Atuagagdliutit - 11.05.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 37 • 1995
/

tfg ap'Op'c/é/a tf/t
GRØNLANDSPOSTEN
»Når skolen svigter« - er
en letkøbt avisoverskridt
Kommentar til AG-leder af formanden for Grønlands Lærerforening,
Mogens Opstrup
»Når skolen svigter« er en
dejlig uforpligtende over-
skridt - og tilpas provkoke-
rende. Den »rammer« alle
uden dog at gå konkret og
seriøst til værks, ligesom alle
kan vaske hænderne og kon-
kludere: AG må mene de
andre - ikke mig.
Beretningen om folkesko-
len er et fint lille værk, der
kort og godt - mest i tal -
beretter om folkeskolen. Det
er jeg helt enig med AG's
leder i. At beretningens ind-
hold ensidigt, som AG giver
udtryk for, kun peger mod
den sikre afgrund, er ikke
rigtigt.
Det ville måske være en
god ide, hvis der årligt ud-
kom en tilsvarende bog for
alle arbejdspladser i Grøn-
land indeholdende de samme
nøjagtige oplysninger. Så
ville der sikkert være stof til
en leder til AG hver dag året
rundt.
Nå, nu skal der ikke lyde,
som om jeg er sur og dybt
fornærmet. Det er jeg ikke,
men jeg kræver på mine
medlemmers vegne en fair
behandling, og det synes jeg
ikke, AG giver os i sin leder
nr. 35/95.
Lad os få en åben og folke-
lig debat om dagens og frem-
tidens folkeskole. Det er vi
klar til. Som det er AG's re-
daktør bekendt, lagde vi i
forbindelse med landstingets
første forårssamling op til
debat om folkeskolen og en
vurdering (evaluering) af fol-
keskoleforordningen.
Vi er også klar til at gribe i
egen barm. Vi vurderer (eva-
luerer) gerne og ofte vores
daglige arbejdssituation, og
forsøger hele tiden at forbed-
re vores arbejde, men det er
en vanskelig situation, vi
befinder os i. Der mangler
mange lærere, og vi bliver
nødt til at undervise for man-
ge timer (overarbejde). Det
er ikke nogen undskyldning -
blot en kendsgerning.
Vi har i Grønlands Lærer-
forening i det sidste års tid
sat fokus på skole-hjem sam-
arbejdet. Et omfattende pro-
jekt som et forsøg på at for-
bedre denne vigtige del af
vores arbejde. Det var sande-
lig ikke kun et forsøg på at
for forældrene i tale. Det var
i lige så høj grad et forsøg på
at forbedre vores (læsernes)
del af samarbejdet mellem
hjemmet og skolen.
Der er ligesom hos alle
andre faggrupper nogen af
os, der har problemer med
alkohol. Det ved vi godt.
Derfor har Grønlands Lærer-
forening taget initiativ til at
sætte forkus på emnet »Al-
kohol i folkeskolen«. Et de-
batoplæg som vi har udsendt
til samtlige vore medlemmer,
ligesom vores tillidsrepræs-
entanter har været på kursus i
»førstehjælp«.
Vi gør noget. Vi fralægger
os ikke noget ansvar i forbin-
delse med vores daglige ar-
bejde - vi påtager os et an-
svar.
Derfor vil vi have en fair
behandling, hvis lærernes
daglige arbejdsindsats skal
diskuteres på lederplads.
Også Kangaatsiaq skal ha-
ve en fair behandling. Selv-
følgelig er tallene, AG brin-
ger, korrekte. Jeg mener dog,
det skal nævnes, at af lærer-
nes samledes fravær på 17,5
procent, udgør sygdom de
8,8. Den resterende del er
blandt andet barsel, borger-
ligt ombud og kursusvirk-
somhed.
Og jeg håber, at AG me-
ner, at lærerne fremover både
må få børn, blive medlem af
kommunalbestyrelsen og
deltage i mange kurser til
glæde for folkeskolen.
At AG har kendskab til en
enkelt klassesituation, der er
kørt håbløst i smadder af
mange forskellige grunde,
skal ikke bruges til at sætte
fokus på lærernes daglige
arbejde, fravær af den ene
eller anden grund, evne til at
motivere og så videre. Det
fortjener folkeskolen og
lærerne ikke.
