Atuagagdliutit - 10.01.1995, Blaðsíða 7

Nr. 03 • 1994
7
GRØNLANDSPOSTEN
Martin Paldam nunatsinnut
Ilisimatooq ulluni kingullerni oqallisaaqisoq Kalaallit Nunaanni
Teknikkikkut Ingerlatsivimmi oqalugiassaaq
NUUK(KK) - Martin Pal-
dam oqallisaaqaaq. Ikittuin-
naat taassuma atuakkiaa atu-
arsimavaat. Ikittuinnaallu
naapissimallugu.
Tamannali maanna qanoq
iliuuseqarfiginiarneqaler-
poq. Tassa Grønlandsban-
ken-ip nunatsinnilu sulif-
feqarfiit arlallit Danmarki-
milu Rockwool-Fonden pe-
qatigalugit Aarhus-ip Uni-
versitetiani ilisimatooq, dr.
oecon. Martin Paldam nu-
natsinnut januari naalerpat
qaaqqummassuk.
Maannakkuugallartoq
Nuummi Kalaallit Nunaanni
Teknikkikkut Ingerlatsivim-
mi oqalugiarnissaq pilersaa-
rutaavoq.
Martin Paldam, ineriartor-
nermi aningaasarsiornikkut
ilisimasaqarluarnermigut,
NUUK(KK) - Alle snakker
om Martin Paldam. De
færreste har læst hans bog.
Og næsten ingen har mødt
ham.
Det skal der nu rodes bod
på. Derfor henter Grøn-
landsbanken i samarbejde
med en række andre firmaer
i Grønland og Rockwool-
Fonden i Danmark professor
ved Aarhus Universitet, dr.
oecon. Martin Paldam til
Grønland i slutningen af ja-
nuar.
Foreløbigt er der i Nuuk
planlagt et foredrag i Grøn-
lands Teknologiske Selskab.
Martin Paldam, som om
emnet udviklingsøkonomi
nok ved mere end sit Fader-
vor og den lille tabel, brød
gennem den grønlandske
lydmur for en måned siden
med sin bog »Grønlands
økonomiske udvikling
Hvad skal der til for at lukke
gabet?«.
Folketingsmedlemmerne
Hans Pavia Rosing og Otto
Steenholdt rasede mod bo-
gen fra Folketingets taler-
stol, og landsstyreformand
Lars Emil Johansen rystede
på hovedet i sin nytårstale i
radio og TV.
Bogen sælger
Martin Paldam har altså fået
den bedst tænkelige reklame
for sin bog.
- Alle spørger til Martin
Paldams bog om Grønlands
økonomiske udvikling, siger
boghandler Inger Hauge fra
Atuagkat Boghandel til AG.
- Vi fik før jul 100 eksem-
plarer af bogen, og de blev
revet væk. I slutningen af
sidste uge fik vi endnu 100
bøger, men de 70 var allere-
de bestilt på forhånd. Vi får
snart en ny sendig, og op til
Martin Paldams besøg i slut-
ningen af januar regner vi
med at have solgt 500 ek-
semplarer. Det er helt ek-
qaammaatip matuma siulia-
ni atuakkiani nunatsinni tu-
paallaataaqisoq »Grønlands
økonomiske udvikling
Hvad skal der til for at lukke
gabet?«-mik taasani saq-
qummersippaa.
Folketingemut ilaasortat
Hans Pavia Rosing-ip Otto
Steenhold-llu atuagaq taan-
na folketingemi assuarer-
ujussuarpaat, naalakkersui-
sullu siulittaasuata Lars E-
mil Johansen-ip tv-mi radio-
milu ukiortaamut oqalugia-
rami akuersaarpasinngeqa-
lugu.
Atugaq tunisaalluarpoq
Taamaalillunilu Martin Pal-
dam-ip atuakkiani nittarsaa-
tigitilluaqalugu.
- Kalaallit Nunaata ani-
ngaasarsiornikkut ineriartor-
straordinært for en bog om
økonomi, siger Inger Hauge.
- Manden har jo ret!
- Har Du læst bogen ?
- Ja, det har jeg da, siger
direktør i Grønlandsbanken
Svend Erik Danielsen, der
har været med i arbejdet på
at få Martin Paldam til
Grønland.
- Kan Grønland bruge bo-
gen til noget?
- Ja, helt afgjort. Martin
Paldam har en række meget
spændende betragtninger
omkring mulighederne for
at etablere et slagkraftigt
privat erhvervsliv i Grøn-
land, som nok er værd at
lytte til.
