Atuagagdliutit - 12.01.1995, Blaðsíða 4

4
Nr. 04 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
NAAPERTUILLUARTUMIK
EQQARTUUSSINEQ
ULLUMANNA saqqummersitatsinni Kalaal-
lit Nunaanni eqqartuussiveqameq pillugu
Ataatsimiititaliarsuup siulittaasuata Per Wal-
søe-p nunatta inuia aperai pinerluttuleriner-
mi inatsimmut qanoq isumaqarnersut. Per
Walsøe-p kajumissaarpaatigut pinerluttuleri-
nermik inatsit oqallisigeqqullugu, tamatu-
minngalu maani aaqqissuisoqarfimmi taper-
siinnarsinnaavarput. Pilerluttulerinermik in-
atsisip qanoq allannguuteqarsinnaaneranik
oqallinnermi peqataasa, tassa isumaqarutta
allannguuteqassasoq imaluunniit sakkortu-
nerulersinneqassasoq. Ataatsimiititaliarsuup
suliai pillugit oqallinnermi peqataanngikkut-
ta, pinerluttulerinermik inatsit uagut innut-
taasutut sunniuteqarfigisimanngisarput pigi-
lersimallugu paasilissavarput immaqalu
naammagittaalliutigilissallugu - taamalu im-
mitsinnut avoqqaarilissalluta.
KALAALL1T NUNARPUT amerlaqisut
isummerfigisarpaat. Aamma inunnit nunat-
sinni pissutsinik ilisimasaqanngilluinnartunit
ilisimaqasaqqalaartunilluunniit - taakkualu
nunatsinni pissutsit oqaaseqarfigerusutta-
qaat. Nunalli allamiut nunatsinni pissutsinik
oqallinnermi oqalliseqataarusutut anusinn-
gortissanngilaatigut. Takutitsigu nammineq
isummersinnaagatta uagutsinnullu atugassa-
rititat pillugit oqallinnermi peqataanissamut
sapinnginnatta - aamma allamiut ilaagaluar-
pataluunniit.
Qanoq ilisamik oqallittoqassanersoq aala-
jangeeqataaffigissagutsigu, nammineq aallar-
tittariaqarpugut. Uningaannameq iluaqu-
taanngilaq oqarlutalu allat uagutsinnik nunat-
sinnillu oqalliseqarnerat akuerisinnaanngik-
kipput. Oqallinnerit sunniuteqarfiginissaan-
nik qanoq iliuuseqanngikkutta, oqartussaa-
lernavianngilagut.
PINERLUTTULERINERMUT inatsisip iilu-
arsartuuteqqinneqamerani inuit oqallinnis-
saat pisariaqarluinnarpoq. Pinerluttuleriner-
mut inatsimmi inuit tunngavigilluinnarneqar-
put - tassa inuiaqatigiit. Pinerluttulerinermik
inatsit pillugit innuttaasut isumaat atorfissa-
qartippavut. Aamma innuttaasut arlalissuar-
tigut oqallinnermut sunniuteqarsinnaapput -
ilaatigut atuartartutut allakkat aqqutigalugit.
Kisianni oqallinnermi tassani innuttaasut ki-
simik peqataassanngillat, aammattaarmi poli-
tikerit pinerluttulerinermut inatsit pillugu
isummaminnik saqqummiussisariaqarput.
Uuarsartuusseqqinneq aallartiinnarsinnarlu-
gu oqassagaanni pinerluttulerinermut inatsi-
sip nutarterneqareersoq naammanngilaq. Po-
litikerit saqqummertariaqalerput inuillu oqa-
luttuullugit namminneq pinerluttuleriner-
mut inatsit qanoq isumaqarfiginerlugu.
QAQORTUM1INUNN1K sisamanik inuartoq
Qaqortumiit illersuisulemeqanngikkuni naa-
pertuilluartumik eqqartuunneqamavianngi-
laq, Thorkild Høyer ullumikkut aviisimi saq-
qummersumi tunngavilersuivoq. Inunnik si-
samanik inuartup Thorkild Høyer illersuiso-
rerusuppaa Thorkild Høyer-ip oqarneratut
imaattoqarmat: »sullitama annilaangassutigi-
sorujussuuaa eqqortumik eqqartuunneqann-
ginnissani, ilimagilluinnarpaami illoqarfim-
miit illersuisuutitaq pinerluutaasoq sakkor-
toqisoq pillugu oqallittunit sunnemeqarsin-
naassasoq.« Thorkild Høyer isumaqarpoq su-
liami Qaqortumi toqoraanertut sakkortutigi-
sumi pitsaasumik sulisoqassappat inummik
avataaneersumik pisariaqartitsisoqartoq.
Taamaalillunilu Thorkild Høyer-ip apeq-
quserpaa illersuisuusartut kalaallit sulianut
pisariaqannginnerusunut, soorlu tillinnianut
imigassartorsimallutillu biilersimasunut taa-
maallaat atomeqarsinnaanersut. Oqarpormi
illoqarfimmi pisunit illersuisussaritinneqar-
toq sunnerneqarsinnaasoq, kisiannili aatsaat
suliat sakkortuallaatillugit taamaattoqarsin-
naalluni.
Aaqqissuisoqarfimmi isumaqarpugut iller-
suisoqartameq allanngortinneqassappat, taa-
maalillunilu eqqartuussissuserisut eqqar-
tuussivinnut ammaanneqarpata pinerluttule-
rinermi inatsisitsinni tunngaviusoq aseror-
tuussaasoq. Illersuisoq illoqarfimmeersuu-
sarpoq, pinerluuteqartup oqaasiinik oqaase-
qarluni kulturianillu kultureqarluni, kiisalu
silassorissutut inuunini tunngavigalugu toq-
qagaasimalluni. Inuup avataaneersup qanor-
luunniit ilinniarluarsimatigigaluaruni illoqar-
fimmi illersuisuliunneqartup piginnaaneri
eqqartuussivimmi naammassisinnaanaviann-
gilai.
