Atuagagdliutit - 12.01.1995, Page 10

10
Nr. 04 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
ISUMALIUTERSORNEQ:
»Taamaallat peqqissiimsiimaavunga«
All. Per Walsøe, Kalaallit
Nunaanni eqqartuussi-
veqarnermi ataatsimiititap
siulittaassua
Naalakkersuisunut siulitaa-
soq ukiortaami oqalugiaam-
mini ilaatigut imatut oqar-
p°q;
»lnuunermut asanninneq
nammineq qamani pigin-
ngikkutsigu asannirmermik
allanut tunniussisinnaan-
ngilagut. Imminut tatigin-
ngikkutta allat tatiginnin-
nermik uummammit pisumik
takutissinnaarmgilavut. Taa-
maalilluta inuunitsinni akiu-
gassatta peqatigiilluta pit-
saasumik attanneqarsinnaa-
sumillu anigorneqartarnis-
saat tamatta ataasiakkaar-
luta akisussaaffigaavut.
Pingaartumik inassutigis-
savara ilaquttavut, ikinngu-
tivut suleqativullu malussa-
riffiginiassagivut. Malugini-
arluartuaruk ikioqquneq ta-
kusinnaasat - naak oqaatsi-
tigut aninneqanngisaanna-
raluartoq. Oamuuna anner-
nartarpoq misigalugu qanin-
nerpaasavut neriuutaaruti-
vissimasutut ilisimasut,
aammalu amerlavallaat i-
nuunerminnik maanaannak-
kut kipilitsigaangata. Taa-
maaliorneq ajornartorsiuti-
nut ajugaanerunngilaq, ila-
qutariillu asasatik pillugit
taamatut aliasuummik misi-
gisaqarsimasut angisuumik
misiginneqatigaakka.«
Lårs Emil Johansen-ip i-
summaminit saqqummiussai
eqqartuussiveqarnermi a-
taatsimiititaliap qitiusumik
ajornartorsiutigisaannut toq-
qaannartumik tikkuussisu-
upput: pinerlunneq aamma-
lu pinerluttunut qisuariaa-
taasartut. Kalaallit eqqar-
tuussiveqarnera tamakkerlu-
gu iluarsartuusseqqinnissaq
isumaliutigeqqullugu ataat-
simiititamut qinnutigineqar-
poq, isumaliutigeqquneqar-
tullu ilagaat pinerluttuler-
inermut inatsit taassumalu
atortinneqartarnera. Inuiaqa-
tigiit kalaallit persuttaasu-
nut, kinguaassiutitigut ator-
nerluisunut toqutsisunullu
qanoq iliuuseqartassappat,
pingaartumillu pinerluutaa-
sartut sakkortuut aseruutaa-
sartullu taamaattut pinngit-
soorniarlugit inuiaqatigiit
kalaallit qanoq iliorsinnaap-
pat iliortariaqarlutillu. Pil-
laataasinnaasut annertuner-
usut sakkortunerusullu pi-
nerluttulerinermut inatsit na-
apertorlugu aalajangiiffigi-
neqarsinnaapput. Kiisalu pi-
nerluuteqarsimasunik isu-
maginnittut qilersorsiman-
ngitsut aamma pinerluute-
qarsimasunik inissiisarfiit
pinerlussimasup inuiaqati-
giinnut uteqqinnissaa angu-
niarlugu suliniuteqarsin-
naapput. Kisiannili persut-
taanerit pinngitsoortinnia-
raanni eqqartuussiveqarneq
suliassaqarfippassuarnit a-
taasiinnaavoq. Taamaam-
mallu pinerluttulerinermut i-
natsisip annilaangasaarutitut
atorneqarsinnaanera ima-
luunniit pillaataasussat ilu-
aqutaasinnaaneri isumalluu-
tigisinnaassallugit upperi-
vallaartariaqanngillat.
