Atuagagdliutit - 12.01.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 04 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Dansk kritik; - Bisidderne tør
ikke gå imod lokalsamfundet
Forsvarsadvokat Thorkild Høyer vil have advokater ind i kredsretten
NUUK(KK) - Den danske
advokat Thorkild Høyer,
som fik renset den 29-årige
Mads Arqe for en mordan-
klage i Ittoqqortoormiit, ret-
ter i en klage til præsidenten
for Højesteret en voldsom
kritik mod det grønlandske
retssystems brug af bisidde-
re, når kredsretterne behand-
ler vort samfunds alvorligste
forbrydelser.
Thorkild Høyer mener
simpelthen ikke, at en mor-
der kan være sikker på en
fair rettergang med en lokal
bisidder uden jurisk embed-
seksamen:
- Når en by er i oprør efter
et brutalt flerdobbelt mord,
er det svært for en lokal bis-
idder at have mod og
mandshjerte til at forfægte
synspunkter, som resten af
byen ikke deler.
Bisidder for Abia
Det konkrete tilfælde, som
er årsagen til Thorkild Høy-
ers kritik af brugen af bisid-
dere i de tunge sager, er den
29-årige Abia Tittussen,
som lørdag den 26. februar
myrdere fire mennesker i en
lejlighed i Qaqortoq.
Thorkild Høyer er netop
blevet beskikket som Abia
Tittussens bisidder, mens A-
bia er i Danmark til mental-
undersøgelse. Beskikkelsen
gælder ikke den kommende
retssag ved kredsretten i
Qaqortoq, hvor en lokal bis-
idder vil overtage forsvaret
af Abia Tittussen. Dette for-
hold har Thorkild Høyer
bragt frem for præsidenten
for Højesteret, som endnu
ikke har svaret på klagen.
- Det er højest kritisabelt,
at Abia Tittussen skal have
en lokal bisidder, siger
Thorkild Høyer til AG. Be-
folkningen i Qaqortoq øn-
sker Abia sendt tilbage til
Helvede, og så vil det være
meget svært for bisidderen
at stå op i kredsretten og si-
ge: - Abia skal blive i Grøn-
land.
- En lokal bisidder kan ik-
ke i en så alvorlig sag som
Abia Tittussens 4-dobbelte
drab optræde tilstrækkelig
upåvirket og uafhængig, si-
ger Thorkild Høyer.
- Jeg fremsætter ikke en
generel kritik af det grøn-
landske retsvæsen, men en
kritik af retsvæsenets be-
handling af de allermest
komplicerede og alvorligste
forbrydelser i samfund, si-
ger Thorkild Høyer. I disse
heldigvis få sager er det
nødvendigt at beskikke en
advokat som forsvarer for
den anklagede, - også selv
om det i dag vil betyde en
dansk advokat til fordel for
en grønlandsk bisidder.
Til Danmark
AG: - Hvor mange menne-
sker skal man slå ihjel, før
man får en dansk advokat i
stedet for en grønlandsk bis-
idder i kredsretten ?
- Der skal være tale om en
meget alvorlig forbrydelse,
Thorkild Høyer
hvor den anklagede risikere
at blive sendt til Danmark
på en tidsubestemt anbrin-
gelse i Anstalten i Hersted-
vester, siger Thorkild Høyer.
Denne risiko for en deporta-
tion til Danmark er kriteriet
for, om bisidderen skal vige
for en advokat, som i disse
sager netop kan garantere
for en uafhængighed af lo-
kalsamfundet og en tilstræk-
kelig kvalificeret rådgiv-
ning.
- At sende den dømte til
Danmark er en straf oven i
straffen, siger Thorkild
Høyer, og derfor skal man
være 100 procent sikker på,
at den dømte har haft alle
muligheder for et godt og
fair forsvar. At sende en
grønlandsk domfældt til
Danmark er for mig det
samme som tortur, blot i en
mere raffineret form.
AG: - Der er modsat sa-
gen om Mads Arqe vel intet
problem med skyldsspørgs-
målet i denne sag, hvor Abia
Tittussen tidligere i Qaqor-
toq har tilstået det 4-dobbel-
te drab?
