Atuagagdliutit - 11.05.1995, Blaðsíða 7

Nr. 37 • 1995
7

GRØNLANDSPOSTEN
Akiliisitsiniartartut pisussaaffii killeqartut
AG-p eqqartuussinermut tunngasuni ikiuuffia suleqatigalugu aaqqissuisoqarfiup akissarsianit aningaasanillu
tigusassanit ilanngaassisarneq pillugu maleruagassat qanoq ittuuneri saqqummiuppai
NUUK (JB) - Akiliisitsini-
artartut sulinerminni soquti-
gittaatsuliornissamik periar-
fissamut qanittuararsuupput.
Qaqutiguinnaq akerlilerne-
qartarput, suliatillu malerua-
gassat eqqoqqissaarlugit isu-
maginiartarlugit. Pissaane-
qarnerup angunissaa usser-
nartorsiornartuuvoq, suliallu
isumagalugit isumagisaria-
qakkanut ilanngullugit. Qu-
janartumilli amerlanerit us-
sernartunut nakkaannarneq
ajorput, ilaqarpulli nakkaan-
nartartunik, pisortanut akiit-
sulinnut naafferarlugit aki-
lersuinissamik naammagi-
nanngilluinnartumik piuma-
saqartartunik, ilaannilumi a-
kiitsullit ilaasa ulluinnarni
nerisassanut meeqqamillu a-
tisassarsissunnissaannut a-
kissaqarniarnertik ajornar-
torsiutigisarpaat.
Taamaaliornissamut pissu-
tissaqanngikkaluarpoq, kisi-
annili atorfillit naalagaania-
rumatuut akerlilernissaat or-
nigineqarpiarneq ajorpoq.
Akiliisitsiniartartumik oqalo-
qateqarnermi pisuusutut aki-
sussaanermillu misigisima-
neq toqqissisimannginnerlu
amerlasuut akuersaaginnar-
nerannik kinguneqartarpoq.
Pissutsini arlalinni akilii-
sitsiniartartut akiitsulinnik
isumaqatigiissuteqarsinnaa-
neq ajorput. Tamatumunnga
taarsiullugu sulisitsisut, aali-
sakkerivinni pisortat ima-
luunniit akiitsullip niuernik-
kut atassuteqarfii akissarsia-
nit ilanngaassisarnissamik a-
kiliisitsiniartartumit allaffi-
gineqartarput. Qanoq anner-
tutigisumik ilanngaassisar-
Der er grænser for hvad
pantefogeder har ret til
Sammen med AG's retshjælp har redaktionen stykket
denne generelle redegørelse sammen om reglerne for til-
bageholdelse i løn og tilgodehavender
NUUK(JB) - Pantefogederne
hører til de faggrupper, der
har en indbygget mulighed
for at udvikle en vis hensyn-
løshed i deres embedsførelse.
De bliver sjældent modsagt,
men udøver autoritativt deres
gerning kategorisk og defini-
tivt. Det er en overmåde stor
fristelse at falde for magten
og udøve den side om side
med den formelle gerning.
Heldigvis klarer de fleste
udfordringen, men der er
nogle, der ikke gør det, og
som ustandseligt presser det
offentliges skyldnere ud i
urimelige afdragsordninger,
som undertiden gør det van-
skeligt for de pågældende at
skaffe mad på bordet og
ungerne tøj på kroppen.
Det er der ikke belæg for,
men ingen tør rigtigt modsi-
ge de bryske embedsmænd.
Dårlig samvittighed og an-
svarsfølelse og direkte ube-
hag ved at være til møde med
pantefogeden får mange til at
acceptere.
Men der er også en række
tilfælde, hvor pantefogeder-
ne ikke kan sikre sig en afta-
le med skyldnerne. I stedet
sender de en meddelelse om
løntilbageholdelse til ar-
bejdsgiveren, til fiskeindu-
strien eller til den pågælden-
des forretningsforbindelser.
»Trækordren« her svinger
fra sted til sted, fra pantefo-
ged til pantefoged og fra
»kunde« til »kunde«.
