Atuagagdliutit - 12.01.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 04 • 1995
a^ap'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Jeg har forberedt
mig på at dø li-
ge siden jeg blev
HIV-positiv
NUUK(PM) - Jeg tror på, at
der er stor styrke at hente i
naturen, der er kræfter som
vores forfædre har haft
kendskab til og benyttet sig
af, og jeg er sikker på, at
min tro på naturkræfterne
har hjulpet mig til at leve
med HIV i så mange år, for-
tæller en 36-årig mand, der
har fået AIDS i udbrud. Han
foretrækker at være anonym
af hensyn til sine niecer og
nevøer.
- De ældste af dem er
kommet i puberteten, og der
er stadig så mange fordom-
me omkring HIV og AIDS,
at jeg er bange for, at de vil
blive udsat for mobning på
grund af mig. Det vil jeg
gerne skåne dem for. Her i
artiklen kalder vi manden
Uka.
Uka har været bevidst om
sin homoseksualitet siden
sin tidlige ungdom, og har
haft skiftende partnere i de
første år, men efter en tid
har han haft en fast samle-
ver i mange år.
- Det var ved en tilfældig-
hed, jeg fandt ud af, at jeg
var HIV-positv. Jeg boede i
en by i det nordlige Grøn-
land, havde et godt job, og
en god lejlighed og var godt
tilfreds med min tilværelse,
da jeg fik at vide jeg var
HIV-positv. Det var i 1983.
Det blev opdaget ved, at jeg
fik taget en blodprøve, fordi
jeg ville kontrolleres for go-
norre.
Uka fortæller, at han følte,
at han var nødt til at flygte
fra byen.
- Jeg havde et meget godt
familieliv med mine søsken-
de og deres børn. Jeg passe-
de tit børnene, lavede mad
til dem og var i det hele ta-
get meget sammen med
dem. På det tidspunkt vidste
jeg intet om, at HIV ikke
smittede ved almindeligt
knus og kram. Derfor var
min første tanke, at jeg for
alt i verden ikke skulle kom-
me til at smitte børnene.
---------------N
TAXA
OG PÅ NUUSSUAQ:
^ 2-2202 J
Min viden om HIV var mi-
nimal, derfor tog jeg konse-
kvensen og flyttede til
Nuuk.
Forberedelser til døden
Uka er formodentligt blevet
smittet af en partner i Dan-
mark, mens han gik på en
international kostskole. Han
var i Danmark for at læse
engelsk. Han havde ingen
uddannelse, da han flyttede
til Nuuk, men tog HF eksa-
men for at udvide sin hori-
sont.
- På et tidspunkt tænkte
jeg på, at læse psykologi i
Danmark, men besluttede
mig for at skrinlægge pla-
nerne, fordi jeg vidste, jeg
havde en begrænset tid at le-
ve i. Men jeg har altid læst
meget, undersøgt tingene for
at få noget mere viden, og
derfor valgte jeg at tage HF
eksamen. Derefter har jeg
hele tiden arbejdet med
mennesker på forskellige
døgninstitutioner. Jeg har
været meget optaget af, at
hjælpe andre mennesker, jeg
mener også, jeg har flair for
psykologi.
Uka fortæller, at han har
arbejdet op til en måned, før
han fik AIDS i udbrud, men
det har hele tiden kun været
på vikarbasis, fordi han vid-
ste han uundgåeligt ville bli-
ve syg på et tidspunkt. I dag
modtager han pension fra
kommunen.
- På en måde har jeg hele
tiden forberedt mig på min
død. I starten var jeg bange,
men så fandt jeg bogen »Li-
vet efter livet«, der fortalte
om døden, men uden at ana-
lysere døden. Den er skrevet
af forfatteren Patrice Van
Eersel, men jeg blev endnu
mere optaget af en anden
bog, hun også har skrevet,
»Den skjulte kilde«, der
handler om folk, der er
vendt tilbage fra de døde,
samtidig med den giver en
videskabelig analyse af dø-
den. Den har virkelig hjul-
pet mig i min dødsangst, og
i dag betragter jeg døden,
som en del af livet. Jeg vil
virkelig anbefale alle HIV-
smittede at læse den bog.