Tamatumunnga atatillugu
Lars Emil Johansen-ip oqaa-
serisai annertuumik eqqui-
suupput. Kalaallit eqqartu-
ussivianni misigisimasannit
assersuutigisinnaasara toq-
qarlugu eqqorpaat, misigisi-
masaralu taanna nalinginna-
alluinnartuugunarpoq. Uan-
ga qallunaajusunga paasisa-
qarpianngilanga. Angut qa-
nigisami ilaanik aalakoortil-
lutik toqutsisimasoq eqqar-
tuunneqarpoq. Apeqqutigi-
neqartut ammasumik piare-
ersimarpasillunilu akisarpai,
kisiannili qanoq ililluni pi-
neqartoq toqussinnaanera,
suna peqqutigineraa, suna
tunngavigineraa apersorne-
ék
• •
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI I M I
A/S BOLIGSELSKABET INI
HUS TIL SALG
Hermed udbyder /VS Boligselskabet INI huset B
288. Jdgtvej 4. Nuuk, til sdlg.
B 288 er en egen type med et bruttoetageareal
på 126,25 m2
Huset er opført i 1940 og trænger til istandsættel-
se,
B 288 sælges som det er og forefindes og uden
ansvar for sælger.
Huset sælges for højeste kontante tilbud
/VS Boligselskabet INI forbeholder sig dog .ret ,til ot
forlænge fristen for afgivelse af tilbud, samt ot
forkoste samtlige indkomne tilbud.
Når huset er overtaget, er det undergivet købers
frie råden
Huset kon besigtiges efter aftale med /VS Boligsel-
skabet INI's filialkontor, Kujallerpaat 9-11, Nuuk,
Skriftligt købstilbud, der angiver B-nr. og kommune,
bedes fremsendt således, at det er A/S Boligsel-
skabet INI, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, (te-
lefax 1 57 OO) i hænde senest den 1. marts
1995.
qartualerami sikiimilluni
sallaatsumik akiinnarpoq:
»Qanoq akisinnaanerlunga
nalulluinnaqaara, taamaal-
laammi peqqissimisinnaavu-
nga« - Persuttaanerup, per-
suttaasut persuttarneqartullu
paasinissaat kalaallinut aam-
malu (pingaartumik) uatsin-
nut qallunaanut ajornaku-
soorsinnaavoq. Kisiannili
Lars Emil Johansen-ip oqaa-
seqarnermini assersuutigisaa
aammalu kalaallit aviisiini
atuarneqartartut aalajanger-
simasumik siunnerfeqartutut
uanga paasivakka. Apeq-
qummi tassani siunnerfiusoq
tassaasoraara ullutsinni Ka-
laallit Nunaanni innuttaasoq
qanoq ilillutik peqqissimi-
nerminnik, kamannermin-
nik, misigissutsiminnik qaa-
ngiiniarlutik persuttaaneq
atunngikkaluarlugu iliuuse-
qartarsinnaanersut.
1994-imi augustimi
Nuummi inunnit ilisimasa-
qarluartunit assigiinngitsunit
eqqartuussiveqarnermi atat-
simiititami pulaartoqarnit-
sinni apeqqut taanna allatut
sammivilerlugu oqallisigi-
neqarpoq. Nuummi arnat qi-
marnuiannit pulaarterput
persuttaaneq pillugu isum-
manik naliginnaasunik saq-
qummiussivoq. Erseqqissaa-
tigaalu persuttaanerup tak-
kunnissaanut sioorasinnaa-
neq naleqassutsitta ilagisari-
aqaraat, taamaalillunilu tal-
limanngornermi unnukkut
persuttarneqarnissaq ilima-
gereeraanni illoqarfiliarnis-
saq pinngitsoorniarneqarta-
riaqartoq. Naammagiinnarn-
agu siooragisariaqarpoq, o-
qaluuserisariaqarluni, ingal-
assimaarniartariaqarluni, eq-
qarsaatit misigissutsillu im-
maqalu iliuuseqarsinnaaneq
atorlugit akiorniartariaqarlu-
ni.
