqar-
put. Aappaa tassaavoq illo-
qarfimmi inunnut 200-t
missaanniittunut inissaqar-
titsisinnaaneq - inissiat,
meeraaqqeriviit, meeqqeri-
viit, atuarflit assigisaallu.
Sapemavianngilarput
Ineriartortitsinissamut pi-
lersaarutit massakkumut
Nuummi ingerlanneqale-
reersut eqqarsaatigissa-
gaanni piumasaqaataasut
sukkulluunniit naammassi-
sinnaassavagut. Paaqqin-
niffiit kommunimiit naam-
matsissinnaanngikkutsigit
namminersortut paaqqin-
nittarfiutaannik sanasoqar-
sinnaassaaq. Taamatullu
Grønlands Kommando
nammineerluni inissialiorti-
tersinnaavoq, soorlumi
aamma illoqarfimmi inissiat
pigin eqartut amerlareeqi-
sut.
- Aamma tamatuma sani-
atigut allaffeqarflit nuna ta-
makkerlugu sullissisuusut
Nuummiinnerat saqqum-
miupparput, borgmester
Agnethe Davidsen oqarpoq.
- Aammattaaq ilinniarfiu-
sinnaasorpassuit, GU-mi
ilinniartitaanerit ilanngul-
lugit saqqummiuppagut.
Kiisalu Nuummi mittar-
feqarpoq, umiarsuarnut at-
lantikoq ikaarlugu angala-
sartunut talittarfeqarpoq,
sunngifTunmi sammisassa-
qarluarpoq, kulturikkut su-
liniuteqartoqartarpoq allar-
passuarnillu sammisassa-
qarluni, illoqarfimmilu ta-
maani atortulersuuteqarlu-
armat Danmarkimi pohtike-
rit Grønlands Kommando-p
inissinneqamissaanut suna
toqqassaneraat nalunan-
ngereerpoq, Nuummi borg-
mesteri isumalluarpasilluni
oqarpoq.
Kisiannili Nuummiut ne-
riuuteqarluartut naatsor-
suutigisaattut ingerlassagu-
ni ajornaatsuinnaanngilaq.
Suleqatigiissitap AG-mut
oqaluttuaraa aningaasat ki-
simik eqqarsaatigineqartut.
Inissiifilssatut periarfissa-
rissaarnerpaaq »akiliisin-
naagaanni« inissiiffigine-
qarsinnaasarpoq, tassanili
qanoq imaqartiginera, qa-
noq annertutiginera, qanoq
iluaqutaatiginera imaluun-
niit qanoq kusanartiginera
apeqqutaatinneqarneq ajor-
poq.
Sakkutooqarfippiaq
Piumasarineqartut naam-
massisariaqartut aapparaat
Grønlands Kommando-p
atugassaanik sanaartorneq
sanaartorllssaqarnerlu. Su-
leqatigiissitaq periarfissa-
nik assigiinngitsunik misis-
suisimavoq, ilaatigut Qeqer-
takasiit aammalu umiartor-
tunngorniat ilinniarfiata eq-
qaa misissuiffigisimallugit.
Misisuifllgisaat immap tu-
ngaanut assiaqutsersin-
naalluarput, kisiannili taa-
ma itsarnitsamik periaase-
qarnissaq ullumikkut isu-
maqanngiUuinnarpoq.
- Aammattaaq Grønlands
Kommando Nuummut
nuunneqassappat piflissaq
ungasinnerusoq eqqarsaati-
galugu aningaasaqarnerin-
nakkut iluaqutaasussaan-
ngilaq. Nuussinerup kingu-
nerisaanik suliassaqartitsi-
soqalersinnaavoq, soorlu sa-
naartornerit eqqarsaatiga-
lugit inuussutissarsiutinik
ingerlataqartut piffissami
matumani ingerlaniapiloor-
tut ikkorfartorluarneqar-
sinnaammata. Taamaalillu-
ni suliffissat suliassallu pi-
lers inneqassapput.
Iluareqqusaarneq
AG: - Iluareqqusaarnissinni
suna tuUinnguutissavisiuk?
- Illit oqarnittut »iluareq-
qusaarnerput« suleqatigiis-
sitat ullormi ataasiinnarmi
illoqarfimmi tamaaniinne-
ranni ingerlapparput, mas-
sakkullu naammassereerlu-
ni. Paasissutissat suleqati-
giissitamit pisariaqartinne-
qartut tamaasa saqqummi-
uppagut, aammalu sooruna-
mi Nuummi pissutsit iluari-
narsinnaasut ingasattajaa-
rinata saqqumiuppagut. Su-
liassaqarfiit attuumassute-
qarfiusinnaasut assigiin-
ngitsut allaganngorlugit
nassuiaateqarfigaagut,
taakkulu suleqatigiissitap
nalunaarusiomerminni no-
vemberip aallaqqaataa nal-
lertinnagu misissussavaat.
Tamatuma kingornatigut
politikkikkut allajangigas-
sat ingerlanneqassapput,
oqaatigisinnaanngilarpulli
qanoq aalqjangiisoqaru-
maarnersoq.