Som et punktum
Uka fortæller, at han fandt
en ven, med det samme han
flyttede til Nuuk i 1983, og
ham har han været fast kæ-
reste med indtil for nylig, da
han bad vennen om at flytte,
fordi dene drak for meget.
- Jeg lægger stor vægt på,
at leve et stille og roligt liv.
Det var for belastende at ha-
ve en kæreste der hele tiden
drak. Derfor bad jeg ham
om at flytte.
- Da jeg fik AIDS i ud-
brud, var det som om, der
blev sat et punktum for mit
liv. Jeg måtte indrømme, at
mit liv var ved at være ved
vejs ende, og jeg synes, det
er utroligt vigtigt, at leve så
stille og roligt, som det
overhovedet er muligt. Mit
liv med HIV var ikke
dårligt, selvom det naturlig-
vis ikke var let med de no-
get dystre fremtidsudsigter.
Alligevel var det en lysere
og lettere tid end nu, hvor
jeg har fået AIDS.
- Det at blive syg er lige-
som at se den mørke side af
månen. Selv om man ikke er
bange for at dø, er det en
tung side af livet, også fordi
man samtidig med udbrud-
det bliver psykisk svag.
Uka fortæller, at der ikke
skal så meget til, før han fø-
ler sig slået ud.
- Det kan være en bagatel,
som pludselig føles stor og
tyngende og meget svær at
komme over.
Indlagt tre gange
Uka blev første gang indlagt
med AIDS i udbrud i for-
året. Han tabte sig meget og
var næsten ikke andet end
skind og ben, da han blev
udskrevet. Siden har han
været indlagt to gange.
- Jeg har altid været me-
get bevidst med at leve og
spise sundt, derfor har jeg
altid spist godt også af ga-
verne fra naturen. Siden min
mor døde, da jeg var 16 år,
har jeg på en måde ledt efter
noget jeg kunne tro på. Jeg
vil ikke kalde mig selv kri-
sten, men jeg tror på kræf-
terne i naturen og deres hel-
bredende virkning. Jeg har
stor respekt for det, og er så
meget i naturen som overho-
vedet muligt.
Lige efter sit første hospi-
talsophold sidste forår hav-
de Uka fået penge tilbage
fra skattevæsenet. Dem invi-
sterede han i en tur til Dan-
mark sammen med sin ven,
hvor de boede ude i skoven i
et telt.
- Jeg ville så gerne takke
min ven for alt den støtte og
kærlighed, han gav mig un-
der min sygdom. Det var
virkelig skønt, men de dan-
ske fugle synger ikke så
kønt som de grønlandske si-
ger Uka med et grin.
Han siger også, at han og
vennen har været inde i Ka-
pisillit lige før sneen faldt,
og lå i telt i fire dage.
- Det er noget af det skøn-
neste jeg har oplevet. Den u-
mådeligt smukke natur, so-
len der varmede og min el-
skede ven, det må da have
en helbredende virkning.
Ingen bøssemiljøer
Uka er også utrolig taknem-
melig for den støtte han får
af sine øvrige venner og for
deres hjælpsomhed, - men
der er også grænser for, hvor
meget hjælp man skal mod-
tage.
- Selv et sygt menneske
bliver svagere, hvis det bli-
ver hjulpet hele tiden, derfor
har jeg bestræbt mig på selv
at lave så meget som over-
hovedet muligt. Jeg er me-
get huslig, og elsker at lave
mad, og det vil jeg blive ved
med, så længe jeg har kræf-
ter til det. Jeg mener, at mi-
ne krav til mig selv har styr-
Skribentens navn er
redaktionen bekendt
Jeg er ved at være træt af at
høre om HIV hele tiden.
Men nu har jeg AIDS, efter
en lang periode med HIV.
