Atuagagdliutit - 12.01.1995, Blaðsíða 24

Orkide-t frimærkini assitaritirmeqalersut
Kalaallit Allakkeriviata frimærkit kusanarluinnartut marluk 1995-imi saqqummersinniarpai
5
788
30
000017
J wmu
»Q imifååt
c
< ft
NUUK(KK) - Orkide-t?
Taamaappat nunani kiattuni
orpippassuit silaannaalu isu-
ngutattoq pineqarsimassaaq!
Kisiannili...
Orkide-t amerlanersaat
nunani kiattuni kianneru-
maanilu naasaput, kisiannili
orkide-nit assigiinngitsunit
25.000-it missaanni amer-
lassusilinnit, naasunik ilisi-
matuut allattorsimasaannit
tallimat Kalaallit Nunaata
kujasinnerusortaani naasar-
put.
Orkide-t assigiinngitsut
tallimat tamarmik frimærki-
nut assiliartalersuunneqar-
put, taakkulu Kalaallit Al-
lakkeriviata saqqummersit-
tussaavai. Frimærkit marluk,
orkide-nik assitallit sisa-
manngornermi februarip qu-
lingiluaani Tasiilami Fila-
teli-afdelingimi ullormik
saqqummerfiannik ullulers-
orlugit saqqummersinneqas-
sapput. Sinnerilu pingasut
1996-imi saqqummersinne-
qamissaat ilimanarpoq.
Eqqumiitsuliortoq norge-
miu, Sverige-mi nunalisima-
soq, Martin Morck frimær-
kiinik marlunnik februarimi
saqqummersussanik titartaa-
suullunilu kigartuisuuvoq.
Sulilluarneratalu kinguneris-
aanik frimærkit marluk saq-
qummersussat kusanaqaat
qalipaatigillutillu. Martin
Morck aatsaat siullermeerlu-
ni kalaallit frimærkiannik
suliaqarpoq, kisiannili kala-
allit naasui siusinnerusukkut
frimærkinngorlutik massak-
kut eqqumiitsuliortumit to-
qusimalereersumit, Jens
Leibhardt-imit titartarne-
qartut saqqummersinneqar-
simapput.
Sivikitsuinnarmik
atasarput.
Nunani kiattuni orkide-t a-
merlanersaat naasunik alla-
nik naaffeqartarput, kisian-
nili naaffigisatik inuussutis-
samik nunguunneq ajorlugit,
kiisalu nunani issittuni orki-
de-t nunamiit toqqaannartu-
mik naasarput.
Orkide-t naasussartaat mi-
kisuararsuupput inuussutis-
samillu katersugaqarpiartan-
ngilluinnarlutik. Aatsaalli
naasinnaasarput pupiit aala-
jangersimasut najoraanga-
mikkit. Pupiillu taassuma
orkide inuussutissamik pisa-
riaqartitaanik pilersortarpaa.
Kalaallit orkide-vi talli-
maasut nunani issittuni naa-
sut allat assigalugit sapaatit
akunnerini ikittuinnarni naa-
sarput. Qanoq isinerani naa-
nissaanut aputip aattulerfia
apeqqutaasarpoq. Piffissap
sivikitsuinnaap ingerlane-
rani sukkasoorujussuarmik
naasussaavoq, pilutaliupal-
lattussaalluni, kanaartalior-
tussaalluni sikkertussaallu-
nilu, tamatumalu kingorna-
gut naasussamik pinngortit-
sisussaalluni ukiullu tulliani
naaqqittussamik sorlanittus-
saalluni.
Orkide-t sikkerneri kusa-
navissumik iluseqarput, sul-
linernillu siaruarterneqarnis-
saminnut naleqquttuliaallu-
ni. Piluttanit arfiniliuusunit
ataaseq annerugami, ilusaa
qalipaataalu allaanerullutik
sullernit aalajangersimasut
pilerigisarpaat. Amerlaner-
tigulli sullernit aalajangersi-
masut ikittuinnannguit orki-
de-mik ataatsimik aalaja-
ngersimasumik siaruarteri-
nissamut piginnaaneqartar-
put. Kisiannili Kalaallit Nu-
naanni orkide-t ilaat nam-
minneq siaruarternissartik
isumagisariaqartarpaat.
Orkide-nit tallimaasunit
Kalaallit Nunaanni naasartu-
nit marluk (isigammaasat
aamma rundbladet rhizom-
gøgeurt) Amerikap avannaa-
ni nassaassaalluarputtaaq.