Nogle forlanger et træk på
en trediedel af bruttolønnen,
andre holder sig til den tillad-
te trediedel efter fradrag af
skat, mens andre pantefoge-
der igen forlanger en tredie-
del efter skat og samtidig 15
procent for skatterestancer.
Sådan en løn er der ikke me-
get tilbage af.
I AG's retshjælp har der
været flere spørgsmål om
rimeligheden i
det offentliges administra-
tion af løntræk, og i stedet
for at besvare de enkelte
spørgsmål har AG og de to
jurister, Peter Bach Christen-
sen og Malene Eigtved, valgt
en generelt udtømmende re-
degørelse for, hvad der er
lovligt:
Ingen tilbageholdelse
af feriepenge
Af de to juristers redegørelse
fremgår det, at det offentlige
i en række tilfælde kan ind-
drive deres tilgodehavender
uden et sædvanligt eksekuti-
onsgrundlag i form af dom-
me med videre. Retsplejelo-
ven giver mulighed for såvel
udlæg som tilbageholdelse i
løn og andre udbetalinger til
dækning af det offentliges
krav på skatter, underholds-
bidrag, krav på betaling af
husleje, varme, el, vand (men
ikke telefonudgifter!). Selv-
om boligsektoren er flyttet
over i aktieselskabet INI, må
denne juridiske enhed (sel-
skabet - red.) betragtes som
offentlig, og der kan fortsat
ske inddrivelse umiddelbart
ved udlæg og tilbageholdel-
se.
Der kan ske tilbageholdel-
se i udbetaling af penge, der
tilkommer skyldneren - for
eksempel løn og tilgodeha-
vender ved salg af produkter,
for eksempel indhandlings-
beløb, men ikke i indtægter
fra tjenesteydelser, ligeså lidt
som der kan holdes beløb til-
bage i feriepengetilgodeha-
vender.
Men der er loft over de be-
løb, der kan tilbageholdes.
Fogedmyndigheden - politi/-
pantefogeder - kan ikke give
pålæg om tilbageholdelse af
mere end en trediedel af det,
der tilkommer skyldneren ef-
ter skat. For skattekravs ved-
kommende kan tilbagehol-
delsen højest udgøre 15 pro-
cent af udbetalingen efter
skat. Men det kan ikke lade
sig gøre - som det efter si-
gende skulle være sket - at
der trækkes både 30 procent
for én gældspost og yderlige-
re 15 procent for skattegæld.
Der kan højest være tale om
30 procent i alt - efter skat.
Maksimum
Men reglerne er maksimum-
regler, og det betyder, at lo-
ven ikke hjemler en ubetin-
get adgang til at påbyde 33
henholdsvis 15 procent fra-
drag. Reglerne skal nemlig
sammenholdes med retsple-
jelovens regler om, at der i
intet tilfælde tilfælde må fra-
tages skyldneren midler, der
er nødvendige til oprethol-
delse af et beskedent hjem og
en beskeden levefod.
Sidstnævnte regel gør det
nødvendigt, at fogeden i
hvert enkelt tilfælde inden
meddelelsen om pålægget
om tilbageholdelse skal udø-
ve et skøn i relation til skyld-
nerens indtægt og sammen-
holder dette skyldnerens
faste udgifter - herunder ud-
gifter til forsørgelse. Efter at
de faste udgifter er fastslået,
har skyldneren ret til et rå-
dighedsbeløb til personlige
fornødenheder. I gældssane-
ringssager i Danmark er rå-
dighedsbeløbet ca. 3.000
kroner per person.
Anke
En skyldner, der er utilfreds
med løntrækkets berettigelse
har ret til at få spørgsmålet
prøvet af kredsretten med ef-
terfølgende mulighed for an-
ke til Grønlands Landsret.