Før jeg blev smittet leve-
de jeg sundt, og har ikke
haft en eneste kønssygdom,
da jeg var ung, for hvem har
»brug« for sådanne sygdom-
me, når man har fundet sit
livs kærlighed.
Men nogen gange forsvin-
der hæmningerne under et
druklag og man glemmer
dagen i morgen. Det var mi-
ne forældres kærlige omsorg
der gjorde, at jeg havde nog-
le gode teenager-år. Jeg er
overbevist om, at det er det,
der har lagt grunden til, at
jeg den dag i dag har levet
uden savn af kærlighed.
Da smerterne i min højre
kropsdel blev uudholdelige
og derford var nødt til at
være sengeliggende, blev
jeg kørt på sygehuset, hvor
jeg fik at vide, at AIDS var i
udbrud, og at min milt var
blevet svagere. Det skete
sidste sommer. Smerterne
var så voldsomme, at jeg fik
morfinindsprøjtning.
Men før alt dette skete,
var det ligesom om, at min
hud blev tør. Jeg skallede
meget af noget, der mindede
om skæl, og samtidig miste-
de jeg huden på den øverste
del af min næste og ved
øjnene. Det jeg lige har
nævnt kan behandles med
creme, men der går ikke
langt tid, før udbruddet ven-
der tilbage.
Langsomt men sikkert bli-
ver jeg mere og mere mager.
Før jeg blev syg dyrkede jeg
sport og jeg havde ingen
grund til at skamme mig o-
ver mine ben. Nu blev der
mindre og mindre af dem.
Mine hyppige forkølelser
prøver jeg på at forebygge
med medicin, og jeg kan
mærke træthedsfornemmel-
se, selvom jeg ikke aktivt
bruger kroppen.
Nogle gange, efter ar-
bejdstids ophør, kunne jeg
mærke, at mine muskler i
ryggen var meget stive,
måske på grund af, at jeg
hemmeligholdt min syg-
dom. Når min partner så
mig i den tilstand prøvede
han at hjælp mig, og jeg føl-
te at omfavnelse nogle gan-
ge hjalp mig ud af mine pro-
ket mig. Godt nok kan der i
dag godt ligge lidt støv i
krogene og stå en gammel
opvask, men jeg vil klare
mig selv så længe som over-
hovedet muligt.
- Efter min mening er det
et gode for de grønlandske
homoseksuelle at der ikke
findes bøssemiljøer ligesom
i Danmark. Mit liv er beri-
get af, at jeg har kunnet leve
sammen med familie, gode
venner og deres børn, som
jeg også har passet en del.
Det er med til at give et ind-
holdsrigt liv, som man ikke
kan finde i bøssemiljøer
rundt omkring i Europa.
- Vennerne er der også,
når man trænger til opmun-
blemer. Vi blev enige om, at
jeg først ville fortælle om
min sygdom, når min chef
direkte spurgte mig, om jeg
var syg. Det hjalp på mit hu-
mør, for på den tid var den
uhelbredelige sygdom end-
nu ikke i udbrud. At leve på
denne måde er svært, men
jeg ville ikke opgive.
Medicinen hjælp
Da jeg blev indlagt kunne
jeg ikke røre mig på grund
af uudholdelige smerter
kroppen, og jeg fik blister
på brystet. I en kortere peri-
ode kom der udslæt på krop-
pens venstre side samt på
ryggen. De kan samlignes
med vand der koger, og som
nævnt var smerterne uud-
holdelige. Selv om jeg fik s-
tærke piller, kunne jeg ikke
indtage mad, kun vand. Det
var umuligt for mig at indta-
ge mad i tre sammenhæn-
gende dage, og det var for
mig en svær oplevelse, at se
min krop der blev tyndere
og tyndere, og som snart ik-
ke havde flere kræfter tilba-
ge-
Men jeg havde dog tid til
at læse bøger om død, efter
jeg blev smittet med den
frygtelige sygdom, og var
derfor ikke bange for at dø.
