Atuagagdliutit - 11.05.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 37 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
PenidUinitorpallaaraanni
iluaqutaajunnaartarpoq
Bakteriat akiuussinnaalersut aseruuttoornernik katsorsaasarnermi
ajornartorsiortitsilersinnaapput, Kalaallit Nunaannili antibiotika-nik
agguaasarneq sukannernerulersillugu tamanna akiorniarneqarpoq
NUUK(JB) - Bakteriat peni-
cillinimut »akiuussinnaalers-
innaapput«, nappaatinillu
akiuiniarnermi bakteriat taa-
maattut ajomartorsiortitsiler-
sinnaallutik. Nunani Akuller-
suarmiittuni inuunermik ulo-
rianartorsiorfiunngikkalua-
NUUK(JB) - Bakterier kan
blive »immune« overfor pe-
nicillin, og det kan give
alvorlige problemer i syg-
domsbekæmpelsen. I mid-
delhavslandene kan en harm-
løs indlæggelse på sygehus -
for eksempel i forbindelse
med et færdselsuheld - give
infektioner, hvis bakterier
ikke kan slås ned med almin-
delige penicillin. Også i
Grønland har der været epi-
soder med bakterier, der kun-
ne modstå penicillin, men
sundhedsvæsenet har reage-
ret på det, så problemerne nu
er afvist.
- Men det må bare ikke bli-
ve en sovepude, siger direk-
tør Torben Cordtz, landssty-
reområdet for sundhed, miljø
og forskning, til AG. - Nok
har vi fået et godt skudsmål
på det skandinavisk/engelsk/
græske møde i Kangerlussu-
aq, da en græsk kollega for
nylig ønskede os tillykke
med vores fornuftige antibio-
tika- politik. Men det fornuf-
tige »billede« af situationen
bygger på et grønlandsk gen-
nemsnit, og det har vi ikke så
meget at bruge til her, hvor
småsamfundene ligger isole-
ret fra hinanden, og brugen
af antibiotika kan være for-
skellig.
Et grønlandsk problem
- Bakterier kan altså vænne
sig til et bestemt antibiotika,
så det ikke mere virker på de
sygdomme, bakterierne kan
fremkalde, forklarer Torben
Cordtz. - Men ikke nok med
det. De kan desuden arve
denne immunitet fra hinan-
den, så der opstår risiko for,
at vore behandlingsmulighe-
der begrænses for flere og
flere sygdomme.
- For en del år siden opda-
gede vi et antal resistente
stammer af de bakterier, der
fører til meningitis, fortæller
mik - soorlu biilinik ajutoor-
nermut atatillugu - napparsi-
mavimmut unitsinneqarsi-
matilluni bakterianik penicil-
liniinnarmik nungutinneqar-
sinnaajunnaarsimasunik tu-
nillatsikkaanni ulorianartor-
siortoqalersinnaavoq. Ka-
Torben Cordtz. -1 den perio-
de havde vi et meget stort
penicillinforbrug - ikke blot
til behandling af gonorre -
men til et bredt sygdomsbil-
lede , og det førte til, at vi
ikke kunne slå meningitis
ned ved den første-behand-
ling, der altid gives ved de
første symptoner.
- Så snart vi var klar over
dette forhold, skiftede vi
behandling med tilfredsstil-
lende resultat.
- På et tidspunkt opdagede
vi, at også gonokokkerne var
ved at blive resistente over-
for den penicillin, vi gav, så
også her måtte vi ændre
behandling.
Fornuftig penicillin-
politik
Det var ved den lejlighed, at
sundhedsvæsenet opdagede,
at pinicillinforbruget i Grøn-
land lå betydeligt over man-
ge andre landes. De skandi-
naviske landes forbrug var
beskedent, men Island og
Grønland lå meget højt.
Island har stadig et højt for-
brug af antibiotika, mens
Grønland har taget ved lære
af statistikken og har indledt
en mere restriktiv og fornuft-
styret antibiotika-politik.
- Politikken går ud på, at
bruge penicillin med omtan-
ke, og det vil igen sige, at
man kun bruger penicillin,
når det er nødvendigt. Des-
uden skal vi i videst muligt
omfang bruge smalspektret
penicillin/antibiotika, forkla-
rer Torben Cordtz. - Det vil
sige penicillin, hvis effekt
kun dækker et begrænset
antal sygdomme, fordi risi-
koen for at få resistente bak-
terier til flere sygdomme der-
ved formindskes. Og så er
det så heldigt, at netop disse
typer er de billigste.
laallit Nunaanni bakterianik
taamaattunik tunillatsissima-
sunik naammattuuisoqallat-
taareerpoq, massakkulli peq-
qinnissaqarfiup suliniuteqa-
lernerata kingunerisaanik
ulorianartorsiortoqanngitsoq
oqaatigineqarluni.