Og fogeden har pligt til at
indbringe skyldnerens indsi-
gelse for kredsretten, der be-
handler spørgsmålet i den
civile retsplejes former. Fo-
geden kan kun undlade at
indbringe skyldnerens indsi-
gelse, hvis indsigelsen umid-
delbart kan afvises, og det vil
sjældent være tilfældet.
nissaq assigiinngissuteqar-
poq najugaqarfimmiit naju-
gaqarfimmut, akiliisitsiniar-
tartumit akiliisitsiniartartu-
mut aammalu akiitsumillit
akiitsulimmut.
Ilaasa piumasarisarpaat
akissarsiat tamarmiusut pi-
ngajorarterutaat ilanngaa-
taassasoq, ilaasa akileraarutit
ilanngaatigereerlugit ilan-
ngaasoqassasoq, akiliisitsini-
artartullu ilaasa piumasari-
sarlugu akileraarutit ilan-
ngaatigereerlugit ilanngaaso-
qassasoq, taakkununnga ilan-
ngullugit 15 procentit akiler-
aarutinut akiligassaqartoqar-
simappat. Akissarsiallu taa-
matut ilanngarneqartartut
nungungajalluinnart arput.
AG-p eqqartuussinermut
tunngasuni ikiuffianut pisor-
tat allaffeqarfiini akissarsia-
nik ilanngaassisarneq pissu-
sissamisoornersoq arlaleriar-
luni apeqqutigineqartarsima-
voq, apeqqutillu ataasiakkaat
akinissaannut taarsiullugu
AG inatsisinillu ilinniar-
simasut, Peter Bach Chri-
stensen aamma Malene Eigt-
ved, suleqatigalugit nassuia-
aniarput periaatsil suut inat-
sisinik unioqqutitsisuunngin-
nersut:
Feriepenget
ilanngarnagit
Inatsisinik ilinniagaqarsima-
sut nassuiaataanni takune-
qarsinnaavoq pisortat pis-
sutsini arlalinni aningaasanik
pisassaminnik tigusiniarsin-
naasut, pisarnertut arsaarin-
ninnissamik tunngavissaqan-
ngikkaluarlutik, soorlu eq-
qartuussineq assigisaaluun-
niit aqqutigalugit. Inatsisinik
atortitsinermut inatsimmi pe-
riarfissaqarpoq akissarsianit
aningaasanillu tigusassanit
allanit ilanngaassinissamut,
matussutissanik akileraaruti-
nut, meeqqanut akiligassa-
nut, ineqarnermut, kiassar-
nermut, innaallagissamut i-
mermullu akiitsunut (tamatu-
mani ilanngunnagit telefon-
eqarnermut akiligassat!).
Naak ineqameq aktietigut i-
ngerlatsivimmut INI-mut
nuunneqarsimagaluartoq,
taamaattoq inatsisitigut a-
tuuffia (ingerlatsivik - aaqq.)
isigineqartariaqarpoq pisor-
tanit ingerlanneqartutut, taa-
maattumik pisassanik tigusi-
niartarneq suli pisinnaalluni
akissarsianik aningaasanillu
pisassanik ilanngaassinikkut.
Akiitsugallip aningaasat ti-
gusassai ilanngaassivigine-
qarsinnaapput - assersuuti-
galugu akissarsiat aamma
sulianik tunisinermi ilua-
naarutit, soorlu aalisakka-
nik tunisinermi isertitat,
taakkununngali ilanngunna-
git kiffartuussinermi akis-
sarsiat, kiisalu ilanngaassivi-
gineqarsinnaanatik feriepen-
gesiassat.
Aningaasalli ilanngaatit
qummut killissaqarput. Akil-
iisitsiniartartut - politiit aki-
liisitsiniartartullu - piumasa-
qarsinnaapput akiitsullip ani-
ngaasat pisassai pingajorar-
terummik ilanngarneqarsin-
naasut, akileraarutinut ilan-
ngaasoqarnerata kingorna.
