Atuagagdliutit - 11.05.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 37 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uathængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarflk
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik
Reklame
Lis Skatte
Nuka Godtfredsen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
SILATUSAARTUMIK S0RAARSITSINER1T
NAALAKKERSUISUNUT siulittaasup Lars Emil
Johansen-ip KNI-mi suliffissaqartitsisussaatitaa-
nerup unitsinneqarnissaa siunnersuutigimmagu
SIK-p tungaaniit qisuariartoqannginnera malun-
nanngitsuunngilaq. Aaqqissuisoqarfimmi isuma-
qarpugut qisuariartoqannginnera siunnersuummut
oqaasertaqanngitsumik akuersaaginnarnertut paa-
sineqarsinnaasoq.
»Allanngorterinermi tunngavissaalluanngitsunik
piumasaqartarluta artukkiisimavugut... Suliffiit
napatinniameqarnerat kialluunniit nuannersumik
misigisaqarfiginngilaa. Aammami sulisut nuan-
naarutiginngilaat. Sulisut akinik apparsaaniarnis-
samut pitsaanerusumillu kiffartuussiniarnissamut
taarsiullugu suliffitsik pissusissamisuunngitsumik
napatinniarneqartoq ilisimareerpaat«, Lars Emil
Johansen taamatut AG-mut oqarpoq. Tamannali
SIK-p tusaatissatut tigusimanerpaa?
SULIFFISSAQARTITSISUSSAATITAANEQ
politikerit suliniutaasa inernerisa ilagaat. Partiit
tamarmik KNI-p allanngortiterneqarnissaanut aku-
ersinissaat qulakkeerniarlugu suliffissaqartitsisus-
saatitaanerup siunnersuutigineqarnissaa pisari-
aqarsimavoq. Taamani politikkikkut aalajangerneq
kukkusuusoq ullumikkut paasisimalereerparput.
KNI-mik Piginnittut direktøriata Jørgen Staafeldt-
ip oqarneratut KNI-mi sulisut 200-inik ikilisin-
neqarnissaat qanittumi pisariaqalissaaq. KNI-p
naalakkersuisullu siulittaasuata neriorsuutigigaat
soraarsitsiortortoqassanngitsoq, taamaattorli poli-
tikerit allanngortiterinerup aallartivinnginnerani
eqqarsaqqaarsimagaluarpata tamanna pisimassan-
ngikkaluarpoq. Tamatumalu saniatigut aqutsisuu-
sut unitsitsisariaqarsimagaluarput. Taamanili pi-
sussat, ullumikkut neriunaateqarpallanngitsut eq-
qoriaaffigisinnaalereersimagaluarpaat.
AQUTSISUT UNITSITSINNGILLAT. Kiisalu
AG-mi normumi kingullermi atuarneqarsinnaavoq
KNI sulisuminik ikilisitsissalluni qangalili periar-
fissaqarsimagaluartoq, suliffissaqartitsisussaatitaa-
nermi 1993-imi januarimi atorfinereersimasuin-
narnut atuutsinneqarpoq, taamatullu sulisut sulif-
fimminnik paarsivallaarunnaarlutik suliaat annikil-
ligaangata soraarsissinnaasaraluarlugit. Periarfis-
sat taakku atorneqarsimanngillat, taamaaliornis-
sarmi »pisortat isaanni suliffissaqartitsisussaatitaa-
nermut unioqqutisinertut isikkoqarsinnaammat...«
aammalu »suliffittut sulisuminnik soqutiginnittu-
tut isigineqarnerput allanngortikkusunnginnatsi-
gu«, direktør Jørgen Staffeldt tunngaviliivoq. Kisi-
annili taamatut eqqarsartameq sumut atorsinnaa-
gami? KNI-p pisortanit isiginiameqarnissani ernu-
magiinnarlugu massakkut sulisut 200-t soraarsin-
nialerpai.
SULIFFISSAQARTITSISUSSAATITAANEQ
unitsinneqassaaq. Tassami suliffik sunaluunniit
taamatut piumasaqarfigineqarluni niuerpalaartu-
mik ingerlasinnaanngilaq. Akissarsiat qaffatsinni-
arlugit unitsitsisoqassaaq. KNI sinneqartoorute-
qarluni ingerlaniassammat, taamaalillunilu sulias-
sat amerlippata amerlanerusunik sulisitsisoqaler-
sinnaaniassammat unitsitsisoqassaaq.
Sulisut soraarsitaasussat oqitsorsiussanngeqaat,
neriunniartali KNI-mi sulisunik soraarsitsiortorne-
rit qajassuarnerusumik ingerlanneqarumaartut. So-
raarsitsiortornissat pillugit SIK-p KNI oqaloqatigi-
niartariaqaraluarpaa, taamaaliornikkut ikinnerpaat
eqqugaanerlunnissaat pinngitsoorneqarsinnaam-
mat.
SULIFFISSAQARTITSISUSSAATITAANERUP
unitsinneqarnissaa pillugu kissaateqarneq politike-
rinut eqqarsaatissiisariaqarpoq. Siunissami allan-
ngortiterinissaannaat eqqarsaatiginagit. Aammalu
massakkut pissusiusut politikerinut eqqarsaatissii-
sariaqarput. KNI-p allanngortitemeqarnerani sulif-
fissaqartitsisussaatitaaneq kisimi politikeriniit pi-
sariaqartinneqarsimanngilaq. Aammattarmi »niu-
erneq« ingerlalluaqqullugu KNI sapinngisamik si-
nerissamut nussuinikkut aggulunneqartariaqarsi-
mavoq. Qullersaqarfik tamarmi agguarneqarpoq.