ULLUMIKKUT pinerluttulerinermut inatsi-
serput nunarsuarmi pitsaanerpaatut ilisima-
neqarpoq. Taamaannerpali? Per Walsøe-p
isumaliutersuutimini ullumikkut aviisimi
ilaasumi tamanna marlussunnik apeqqute-
qarfigaa. Apeqqutit ilaannik akissuteqamis-
samut peqataagit. Oqallinnermut uummaaril-
lutit peqataagit aammalu pinerluttuleriner-
mut inatsisitsinnik iluarsartuusseqqinnissa-
mik suliakkemeqarsimasut sunniuteqarfi-
gikkit.
Nammineq suliniuteqarnikkut oqallinne-
rup avataaniit aqunneqannginnissaa pinngit-
soorniarsariuk.
RETFÆRDIG RETTERGANG
I DAGENS AVIS spørger formanden for Den
grønlandske Retsvæsenskommission, Per
Walsøe, den grønlandske befolkning, hvad
den mener om kriminalloven. Per Walsøe
opfordrer os til at tage kriminalloven op til
diskussion, og her på redaktionen kan vi kun
give ham ret. Lad os være med til at præge
debatten om, hvordan kriminalloven skal æn-
dres, hvis vi synes den skal ændres eller
strammes op. Hvis vi ikke går ind i en debat
omkring kriminalreformkommissionens ar-
bejde, risikerer vi en dag at vågne op med en
kriminallov, som vi som indbyggere ikke har
været med til at præge, og som vi måske
bliver utilfredse med - og vi vil kun have os
selv at bebrejde.
MANGE HAR EN MENING om Grønland.
Også mennesker, som ikke kender til grøn-
landske forhold eller som kun har ganske lidt
kendskab til landet - og de udtaler sig gerne
om forholdene. Men lad os ikke afskrække
af, at der er nogle udefra, som ønsker at
deltage i debattem'e om Grønland. Lad os
vise, at vi selv har en mening, og at vi kan
klare at gå ind i en debat omkring vore egne
forhold - også med fremmede.
Hvis vi vil have indflydelse på hvilken vej
debatterne skal køre, er vi nødt til selv at
sætte kursen. Det nytter ikke blot at sætte
sig ned med hænderne i skødet og sige, at vi
ikke vil finde os i, at andre diskurterer os og
vort land. Hvis vi ikke selv gør en indsats for
at præge disse debatter, er det ikke os selv,
der bestemmer.
I FORBINDELSE MED reformeringen af
kriminalloven er det helt nødvendigt med en
folkelig debat. Hele ideen med kriminalloven
er, at den tager udgangspunkt i det menne-
skelige - altså befolkningen. Vi må have be-
folkningens mening om kriminalloven. Og
befolkningen har mange muligheder for at
præge debatterne - blandt andet gennem læ-
serbreve. Men det er ikke alene befolknin-
gen, der skal tage del i denne debat, også
politikerne må give til kende, hvad de mener
om kriminalloven. Det er ikke nok at sætte
et reformarbejde igang og derefter sige, at
der nu er gjort noget for at modernisere kri-
minalloven. Politikerne må ud af busken og
fortælle folk, hvilken indstilling, de har til
kriminalloven.
DEN 4-DOBBELTE morder fra Qaqortoq får
ikke en fair rettergang, hvis han får en bisid-
der fra Qaqortoq, argumenterer advokat
Thorkild Høyer i dagens avis. Den 4-dobbel-
te morder ønsker Thorkild Høyer som bisid-
der, fordi han er, som Thorkild Høyer ud-
trykker det: »meget bange for, om han vil få
en retfærdig rettergang, idet han føler sig
overbevist om, at en lokal bisidder vil kunne
lade sig påvirke af den debat, som den påsig-
tede alvorlige kriminalitet har givet anled-
ning til.« Thorkild Høyer mener, der skal en
udefrakommende person til for at sager af så
alvorlige karakter som den i Qaqortoq kan
blive retfærdigt behandlet.
Thorkild Høyer sætter dermed spørgs-
målstegn ved, om de grønlandske bisiddere
kan bruges til mere og andet end sager med
simple tyveknægte og spritbilister. Han siger
jo, at bisidderne lader sig påvirke af stemnin-
gen i lokalsamfundet, men vel at mærke kun,
hvis det er sager af meget alvorlig karakter.
Her på redaktionen mener vi, at meget af
idégrundlaget for vores kriminallov vil
smuldre, hvis bisiddersystemet, som det ser
ud i dag skal ændres, så advokater bliver
lukket ind i kredsretterne. Bisidderen er lo-
kal, har den samme sporglige og kulturelle
baggrund som den anklagede, og er iøvrigt
valgt ud fra at være en fornuftig person. En
udefra kommende person, uanset hvor vel-
uddannet han end måtte være, kan ikke ud-
fylde den lokale bisidders plads i kredsretten.
VI HAR I DAG en kriminallov, som er kendt
som den bedste i verden. Men er den nu også
det det? Per Walsøe stiller nogle spørgsmål
til os i en kronik i avisen i dag. Vær med til
at besvare nogle af sprøgsmålene. Deltag ak-
tivt i debatten og vær med til at præge de
mennesker, som er blevet pålagt at reforme-
re vores kriminallov.
Undgå, ved egen indsats, at debatterne bli-
ver styret udefra.