Atuagagdliutit - 10.01.1995, Blaðsíða 5

Nr. 03 • 1994
5
llanngutasslortortaavut
Korrespondenter
Nanortallk: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen,
Maniitsoq: Søren Møller,
Kangaatslaq: Lone Madsen,
Kangaatslaq: Lone Madsen,
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold,
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Upernavik:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormiit:
Knud II Kristiansen,
Thorkild Nielsen,
Emil Kristensen,
Simon Jørgensen,
Jonas Brønludn,
Annoncet
Annoncer
Naqiterisitslsoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Fax: 2 31 47
Siuiersuisut
Bestyrelse
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussifflssaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Miki Larsen
Pisartagaqarneq
Abonnement
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaariugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/p.w. kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarlnnlttut
Produktion
Aaqqissuisuuneqarflk:
Chefredaktion:
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Aaqqlssulsoqarfik
Redaktion
Naqiterneqarfia
Tryk
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Frederik Lund
Malene Lynge Andersen
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
.......................■■■■' ■
GRØNLANDSPOSTEN
Qanoq isumaqarpit?
All.: Thue Christiansen
Ilisimatooq Martin Paldam nunatsinni pissutsit pillugit allaa-
tigisaqarmat nunatsinni ulapputtunnguaqarpoq: Qanorooq -
isumaa qanoq ippa - qanoq isumaqarfigaatigut? Radiukkut
aviisitsigullu uteqattaarneqartuarpoq, soorlumi kina nunarput
inuiaallu kalaallit pillugit ilisimatoorsuaq tunniusimalluartor-
lu eqqartorneqarataannartoq. Sulilumi ullumikkumut nipa-
ngiunneqanngilaq.
Qallunaaq atuakkiortoq Peter Høegh kalaaleq arnaq, frk.
Smilla, aallavigalugu Lucky Lukerpalaartumik imaannaq a-
jorsartitassaanngitsumik oqaluttuartumik atuakkiormat aam-
mattaaq taamarsuaq ulappunneqarpoq: Qanorooq - kalaalli-
nut isumaa qanoq ippa - qanoq isumaqarfigaatigut?
Taakkuinnaanngillat nunanit allaneersut nunarput uagullu
pilluta allaatiginnittut nutaarsiassaqarfitsigut ulapputigine-
qartut. Uagut pilluta oqaaseqalaartullu taamarsuarlu pineqar-
lutik - soorlumi nunatsinnik inuiaqatigiinnillu kalaallinik an-
naassisussatut takorloorneqartut.
Aviisigut radiuaviisi TV-lu inuiaqatigiit akornanni anner-
toorujussuarmik sunniuteqartuupput, ullullu tamarluinnaasa
isummat allanngorarnerinut pigiinnarneqarnerannullu arlalit-
sigut sunniuteqartuusarlutik.
Inuiaat kalaaliusugut taamatut avataaniit pilluta isummer-
nerit aalluttualerutsigik kingunissaat erseqqarippoq:
- allat isumaannik piffissaajaataasumik ujarlertualerneq
- imminut tatigiunnaarneq
- inuiaqatigisanik tatiginnikkunnaarneq
- nammineq inerititsisussatut isigiunnaarneq
- sarfaatiterusaaginnalerneq
Oqaatigeriikkattut tusagassiorfiit pigisatta uagutsinnik
sunniisinnaanerat annertoorujussuuvoq. Tusagasiortullumi
tamanna nalunngilluinnarpaat. Soorunami qallunaaq ilan-
ngutassiortuulluni nammineq inuiaqatimi isumaasa tutsiutin-
nissaat ussernartorujussuusaaq. Tamanna imatut isornarto-
qartinngilara. Tassanili imminut killilersimaarnissaq pingaa-
ruteqarluinnarpoq. Kalaallimmi inuiaqatigiit sullitassarai i-
neriartornerannilu malinnaaffigalugillu ataqqinnittumik kif-
fartuuttussaallugit.