Under den svære periode
havde jeg bekymrede og
sørgelige tanker, om hvor-
vidt min elskede mand kun-
ne acceptere den krop, som
var ved at forsvinde. Jeg kan
huske, at jeg havde ondt af
ham og græd alene - en ube-
skrivelig sorg.
Når fortrolige venner og
familiemedlemmer, efter at
jeg var kommet til kræfter-
ne, kom på besøg, følte jeg
mig bedre tilpas. Jeg kunne
igen indtage mad, men måt-
te anstrenge mig. Jeg be-
gyndte på at få kræfter igen.
Efter to ugers indlæggelse
på sygehuset, vendte jeg
hjem igen, men jeg var sta-
digvæk meget afkræftet og
afmagret. Men jeg var glad
for at smerterne var lindret
på det tidspunkt. Jeg kan si-
ge så meget, at jeg beholdte
livet ved at indtage alskens
piller, netop til den dag da
jeg kom hjem igen. Jeg er
taknemmelig for den gode
omsorg, som sygehusets og
socialforvaltningens perso-
nale har udvist. Det har gjort
det nemmere for mig med
hensyn til min dødelige syg-
tring og et kærligt klem, og
det har en utrolig værdi, for-
di det giver styrke til at
kæmpe videre.
- Da jeg blev indlagt sid-
ste gang, sagde jeg til læ-
gen, at jeg godt kan forstå,
at der er nogen HlV-positi-
ve, der vælger at undlade at
tage medicin og gå døden
hurtigere i møde, fordi den
er uundgåelig. Jeg er jo
holdt kunstigt i live ved
hjælp af medicin, det forhol-
der jeg mig også til. Jeg vil
ikke sige, jeg glæder mig til
at dø, men jeg er ikke bange
for det, også fordi jeg ved,
at sjælen forlader kroppen,
når døden indtræffer.
dom.
I dag får jeg hver måned
erhversudygtighedsrente og
er blevet alene. Jeg prøver
på at opretholde livet så
godt jeg kan, fordi jeg me-
ner, at jeg kan leve et sundt
liv. Det, at vennerne kom-
mer og trøster mig - når jeg
har brug for det - gør, at min
psykiske tilstand bedres.
Deres hjælp er uerstattelig. I
den forbindelse skal jeg dog
udtrykke, at jeg finder det
betydningsfuldt at være ale-
ne.
Lægen sagde til mig, at
AIDS patienter højst lever ét
eller - to år, hvis de spiser
sundt og iøvrigt har gode
psykiske vilkår. Hvis du
skulle blive syg ligesom
mig, vil jeg gerne opfordre
dig til at læse Patrice Van E-
ersel's bog »Den skjulte kil-
de«, som også er på dansk.
Når man er i den tilstand,
som jeg nu er i, bombaderes
man med tanker, som man
tidligere ikke tænkte over
eller ikke havde kendskab
til. Det er derfor vigtigt, at
man taler om disse ting med
nære bekendte og fortrolige.
I dag er jeg nogen lunde
kommet til kræfterne igen,
og de mennesker som jeg
ikke kender, er ikke klar o-
ver, at jeg har denne dødeli-
ge sygdom og det er det u-
sikre omkring sygdommen.
Sygdommen kan ikke
helbredes
AIDS-udbruddet er forskel-
ligt fra person til person. Vil
man ikke tale med speciali-
ster på området, hjælper det
gevaldigt at tale med de per-
soner, som selv er ramt af
den samme sygdom som ens
selv. Derved kan man -
måske - undgå de situatio-
ner, som den person, som
man har talt med, har erfaret
undervejs i sygdomsperio-
den samt stille spørgsmål u-
den at holde sig tilbage.
Der er i dag i Grønland al-
ternative behandlingsmulig-
heder, såsom healing, fysio-
terapi samt aurabehandling.
Jeg mener, at mennesker
med disse kvalifikationer er
værd at anerkende.
Jeg kan nævne flere ting,
som kan hjælpe mod syg-
dommen. Der findes en
plante, som hedder grøn-
lands post (qajaasat), som
der er massevis af om som-
meren. Dens suppe eller te