- På denne baggrund vil jeg
meget gerne understrege, at
en god læge godt kan være
ham eller hende, der ikke
vælger penicillin i en given
situation.
- Er alle læger med på den
antibiotika-politik, du næv-
ner?
- Det mener jeg helt
bestemt, og når der så allige-
vel er forskel på, hvor meget
penicillin, der bruges rundt
om i Grønland, så kan det
skyldes flere forskellige for-
hold. For eksempel kan syg-
domsbilledet være forskelligt
fra sted til sted, men det kan
også være at der i nogle
områder ligger større pres på
lægen eller lægerne end i
andre, enten arbejdspres eller
pres fra patienterne.
Årvågen
- Hvad gør sundhedsvæsenet
for, at Grønland nu bevarer
den gode standard i forhold
til andre lande?
- Først og fremmest skal vi
altså fastholde en fornuftig
antibiotikapolitik, ligesom vi
de steder, hvor det er muligt,
undersøger bakterierne for
resistens.
Lige nu ser der ikke ud til
at være problemer, og der er
ingen her-og-nu-signaler om,
at der er fare på færde. Men
vi skal alligevel være op-
mærksomme på at bruge
penicillin med omtanke -
både læger og patienter. Og
patienternes opgave går ud
på at bruge penicillinen, som
lægerne foreskriver - altså
følge behandlingen, som den
er tilrettelagt.
Hvis patienterne stopper
en behandling, før bakterien
er »slået ned«, så har de gjort
det lettere for den at udvikle
resistens. Vi må alle bakke
op om en fornuftig antibioti-
ka-politik, slutter Torben
Cordtz.
- Taamaattoqaraluarpal-
luunniit piareersimajunnaar-
tariaqanngilagut, Peqqinnis-
samut, Avatangiisinut Ilisi-
matusarnermullu Naalakker-
suisoqarfimmi direktøri Tor-
ben Cordtz AG-mut oqarpoq.
Skandinaviamiut/tuluit/græk
erit Kangerlussuarmi ataatsi-
meersuarneranni grækerer-
tatta ilaata antibiotika pil lugu
pitsaasumik politikkeqarner-
put pilluaqqussutigigaluar-
paa. Taamaakkaluartorli pit-
saasumik atuinerarneqarner-
put kalaallit atuinerannik ag-
guaqatigiissitsinerinnarmik
tunngaveqarpoq, tamaanilu
inuiaqatigiiaannguit immin-
nut avinngarusimallutik inis-
sisimagamik atuinerat assi-
giinngissinnaasarmat pillu-
aqqussuteqarnera atorfissa-
qartippallaanngilarput.
Kalaallit
a j ornartorsiu taa t
- Bakteriat antibiotikanut aa-
lajangersimasunut sungiussi-
sinnaasarput, sungiussigaa-
ngatalu nappaatit bakterianit
pinngortinneqartut katsorsar-
neqarsinnaajunnaartarput,
Torben Cordtz nassuiaavoq.
Tamannaannaanngilarli.
Aammattaarmi bakteriat aki-
uussinnaaneq kingornuttaati-
lersarpaat, taamatullu piso-
qassappat nappaatit akiorsin-
naasagut killeqartorujussu-
anngoriaannaapput.
- Ukiualunnguit matuma
siomatigut bakteriat kingua-
avisa ilaat meningitis-ertitsi-
lersinnaasut nassaaraagut,
Torben Cordtz oqaluttuar-
poq. - Taamanikkut penicilli-
nimik atuisitsisorujussuuvu-
gut - gonorre-rtuinnamummi
atomeq ajoratsigit - assigiin-
ngitsorpassuarnulli atortarat-
sigit naggataagut bakteriat
meningitis-ertitsisartut siul-
lermeerluta katsorsaanitsinni
nungutivinngitsoortalerlugit.
- Taamaattoqartoq pasit-
saatiliinnarlugu katsorsaaria-
aserput allanngortipparput,
iluaqutaavorlumi.
- Ukiut ingerlanerini paasi-
lerparput bakteriat gonokok-
kinik taaguutillit ilanngullu-
tik penicillin-imut akiuussin-
naaleriartortut, taamaammal-
Iu aamma tamatumani kat-
sorsaariaaserput allanngor-
tipparput.
Ingerlatsineq
pitsaasuuvoq
Tamatumunnga atatillugu
peqqinnissaqarfimmiit paasi-
lerparput Kalaallit Nunaanni
penicillinimik atuineq nunar-
passuamut allanut naleqqiul-
lugu annertunerujussuusoq.