- Enhver 4-dobbelt drabs-
sag er ikke uden videre en-
kel, siger Thorkild Høyer.
Der kan være komplicerede
juridiske og tekniske spørgs-
mål, som kun en advokat
kan svare på.
Abia har det godt
Advokat Thorkild Høyer har
flere gange besøgt Abia Tit-
tussen i Sikringsanstalten i
Nordvestsjælland, senest
den 4. januar.
AG: - Hvordan har Abia
det i dag?
- Han har det rimeligt
godt, men han er meget
påvirket af at være så langt
væk fra sin familie, fortæller
Thorkild Høyer. Han har
været forfærdenligt ked af,
at han ikke har haft mulig-
hed for at gå sig en tur, men
var lukket inde hele tiden.
Jeg har derfor fået gennem-
ført, at Abia får mulighed
for at få en mundfuld frisk
luft, og nu går det lidt bedre
med ham.
- Som det desværre er
reglen i Grønland, er også
denne forbrydelse blevet be-
gået i en brandert, siger
Thorkild Høyer. Jeg har
mødt en ædru Abia Tittus-
sen flere gange. Han er en
stille og rolig og meget for-
nuftig mand. Selvfølgelig
var han ikke afklaret, da for-
brydelsen fandt sted, men
det er han i dag, hvor han er
blevet afsprittet. Manden er
helt sikkert ikke sindsyg. A-
bia ved godt, at han har
gjort noget galt, og at han
skal have sin straf. Det er
han med på, og han er me-
get ulykkelig over det, som
skete natten til lørdag den
26. februar 1994.
- Abia kender både An-
stalten ved Herstedvester og
Sikringsanstalten i Nykø-
bing Sjælland, og han er
skræmt fra vid og sans over
udsigten til at blive dømt til
anbringelse i Herstedvester,
siger Thorkild Høyer. Her-
stedvester er et meget barsk
sted for folk, som ikke taler
en pind dansk. Derfor har
han bedt mig om at overtage
sagen, selv om vi må snakke
sammen gennem en tolk.
AG: - Med de åbne an-
stalter i Grønland er det vel
svært at se, hvad Grønland
skal stille op med Abia?
- Hvorfor det? Han er sta-
digvæk et medlem af det
grønlandske samfund. Han
er grønlænder. Han har sin
familie i Grønland. Han har
begået en forfærdenlig
handling, men man må på
en eller anden måde lade
han vedblive med at være en
del af det grønlandske sam-
fund og ikke smide ham ud
på Indlandsisen, som er at
sammenligne med at sende
ham til Danmark. Det bliver
svært for de pårørende til de
fire myrdede at se ham i
Grønland, men han skam-
mer sig og vil holde sig til-
bage og ikke rende rundt på
gaden og bryste sig. I starten
kunne han vel være i anstal-
ten i Nuuk eller Aasiaat, så
en hurtig konfrontation bli-
ver undgået.
Utryg
Den nu 29-årige Abia Tit-
tussen rettede i september,
mens han var anbragt på
Sikringsanstalten ved Amts-
sygehuset i Nykøbing Sjæl-
and til mentalundersøgelse,
henvendelse i Thorkild Hø-
yer og bad ham om at over-
tage forsvaret af sin sag.
- Abia har bedt mig om at
forsvare ham, fordi han er
bange for, at ingen i Grøn-
land gider tage vare på hans
sag, siger Thorkild Høyer.
Denne frygt nærer han ikke
uden grund, fordi det netop
et en alvorlig forbrydelse,
som har rystet lokalsamfun-
det. Den bisidder, som Abia
fik beskikket i Qaqortoq, in-
teresserer sig heller ikke
synderligt om sagen, og bis-
idderen har kun foretaget en
enkelt ligegyldig telefonop-
kald til Abia i Nykøbing
Sjælland. Abia er også utryg
ved, at bisidderen i Qaqor-
toq personligt kender polti-
mesteren i Grønland. Alle
disse forhyold fik ham til at
kontakte mig.
