Atuagagdliutit - 11.05.1995, Blaðsíða 17

Nr. 37 • 1995
17
massuteqanngilaq. Kisiannili
amerlanertigut suna peqqu-
taanersoq ilisimaneqarneq
ajorpoq, aammalu katsorsaa-
taasinnaasunik soqanngila-
gut.
Taamaakkaluartorli kukiit
quppaqartutut isikkoqalertar-
nerat mannguatigut ajoquser-
neqarsimanermik peqqute-
qartarpoq. Assersuutigalugu
inuit ilaasa kukimik manngui
salikkaangamikkit sakkortu-
allaamik pisarpaat.
Negle som et
vaskebræt
Jeg er en 81-årig, der lever
ensformigt, men tager en
blandet vitamin-mineral tab-
let daglig. Men jeg må mang-
le noget, for mine negle er
rillede som et vaskebræt.
Hvad skal jeg tage?
Jyden på Fyn.
Så vidt man ved, er de negle-
forandringer ikke udslag af
mangel på noget i ernærin-
gen. Men man ved i de fleste
tilfælde ikke, hvad de kom-
mer af, og vi har ingen be-
handling imod dem.
1 nogle tilfælde skyldes
' tværgående furer dog, at neg-
len udsættes for traumer op-
pe med neglevolden. F.eks.
kan det ses hos mennesker,
som er for aggressive til at
skubbe neglebåndet tilbage,
når de laver manicure.
Nerisat kimittuut
pujortartarnerlu
Uummatiga ajoqutigaara.
Taqarsuakka qerartartuun-
nikuupput, sakissakkullu an-
niaateqartarpunga. Nassue-
rutigissavara nerrersuuju-
gama pualavallarlungalu,
aammalu pujortarpallaar-
lunga.
Arlaata taamaatinnissaa
saperpara. Iluarsiumallunga
arlaat sorleq soraarutissa-
vara? Pualasooq
Cigaritsit uummammut pua-
lavallaarnermit navianarne-
rungaarput. Piumassuseqaru-
it arlaata taamaatinnissaanut,
taava pinngitsoomak pujor-
tarunnartariaqarputit.
Misissuinerit takutippaat
pujortarunnaarnikkut inuu-
neq sivitsorneqarsinnaasoq
ukiut tallimaat avillugu.
Pualavallaarnerillu ator-
sinnaavat kaannermik misi-
gisimanak. Nerisavit orsu-
mik akui annikillisissinnaa-
vatit, pinngitsoornallu sani-
gussaatit, aappillu orsumik
akoqarnera annikillissaaq.
Taakkuli pujortarunnaar-
nikkut inuunermik sivitsui-
sinnaanertut atorsinnaatigin-
ngillat. Tupatomikkut orso-
qarpallaanillu nerisaqarnik-
kut naappaataalersartut pina-
veersaarneqarsinnaappata i-
nuuneq sivitsorneqarsinnaa-
voq, aammalu inuunermi a-
lugarisat pitsanngortinneqar-
sinnaallutik.
Fedt- eller rygestop
Jeg har noget kludder med
hjertet. Kranspulsårerne er
forkalkede, og der er ofte
smerter og trykken i bryst-
kassen. Jeg må indrømme, at
jeg elsker mad og er over-
vægtig, og så ryger jeg for
mange cigaretter.
Jeg har ikke rygrad til at
holde op med begge dele.
Hvad skal jeg skippe af det
for at få det bedre?
Den fede.
Cigaretterne er langt farlige-
re for hjertet end overvæg-
ten. Har du kun viljestyrke til
at sætte ind på det ene områ-
de, skal du absolut holde helt
op med at ryge.
Der findes undersøgelser,
som viser, at ophør med ryg-
Grønlands Hjemmestyre
søger
barselsvikar for
assistent
i Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning til
besættelse snarest muligt.
Assistensten vil blive placeret både i Afdelingen for
Forbyggelse- og Sundhedsfremme og Miljø og Naturaf-
delingen.
Arbejdsopgaverne vil blive almindelige sekretæropgaver
for afdeligeme og for den ledende dyrlæge.
Kvalifikationer til assistenten er ønsket om en person
med kontorerfaring samt behersker EDB på brugernvi-
eau.
Der vil evt. senere kunne tale om fastansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kont-
orchef Frank Senderovitz, kontorchef Karen Stjemholm
eller ledende dyrlæge Erling Hartmann på tlf. 2 30 00.
Ansøgning om oplysning om uddannelse og tidligere
beskæftigelse bilagt kopi af eksamenspapirer m.m. skal
være direktoratet i hænde senest torsdag den 30 maj
1995.
