Atuagagdliutit - 10.01.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 03 • 1994
ftap^a^e/f/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Hvad AG mandede
om KNI's
lån i landskassen
KNI har ikke deltaget i aktivt nok i belysningen af likvi-
ditetsproblemerne
NUUK(JB) KNI lånte 70
Offentlighed nødvendig
for at sikre sandheden!
KNI har vist sva^t modspil i kampen om den rette
sammenhæng i lånesagen
millioner kroner af Grøn-
lands Hjemmestyre lidt før
årsskiftet. Det skrev AG en
informativ og en redaktionel
artikel om i sidste nummer.
AG havde svært ved at fors-
tå, hvordan situationen kun-
ne opstå. De årsager, KNI
på daværende tidspunkt
fremførte overfor avisen,
kunne vi ikke uden videre
tage som forklaring på,
hvorfor koncernen mangle-
de så mange penge uden på
forhånd at have haft mulig-
hed for at orientere hjemme-
styret om det.
Nu er situationen en an-
den. AG har talt med direk-
tør Jørgen Staffeldt, der for-
leden udsatte sin weekend
for at få en snak med bladets
medarbejder. Resultet af
samtalen er, at vi her på avi-
sen nu har adskillige forkla-
ringer, der hver for sig ud-
mærket kan begrunde et lik-
viditetsunderskud på 70 mil-
lioner kroner. Spørgsmålet
er så, om det er som det skal
være.
Mødet med direktør Jør-
gen Staffeldt udviklede sig
efter en fem minutters op-
varmningsrunde venskabe-
ligt. Men der skulle først sli-
bes nogle hjørner af, som
stak frem, da AG kom på
gaden torsdag. Bladets ud-
sendte sled for at overbevise
Jørgen Staffeldt om, at AG
ikke var ude efter at svine
KNI til, mens direktøren på
den anden side havde sit hyr
med at overbevise vor med-
arbejder om, at KNI ikke
forsøgte at skjule noget for
avisen.
- Du må lære, sluttede
Jørgen Staffeldt den indle-
dende runde, - at gå lidt hår-
dere til vor telefonomstil-
ling. Når der er tale om en
sag som denne, så må du
gøre det klart, at du altså
skal have fat i mig.
Den åd vor medarbejder,
som efter at være vendt til-
bage til journaliastikken i
Nuuk og efter en lang række
aflyste mødearrangementer
gennem de sidste måneder
ellers har fået den fornem-
melse, at det kommer an på,
hvilken slags medie, man
repræsenterer -
for eksempel om offeret
kommer på skærmen eller
ej-
Men sådan er det ikke
med Jørgen Staffeldt. Til
gengæld måtte han så sluge
AG's forklaring om, at bla-
det alene er ude på at skildre
de faktuelle forhold og om
nødvendigt binde relevante
kommentarer i halen på be-
givenhederne.
Hvad AG ikke vidste
Da deadline for artikler til
torsdagsavisen åndede os i
nakken tirsdag eftermiddag
havde AG materiale nok til
at skildre begivenhederne i
store træk, men uden uddy-
bende forklaringer. Vi havde
en redegørelse for, hvilke
forhold der havde påvirket
likviditeten, men intet om,
hvornår de blev kendt.
Hvad bladet ikke vidste
var, at der var foretaget flere
dispositioner midt i regn-
skabsåret, som lå udenfor
budgettet. KNI fik skudt lik-
viditeten i sænk allerede ved
udgangen af 1993, da de to
kystskibe blev overført til
KNI Pilersuisoq A/S for 70
millioner kroner (til lands-
kassen). Gennem hele året
har man været klar over, at
1994 ville blive et år med en
stram likviditet, men på
trods af skibene og et stort
anlægsprogram, var det gået
alligevel, hvis ikke to uafvi-
selige forhold havde spændt
ben for det hele.