- Taamaakkaluartorli isu-
malluartorujussuuvunga,
Agnethe Davidsen AG-mut
oqarpoq.
NUUK(JB) - Nuuk har alt,
hvad hjertet kan begære, og
hertil alle de faciliteter, en
samlet befolkningsflytning
på et par hundrede menne-
sker måtte kræve. Det for-
talte i alt fald borgmester
Agnethe Davidsen, da en ar-
bejdsgruppe fra forsvars-
kommandoen var på besøg i
Nuuk. Gruppen skulle sam-
le oplysninger fra i alt 5 byer
med henblik på en eventuel
flytning af Grønlands Kom-
mando fra Grønnedal i Syd-
grønland. Foruden Nuuk er
det Ilulissat, Kangerlussu-
aq, Paamiut og Ivittuut.
- Den smule, vi ikke har,
kan skaffes, sagde borgme-
steren, der naturligt nok er
meget opsat på at skaffe fle-
re mennesker til Nuuk. Det
betyder nemlig skattekro-
ner, - i dette tilfælde et sted
mellem 11 og 13 mili. kr. - og
folk fra Grønnedal er gode
betalere: fast arbejde, ingen
sociale omkostninger, o.s.v.
- en virkelig gevinst.
- Vi der bor her i Nuuk har
ikke svært ved at se, at
Nuuk er noget særligt, men
folk udefra, som aldrig har
sejlet ind gennem fjorden på
jagt og fiskeri, ja dem må vi
komme i møde med en for-
nuftig markedsføring.
Der er to betingelser,
Nuuk skal opfylde. Det ene
er, at der naturligvis skal
være plads i byen til ekstra
ca. 200 mennesker - boliger,
vuggestue, børnehaver, sko-
ler og lignende.
Det kan vi godt
imødekomme
Med de udviklingsplaner,
der i øjeblikket ligger for
Nuuk, er der ingen af disse
krav, vi ikke kan opfylde på
den ene eller den anden må-
de. De institutionspladser,
som vi ikke kan skaffe kom-
munalt, kan jo skaffes ved at
anlægge en privat institu-
tion. På samme måde kan
Grønlands Kommando byg-
ge boliger selv, ligesom by-
ens boligmarked er ganske
stort.
- Vi har også gjort en del
ud af, at Nuuk jo er byen
med stort set al grønlandsk
administration, siger borg-
mester Agnethe Davidsen. -
Og vi har nævnt de mange
uddannelsesmuligheder, og-
så de gymnasiale uddannel-
ser.
De øvrige Nuuk-facilite-
ter som lufthavn, atlantkaj,
fritidsmuligheder, kultur-
liv, o.s.v. er så uovertrufne
her i byen, at der ikke kan
være tvivl, hvad politikerne
i Danmark vælger at gøre
med Grønlands Kommando,
siger borgmesteren i Nuuk
fortrøstningsfuldt.
Men det er nok ikke så li-
getil, som gode, troende
Nuuk-borgere regner med.
Arbejdsgruppen fortalte til
AG, at det alene handlede
om penge. Det sted, der gi-
ver de bedste muligheder
»for pengene« er det rigtige,
og det betyder altså knap så
meget, hvor stort, hvor ra-
tionelt eller hvor smukt der
er.
Selve kommandoen
En anden betingelse, der
skal opfyldes, er naturligvis
bygninger eller byggearealer
tU brug for selve Grønlands
Kommando. Arbejdsgrup-
pen har kigget på forskellige
muligheder, f. eks. Admira-
litetsøerne og området ved
Skipperskolen. Begge place-
ringer kunne virkelig mar-
kere en bastion mod havet,
men den gammeldags form
for strategi har ingen betyd-
ning nu om stunder.
- Vi skal også tænke på, at en
flytning af Grønlands Kom-
mando til Nuuk ikke bare er
økonomisk godt på længere
sigt. Selve flytningen bety-
der aktiviteter, f. eks. an-
lægsaktiviteter, som kan få
stor betydning for erhvervs-
livet i den periode de står på.
Det giver arbejdspladser og
altså beskæftigelse.
Slut på charme-
offensiven
AG: - Hvad bhver næste led
i charmeoffensiven?
- Vores »charmeoffensiv«,
som du kalder den, varede
kun den dag, arbejdsgrup-
pen var i byen som du kalder
den, så den er slut nu. Vi har
givet arbejdsgruppen alle de
oplysninger, som de har
brug for, og vi har selvfølge-
lig gjort hvad vi kan for at
fremstille forholdene i Nuuk
ligeså fordelagtige, som de
er. Vi har udarbejdet et
skriftligt materiale indenfor
forskellige relevante områ-
der, og det bearbejder ar-
bejdsgruppen inden 1. no-
vember, hvor de barsler med
en rapport. Derefter følger
den politiske proces, og vi
kan ikke sige noget om,
hvornår afgørelsen falder.
- Men jeg er fuld af opti-
misme, siger Agnethe Da-
vidsen til AG.