Direktoratet For Sundhed, Miljø og Forskning
Postbox 1160
3900 Nuuk
Direktoratet For Sundhed, Miljø og Forskning er organiseret med 1 stabs-
funktion og 3 liniefunktioner, en sundhedsafdeling, en forbyggelses- og
sundhedsfremmende afdeling og en miljø- og naturafdeling.
Der er 45 medarbejdere i direktoratet.
/*?i^a.a&'q.jpc/ésot. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
ning kan forlænge livet gen-
nemsnitlig med op til fire et
halvt år.
Men du kan også sagtens
klare overvægten uden at
føle sult. Du skal blot skære
ned på kostens indhold af
fedtstoffet, så vil du uvæger-
ligt tabe dig, og blodfedtets
koncentration falder.
Ingen af disse ting vil dog
give en sådan livsforlængel-
se som rygestoppet. I øvrigt
er det ikke blot det, at man
lever længere, man har det
også meget bedre i de sidste
leveår, hvis man er fri for
tobaks- og fedtsygdomme.
Usuup nuuata ami-
ata kipineqarnera
Ernertaarnerma kingorna si-
visuumik akuersitinniarne-
qarsimavunga ernerma usu-
ata nuuata amiata kipineqar-
nissaa pillugu, Uiga Cana-
dami inunngorsimasoq mee-
raalluni aamma taama pine-
qarsimavoq.
Kisianni sooq nakorsat
usuup nuuata amiata kipin-
eqartarnera akerleraat? Pis-
sutaatinniarpaat nukappiar-
aq allanit »allaanerussut-
eqassammat«. Tamanna pil-
lugu nukappiaraanermini
qinngasaarneqartarsiman-
ngilaq, nalunngilaralu nulia-
ta ajorinngilluinnaraa.
Else M.
Nukappiaqqap usuata nuuata
amiata kipinissaanut pissu-
tissaqanngilaq. Nunani tama-
tuma annertuumik atugaaffi-
ani upperisarsiomeq qangalu
pisartut malinnerat pissutaa-
sarput.
Nukappiaqqat angutillu ui-
suisa nuuisa amiisa kipinerat
pissutaasinnaanngilaq taa-
maattut peqqinnerunerannut
imaluunniit atoqatigiinnermi
»kakkannerunerannut«, i-
nunnut usuisa nuuisa amiisa
kipineqameranngitsunut na-
leqqiullugit.
Qallunaat nakorsat taama-
tut kipisisarneq ilalernartuu-
tinngilaat, pisariaqanngitsu-
mik pilaasariaqanngimmat,
taamatut pilaaneq aamma na-
vianarsinnaammat. Aamma
peqqinnissaqarfik taamatut
piarersersorneqartariaqan-
ngilaq.
Hvorfor imod
omskæring
Da jeg fik min søn, skulle der
megen overtalelse til, før vi
fik lægerne til at omskære
ham. Min mand, der er født i
Canada, havde selv fået det
gjort som lille.
Men hvorfor er lægerne
imod det? De begrundede
det med, at drengen ville bli-
ve »anderledes« end kamme-
raterne. Men han er aldrig
blevet drillet for det som
dreng, og jeg ved, at hans
kone også er godt tilfreds
med ham. Else M.
Stedfortræder
Alderdomshjemmet i Qasigianguit søger stedfortræder
til fuldtidsbeskæftigelse fra d. 1/8-95 eller efter aftale.
Stillingen er fortrinsvis dagvagt, med weekendvagt hver
anden weekend.
Alderdomshjemmet er normeret til 15 beboere, men for-
tiden er der 12 beboere, hvor størstedelen er meget ple-
jekrævende. Vi er ved at udarbejde individuelle plejepla-
ner og i den nærmere fremtid vil det være muligt at kun-
ne tilbyde aktiviteter for en vis antal borgere i kommu-
nen.
Personalenormering: 1 leder, 1 stedfortræder, 1 halvdags
ergoterapeut, 2 køkkenpersonale, 9 kiffak.
Dit arbejdsområde vil bl.a. være:
- tilrettelæggelse af arbejdet sammen med lederen
- overtage den daglige ledelse af alderdomshjemmet i
lederens fravær
- faglig behandling af beboerne
- medansvarlig for elevernes uddannelse på alderdoms-
hjemmet.
Vi tilbyder:
- en grundig introduktion til arbejdsområdet
- gode, stabile og engagerede medarbejdere
- en spændende og udfordrende arbejde med rige
muligheder for undervisning og vejledende opgaver
- løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst
- alle flytteudgifter betales af kommunen
Vi forventer at du:
- har en relevant uddannelse
(sundhedsmedhjælper eller socialpædagog,
eller en anden tilsvarende uddannelse)
- er fleksibel og har gode samarbejdsevner
- kan tage kritisk stilling til praktisk
- vil medvirke til udvikling inden for
ældreplejen (ældreområdet)
Vil du vide mere, evt, se alderdomshjemmet, er du vel-
kommen til at kontakte lederen, Mette Mose Nielsen, på
telefon 4 50 61.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse og
beskæftigelse sendes senest 12 juni 1995 til:
Qasigiannguit Kommuniat
Socialforvaltningen
Postbox 113
3951 Qasigiannguit
Der er ingen praktiske grun-
de til at lade drenge oms-
kære. 1 de lande, hvor det
sker i stor udstrækning, er
det af religiøse eller traditio-
nelle årsager.