Det ene var overtagelsen
af fem mindre distriktsfar-
tøjer, som var så dyre i ren-
ter (ved leasing), at selska-
bet var nødt til at overtage
dem. Det andet var en uund-
gåeligt merinvestering i vin-
terforsyningen på 70 millio-
ner kroner. Nødvendigheden
heraf har sit udgangspunkt i
Royal Arctic Line's omlæg-
ning af sejladsen og af
KNI's indkøring af et nyt
EDB-program, der desværre
i en overgangsfase giver sto-
re fejlmuligheder. Først da
vinterforsyningen gav pro-
blemer i foråret, blev man
klar over, at noget skulle
gøres, og da KNI har decen-
tral indkøbsprocedure, var
det først med begyndelsen
af oktober, at omfanget af
den øgede vinterforsyning
endeligt blev kendt.
KNI skylder
hjemmestyret penge
I forbindelse med selskabs-
dannelserne i KNI blev de
nye selskaber gældsat i for-
hold til hjemmestyret. Det
gamle KGH blev i sin tid o-
verført fra staten til hjem-
mestyret, hvor det blev om-
dannet til det hjemmestyree-
jede KNI. Ved den efterføl-
gende omstrukturering stil-
lede hjemmestyret aktieka-
pital samt langsigtede lån på
581 millioner kroner til
rådighed for selskaberne in-
denfor service og detail.
Disse lån forfalder med en
ydelse på 100 millioner kro-
ner hvert år 1. januar.
Gennem drøftelser med
økonomidrektoratet fik KNI
det indtryk, at det midlerti-
dige likviditetsproblem, der
ville opstå i forbindelse med
ydelsen til landskassen, kun-
ne løses med en henstand. I-
midlertid indebærer aftaler-
ne om lån til KNI Service
og KNI Detail, at lånenes
hovedstol skal indfries fuld-
stændigt, dersom renter og
afdrag ikke forfalder til ti-
den.
Derfor ønskede hjemme-
styret afdragene her ved års-
skiftet indfriet, og da KNI
fornemmede, at kreditten i
hjemmestyret ville kræve
mere formalia end først an-
taget, følte man, at man li-
geså godt kunne gå til ban-
kerne for at få kreditten fi-
nansieret.
Hjemmestyret skylder
KNI penge
- Men jeg vil pointere, at vi
fra begyndelsen havde fore-
stillet os at løse det kortvar-
rige likviditetsbehov med
hjemmestyrets hjælp og kun
søgte til bankerne, fordi kre-
ditten i hjemmestyret allige-
vel ville få karakter af bank-
forretning, siger Jørgen
Staffeldt til AG.
- Jeg synes også, jeg vil
nævne, at vi har temmelig
store udestående fordringer,
hvoraf det offentlige tegner
sig for de 40 millioner. Det
er ikke nogen kritik, men et
udtryk for, at der historisk
har været tradition for, at
kreditten til KGH og nu
KNI har været temmelig
god. Det offentlige har stort
set selv bestemt, hvornår,
regninger til KNI skulle be-
tales. Men det er slut nu, vi
arbejder på at skabe en
holdningsændring hos vore
kunder, men er naturligvis
indstillet på, at det tager no-
get tid.
- Til fuld belysning af sa-
gen vil jeg også sige, at KNI
i løbet af 1995 skal udføre
for godt 70 millioner kroner
samfundspålagte opgaver
for hjemmestyret, så - alt i
alt - er hjemmestyrets hånd-
srækning ikke særlig urime-
lig-
- Hvorfor ville de grøn-
landske banker så ikke hjæl-
pe jer?
- Jamen, det ville de skam
også gerne, svarer Jørgen
Staffeldt. - Vi fandt bare, at
deres vilkår var urimelige,
og derfor sagde vi nej tak.
- Hvad var det for vilkår?
- Det kan jeg ikke sige, og
det har jeg også forklaret
dig tidligere. Vi kan ikke af-
sløre forhandlingsindholdet
mellem os og bankerne, li-
geså lidt som vi regner med,
at bankerne gør det. Det må
være nok at sige, at vi ikke
har kunnet nå til enighed, og
derfor var det naturligt for
os at henvende os til hjem-
mestyret, som vi allerede
havde haft drøftelser med.
- Der er i øvrigt ikke no-
get odiøst i, at vi som et 100
procent hjemmestyreejet
selskab henvender os til
landskassen og bruger den
som en tredie bank til vilkår,
som vi - og aktionæren - kan
være tjent med.