Isumaat tusarnaartussaavai pissanganartumillu isummersi-
mappata isumaat malinnaaqataarpaluttumik malersugassara-
lugit. Ajoraluartumilli Paldamimut allanullu avatitsinniittu-
nut naleqqiullugit kalaallit isumaasa nutaarsiassatigut ala-
pernaanneqarnerat amigaateqarsoraara.
Taamatuttaarlu aviisiliortut kalaallit akisussaaffiat annertu-
tigaaq ilami annertunerulluniluunniit. Isumaga malillugu ka-
laaleqatitta isummertarnerisa taakkunannga alapernaanneqar-
nerat annertunerusinnaagaluarpoq. Eqqarsaatigaakka atuak-
kiortut, aviisitigut allaatiginnittartut politikkikkullu isum-
mertartut.
Arlalippassuartigut inuiaqatigiinni pissutsinik sanilliutitsi-
sarnerni Danmarkimi innuttaasut assersuutitut taaneqaqqa-
jaasarput - nunatsinni imaappoq Danmarkimilu imaappoq.
Isumaga malillugu inuiaat uatsinnut assingunerusut assersu-
utigissallugit naleqqunnerpaasussaagaluarpoq, soorlu Sava-
limmiormiut, iilandermiut, Islandimut naggueqatigullu Cana-
damiittut Alaskamiittullu.
Uatsinnulli qiviarutta aammattaaq uagut pisuussuteqan-
ngitsuunngilagut. Isummagut atorsinnaanngitsutut saqqum-
miuttariaqanngitsutullu isigeqqajaasarpagut. Tamanna ataat-
simiinnemi, pingaartumik qallunaat akuliuffigalugu ilaaffigi-
saanni, malunnartartorujussuuvoq. Qallunaat oqaqqaarnis-
saat siunnersuuteqarnissaat utaqqimaarneqarajuttarpoq kii-
salu inaarinermi taakkuttaaq siunnersuuteqarnissaat naatsor-
suutigineqartarluni. Aammalu ataatsimeqatigiinnermi ataat-
simeeqatissanik siumoortumik isummersoqatigigeerersinna-
aneq qallunaani malunnartartorujussuuvoq: »una isumaqati-
gaara«, »uuma isumaa torraasorujussuuvoq« allallu isum-
mersoqatigeereersimanermut ilisarnaataasarput.
Kiisalu avammut isummanik saqqummiussinialernerni sal-
liunianngisaannarnerput (soorunami tamakkinngikkaluarlu-
ta) allanit maluginiarneqartarpoq. Naluara nunasiaasimane-
rup tamanna kingunerisimaneraa imaluunniit ileqquunerpoq
qimakkiartuaarsinnaasarput. Ilami qaqutiguunngitsoq kukku-
naveersaarnermik pisuussuteqarumannginnermillu avataaniit
tikisitanit ingerlanneqarnissarput kajumiginerusannguatsiar-
parput.
Pissusilersuutigut taamaattut qimattariaqalerpagut. Tama-
tuminngalu suliniuteqartussaq tassaavoq illit uangalu. Ag-
gersitat tamatuminnga ikiorsinnaanngilaatigut. Ikiuiniaralu-
arnermi inummut ajorsartitsiinnarnermik kinguneqarsinnaa-
sarpoq.
Hvad mener andre?
Af Thue Christiansen
Jeg skal love for, at folk, især de grønlandske medier, fik
travlt efter offentliggørelsen af professor Martin Paldams
Grønlandsartikler: Hvad skrev han - hvad mener han - hvad
siger han om os? Både radio/TV og aviserne fik travlt med at
annoncere hans meninger. Man skulle tro, det drejede sig om
en grønlandskkyndig videnskabsmand, som der her var tale
om. Omtalen er endnu ikke fortummet.
Det samme gjaldt forfatter Peter Høeghs Lucky Luke-lig-
nende grønlandske kvindes, frk. Smillas, centrale placering i
hans bog. Man fik travlt - omtalen er ihvertfald effektiv.