- Martin Paldam peger på
det meget høje omkost-
ningsniveau som en trussel
mod et privat erhvervsliv.
Dermed er han helt på linie
med Grønlandsbanken: I
hver eneste af Grønlands-
bankens årsrapporter fra de
seneste fem år har vi også
peget på Grønlands store
konkurrencemæssige pro-
blemer på grund af det me-
get høje omkostningsniveau,
siger Svend Erik Danielsen.
Et eksempel: Tele
Greenland har fra nytår i en
annonce i AG varslet takt-
snedsættelse på 10 procent
på fire af sine otte takster.
Det er også helt fint, men
Tele Danmark har i lignende
annoncer i danske aviser
varslet takstnedsættelser på
helt op til 37,5 procent. Det
koster nu 4,95 kroner at rin-
ge fra Nuuk til Maniitsoq,
mens det koster 3,50 kroner
at ringe fra København til
London. Det er et eksempel
på, at gabet mellem omkost-
ningerne i Grønland og
Danmark bliver større og ik-
ke mindre.
- Vi er altså sakket håbløs
bagud, og politikerne er der-
nera pillugu Martin Paldam-
ip atuakkiaa apersuutigillat-
taarneqartarpoq. Taama o-
qarpoq Atuagkat Boghan-
del-imi atuagaarniaq Inger
Hauge AG-mut oqarpoq.
- Juullinngitsiartoq atua-
gaq taanna 100-ngorlugu
tikisipparput, ingerlaannarli
tamarmik pisiarineqarput.
Sapaatip akunnerata matu-
ma siulia naalermat allat
100-t tikisippavut, ilaalli 70-
t inniminnerneqareersimap-
put. Allanik tikisitsissuugut,
januarillu naajartornerani
Martin Paldam-ip tikeraar-
nissaanut 500-nik tunisaqar-
nissarput naatsorsuutigaar-
put. Aningaasarsiorneq pil-
lugu atuakkiamik aatsaat
taama tunisaatigisoqarpoq,
Inger Hauge oqarpoq.
for tvunget til at forholde
sig til det alt for høje om-
kostningsniveau i Grønland,
hvis vi i fremtiden skal have
et levedygtigt privat er-
hvervsliv, siger Svend Erik
Danielsen.
Afklaring
- Vi kan også bruge Martin
Paldams besøg i Nuuk til at
få ryddet nogle misforståel-
ser af vejen.
- Martin Paldam skriver
ingen steder i sin bog, at
bygderne skal nedlægges,
men han peger på, at der i
de kommende årtier uungåe-
ligt vil ske en afvandring fra
bygd til by.
- Martin Paldam skriver
ingen steder i sin bog, at
blokstilskuddet skal fjernes i
morgen, men at det blandt
andet skaber et tårnhøjt om-
kostningsniveau, som kvæ-
ler privat initiativ.
- Om ikke andet kan vi
derfor bruge bogen til en de-
bat om, hvordan vi vil ind-
rette vort samfund, siger
Svend Erik Danielsen. Mart-
in Paldam gør i et meget di-
rekte sprog op med en ræk-
ke fastlåste myter, hvor vi
andre som katten lister rundt
om den varme grød og er
bange for at sige tingene li-
ge ud.
- Hvor vi andre taler om
bloktilskuddet som en natur-
lov, taler Martin Paldam på
200 sider om gaver, der er
med til at lamme al initiativ
i Grønland. Det falder natur-
ligvis mange for brystet, at
Paldam udlægger teksten på
denne måde, men hans tal er
så robuste, at ingen har kun-
net tilbagevise dem.
- Vi må se at komme væk
fra den berøringsangst, som
præger vor interne debat om
Grønlands fremtid. Det kan
bogen være med til, siger
Grønlandsbankens direktør
Svend Erik Danielsen.
- Ilumoorpoq!
-Atuagaq atuareerpiuk?
- Aap, Grønlandsbanken-
ip direktøria Svend Erik Da-
nielsen oqarpoq, Martin Pal-
dam-ip nunatsinnut tikeraar-
nissaanik sullisseqataasoq.
- Kalaallit Nunaata atua-
gaq atorsinnaavaa?
- Aap, taama isumaqar-
punga. Kalaallit Nunaanni
namminersorlutik ingerlat-
sisut pitsaanerusumik peri-
arfissaqalernissaannik Mar-
tin Paldam arlalinnik pissa-
nganartunik isumaliutersuu-
teqarpoq.