Uummataasaaqqat koralrod-
ilu nunat issittut kujalliit ila-
anni naasarput. Isigammaa-
sat Europa-mi Rusland-illu
kitaaniunerusoq naanerusar-
put, aammalu Amerikap a-
vannaata kangiani amerlan-
ngitsunik peqarluni.
Kusanavissoq
Uummataasaaraq Kalaallit
Nunaata orkide-visa tallima-
asut minnersaraat kusanar-
nersaralugulu.
Nunap killinnguatigut u-
ummatigasunik marlunnik
pilutaqarnini ateqaatigaa.
Pilutai qorsooqqissuupput,
kanaartaalu 5-10 centimeter-
inik portussuseqartoq kaju-
artuuvoq tunguusangajaal-
luni, qalipaallu taanna aam-
ma sikkernerini ersilaarpoq.
Uummattaasaaqqat urteli-
ni naggorissuni aamma a-
kuttusuunik orpilinni tamat-
igut isugutasuni naasarput.
Kalaallit Nunaata kitaani
Qeqertarsuup Tunua tikillu-
gu naasarpoq. Kiisalu Tunu-
mi Ammassalik tikillugu
nuna atoruminaatsorsuugal-
uartoq oqquartani naasarlu-
ni.
Naasoq siornatigut kalaal-
lisut ateqartinneqarsimann-
gikkaluarpoq, kisiannili fri-
mærkinik saqqummersitsi-
nissamut atatillugu Kalaallit
kalaallisut oqaasilerisunut
Allakkerivianniit qinnuti-
gineqarpoq atermik tulluut-
tumik atserniaqqullugu, ta-
matumalu kingunerisaanik
naasoq uummataasaaqqamik
ateqartinneqalerpoq. Naa-
sorlu taanna Listera cordata-
mik ateqartinneqarpoq.
Frimærki uummataasaaq-
qamik assitalik 4,00 kroni-
mik naleqarpoq.
Tupinnartoq
Isigammaasat orkide-uvoq
tupinnartoq, Kalaallillu Nu-
naanni naggorissumi naa-
gaangami 30 centimeterit
tikillugit portussuseqalersin-
naasarluni.
Kanaartaa takisooq arla-
linnik qaqortunik sungaa-
ngajattunik sikkemeqartar-
poq, sikkernerisalu sigguus-
artai malunnavissumik pin-
gasoiusarlutik. Naasut kaa-
vequtaat vanille-sunnitsu-
mik tipeqarput.
Kalaallit Nunaanni orki-
de-nit isigammaasat nalin-
ginnaanersaapput. Kalaallit
Nunaata kujaterpiaaniit a-
vannaani Qeqertarsuaq tikil-
lugu naasarput. Tunumi
Blosseville Kyst tikillugu
naasarluni.
Isigammaasat latinerisut
taaneqartarput latin Leucor-
chis albida.
Frimærki isigammaasanik
assitalik 7,25 kronimik na-
leqarpoq.
s.
2?
æ
n
Alle vore fem orkideer på frimærke
Grønlands Postvæsen starter 1995 med udgivelsen af to meget smukke
frimærker
NUUK(KK) - Orkideer?
Det er da vist noget med tro-
pernes regnskove og dam-
pende varme! Og dog...
De fleste orkideer gror
rigtig nok i tropiske og sub-
tropiske egne, men af de
omkring 25.000 forskellige
orkideer, som i dag er be-
skrevet af botanikerne, gror
fem af arterne også i den
sydlige del af Grønland.
Alle fem arter bliver nu
motiv på frimærker, udgivet
af Grønlands Postvæsen. De
to første frimærker med or-
kideer bliver udgivet tors-
dag den 9. februar og
1.dagsstemplet på Filateli-
afdelingen i Tasiilaq. De tre
resterende frimærker med g-
rønlandske orkideer udkom-
mer sandsynligvis i 1996.
Det er den norske kunst-
ner, bosat i Sverige Martin
Morck, som både har tegnet
og graveret motivet på de to
ny frimærker i februar. Re-
sultatet er blevet to meget
smukke frimærker, som
fremhæver orkideernes u-
nikke farver og form. Det er
første gang, at Martin
Morck tegner et grønlandsk
frimærke, hvorimod den g-
rønlandske flora tidligere
har været motiv på frimær-
ker i den nu afdøde kunstner
Jens Leibhardts serie.
Kort blomstring
Mens hovedparten af de tro-
piske orkideer er epifytter
(de vokser på andre planter,
uden dog at snylte på dem),
gror orkideerne direkte i jor-
den i tempererede og arkti-
ske områder.