Skandinaviami atuineq anni-
kitsunnguuvoq, Island-imi
Kalaallillu Nunaanni atuineq
annertoorsuulluni. Suli Is-
land-imi atuineq annerto-
Penicillin-misbrug kan
give immune bakterier
Resistente bakterier kan skabe problemer i behandlingen
af infektionssygdomme, men Grønland er slået ind pa en
restriktiv antibiotika-politik
Peqqinnissamut Pisortaqarfimmi direktøri Torben Cordtz
mianersoqqusivoq, taamaakkaluartorli erseqqissaavoq
ernumassutissaqanngitsugut.O
Sundhedsdirektør Torben Cordtz blinker med advarselslam-
perne, men understreger at der ikke er grund til uro
(Ass./foto: Knud Josef sen).
qaaq, Kalaallilli Nunaanni
atuinerup annertuallaarnera
nalunaarsukkatigut takusin-
naaleratsigu sukannernerusu-
mik isumatusaamerusumillu
antibiotikanik atuisitsisaler-
pugut.
- Penicillinimik atuisitsini-
aleraangatta eqqarsaqqaar-
tarnissarput tunngavitta pi-
ngaarnersarilerpaat, taamaa-
lillutalu pisariaqarluinnartil-
lugu aatsaat penicillinimik
atuisitsisarpugut. Tamatuma
saniatigut penicillinit/anti-
biotikat aalajangersimane-
rusunuinnaq sunniuteqarsin-
naasut sapinngisamik atomi-
artarpagut, Torben Cordtz
nassuiaavoq. - Tassa penicil-
linit aalajangersimasut nap-
paatinut aalajangersimasunik
amerlassuseqartunut katsor-
saatitut atorniartarpagut,
bakteriat assigiinngitsunik
nappaateqalersitsisinnaasut
akiuussinnaalernissaat anni-
killisarniarlugu. Qujanartu-
millu nakorsaatitut atukkagut
akikinnerpaanut ilaapput.
Nakorsaq »pikkorissoq«
- Tamanna iluatsillugu erseq-
qissaatigerusuppara nakor-
sap pikkorissup nakorsiartit-
ani sukkulluunniit tamatigut
penicillinimik tuniniaannar-
tanngimmagu.
- Antibiotika pillugu poli-
tikki oqaatigisat nakorsat ta-
marmik malinniarsaraat?
- Taamaattoqarsimassasoq
ilimagilluinnarpara, kiisalu
Kalaallit Nunaanni penicilli-
nimik atuineq allangorarto-
rujussuuvoq, tamatumunnga-
lu pissutsit assigiinnginneru-
jussuat peqqutaasimagunar-
poq. Assersuutigalugu nap-
paatit sumiiffimmiit sumiif-
fimmut assigiinngissinnaa-
sarput, kisiannili aamma su-
miiffiit ilaanni nakorsaq a-
taasiinnaatilluni arlaliutillu-
tilluunniit ulapittorujussuu-
sarput, suliassaqarpallaarsin-
naasarlutik imaluunniit na-
korsiartittagaat amerlaval-
laarsinnaasarlutik.
Eqeersimaameq
- Kalaallit Nunaanni inger-
latsineq nunani allani inger-
latsinermut naleqqiullugu
allanngortitsivallaanngin-
nissaq anguniarlugu peqqin-
nissaqarfik qanoq suliniute-
qarpa?
- Pingaamerutillugu anti-
biotika pillugu politikkeri-
sarput allanngortinnaveer-
saarparput, taamatullu su-
miiffinni periarfissaqartilluta
bakteriat akiuussinnaanersut
misissuiffigisarlugit.
Massakkorpiaq ajomator-
siutinik malunnartoqanngi-
laq, aammalu massakkorpiaq
aaqqinniartarialinnik ulori-
anartorsiortunik malunnarto-
qarani. Taamaakkaluartorli
penicillinimik atuisitsinitsin-
ni nakorsat nakorsiartitallu
eqqarsarluaqqaartarnissaat
pisariaqarpoq. Nakorsiartitat
penicillinimik atuissatillutik
nakorsat maleqqusaat malin-
niartariaqarpaat - tassa kat-
sorsaanerup ingerlanissaatut
oqaatigisai malilluartariaqar-
lugit.
Bakteriat nunguitsinnagit
katsorsartittup katsorsarne-
qarnini unitsiinnartassaguni-
uk bakteriat nungusarniara-
luakkat akiuulluarsinnaaner-
ulersinnaapput. Antibiotika
pillugu politikkitta pitsaasu-
mik ingerlanneqarnissaa ta-
matta tapersersuiffigisaria-
qarparput, Torben Cordtz
naggasiivoq.
Sumilmmniit
atuarneqarsinnaavoq