Omskårne drenge og
mænd er hverken mindre
syge eller bedre til sex end
dem, der har deres forhud i
behold.
Danske læger fraråder i
almindelighed operationen,
fordi man aldrig skal opere-
re, hvis det ikke er nødven-
digt, da ethvert indgreb med-
fører en vis risiko. Desuden
skal man ikke unødigt bruge
sundhedsvæsenets utilstræk-
kelige ressourcer.
Ved alt om kvinder
Jeg er en pige på 19 år, der
har haft fire kærester, som
jeg har været i seng med.
Men ingen af dem vidste
noget om, hvordan man giver
mig orgasme. Jeg fik det kun
ved stimulation af klitoris.
Nu har jeg haft en utrolig
sød kæreste i et halvt år. Han
ved ALT om kvinder og deres
kroppe, og hans tidligere
kærester fik da også tit
orgasme fremkaldt af penis i
skeden. Men det gør jeg bare
ikke.
Derfor foregiver jeg at få
orgasme, fordi han går me-
get op i, at man skal nyde at
være i seng med ham. Det
gør jeg også - faktisk meget
mere end med de andre
kærester.
Jeg er meget tryg ved ham
og elsker ham meget. Men
alligevel får jeg kun orgas-
me, når han slikker mig.
Trods det har jeg aldrig nydt
sex så meget som nu.
L.H.
Jamen, så er alt lutter lykke,
for det er det almindelige, at
orgasmen udløses gennem
stimulation af klitoris på den
ene eller anden måde.
Det gælder også, hvis den
kommer under samlejebe-
gævelserne med penis i ske-
den. Det giver nemlig også
stimulation af klitoris, dels
ved tryk af mandens under-
krop, dels ved, at de små
kønslæber »rusker« i den.
Hvis I fortsætter som hid-
til, vil du pludselig en dag få
orgasme under selve samle-
jet. Det sker især, hvis du
lader være med at ligge og
spekulere på, om den ikke
snart kommer. Nyd i stedet,
hvad der sker i nuet.
Man kan dog eventuelt sti-
mulere kvinden næsten til
orgasme med fingre eller
tunge og så føre penis ind,
lige inden den kommer. Så
vil penisbevægelseme som
regel kunne give det sidste
lille nøk, så pigen får
udløsning.
ELEVHJEMMET FOR DØVE "UILUIIT"
søger
2 SOCIALPÆDAGOGER
Elevhjemmet for døve "Uiluiit" i Sisimiut søger 2
socialpædagoger i lønramme 12.
Har du uddannelse på plads og er du tegnsprogs-
bruger samt har du et kendskab til at arbejde på
døgninstitution, så lad os høre fra dig/jer.
Vi søger medarbejdere, der har et godt humør, er
stabile, loyale samt selvstændigt tænkende menne-
sker.
Om os selv kan vi fortælle, vi er en landsdækkende
institution normeret til 9 døve og tunghørende børn
og unge, i alderen 6-17 år. Vores kommunikations-
form er naturligvis tegnsprog.
Vi har for tiden en samlet personale normering på
12,5 fordelt på pædagoger, bårne soc. hj., køkken
ass. samt medhjælpere og nattevagter.
Der må påregnes skiftende arbejdstider fordelt dag,
aften og weekend arbejde.
Vi er en god og levende arbejdsplads med masser
aktiviteter samt plads til nytænkning.
Medio 1996 flytter vi til nye rummelige omgivelser
i et naturskønt område specielt bygget til vores
behov.
Til stillingerne kan der stilles bolig til rådighed,
som betales efter gældende regler. Flytte- og rejse-
omkostninger afholdes ligeledes efter gældende
regler.
Løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende
overenskomster mellem Grønlands Landstyre og
PIP eller S1K for pædagoger ved dag- og døgninsti-
tutioner i lønramme 11/12, plus et særligt tillæg og
et handicap tillæg.
Yderligere oplysninger kan fås hos forstander Naja
Kleist eller stedfortræder Jette Rose på telefon 1 52
88. Ansøgning sendes til:
Elevhjemmet for døve "Uiluiit"
Postboks 464
3911 Sisimiut
Tiltrædelse 1. august eller efter nærmere aftale.
Ansøgningen skal være i os hænde senest 26. maj.
\