Orkidé-frø er meget små
og næsten uden oplags-
næring. Spiring er kun mu-
ligt, hvor frøet indgår i et
livslangt fællesskab med be-
stemte svampearter. Svam-
pene sørger for, at orkideen
får de nødvendige nærings-
stoffer.
De fem grønlandske orki-
deer blomstrer som andre
arktiske planter kun i nogle
få uger. Tidspunktet afhæn-
ger af sneafsmeltningen. Ef-
ter et mildt forår begynder
væksten allerede i juni. I
løbet af en kort, men hektisk
vækstsæson skal orkideerne
Kl UJ RS l JS3 L995 44153
Vær sikker på plad: s - bestil allerede idag ILUMSSAT
Godthåb Flyttefirma Aps
industrivej 20 . Box 147.3900 Nuuk De rigtige
Tlf.: 2 13 83/2 17 64 . fax: 2 58 57 flyttefolk
En professionel flytning
nå at producere blade, stæn-
gler og blomster, hvorefter
den skal nå at danne frø og
rodknolde til næste års
vækst og formering.
Orkideernes blomster er
højt specialiseret udformet
og tilpasset en insektbestøv-
ning. Af de seks blomster-
blade er det ene stærkt afvi-
gende i størrelse, facon og
farve og virker tiltrækkende
på specielle insekter. Ofte er
kun nogle få insektarter til-
passet til at bestøve den en-
kelte orkidé. Lidt uroman-
tisk må de grønlandske arter
dog ofte klare sig ved selv-
bestøvning.
Af de fem orkidé-arter,
som findes i Grønland, er de
to (grønlandsk gøgelilje og
rundbladet rhizom-gøgeurt)
også udbredt på det norda-
merikanske kontinent. Hjer-
tefligslæbe og koralrod fin-
des igennem hele det nordli-
ge tempererede område med
udløbere ind i den sydlige
del af Arktis. Satyrblomst
har sin hovedudbredelse i
Europa og det vestlige
Rusland med få forekomster
i det østlige Nordamerika.
Yndefuld
Hjertefliglæbe er den mind-
ste og mest yndefulde af
Grønlands fem orkideer.
Den har sit navn efter de
to modsatte hjerteformede
blade, som sidder lidt over
jorden. Bladene har en frisk
grøn farve, mens den 5 til
10 centimeter høje stængel
er kendetegnet ved brunlige
farver med en antydning af
violet, en farve som også
ses i blomsterne.
Hjertefliglæbe vokser
spredt i fugtige pilekrat og
frodige urtelier. Planten er i
Vestgrønland udbredt op til
Diskobugten. I de betydeligt
mere barske omgivelser på
Østkysten vokser denne or-
kidé på beskyttede steder
helt op til Ammassalik.
Denne smukke orkidé
hedder i bogen »Grønlands
Flora« hjertefliglæbe, mens
den i Danmark mere korrekt
hedder hjertebladet fliglæbe.
Planten har ikke tidligere
haft et grønlandsk navn,
men i forbindelse med fri-
mærkeudgivelsen bad Grøn-
lands Postvæsen Det grøn-
landske Sprognævn om at
finde et passende navn, og
resultatet blev Uummataasa-
aqqat. De latinkyndige vil
vide, at planten også hedder
Listera cordata.
Hjertefliglæbe får på fri-
mærket værdien 4,00 kro-
ner.
Imponerende
Satyrblomst er en impone-
rende orkidé, som i Grøn-
land under gode vækstbetin-
gelser kan blive op til 30
centimeter høj.
Den langstrakte cylinder-
formede blomsterstand bes-
tår af en mængde hvidgule
blomster, hvis læber er tyde-
ligt tredelte. Blomsterne ud-
sender en behagelig vanille-
lignende duft, så man kan
lugte den blomstrende orki-
dé på stor afstand.
Satyrblomst er Grønlands
almindeligste orkidé-art.
Man finder den fra Sydgrøn-
land og nordpå til Disko. I
Østgrønland er den udbredt
helt op til Blosseville Kyst.
Satyrblomst hedder på
grønlandsk Isigammaaq og
på latin Leucorchis albida.
Saryrblomst får på fri-
mærket værdien 7,25 kro-
ner.
Securitas
Landsdækkende alarmstation
Tlf. 2 14 21, Box 474, 3900 Nuuk
TYVERI-ALARMER
Securitas
Salg og teknik Nuuk
Tlf. 2 34 21, Fax 2 24 21
Salg øvrige Grønland: Tlf. 4 21 95, Fax 4 29 87