- Aningaasartuutit qaffa-
sinnerujussuat namminer-
sorlutik ingerlatsisunut a-
joquseerujussuarsinnaanerat
Martin Paldam-ip tikkuar-
paa. Ugguunalu Grønlands-
banken isumaqatigalugu: U-
Nytårstale
Landsstyreformand Lars E-
mil Johansen nævnte i sin
nytårstale ikke Martin Pal-
dam ved navn, men kom al-
ligevel ind på bogen.
- De traditionelle livsfor-
mer er nødvendige, sagde
Lars Emil Johansen, ikke
blot for vor kultur og identi-
tet, men som den eneste
reelle levevej for hundreder
af familier i vore byer og
bygder.... I en tid, hvor øko-
nomiske eksperter igen har
antydet, at dette ikke kan la-
de sig gøre, vil jeg gerne slå
fast, at selvfølgelig er det
muligt. Jeg kan ikke fore-
stille mig et Grønland, hvor
livet som fanger, som fisker
eller som fåreholder ikke er
muligt.
Såvidt landsstyreforman-
den.
- Jeg har ikke skrevet, at
man skal nedlægge bygder-
ne, siger Martin Paldam i en
kommentar til al den virak,
som hans bog har skabt i
Grønland.
- Det, jeg har skrevet om,
er, hvad bygderne koster,
(1,2 milliarder kroner om
året, red.) og hvilken udvik-
ling, de kan forvente. Jeg
synes, at alle, der føler for
bygderne, bør tænke meget
alvorligt over disse forhold.
- Min prognose er, at
mange efterhånden vil flytte
til byerne, uanset hvad man
gør. Det vil ikke gå stærkt,
men det vil uundgåeligt ske.
Når folk så flytter, som de
har gjort overalt i verden, vil
det være en social ulykke,
hvis der ikke er arbejde i by-
erne.
Som sagt kommer Martin
Paldam til Grønland i slut-
ningen af januar, så der
skulle stadig være tid til at
læse hans bog, inden man
kommenterer den.
kiuni tallimani kingullerni
Grønlandsbanken-ip ukiu-
mut nalunaarutaatigut tikku-
artarparput Kalaallit Nunaa-
ta unammillersinnaanermi-
gut ajomartorsiuteqarmat a-
ningaasartuutit qaffasippal-
laarujussuarnerannik pissu-
teqartumik, Svend Erik Da-
nielsen oqarpoq.
- Tele Greenland AG-mi
ilanngussamigut nalunaar-
poq ukiortaamit atuutiler-
sussamik akigititami arfineq
pingasuusut ilaat sisamat 10
procentimik akikilliniarlu-
git. Tamanna ajunngilluin-
narpoq, Tele Danmarkili
Danmarkimi aamma aviisi-
nut ilanngussamigut naluna-
arpoq akigititani 37,5 pro-
centit tikillugit akikilliniar-
lugit. Nuumminngaanniit
Maniitsumut sianerneq ullu-
mikkut 4,95 kroninik a-
keqarpoq, København-imilli
London-imut sianerneq 3,50
kroneqarpoq. Tamanna as-
sersuutaalluarpoq Kalaallit
Nunaanni Danmarkimilu a-
ningaasartuutit assigiinngis-
sutaat annertusiartuinnarne-
rannik, annikilliartoratik.
- Imaappoq malinnaajun-
naavissimavugut, naalakker-
suinermillu suliallit nunat-
sinni aningaasartuutit qaffa-
sippallaarnerujussuat allatut
ajornartumik isiginngitsuu-
saartariaqanngilaat, siunis-
sami namminersortumik i-
ngerlatsineq nukittooq pigis-
sagutsigu, Svend Erik Da-
nielsen oqarpoq.
Paaseqatigiinneq
- Martin Paldam-ip Nuum-
mut tikeraarnera iluatsillugu
paatsoornerit ilaat nassuiaa-
tissarsissavagut.
- Martin Paldam-ip atuak-
kiamini minnerpaamilluun-
nit allanngilaq nunaqarfiit i-
nuerutitaassasut, tikkuagaali
tassaavoq ukiuni qulikkaani
tulliuttuni allaqqunneqarsin-
naanngitsumik nunaqarfin-
nit illoqarfinnut nutserarto-
qalissasoq.
- Martin Paldam-ip atuak-
kiamini minnerpaamilluun-
niit allanngilaq, Danmark
Kalaallit Nunaannut aqagu
tapiisarunnaassasoq, tikku-
arluguli tapiissutit aningaa-
sartuuteqarpallaalersitsisar-
mata namminersorlutik i-
ngerlatsisunut ajoqutaaqisu-
mik.