Hvad skrev han - hvad mener han om den grønlandske kvin-
de - hvad mener han om os?
De to er ikke de eneste beviser for nyhedsformidlernes
hægen omkring udenforståendes mening om os og om vort
land. En iøjenfaldende bemærkning om Grønland udefra, så
er medierne klar til at modtage dem med åbne arme - man
skulle tro det her drejer sig om frelsende engle.
Vore aviser samt radio og TV har stor indflydelse på be-
folkningen. De kan være værktøj til styrkelse af samfundets
konservative holdning eller radikal ændring af dets mening
om tilværelsen.
Bliver vi ved med at prioritere andre folkeslags mening
om os som afgørende for vores fremtidige »udvikling«, er
resultatet let at gennemskue:
- tidskrævende søgen efter andres meninger
- tab af selvrespekt
- tab af respekt for sine egne
- afvisning af sine evner som resultatskaber
- nydelse af at befinde sig i en malmstrøm af meninger u-
den at deltage selv
Som bemærket før, er mediernes magt ret stor. Mediefol-
ket er vidende om denne mulighed. Det er klart, at en dansk
nyhedsmedarbejder tit fristes til at fremhæve meninger ud-
trykt af sine egne. Ingen kritik af dette fænomen. Men her er
selvkritik nødvendig. Vedkommende nyhedsformidlers op-
gave er at servicere den grønlandske befolkning ved at følge
dens udvikling og ikke mindst ved at være dets respektfulde
redskab. Hans/hendes opgave er at lytte og samle meninger
op for efterfølgende at følge dem op. Ofte fornemmer jeg, at
dette ikke er tilfældet, idet man stadig mere fokuserer på
Paldams meninger.
Grønlandske nyhedsformidleres ansvar er lige så stort og
vejer endda tungere. Her mener jeg også, at fokusering af de-
res landsmænds meninger kunne være mere iøjenfaldende.
Her tænker jeg på vore forfattere, læserskribenter eller folk,
som sporadisk udtrykker sig politisk.
1 mange sammenlignende kommentarer tages tit den dan-
ske befolkning op, velvidende Grønlands og Danmarks store
geografiske, erhvervsmæssige og kulturelle forskelle. Efter
min mening burde sammenligningerne være baseret på erfa-
ringer samt forhold for eksempel på Færøerne, uland og Is-
land samt forhold hos Inuitterne i Canada og Alaska.
Kigger vi indad mod os selv, er vi tit selvforskyldt i de
omtalte forhold. Vi er tilbøjelige til at skjule vore egne me-
ninger som mindre duelige og mindre egnede til offentlig-
gørelse. Dette kommer tydeligt til udtryk for eksempel under
møder, hvor danskere er med som deltagere i debatten. Tit
afventer vi danskernes bemærkninger samt deres forslag, før
vi træder ind som en slags kommentarer til deres fremlagte
forslag. Den endelige stillingtagen forventer vi tit den dan-
ske deltager skal tage sig af. Tit oplever jeg danskernes for-
håndskendskab til emnet samt deres forberedthed med hen-
syn til løsninger. Bemærkninger som »jeg er enig med den-
ne« samt »dennes forslag er fantastisk godt« er tit udtryk for,
at man har diskuteret emnet før mødet. Det kan vi lære af.
Endelig er vi ikke så gode til at bruge albuen, når emner
skal offentliggøres (selvfølgelig ikke os allesammen). Men
det er noget, som bemærkes til daglig. Jeg ved ikke, om dette
er et arvestykke fra kolonitiden eller forhold, som vi er på
vej ud af. Tit er der vist sandhed i, at vi hellere vil have for-
muleret afgørelser af de tilkaldte for dermed at slippe for
ventuelle fejlvurderinger samt fejlbeslutninger.
Vi må væk fra disse forhold. De eneste, der kan hjælpe os
ud af dette tingenes tilstand er dig og mig. I dette tilfælde
hjælper en tilkaldt ikke. Alt for megen modtagen hjælpsom-
hed er tit kimen til ens nederlag.