Tamatumunngalu atatillu-
gu Robert Petersen-ip pi-
ngaarutilittut isigisani saq-
qummiuppaa. Saqqummius-
saalu tassaavoq qangaaneru-
soq ilaqutariit aalajangersi-
masunik isumagisassaqar-
tarnerat, ilaatigut pilersui-
neq aammalu ataatsimut na-
leqarluartutut isigineqaler-
nissamik pilersitsisarneq ki-
nguaariinnit siullerniit tul-
lernut ingerlateqqinneqar-
tartut. Ilaqutariilli ullumik-
kut taamatut inuusinnaaneq
artulersimavaat. Suliassat
ilaat inuiaqatigiinnit - politi-
kerinit, suliffeqarfinnit - ti-
guneqarsimalerput.
Uagullu eqqartuussiveqar-
nermut ataatsimiititami ilaa-
sortat 16-iusugut eqqartuus-
siviup qanoq ingerlanneqar-
nissaanik kalaallit qallunaal-
lu politikeriinut innersuus-
suteqartussaavugut. Ilaati-
gullu innersuussutigisussaa-
vagut persuttaasimasunut pi-
neqaatissiissutit suut naleq-
qunnerunersut saqqummiun-
nerisigut aammalu pineqaa-
tissiissutif qanoq iliornikkut
naammassiniarneqartarnis-
saat saqqummiuttussaallugu.
Kisiannili pinerlunneq qa-
noq iliornikkut pinngitsoor-
niarneqarsinnaava? Pinerlut-
toq qanoq isiginiarneqassa-
va? Pinerluffigisaasup ki-
ngunerlutsitsinissaa sakku-
kinnerulersinniarlugu qanoq
iliortoqarsinnaava? Pinerluf-
figisaasup pinerluuteqartullu
inuunerminnik pitsaasumik
ingerlatitseqqinnissaat angu-
niarlugu qanoq iliortoqassa-
va? Apeqqutinik taamaattu-
nik saqqummiussinissaq a-
kissutinik saqqummiussinis-
samit ajornannginneruvoq,
minnerunngitsumik qalluna-
ajugaanni. Ilissi qanoq isu-
maqarpisi?
Per Walsøe, Kalaallit Nuna-
anni eqqartuussiveqarnermi
ataatsimiititap siulittaassua.
Per Walsøe, formand for
Den grønlandske Retsvæs-
enkommission. (Assi toqqor-
sivimmit/Arkivfoto)
Kronik
»Jeg kan kun angre«
Af Per Walsøe, formand
for Den grønlandske Rets-
væsenkommission
Landsstyreformanden sagde
i sin nytårstale blandt andet
følgende:
»Har man ikke kærlighe-
den til livet i sig, kan man
ikke give kærlighed til an-
dre. Har man ikke tilliden til
sig selv, kan man ikke hel-
hjertet vise andre sin tillid.
På denne måde har vi alle et
personligt ansvar for, at vo-
res fællesskab overlever
dagliglivets udfordringer på
en god og bæredygtig måde.
Særligt skal jeg opfordre
til, at vi er opmærksomme
på de nærmeste blandt vores
familie, venner og kolleger.
Vær opmærksom på råb om
hjælp du kan se, men som
aldrig bliver sagt. Det gør
ondt i sjælen at opleve, når
vore nærmeste glider ud i
håbløshed, og hvor alt, alt
for mange vælger at forlade
tilværelsen iblandt os i uti-
de. Det er ikke en løsning
på problemerne, og jeg fø-
ler med de familier, som
har mistet deres kære og
oplevet denne sorg.«
Disse tanker af Lars E-
mil Johansen peger direkte
ind i et af Den grønlandske
Retsvæsenskommission cen-
trale problemer: kriminali-
teten og reaktioner over for
kriminalitet. Kommissionen
er blevet bedt om at overve-
je reformer i hele det grøn-
landske retsvæsen og herun-
der kriminalloven og dens
foranstaltningssystem.
Hvordan skal det grønland-
ske samfund reagere over
for vold, voldtægt og drab
og navnlig, hvad kan og skal
det grønlandske samfund
gøre for at forhindre disse
alvorlige og ødelæggende
forbrydelser. Kriminalloven
kan fastsætte mere eller
mindre indgribende og al-
vorlige foranstaltninger. Og
den fri kriminalforsorg og
anstalterne kan søge at gen-
nemføre disse foranstaltnin-
ger på en sådan måde, at
den kriminelle kan vende til-
bage til samfundet. Men
retssystemet er kun en lille
brik i arbejdet med at for-
hindre voldskriminaliteten.