- Taamaammat atuagaq
taanna oqallisilernissamut
sakkutigisinnaavarput qan-
ornguna inuiaqatigiit aaqqis-
suunniarivut, Svend Erik
Danielsen oqarpoq. Martin
Paldam-ip isertuarani oqar-
tarnermigut pissusitoqqanik
pigiliussiinnarneq qimap-
paalusooq, uagulli pissusivi-
usut oqaatigiumaneq ajorpa-
vut kisittaratta, toqqartumil-
lu oqaatigissallugit saperta-
ratsigit.
- Uagut Danmarkip tapiis-
sutai pissusissamisoortutut
oqaluuseriuannguartillugit,
Martin Paldam-ip atuakkia-
mini 200-nik quppernilimmi
oqaluuserai tunissutit Ka-
laallit Nunaanni suliniutinut
tamanut ipititsisut. Paldam-
ip taama allagaqarnera a-
merlaqisut eqqorneqaatige-
qaat, kisitsisilli tasai ima
tutsuviginartigaat kialuunni-
it akerlilersinnaasimanagit.
- Kalaallit Nunaata siunis-
saa pillugu oqallinnitsinni a-
juallatsitsinissatsinnik an-
nilaanganeq qimattariaqar-
parput.
Ukiortaamut oqalugiaat
Naalakkersuisut siulittaasu-
ata Lars Emil Johansen-ip u-
Martin Paldam-ip atuakkiaa
»Grønlands økonomiske ud-
vikling - Hvad skal der til
for at lukke gabet? (Kalaal-
lit Nunaata aningaasarsior-
nikkut ineriartornera
Qanoq ililluta assigiinngis-
sut aaqqissavarput) atuaga-
arniarfimmi Atuagkani tuni-
saalluarpoq, atuagaarniar-
fiullu naatsorsuutigaa Mart-
in Paldam-ip nunatsinni ja-
nuari naalerpat tikeraann-
ginnerani 500 tunereersi-
massallugit.
Martin Paldams bog »Grøn-
lands økonomiske udvikling
- Hvad skal der til for at
lukke gabet?« går som
varmt brød i boghandelen
Atuagkat, der regner med at
sælge 500 eksemplarer, in-
den Martin Paldam kommer
til Grønland i slutningen af
januar.
kiortaamut oqalugiaammini
Martin Paldam-ip aqqa taan-
ngikkaluarlugu matumani
pineqartoq tikillatsiarpaa.
Lars Emil Johansen oqar-
poq: - Qangaanit inooriaat-
sivut pisariaqartippavut -
pissutigiinnarnagit kulturer-
put inuiatullu kinaassuser-
put, kisiannili tassaammata
illoqarfitsinni nunaqarfitsin-
nilu ilaqutariit untritilippas-
suit inuunerminni tunnga-
vissatuaat. ... Ulluni makku-
nani keermiaa immikkut i-
lisimasallit oqalunneranni
tamanna ajornartutut isigi-
neqarmat erseqqissarumava-
ra soorunami tamanna a-
jornanngimmat. Takorloor-
sinnaanngilara nunarput pi-
niartutut, aalisartutut savaa-
tilittulluunniit inuuffiusin-
naanngitsoq.
- Allassimanngisaannar-
punga nunaqarfiit inuerutin-
neqassasut. Taama Martin
Paldam oqarpoq oqallinner-
mut qassiiliuutaaleqisumut
oqaaseqaateqarnermini. A-
tuakkianni allappunga nu-
naqarfiit qanoq aningaasar-
tuutaatigisarnersut qanorlu
siunissaqaratarsinnaanerat.
Isumaqarpunga inuppassuit
nunaqarfinnik illersuisut
pissutsit tamakku eqqarsaa-
tigilluartariaqaraat.
- Isumaliutiga uaniippoq
amerlaqisut illoqarfinnut
nooralerumaartut, qanorlu-
unniit iliortoqaraluarpat. Ta-
manna sukkasuumik pinavi-
anngilaq, allaqqunneqarsin-
naagunanngilarli. Inuillu nu-
uppata, soorluttaaq nunarsu-
atsinni tamani tamaani taa-
maattoqartartoq, illoqarfin-
nilu suliffissaqanngippata
inooqatigiinnermut ajoqu-
seerujussuartussaavoq.
Soorlu taareeripput Mar-
tin Paldam nunatsinnut ja-
nuari naalerpat tikeraassaaq,
taamaammat atuakkiaa o-
qaaseqarfinnginnerani atu-
assallugu periarfissaqarluar-
narpoq.
Martin Paldam til Grønland
Den omdiskuterede professor holder foredrag i Grønlands Teknologiske
Selskab