Mange forskellige tanker
strejfede mig, da jeg fundere-
de over AG's motiv til at
bringe omtalte leder. En af
de positive var, at AG gerne
vil være med til at sætte gang
i en konstruktiv debat om
dagens og fremtidens skole.
En debat, hvor det ikke dre-
jer sig om at finde syndere og
skyldnere, men hvor vi løfter
i flok.
Det er nemlig nødvendigt,
og Grønlands Lærerforening
er klar til at tage et medan-
svar.
Med venlig hilsen,
Mogens Opstrup.
Det er sandt nok, at det kan
opfattes som en uforpligten-
de overskrift at tale om, at
skolen som sådan svigter.
Det var vi selv ved at kløjse i
under forberedelserne, men
redaktionen kunne ikke gøre
det bedre uden at blive ual-
mindelig fræk og pågående
og direkte personlig. Og
Siullermik Kalaallit Ilinnia-
gaqartut Kattuffianniit nalu-
naarutigineqassaaq AG-mi
pingaarnertut allaaserineqar-
simasumi eqqunngitsumik
allaaserisaqarsimaneranit.
Pissusissamisoorsimassaga-
luarpoq, pingaarnerutillu-
gummi allaaserinnissimasoq
ataatsimeersuarnermut ani-
ngaasat qanoq annertutigisut
atorneqartarnersut paasini-
aqqaarsimagaluarunigit. Pis-
sutsimmi piviusut aallaavi-
gissagutsigit Kalaallit Ilin-
niagaqartut Kattuffianniit na-
lunaarutigineqassaaq 1994-
mi ataatsimeersuarnermut
assersuutigalugu atorneqarsi-
mammata kr. 144.238.-, kii-
salu ilanngullugu naqqiutigi-
savarput allaffimmi atortus-
sanut aningaasartuutigisar-
takkat katillugit kr. 26.253.-
ummata. Taamaattumik Ka-
laallit Ilinniagaqartut Kattuf-
fianniit tupigusuutigaarput,
pingaarnertut allaaserisaqar-
simasoq tamakkununnga
tunngasunik itinerusumik
paasiniaaqqaarsimannginne-
ra.
Ilanngullugu eqqartorne-
qarpoq suliaasunut tunngasut
Kalaallit Ilinniagaqartut Kat-
tuffianniit erseqqissaatigissa-
varput ilinniarnersiutisiat an-
nertusineqamissaat sooruna-
mi suliniutissat ilagimmas-
r DEBAT
hvem er interesseret i sådan
en debatform.
Naturligvis er det AG's
ønske at være med i en kon-
struktiv debat både om da-
gens og fremtidens skole, og
hvis vi i glimt trækker forti-
den frem, så er det alene for
at lære af den og ikke for at
finde syndere og skyldnere.
Lad det være sagt med det
samme, at både redaktører,
journalister og forældre ud-
mærket godt ved, at der finde
masser af lærere, der engage-
ret og overmåde kvalificeret
slider i det for at få de gode
og dygtige mennesker ud af
det eleverne. Det er vi alle
meget taknemmelige for.
Men vi kan ikke i avisen
remse dem alle op eller ind-
føje forbehold på forbehold i
vore artikler og kommenta-
rer. Naturligvis er kritikken
ikke rettet imod alle lærere,
skoleledere, lærerrådsfor-
mænd eller andre grupper
som helhed.
Naturligvis er AG ikke
imod, at lærere føder børn, at
de dygtiggør sig eller er
syge, at de er politikere eller
hvad som helst andet. Det er
billigt at udlægge vor kritik
på den måde.
Men vi er bestemt! imod at
lærere føder børn, at de dygt-
iiggør sig eller er syge, er
suk, aamma tamanna nioqqu-
tissat akii annertusiartorneri-
sa naapertorlugu annertusi-
neqarnissaat ataatsimeersu-
aqataasuniit kissaatigineqar-
nera kattuffimmiit pissusis-
samisoortutut isigaarput.
Kalaallit Ilinniagaqartut
Kattuffianniit ammavugut
suut kattuffiup suliarisarne-
ranit paasitsissalluta aamma
AG-mut. AG-milu pingaar-
nertut allaaserineqartumili
suliaasut pillugit, soorlulu-
sooq ilinniarnersiutisiap an-
nertussusia kisiat isumaqati-
giinniussutigisarnera suliaa-
suni kisiat ingerlanneqar-
tartoq.