- Det er da også meget na-
turligt, at grønlændere, som
er opmagasineret i Dan-
mark, henvender sig til en
dansk advokat, siger Thor-
kild Høyer. Hvad pokker
skulle Abia ellers gøre? Der
er jo længere fra advokat-
kontorerne i Nuuk til Ny-
købing Sjælland end fra Kø-
benhavn til Nykøbing Sjæl-
land. Det er ikke for at lave
rav i gaden, at jeg har påta-
get mig denne sag, men for
at få tingene gjort noget
bedre. Abia har et stort be-
hov for at tale med et andet
menesker, som interesserer
sig for hans situation, og det
gør jeg.
Lukket debat
Ved at at gå ind i sagen om
det 4-dobbelte drab i Qaqor-
toq retter advokat Thorkild
Høyer endnu en gang søge-
lyset mod det grønlandske
retssystem.
Der foregår i denne tid i
Den grønlandske retsvæs-
enskommission et stort ar-
bejde med en modernisering
af retsvæsenet.
AG: - Foregriber Du ikke
begivenhedernes gang ved
at kræve en advokat ind i
sagen mod Abia Tittussen
allerede i kredsretten i Qa-
qortoq?
- Jamen, Abia kan ikke
vente på kommissionens ar-
bejde, siger Thorkild Høyer.
Han bliver om få måneder
fremstillet i kredsretten, sig-
tet for et 4-dobbelt drab, og
han skal selvfølgelig sikres
det bedst mulige forsvar.
- Grønland skal være
ærlig og modig nok til at in-
drømme sine begrænsninger
i brugen af bisiddere, siger
Thorkild Høyer.
Hvis Grønland til
gengæld ikke er opmærk-
som på denne begrænsning i
et ellers udmærket retssy-
stem, må Grønland finde sig
i kritik fra for eksempel
Danmark. Kritik er nu heller
ikke det værste, vi har, og
Grønland skal være glad for,
at der findes folk med så
stort et hjerte til Grønland,
at de forholder sig til de
ting, som sker i Grønland.
- Det er lidt synd, at
Grønland ikke vil gå ind i en
åben debat, hvad enten det
er en Martin Paldam, som
peger på skævheder i det
økonomiske system, eller en
Thorkild Høyer, der peger
på skævheder i det retslige
system.
- Denne berøringsangst
for synspunkter udefra giver
en lukket debat, og det er
Grønland ikke tjent med, si-
ger advokat Thorkild Høyer.
Læs også AGs leder på
side 4, artiklen om advo-
kat Thorkild Høyers klage
til præsidenten for Høje-
steret på side 6 og 7, og
kronikken, skrevet af for-
manden for Den grønland-
ske Retsvæsenskommissi-
on, højesteretsdommer Per
Walsøe på side 10.
Decemberimi tnpinnaqi-
sumik umiunerit marluk
pillugit marlunngormat
killisiusoqarmat killisiui-
nerit kinguneqanngits
mik inaarncqarput. Tas:
ni pineqarput kilisaaf »I-
ngun« Nuummeersoq
aarnma aalisariut 50 brut-
toregistertons-inik oqi-
massusilik »Esra Ole« Si-
simiuneersoq. Imaani an-
gallannikkut ilisimasallit
oqarput angallatit taakkua
tammaaneqarmata ulori-
anarsinnaasumik taane-
qarsinnaangitsumik.
Killisiuinermi angallatit
taakkua qanoq issusiat
nassuiaatigineqarput, o-
qaatigineqarporlu tamar-
mik ajunngitsut angalla-
tissaaliuartullu. »Ingun«
siorna oktoberimi amutsi-
vimmi suliarineqarpoq
zink-ini taarsertissimallu-
git, qalipanueqarluni itsi-
nermiguUu taninneqarsi-'
maluni, okloberillu 18-anj
singinneqarpoq. »Ingun«
siorna december! qiteq-
qummat Arsummit avan-
namukartilluni tammaa-
neqarpoq. Arsummit aal-
larami ilaasoqarsimavoq,'
ilisimasortaq pikkorissoq
nunap iluatigut aqutsinik
ilisimaarinniltoq.
»lngun«-ip piginnittua,
Johannes Jensen, angal-
lammi aailannginnerani
Nuuliarsimavoq sulin-
ngiffeqariartorluni. Kil-
iisiuinermi, Barselaj Eze-
kiassen-ip illersuisuuffj-
gisaani, Johannes Jensen
suiiamut tunngatillugu al-
lamik oq
kaJuarluni uppernarsaa-
voq kiiisaammi suut ta-
mamtik ajorsimanngitsut.