Akileraarutinut akiligassanut
annerpaamik ilanngaassiso-
qarsinnaavoq 15 procenti-
mik, akileraarutit ilanngaati-
gereerlugit. Kisiannili akiit-
sunut 30 procentimik ilan-
ngaanissaq, taakkununngalu
ilanngullugit 15 procentimik
akileraarutinut ilanngaassi-
neq, ajornarluinnarput - soor-
lu taama pisoqartarsimasoq
oqaatiginiarneqartartoq. Ta-
makkiisumik annerpaamik i-
lanngaassisoqarsinnaavoq 30
procentimik - akileraarutit
ilanngaatigereerlugit.
Annerpaaffissaat
Maleruagassallu annerpaa-
mik ilanngaassinissamut ma-
leruagassaapput, taamaalillu-
ni inatsimmi periarfissaqan-
ngilaq 33 aamma 15 procen-
timik ilanngaassinissamut
killissaqanngitsumik periar-
fissiinissamut. Maleruagas-
sammi naleqqiunneqassapput
eqqartuussisarnermut inat-
simmi maleruagassanut, tas-
sani allassimasoqarmat qa-
norluunniit pisoqartillugu
akiitsulik aningaasanik ar-
saarneqassanngitsoq, taamaa-
lilluni inuuniamermi anger-
larsimaffimmilu atugarisai a-
jorluinnartunngortillugit.
Maleruagassami kinguller-
mi taaneqartut pisariaqaler-
sippaat pisuni ataasiakkaani
akiliisitsiniartartup akissarsi-
anit ilanngaassinissamik na-
lunaaruteqannginnermini isi-
giniassagaa akiitsullip ani-
ngaasarsiornera, taakkulu na-
leqqiullugit akiitsullip aala-
jangersimasumik isertitta-
gaanut - ilanngullugit piler-
suinermut aningaasartuutit.
Aalajangersimasumik ani-
ngaasartuutit amerlassusiler-
neqareerpata akiitsullip pi-
sussaaffigaa pisariaqartitami
akissaqartinneqarnissaat piu-
masarissallugu. Danmark-
imi akiitsunik isumakkeerin-
nittarnermi atugassarisatut
pisariaqartinneqartut inum-
mut ataatsimut 3.000 koruu-
ninik amerlassusilemeqartar-
put.
Maalaaruteqarneq
Akiitsulik akissarsianit ilan-
ngaanneqarnermik naamma-
ginninngitsoq pisussaaffe-
qarpoq apeqqutip tamatuma
eqqartuussivimmut sulias-
sanngortinnissaanut, tamatu-
malu kingorna Kalaallit Nu-
naata Eqqartuussivianut
maalaaruteqarnissamut. Aki-
liisitsiniartartorlu pisussaaf-
feqarpoq akiitsullip naam-
magittaalliutaata eqqartuus-
sivimmut saqqummiunnis-
saanut, eqqartuussivillu inu-
innarnik eqqartuussisarnermi
periaaseq malillugu sulis-
saaq. Akiliisitsiniartartup a-
kiitsullip naammagittaalliu-
taa eqqartuussivimmut inger-
latinngitsoorsinnaavaa
naammagittaalliut imaalial-
laannaq tunuartinneqarsinna-
asaraangat, tamannali qaqu-
tigoorluinnartuusarpoq.
ILISIMATITSISS UT
Inatsisartut nalunaarutaat nr. 6, 16. februar 1995-imeersoq naapertorlugu 1.
maj 1995 aallarnerfigalugu nunanit allaniit Kalaallit Nunaannut tikinnermi
akileraaruteqanngitsunik pisiniartoqarsinnaalerpoq.
Aaqqissuussineq tamanna Kangerlussuarmi, Narsarsuarmi Kulusummilu
mittarfinni atuutilereerpoq. Island-imiit, Canada-miit nunanilluunniit alla-
niit Nuup mittarfianut toqqaannartumik tikinnermi pisiniartoqarsinnaavoq.
Immikkut ittumik aaqqissuussinikkut tamanna Kangerlussuarmiit Narsarsu-
armiillu aallalernermi nioqqutissanik akitsuuteqanngitsunik nunanit allaniit
uternermi tigusassanik inniminniiffissat immikkut ittut atorlugit inniminnii-
soqarsinnaavoq.
Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta
Mittarfeqarfiit