Taamaanngivippoq-
Kalaallit Ilinniagaqartut
Kattuffiata immikkut ittumik
ataatsimeersuarnerani aam-
ma suliniutissatut aalajangi-
unneqartut qulequttakkaarlu-
git imatut isikkoqartut:
1: Illoqarfikkuutaartumik
peqatigiiffiliornissaq, taman-
na allaffissomikkut aningaa-
sartuutinut sipaarutaanissaa
anguniarlugu.
2: Tusaatip »Ilinniagaqar-
toq«-p ataavartumik saq-
qummertalemissaa isumagis-
sallugu.
3: Paasititsiniaasamerit i-
laasortat tikillugit ingerlaq-
qinneqarnissaat.
4: Ilaasortat attaveqarfigi-
/
politikere, alkoholikere eller
hvad som helst andet, HVIS
DET GÅR VÆSENTLIGT
UD OVER BØRNENES
UNDERVISNING.
Når AG bragte et bestemt
eksempel frem, er det for at
henlede opmærksomheden
på problemet og advare
imod, at man lader stå til,
sådan som det skete på den
pågældende skole (hvor me-
re eller mindre identiske pa-
rallelforløb i flere perioder
kan fremhæves).
Selvfølgelig skal vi have
en åben debat, også en foræl-
drene deltager i, og som ger-
ne må indeholde eksempler
på både god og dårlig skole.
I den debat må lærerne - lige-
som børnene, forældrene og
politikerne - finde sig i at
optræde som gruppe, også
selvom det giver et par lus-
singer, man som privatper-
son slet ikke har fortjent. Det
er vel sagen, det drejer sig
om, og ikke enkeltestående
personlige hensyn.
AG tager gerne initiativ til
at fortsætte debatten, blandt
andet med interviews med
lærerforeningen, politikerne,
skoleledere, elever, forældre
og så videre.
Venlig hilsen,
Redaktionen.
neqarnerat pitsanngortinne-
qarnissaa ilaasortat isumasi-
oqatigineqareernerat aallaa-
vigalugu piviusunngortinnis-
saa.
5: Kiisalu nalinginnaasu-
mik allaffeqarfimmut ilinnia-
gaqartut saaffiginnissutigi-
sartagaat suliat ingerlasut i-
ngerlaqqinnissaat.
Kalaallit Ilinniagaqartut
Kattuffianniit erseqqissaati-
gineqassaaq qulaani suliniu-
tit pillugit paasiniaasoqarsin-
naasoq, taamaasiortoqarsin-
naaneranullu kattuffik am-
mammat ilaasortanut soquti-
ginnittunullu allanut.
Aaqqissuisoqarfimmit
akissut:
Atuagagdliutit nr. 32-mi
pingaarnertut allaaserisaqa-
rami KIK-p aningaasat ilaa-
sortanit akiulitigineqartut su-
mut atortamerai pillugit i-
summerpoq. Erseqqissaati-
gissavarpullu KIK-mit oqar-
toqarmat 300.000 kronit a-
taatsimeersuarnernut paasit-
sitiniaallunilu angalanernut
at orneq art ar s imam mata.
230.000 kronillu allaffimmi-
oqarnermut atortarmagit
250.000 kronillu allaffissor-
nermut atorneqartarlutik.
KIK-mit paasissutissat tun-
ngavigalugit taama Atuagag-
dliutit pingaarnertut allaase-
risaqarpoq.
»Når skolen svigter« - en billig overskrift, siger lærerfore-
ningens formand Mogens Opstrup.
Jævnfør landstingsbekendtgørelse nr. 6 af 16. februar 1995 er der fra 1. maj
1995 åbnet mulighed for indkøb af toldfri varer ved ankomst til Grønland fra
udlandet.
Ordningen er sat i kraft i lufthavnene i Kangerlussuaq, Narsarsuaq og
Kulusuk. Ved ankomst til Nuuk Lufthavn er ordningen gældende ved ankom-
ster direkte fra Island, Canada eller andet udland.
Som noget specielt vil det ved afrejse fra Kangerlussuaq Narsarsuaq være
muligt at forudbestille toldfri varer, til afhentning ved tilbagekomst fra udlan-
det, på specielt fremlagte bestillingssedler.
Med venlig hilsen
Grønlands Lufthavnsvæsen
AG-mi nr. 32-mi 1995 pingaarnertut
allaaserisimasamut naqqiut
All.: Inooraq Lange, K.I.K-mi siulittaasoq