Killisiorneqartullu allat
aamtna suiiamut ilassutis-
saqarsimanngillat
»Esra Ole« Qilanngaat
eqqaanni kilisassimavoq,
kingullermillu radiokkut
attavigineqarpoq -inuttaa-
sa qalorsuit amuulerutto-
rai. Sisimiuni killi.siuiner-
mi »Ngaanga«*p, taamani
taamaancqartup ungasin-
ngisaaniissimasoq, naala-
gaa Hanseeraq Enoksen
nassuiaavoq »Esra 01e«-p
naalagaa Angcrla Jessen
oqaluussimallugu oqalo-
qatigiinneranilu ajunaar-
nermut attuumassuteqar-
sinnaasumik pasitsaasa-
qarfigisimagu. Angerla
Jessen-ip oqaøtigisima-
galuarpaa sermernaratar-
sinnannera, allamilli taa-
saqarsimanngiiaq. Han-
seeraq Enoksen aarnma
isumaqarpoq »Esra Ole«
namminerminit oqqumi-
innerusimasoq, uloriahar-
tussaqarsinnaaneranillu
malunnartoqarsimanngit-
Killisiorneqartoq alla,
Lars læn nert, unnuk taan-
na aarnma Angerla Jes-
sen-mik oqaluussisimas-
oq nassuiaavoq oqaloqati-
giinneq sumik pinartus-
sarsiffigisinianngikkini.
Killisiuinerit taakkua
marluk inaarncqarput u-
miunerit taakkua marluk
tupinnartul nassiaatissar-
sineqaratik.
Der kom ikke noget nyt
for dagen, da der tirsdag
blev holdt søforhør ved-
rørende to mystiske ski-
bsforlis i december. Det
var trawleren »Ingun« fra
Nuuk og den 50 bruttore-
gistertons store Sisimiut-
kutter »Esra Ole«. Begge
forsvandt under forhold,
der efter fagfolks vurde-
ring ikke indeholdt nogen
risiko.
Ved søforhørene blev
der redegjort for skibenes
stand, og de var begge i
enhver henseende i orden
og fuldt funktionsdygtige.
»Ingun« var
søsat 18. oktober efter
et værftsophold, hvor ski-
bet havde skiftet zink og
ved samme lejlighed var
blevet malet og
bundsmurt. Skibet var, da
det forsvandt primo de-
cember, på vej nordover
fra Arsuk. Her var der
kommet en passager om-
bord, som var dygtig
kendfraand . på den in-
denskærs rute.
Ejeren af »Ingun«, Jo-
hannes Jensen, var tidli-
gere på togtet taget hjem
til Nuuk for at holde fe-
rie. Under søforhøret,
hvor Barselaj Ezekiassen
var faglig bisidder, kunne
Johannes Jensen ikke
tilføre sagen andel end en
bekræftelse på, at alt om-
bord havde været i orden.
Heller ikke andre vidnes-:
udsagn kunne kaste nyt
lys over sagen.
»Esra Ole« fiskede ved
Qilanngaat og var i gang
med at hale trawlet ind,
da der sidst var radiokon-
takt med skibet. Ved
søforhøret i Sisimiut for-
klarede skipperen på
»Ngaanga«, Hanseeraq
Enoksen, der fiskede i
nærheden, at han havde
talt med skipperen på
»Esra Ole«, Angerla Jes-
sen, og at der ikke var no-
get ved samtalen, der kan
forbindes med ulykken.
Ganske vist havde Anger-
la Jessen talt om, at der
var overisningstendens,
men intet usædvanligt.
Desuden mente Hanseer-
aq Enoksen, at »Esra O-
le« lå mere i læ på sin po-
sition, end han selv gjort,
og at der ikke var fare på
færde.
Et andet vidne, Lars
Lennert, der også havde
talt med Angerla Jessen
den pågældende aften,
forklarede, at der ikke var
noget usædvanligt ved
samtalen.
Begge søforhør afslut-
tedes således uden at man
var kommet en forklaring
på de mærkelige forlis
nærmere.