Man må bestemt ikke nære
overdreven tiltro til krimi-
nallovens afskrækkende
virkning eller til, hvor meget
foranstaltninger hjælper.
Langt mere centralt i den-
ne forbindelse er efter min
opfatelse de tanker, som
Lars Emil Johansen giver
udtryk for. De rammer dir-
kete ind i et eksempel, jeg
har oplevet i en grønlandsk
kredsret, og som sikkert er
alment. For mig som dan-
sker hjalp det med til at for-
stå lidt. En mand var tiltalt
for at have dræbt en nær
slægtning, da de var i drik-
kelag. Han svarede tilsyne-
ladende åbent og beredvil-
ligt på de spørgsmål, der
blev stillet ham, men da han
flere gange blev spurgt,
hvordan han dog kunne dræ-
be den pågældende, hvad
hans motiv var, hvad hans
grund var, svarede han blot
ganske sagte med bøjet ho-
ved: »Hvad skal jeg dog
svare på det, jeg ved det ik-
ke, jeg kan kun angre« - Det
kan være vanskeligt både
for grønlændere og (især)
for os danskere at få en for-
ståelse af voldskriminalite-
ten, dens gerningsmænd og
ofre. Men både eksemplet,
Lars Emil Johansens udta-
lelser og læsning af grøn-
landske aviser peger set med
mine øjne i en bestemt ret-
ning. De peger på spørgsmå-
let om, hvordan man i nuti-
dens Grønland kommer af
med sin anger, og hvordan
man kommer af med sin
vrede, sit raseri, sine følelser
- på anden måde end ved
vold.
Temaet blev anslået fra en
anden vinkel, da vi i rets-
væsenskommissionen i
Nuuk i august 1994 havde
besøg af forskellige kyndige
personer fra Nuuk. En re-
præsentant for krisecentret
for Voldsramte Kvinder i
Nuuk talte om den alminde-
lige holdning til vold. Hun
slog stærkt på, at det bør
være en fælles værdi at und-
sige volden, at man ikke
blot bør gå i byen fredag af-
ten med den viden, at der
sikkert sker noget, at der
sikkert kommer vold. Ikke
blot affinde sig med den,
men undsige den, tale om
den indbyrdes, tage afstand
fra den, når den kommer, stå
imod den med sine tanker
og følelser og eventuelt
handlinger.
I samme forhindelse
nævnte Robert Petersen,
hvad han anså for et vigtigt
tema. Og det var dette, at i
tidligere tid varetog familien
en række funktioner, blandt
andet forsørgelse og så dette
at skabe et fælles værdisæt,
som blev videregivet gene-
ration efter generation. Den-
ne værdiskabende og værdi-
bevarende funktion kan fa-
milien ikke fuldt ud klare
som hidtil. En del af opga-
ven er overtaget af samfun-
det - politikerne, arbejds-
pladserne, det større fælles-
skab - men samfundet som
sådan er kun undervejs her-
med.
Og her står vi så 16 med-
lemmer af en retsvæsens-
kommission og skal anbe-
falde de grønlandske og
danske politikere, hvad der
skal ske med retssystemet.
Vi skal blandt andet anbefa-
le, hvilke foranstaltninger vi
mener, der er de mest rime-
lige over for voldskriminali-
tet, og på hvilken måde dis-
se foranstaltninger bedst
gennemføres. Men hvordan
skal man forebygge krimi-
naliteten? Hvordan skal man
se på voldsmanden? Hvil-
ken aktiv indsats skal man
gøre for at lindre følgerne
for voldsofret? Hvilken ak-
tiv indsats kan man gøre
omkring voldsofret og om-
kring gerningsmanden for at
give dem mulighed for at le-
ve videre? Det er letttere at
rejse disse spørgsmål end at
svare, ikke mindst for en
dansker. Hvad mener I?