NUUK(JB) Det er noget
skidt, hvis aviserne holder
sig fra en sag, blot fordi par-
terne ikke har været med til
at belyse den. Så kan et
landsstyremedlem, der har
trådt i spinaten, bare tie stil-
le, og offentligheden får al-
drig noget at vide. Og hvis
der stilles tvivl om forhold,
der på den ene eller den an-
den måde er beskyttet for
offentlighedens søgelys, kan
man kvaje dem ihjel, som
prøver at finde ud af, hvad
der er galt. Derfor skal avi-
serne naturligvis skrive om
en sag, så snart den er så
godt belyst, som det nu en-
gang har været muligt.
Men det er klart, at aviser-
ne ikke har digterisk frihed
til at fremstille sagerne efter
forgodtbefindende.
AG har desværre haft et
lille sammenstød med KNI.
Heldigvis ikke uopretteligt.
Men alligevel et TjuBang,
som muligvis kunne være
undgået. Blot ikke ved, at
AG satte sig til at vente på,
at KNI meldte ud med en
plausibel forklaring på sine
likviditetsproblemer.
Folkesnakken
På det tidspunkt, da redakti-
onen var ved at lukke, alte
man i byen om, at KNI af en
eller anden grund var på fa-
littens rand. Bankerne ville
ikke røre nogle af koncer-
nens selskaber med en
ildtang. Direktørerne ville
blive fyret eller sendt på sy-
georlov på angivne datoer.
Lars Emil ville trække sig
tilbage fordi hele hans pri-
vatiserings-politik og decen-
traliserings-dito var »gået på
røven«. ALT var galt. Det er
meget, meget sjældent, der i
den grad slås på storetrom-
me i Nuuks kamikpost-jung-
le.
Selv mennesker med fin-
geren på pulsen og med en
position og anseelse, man
ikke lige kan sige ... til, var
fremme på barrikaderne -
forklædt naturligvis. Vi må
ikke citere dem - men de var
der.
På den baggrund skal KNI
tale med AG, også selvom
vi »kun« præsenterer os som
AG. Det kan vel ikke være
meningen, vi skal dele ski-
deballer ud til KNI's telefo-
nomstilling for at få de an-
svarlige i tale. Og det finder
vi heller ingen rimelig an-
ledning til i øvrigt.
Stadig noget rod
Men det er stadig noget rod,
at vi ikke ved, hvilke for-
hold, KNI og banken ikke
kunne blive enige om. Hvis
banken stiller med nogle vil-
kår, så er der en grund, og
de kan være nok så uskyldi-
ge for KNI's vedkommende,
men det er vigtigt at kende
dem. Banken har nemlig
med den behandling, som
sagen har fået i medierne,
være ude med et budskab
om, at KNI ikke er kredit-
værdigt. Det er ikke nok, at
nogen gætter på, at det skyl-
des banktilsynet og reinve-
steringer, og at andre siger,
at det såmænd blot er fordi
de hjemmestyreejede selska-
ber med baggrund i de store
udenlandske lån for nogle år
siden ikke kan pantsætte e-
jendom og følgelig heller ik-
ke kan stille sikkerhed.
Hvis det er sådanne årsa-
ger, der kan forklare banker-
ne »uacceptable« vilkår, så
lad os dog høre. Hvis ikke,
så tror vi stadig på noget fi-
divav i selskaberne foreløbi-
ge driftsresultater - måske
endda med udgangspunkt i
hjemmestyrets mere eller
mindre skjulte udbytter, som
vi for eksempel ser det i de
meget store m lige ydelser på
lån til ejendom, som reelt
kun har kostet det grønland-
ske samfund en brøkdel af,
hvad hjemmestyret har o-
vertaget dem for.
Svagt modspil
KNI har ydet et svagt mod-
spil til de politiske rygte-
smede, der har bragt histori-
en og dens stikord til torvs.
Der gik næsten en uge, før
offentligheden blev klar o-
ver, at bankerne ikke havde
afvist KNI, men at man bare
ikke kunne nå til enighed
(hvad så forskellen er -
red.). KNI-folkene burde
have været helt fremme i
frontlinien fra begyndelsen
og forklaret hele historien,
som den i virkeligheden
hang sammen. Det havde al-
le været bedst tjent med.