Ullumikkut immikkoortortat sinerissami siammar-
simapput sulilu nussuinerit naammassinatik. Taa-
matut aalajangerneq aningaasanik ikittuinnaan-
ngitsunik akeqarpoq. Pisariillisaanerunngilaq niu-
erpalaartuunaniluunniit. Pissutsillu taamaattut po-
litikerit tulliuttut misissortariaqarpaat.
Kiki-p teqeqqua Kiki’s hjørne
Soraarsitaq! Fyret!
- Sooq soraarsitaavit? - Hvorfor blev du fyret?
- Naluara. Oqaifigiinnarpaannga qanoq oqaaseqarneq pissutigalugu soraarsitsiortuisoqan-
ngimmat nuannaarutigiinnassagiga.
- Det ved jeg ikke. De sagde bare, at jeg skulle være glad for, at det ikke var massefyring på
grund af sproget.
KNI-p suliffissaqartitsisussaatitaanerata atorunnaarsippat soraarsitsiortuisoqassanngilaq,
ataasiinnarmillu oqaaseqarneq pissutigalugu soraarsitsisoqassanani. Tusagaq nuann...
Den ventede ophævelse af KNI's beskæftigelsesgaranti vil ikke medføre massefyringer, og
der vil heller ikke blive fyret folk på grund af enkeltsprogethed. Det er jo rart at vide...
FORNUFTIGE FYRINGER
DER HAR VÆRET en bemærkelsesværdig tavs-
hed fra SIK's side i forbindelse med landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansens forslag om, at beskæf-
tigelsesgarantien i KNI bør ophæves. Her på
redaktionen kan vi ikke andet end betragte denne
tavshed som en stiltiende accept af forslaget.
»Vi har belastet omstruktureringen med kunsti-
ge krav... Ingen har glæde af kunstigt at oprethol-
de arbejdspladser. Heller ikke medarbejderne. Det
kan næppe have en gunstig virkning på medarbej-
dernes moral at være vidende om, at deres arbejde
holdes oppe kunstigt, måske på bekostning af bil-
ligere varer og bedre service«, har Lars Emil
Johansen sagt til AG. Det er muligvis dette SIK
har taget til efterretning?
BESKÆFTIGELSESGARANTIEN er resultatet
af en politisk handel. For at være sikre på, at alle
partier gik ind for omstruktureringen af KNI var
det nødvendigt at foreslå en beskæftigelsesgaranli.
En politisk beslutning, som i dag viser sig at været
forkert. KNI har, ifølge direktør i KNI Holding,
Jørgen Staffeldt, i løbet af kort tid behov for at
bringe medarbejderantallet ned med 200. Og selv-
om både KNI og landsstyreformanden lover, at der
ikke kommer til at ske massefyringer, så er det en
dramatisk stiuation, som kunne have været und-
gået, hvis politikerne havde tænkt sig om, inden
omstruktureringen tog fart. Samtidig burde ledel-
sen have sagt fra. De burde allerede dengang have
kunnet forudse situationen, som i dag ikke tegner
for lyst.
LEDELSEN sagde ikke fra. Ovenikøbet kunne
man i sidste nummer af AG læse, at KNI længe har
haft mulighed for at reducere mandskabet, fordi
beskæftigelsesgarantien kun gælder personale,
som er ansat før januar 1993, ligesom det har været
muligt at afskedige personale indenfor områder,
hvor der har været aktivitetsfald og hvis medarbej-
derne ikke har passet deres arbejde. Disse mulig-
heder har ikke været benyttet, fordi »det i offent-
lighedens øjne kunne komme til at se ud som et
brud på beskæftigelsesgarantien...« og fordi »vi
gerne ville bevare et image, som en virksomhed,
der gør, hvad den kan for sine medarbejdere«,
argumenterer direktør Jørgen Staffeldt. Men hvad
er det dog for en holdning. Det kan kun udlægges
som en svag ledelse, der ikke agerer forretnings-
mæssigt og til fordel for virksomheden. Hvad er de
ellers bange for i KNI? Af angst for offentlighe-
dens øjne skal KNI nu ud i fyringer af 200 medar-
bejdere.
BESKÆFTIGELSESGARANTIEN skal ophæves.
Det skal den, fordi ingen virksomheder kan køre
forretningsmæssigt med sådan et krav hængende
om halsen. Det skal den, fordi vi skal have billige-
re varer. Det skal den, fordi vi skal have realløns-
stigninger. Det skal den, fordi KNI skal give over-
skud, så vi ved andre aktiviteter kan få flere i arbej-
de.
Det bliver ikke nemt for de medarbejdere, det
kommer til at gå ud over, men lad os håbe, at de
kommende afskedigelser af medarbejdere i KNI
kan foregå på en for alle mest skånsom måde. SIK
bør gå ind i en konstruktiv dialog med KNI om,
hvordan de kommende afskedigelser skal foregå,
så færrest muligt får men af det.
ØNSKET OM ophævelse af beskæftigelsesgaran-
tien bør give stof til politisk eftertanke. Ikke blot
for fremtidige omstruktureringer. Det bør også
give stof til politisk eftertanke for de ting, der er
igang med at ske. I omstruktureringen af KNI var
det ikke blot beskæftigelsesgarantien, som var en
politisk nødvendighed. For at få »handlen« igen-
nem var det nemlig også nødvendigt at splitte KNI
op, så mest muligt kom ud på kysten. Hele admi-
nistrationen blev splittet ad. I dag har vi afdelinger
fordelt på hele kysten, og det er endnu ikke slut. En
beslutning, som har kostet ikke så få penge. Det er
ikke rationelt eller forretningsmæssigt. Det bør
være det næste polititikerne kigger på.